Jeg tænder et lys

Lindetræet har foldet sine smukke lysegrønne hjerteformede blade ud, bøgen lokker eventyrligt i skoven, gyvelen er ved at gå i blomst og de smukke vilde blomster fortsætter deres fyrværkeri af farver. Mælkebøtter, viol vorterod, fuglekirsebær, slåen og mirabeller afløses af fladstjerne, guldnælde, læbeløs og ærenpris, ja, og snart kommer syrenerne og de allerførste vildroser. Naturen folder sig ud, så man bliver ganske bjergtaget og så taknemmelig over al denne skønhed, der bliver tildelt os, og som lokker hver en humlebi af bo. Svalerne er kommet, og i dag kom et par forårskåde halemejser forbi med overskudshumør og fjerdragtbadning i fuglebadet.

Al denne skønhed, og i dag er det den 4. maj og i aften er det 75 år siden at Danmark blev frit igen. Naturen har klædt sig i festdragt.

Jeg tænker på min barndom, jeg tænker på mine forældre. Min mor var kun en stor pige, da krigen sluttede, men hun og mine morforældre delte illegale blade ud. De boede på Frederiksberg, og hun græd, dengang hun fortalte mig om den Franske skole. Mine morforældre var handelsrejsende og havde bil under krigen, og de medbragte masser af blade på deres ture gennem landet.

Min far var frihedskæmper fra efteråret 1943, og han blev taget af Gestapo i vinteren 1944/1945, 19 år gammel. Han var blandt de heldige, som ikke kom sydpå, men kun til Frøslevlejren via Politigården og et længere meget svært ophold i Vestre Fængsel. Han var et skrivende menneske, journalistelev og kunstnerisk anlagt og havde derfor især været aktiv inden for den illegale presse, produktion af plakater og inden for våbendistribution. Besættelsesmagten så ikke med milde øjne på den illegale presse. Da Frøslev gik i opløsning i april 1945 på grund af flygtningestrømme sydfra, så var han heldig at komme med de hvide busser til København, hvor han straks meldte sig igen til sin gamle gruppe i Modstandsbevægelsen, og holdt vagt ved Telefonhuset den 4. maj om aftenen.

Den 4.  maj er derfor en aften, som altid har været mindet i mit hjem, lige fra jeg var barn. Der blev tændt lys i vinduerne med særlig kærlig omsorg. En tåre blev visket væk i ærmet, minder om glæde og frihed fortrængte skygger fra tiden dengang. For ingen kamp er gratis, og der var mange, som måtte leve videre med ar og skrammer på sjælen. Skygger, der uden invitation ofte brød frem og bragte kaos og modløshed. Skygger, der både prægede min barndom og mange andres barndom. Skygger, det tog lang tid at bortvise. Ar og skrammer, det tog lang tid at hele.

Jeg tænder et lys for dem alle. Et lys for at jage skyggerne væk. Et lys for at bringe håb om heling og glæde. Et lys for frihed og demokrati. Et lys for sammenhold og medfølelse. Et lys for forståelse og indsigt. Et lys for omsorg og kærlighed.

Jeg tænder et lys
Jeg tænder et lys for dig
Jeg tænder et lys for mig
Jeg tænder et lys for denne jord
Og for alle de mennesker, der på den bor

Nu mørkner det efter dag
Den 4. maj vender tanker tilbage
Vi mindes et budskab med lys og med fred
Og ønsker at frihed og håb varer ved

Det var en tid med ondskab og død
Det var en tid med sult og med nød
Der var frygt, der var angst, og meningsløs vold
Og livet så svært og verden så kold

Der var brug for vilje og mod
For at trodse den ondskab, som ingen forstod
Der var tårer og smerte og voldsom død
Foragten for liv, og hvad livet betød

Der var brug for hjerter med glød
Som gav varme til mennesker i nød
Som tænkte selv og bød ondskab trods
Som satte spor og giver mod til os

Aldrig mere, siger vi med håb
I aften er lyset og frihedens dåb
Vi har brug for at følges på vores vej
Og jeg rækker min hånd ud og smiler til dig

Der er brug for håb og for mod
I en verden, hvor ondskab fortsat kræver blod
Hvor umådelig dumhed gør kloden fortræd
Så alt levende dør – det må ikke vare ved

Vi må kæmpe for denne vor jord
For alt levende, som på den vokser og bor
Så verden stadig er blå og grøn
Du lille planet så gavmild og skøn

Vi står her ved ruden og ser
Hvordan lys overalt, tændes og bliver flere
Ligesom dengang, så giver det glædens håb
Denne aften, hvor friheden fik sin dåb

Jeg tænder et lys for fred
Jeg tænder et lys for kærlighed
Jeg tænder et lys for håb med sang
Og for frihedens glæde, der kom dengang

Jeg tænder et lys for dig
Jeg tænder et lys for mig
Jeg tænder et lys for denne jord
Og for alle de mennesker, der på den bor

Copyright © Lilli Wendt 4. maj 2020

Gæk Gæk Gæk

GÆK GÆK GÆK   – Så er det nu venner !

Vintergækkerne har allerede været fremme i nogen tid, og de skulle jo nødigt gå glip af en tur med PostNord over sø og vand til børnebørn og andre, der fortjener at blive kærligt udfordret.

Vi havde børnebørn herovre i vinterferien – dejligt, og jeg gjorde mig nogle ihærdige anstrengelser for at vise dem alle vores vintergækker og samtidigt kraftigt antyde, at uden gækkerier, ja, så røg enhver påskeægschance.

MEN, de lo bare og sagde, at de vidste da godt, at farmor var så barnlig, at hun ikke kunne lade være med selv at sende gækkebreve til dem, og så var det bare SÅ nemt for dem at gætte det, for farmor brugte jo altid de gamle vers: ”En vintergæk, en sommernar, en fugl foruden vinger….. etc.”

Hmmmm – tænkte jeg, og da jeg ikke har tillid til at de når selv at komme i gang med at klippe og sende gækkebreve, ja, så skal det jo da gøres lidt sværere i år for dem – for gækkebreve hører foråret til og en sådan tradition må jo ikke uddø.

Så hvad gør en farmor, der er udfordret, tænkte jeg. Og så kom svaret forleden i form af nogle nye hjemmefabrikerede gækkevers, som jeg vågnede med ved 4-tiden om natten, og hermed giver videre til andre til fri afbenyttelse.

MEN, der er en restriktion på brug af versene. De må ikke bruges til mine børnebørn af andre end undertegnede, og mine kære børnebørn må endelig ikke få at vide hvem der har lavet dem, før vi når påske. Der er jo ÆG på spil !

Hermed versene:


Det gækker i min have
Det rumler i min mave
Når solens stråler rammer mig
Så tænker jeg så glad på dig
Når regnen siler ned med vand
Papir og saks jeg finde kan
En lille hilsen her jeg sender
Til dig, den dejligste, jeg kender

Roser er røde, violer er blå
Gækker er hvide med bjælder på
Her er en gåde til dig, som er sej
Kan du den gætte, er der æg på vej

Gæk Gæk Gæk
Mit navn er blevet væk
Måske du kan det gætte
Når prikker her jeg sætte

GÆK GÆK GÆK

God fornøjelse og glædeligt forår !

Tanker i januar 2020

Det øser ned, og det har øset ned i lange tider. Et luksusproblem af dimensioner, når man tænker på Australien og de forfærdelige brande, der har hærget i lange tider. Et luksusproblem også, når man tænker på at verden stadig er fuld af mennesker, der døjer med sult, nød og krig. Så bliver man ydmyg og tankefuld, og så klarer man nok endnu en regnvejrsdag.

I dag er det 75 år siden at de overlevende fanger i Auschwitz blev reddet ud af sovjetiske tropper og en forfærdelig epoke skulle være overstået – ”aldrig mere” sagde folk og græd, når de så billederne og læste hvad Auschwitz stod for. Aldrig mere. Aldrig mere.

Vi håber stadig og beder for et ”aldrig mere”. Men vi er så ofte blevet skuffede, når ”aldrig mere” viser sig ikke at være tilfældet i forskellige dele af verden.

Vi kunne give op, kaste håndklædet i ringen og erklære menneskeheden for håbløs og udenfor pædagogisk rækkevidde. Det vælter ind over os og de kommende generationer med problemer, skabt af os selv. Krige og sult, klimaændringer, erosion og udpint landbrugsjord, mangel på dyrevelfærd, forurening med industri, kemikalier og plast, og alle de resulterende udfordringer med at brødføde og finde ny plads til de af nød migrerende folk.

Alle generationer har haft deres udfordringer – det er sandt. Men vores børn og børnebørn vil inden længe stå over for nogle af de vanskeligste problemstillinger, der endnu er set, og vi må erkende, at vi er nogle forbandet dårlige rollemodeller, hvis vi ikke tager os sammen nu og hjælper til med at løse disse problemer ud fra de evner og kompetencer, vi nu hver især har at bidrage med.

Samtidig rækker de redskaber, vi har lige nu, ikke til at løse problemerne. I hvert fald ikke, hvis vi ikke indser, at der skal helt nye værdier i spil, og også en revurdering af den måde, vi måler vores succes og vores resulter i verden. En gentænkning af hele den måde vi lever på vil være nødvendig.

”Teknologien og videnskaben vil løse alle problemer” siges det, men er det sandt? Teknologi og videnskab er redskaber, ligesom en hammer, en sav eller en økse. Teknologi og videnskab kan bruges til at ”bygge op” eller ”rive ned”, alt afhængig af hvem, der styrer redskaberne. Teknologi kan bruges til at bygge våben eller bygge vindmøller, og videnskab kan bruges til at finde svar og løsninger på sygdomme eller den kan bruges til at ødelægge mennesker med grusomme eksperimenter – som Dr. Mengele gjorde i Auschwitz.

Når vi kigger på 2. verdenskrig og undrer os over, hvordan det kunne gå til, så er noget af det, der springer i øjnene, det er ulighed, nød og autoritetstro. Uligheden og nøden i Tyskland var enorm efter Verseillesfreden og den nazistiske bevægelse gav mange tyskere et håb om at få et bedre liv og samtidig var der had mod de lande, som med erstatningskravene fra 1. verdenskrig gjorde det svært for tyskerne at bygge op. Samtidig var autoritetstro i det meste af verden blevet banket ind i alle børn lige fra det øjeblik, de kom til verden og til de faldt på slagmarken. Kombineret med den massive propaganda, som nazisterne førte, så gik det så forfærdeligt galt med både etik og værdier.

I en debattråd fornyligt på FB gruppen ”Red Verden”, mente en af debattørerne, at videnskabsfolk skulle overtage debatten og alle uden dokumenteret naturvidenskabelig baggrund skulle ”tie stille”. Et interessant synspunkt, for hvem har ret til at debattere hvordan verden skal reddes?

Teknologiske og videnskabelige fremskridt er vigtige redskaber til at afhjælpe klodens problemer, og der er masser af dygtige engagerede ingeniører og naturvidenskabsfolk. Ingen tvivl om det. Men det er mere end naivt at tro, at vi andre bare kan læne os tilbage og slappe af. Så let går det ikke.

Når der klones babier i Kina, når der i Sydamerika oversprøjtes kæmpe områder med pesticider, når skovområder i Amazonas bliver brændt af, når ulighed overalt medfører sult, nød og hjemløshed, når klimaændringer ikke tages alvorligt, når demokratiske regler omgås, når økonomer glemmer at forurening medfører tab på naturressourcer, når insekter dør i hobetal, når der stadig er diktatorer og undertrykkelse, når …. Ja fortsæt selv listen. Der er brug for vores stemmer. Vores årvågenhed. Vores aktive forholden os til problemerne.

For rigtig mange år siden bragte Information en kronik med overskriften ”Skal tumberne redde verden”… underforstået – når nu de kloge ikke vil. Det var i den tid, hvor økologi og vindmøller blev betragtet som komiske døgnflue-ideer for hippier. Historien har vist, at både økologi og vindmøller faktisk havde noget at tilføre kloden. Så måske har ”os tumber” en vigtig opgave med at udvikle nye tanker og ideer, og med at holde “de kloge” fast på målet, og med at sikre at etik og værdier ikke bliver glemt. Det er muligt, at ”os tumber” også indimellem tager fejl og ikke ”fatter en meter af materien”, men hvis ”os tumber” ikke aktivt deltager, så kan der let overses noget vigtigt.

Der er derfor brug for hver eneste stemme i debatten og i kampen for en bedre verden. Det gælder såvel en 16 årig gymnasieelev ved navn Greta Thunberg, en 91 årig sprogforsker som Noam Chumsky, en indianerstamme i Amazonas og ikke mindst stemmerne fra de overlevende fanger i Auschwitz.

Det er etikken og værdierne, der skal redde verden – og ikke kun teknologi og videnskab, som blot er redskaberne til at hjælpe os.

Der er også brug for din stemme…

Godt nytår – og lad os sammen gøre verden til et bedre sted !

Nytårsaften 2019 – 2020

Her til aften ser jeg håbet
På den måde hvor du glasset ta’r
Om et år med held og styrke
Om en fremtid lys og klar

Men jeg er jo ingen spåmand
Og der findes ingen klare svar
Vi må lyse vejen op alene
Mens vi tænker på det år, der var

Timeglasset sætter vi i aften
For det nye år, der skydes ind
Gyldent sand, der langsomt driver
Gennem tidens store nøgne spind

Ser dit blik, der vender sig mod himlen
Hvor raketter hastigt suser op
Stjernedrys og håb i vrimlen
Mærker kulden bide mod min krop

Røde, gule stjernesole
Himlen den er bare kæmpe stor
Som pailletter på en kjole
Lyses året ind på vores jord

Stuen, den er fuld af serpentiner
Hatte og en enkelt hagesmæk
Rådhusklokkerne, de kimer
Ingen kransekageskræk

Glassene, de løftes, og der skåles
Klokken er nu tolv, og klar til hop
Mens vi glade hilser på hinanden
Tikker klokken, uden hvile, uden stop

Og vi kysser og vi håber
Mens raketterne, de lyser op
Hånden rækker vi hinanden
Tæt vi varmer, krop mod krop

Gid det nye år må blive
Fuld af glæde, styrke, håb
Overskud og kærlig varme
Ønskes her ved årets dåb

Copyright © Lilli Wendt 31 december 2019

Venter på dig

Julenat og du er fra mig
Længsler, håb og savn
Det er svært at finde roen
Før du er i havn

Strækker hånden op mod himlen
Plukker stjernelys
Sender dem af sted i mørket
1000 stjernekys

Står så stille her i mørket
Under stjernetag
Venter på at natten svinder
Venter det bliver dag

Sender du en lille tanke
Mens du holder vagt
Mærker du mit hjerte banke
Banker vi i takt?

Nattens ugle tuder ensomt
Mens jeg lytter med
Plukker endnu flere stjerner
Sender dem af sted

Træet står så smukt i stuen
Pyntet er vort bord
Stille venten frem til daggry
Lysner sjæl og jord

Jeg har ingen ro og traver
Hvileløst omkring
Spejder efter bilens lygter
Tanker går i ring

Vejene, er de mon sikre
Er du nu på vej
Tåge over engen ligger
Tænder lys for dig

Og jeg kigger og jeg kigger
Det er svært at se
Hører så en bil i gruset
Og så må jeg le

Pludselig står du ved min side
Uden store ord
Og i mig så vokser glæden
Juleglæden stor

Copyright © Lilli Wendt 23 december 2019

Decembernat

Decembernat så stille, at hjertet bliver helt tyst
Jeg ligger her i mørket, med længsel i mit bryst
For der er koldt derude, det knuger mark og eng
Men natten den har stjerner, jeg ser dem fra min seng

Decembernat med tanker, om himmel og om jord
En særlig nat for alle, der her på kloden bor
Den nat hvor fryd og glæde, bryder sorg og savn
Decembernat hvor julen, giver glæden navn

Decembernat hvor håbet, tændes i mit sind
En nat med særlig omsorg, der trodser vejr og vind
Jeg tænder lys på bordet, det blafrer ganske let
Jeg kigger ud i mørket, hvor stjerner lyser tæt

Jeg sender mine håb, med stjernefart af sted
Om alt levende på jord, de får kærlighed og fred
Jeg sender mine ønsker, jeg beder en stille bøn
Må alle børn få glæde, må ørkenen blive grøn

Må alle våben ruste, må ingen sulte mer’
Må dyr og planter trives, både her og der
Må alle de der styrer, huske at vi sammen bor
Og hvert et liv er vigtigt, her på denne jord

Jeg sender mine håb, med stjernefart af sted
At alle folk i verden, må få kærlighed og fred
Jeg sender mine håb, jeg beder en stille bøn
At endnu er det muligt, at få en jord så skøn

Decembernat så stille, i Betlehem engang
En særlig stjerne lyste, mens englene de sang
Må stjernen endnu lyse, og varme sjæl og sind
Må hånden ud vi række, og lukke glæden ind

Copyright © Lilli Wendt 3. december 2019

It can’t wait another day

Dedicated to Greta Thunberg and all the children of the earth.

Come with me, the time is up
This insanity must stop
We will never go away
We have courage, we will stay
It’s our earth, it’s our home
Every pebble, every stone
Every square and every range
Stop the damage, things must change
We will never go away
It can’t wait another day

This is our home, so blue and green
With every forest, every stream
With every mountain’s top of snow
Children’s laughter where we go
We don’t have to go to Mars
Shine the sun, and shine the stars
The sky’s so blue, and ocean too
All we need are hearts so true
Make it work, repair the scars
We don’t have to go to Mars

It’s our home, and it’s for loan
We were never meant to own
The abuse has gone berserk
We must stop those crazy jerks
This our earth to us so dear
You must listen, you must hear
It’s our birthright, we must share
It’s our home, so very fair
Clean the water, clean the air
Stop the misuse everywhere

Stop pollution, save the bees
Plant a billion of more trees
Share resources, use the wind
Use the sun, we must begin
To acknowledge, it is true
We must fight the CO2
Join us, help our dying earth
Give the planet a new birth
For our home, so green and blue
Show your heart is brave and true

Come with me, the time is up
This insanity must stop
We will never go away
We have courage, we will stay
It’s our earth, it’s our home
Every pebble, every stone
Every square and every range
Stop the damage, things must change
We will never go away
It can’t wait another day

Copyright © Lilli Wendt 23 september 2019

Happy Anniversary Jørgen

Do you remember the day, so very long ago, so long ago it was….

Do you remember that day and the lovely night
When we made our special vows
My dress so white as snow in the night
Your vest as blue as the sky in twilight
And in my hands…. there was heather, sage and rose

We were our finest show, when we made our special vows
With heather, sage and rose….

The wind it was heavy with thunder and storm
The rain fell from the sky
But suddenly the clouds went away
And the sun shone through to brighten the day
And the light at once … went from cold to warm

And my daddy, yes, he did shed a tear
As a ladybird touched his hand
And everyone smiled, there was music to hear
Nothing to worry, and nothing to fear
And the sandglass … was still so full of sand

Oh, what a beautiful day it was
So much love and so much joy
And late at night, when we tucked in our bed
And held each other tight, as we laid our heads
Future was bright … and life was like a toy

So many dreams we had back then, so much love we had to give,
enough to fill the world …  enough to make us live

But the days have passed and the sand has too,
And life it changes between laughter and fear
And love is something, that we must always woo
But our minds are so simple, it can end in tears
So the broken bowl … must be mended with glue

Now your hair is turning grey and white 
And I’m a woman so old
Though days have passed, and a thousand nights
Your heart’s still warm and your eyes still bright
And still you keep me … from the cold

We have had our little share of the sun
And we have fought both storms and rain
From the golden hours with joy and care
To the darkest times with bleak despair
Much we have lost … but also much we gained

And we have fought each other
and we have fought ourselves
And the sea has been rough and calm
But still you are here, my truest love
And still I reach for you at night … to keep me warm


We were our finest show, when we made our special vows

With heather, sage and rose….

So many dreams we had back then, so much love we had to give,
enough to fill the world, enough to make us live

Copyright © Lilli Wendt 15 september 2019

De smalleste stier

Så kom der lige igen en lille sang til mig her til morgen. Melodien har jeg i mit hoved, men jeg er jo, som I ved, helt uden evner til at få noderne skrevet ned, så hvis I får lyst til at skrive en ny melodi, så vil det være fantastisk. Her er den så. Håber I kan lide den.

For jeg går ad de smalleste stier
Og jeg går der hvor fuglene tier
Og jeg går der hvor solen gik ned
Og stjernerne gemmer sig i tavs afmægtighed

Og jeg går, mens mørket er tungt
Som jeg har gået, siden hjertet var ungt
Og ingen kender vejen til evigheden
Så jeg må lede videre i min jagt på freden

Og jeg kaster min udtjente ham
Hvor skallen er sprukken og inderligt sprød
Og den ligger på jorden itu
og jeg ser at den er både vissen og død

Og jeg viser min skælvende, bløde krop
Og tankerne myldrer til hjernen siger stop
Så sårbar den må modtage hvert slag
Der må komme når mørket engang bliver til dag

Og jeg går ad de smalleste stier
Og jeg går mens fuglene tier
Og jeg går hvor solen går ned
Og jeg går mod min sidste, min sidste evighed

For du vender ryggen til mig
Og du går en helt anden vej
Og sporene krydser vi ikke igen
For intet lys viser vejen derhen

Stjernerne skinner ej mer’
Og jeg træder så stille, for intet jeg ser
Og at snuble hvor stien er smal
Giver mærker så blå efter endnu et fald

Og jeg går ad de smalleste stier
Og jeg går der hvor fuglene tier
Jeg går der hvor solen gik ned
Og stjernerne gemmer sig i tavs afmægtighed

Copyright © Lilli Wendt 27. august 2019

Golden Moments

Så kom der lige en lille sang til mig her til morgen. Melodien har jeg i mit hoved, men jeg er som tidligere nævnt helt uden evner til at få noderne skrevet ned, så hvis I får lyst til at skrive en ny melodi, så vil det være fantastisk. Her er den så. Håber I kan lide den.

Golden Moments 

Dearest friend, I am so glad
Dearest friend, I ever had
Waited so long time for you to come
To see me here

Precious moments here to share
Joy and laughter everywhere
Not a gloomy cloud in sight
We will smile and drink tonight

Golden moments full of joy
Golden moments full of joy

Do not blame me if I hide
All the darkest hours in the night
When my heart is full of grief
Let it go like autumn’s leaves

You should not be sad for me
There is no reason it should be
Life will pass and rain must come
Thunderstorms for me to face alone

I’m so grateful that you’re here
and I feel your warmth and care
You have lots of worries too
and I know there’s nothing I can do

Do not blame me I don’t share
All these hours of despair
I don’t want you to feel sad
Such grey clouds would just be bad

All my problems you cannot solve
There are too many in the bowl
Before your heart so true and kind
I must draw my thickest blinds

Fill the glasses up with wine
Stars are in the sky and shine
Light the candles warm the night
Golden moments, share the light

Golden moments full of joy
Golden moments full of joy

Such golden moments should be free
Of all worries that could ever be
Golden moments, precious times
I will keep them in my mind

In my heart they’ll always stay
When again you go away
Purest gold to keep me warm
Shield me from the toughest storms

Golden moments full of joy
Golden moments full of joy

Copyright © Lilli Wendt 28. juli 2019