Rav i gaden – Et spil for journalister og andet godtfolk

Hvad gør journalister, når de keder sig. Når tilværelsen bliver for trist, når nyhedernes kompleksitet bliver for svær og for tung at sætte sig ind i, og der skal noget i spalterne…?

Ja, så starter man da bare det spil, der hedder ”Rav i Gaden”. Herefter kan man læne sig tilbage på kontorstolen og hygge sig med alle reaktionerne fra læserne og fra andre medier, og hvis spillet er ved at gå i stå, ja, så sparker man lige et nyt indspark ind.

Og, hvad er så ”Rav i Gaden” for et slags spil?

Ja, det handler kort sagt om begrebet ”framing” og herefter om en veltilrettelagt “smædekampagne mod en udvalgt gruppe”, en smædekampagne som i moderne tider kører fint og næsten uproblematisk på nettet.

Framing er et spændende begreb og en fantastisk måde at styre befolkningens holdninger på i forhold til hvilke normer og hvilken adfærd, som journalisten i sit spil ønsker at gøre problematisk eller bare latterliggøre.

Det er her vigtigt at understrege, at den pågældende norm og/eller adfærd tidligere før framingen har været helt accepteret for gruppen – ja måske endda har været fremhævet som ønskelig; og endvidere at den pågældende norm og/eller adfærd stadig vil være helt accepteret for andre grupper end lige den udvalgte gruppe.

Heri ligger just det spændende for journalisten, for målet med spillet er jo, at denne adfærd skal fordømmes kun for den valgte gruppe, mens andre grupper frit kan bevare samme adfærd.

Gry Inger Reiter, som har en rigtig god artikel om begrebet framing på Kommunikationsforum.dk Se link:

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/8-eksempler-paa-at-framing-virker-brug-framing-buzzword

Gry Inger Reiter forklarer bl.a., at framing kan ses som et filter, der fremhæver dele af virkeligheden, men samtidig mørklægger andre dele, således at journalisten eller politikeren både bevidst og ubevidst kan styre, hvilke ideer og billeder, der dukker op på læsernes eller tilhørernes nethinder. framing er et særdeles stærkt middel til at rykke ved holdninger i befolkningen overfor grupper eller overfor tiltag, som ønskes gennemført. Framing spiller således en afgørende rolle i vores dagligdag, og dygtigt udført framing kan være overordentlig svær at gennemskue.

Eller tjek Christoffer Riis beskrivelse af framing også på www.kommunikationsforum.dk : se link:

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/hvad-er-forskellen-paa-at-vaere-arbjedsloes-og-jobsoegende

Gennem længere tids bevidst framing kan man opnå at gøre udvalgte grupper til gode prügelknaber, som man let og elegant kan hive frem, når tilværelsen keder journalisten, eller når man ønsker at genopfriske og forstærke framingen, især også af politiske årsager.

Ved valg af gruppe, der skal under behandling, så er det vigtigt i – disse politisk korrekte tider – at undgå de værste faldgruber, så man ikke som journalist skal fremstå uempatisk eller trættende.

Der er visse grupper, der måske nok altid kunne bruges – rygere og overvægtige, men dels er der en vis træthed i befolkningen over brug af rygergruppen som prügelknabe – de har været brugt for tit, og de er underlagt restriktioner allerede; og ligeledes er gruppen af overvægtige svær, fordi der hele tiden dukker irriterende forskningsresultater op, som hævder at overvægt skyldes mere end kost og motion. Derfor ligger de to grupper ikke lige for i forhold til et spil ”Rav i Gaden”, så man må finde andre grupper, der ikke på samme måde nyder godt af politisk korrekthed, men som kan være ”lovligt bytte”.

Når gruppen er udvalgt, så følger næste skridt ”smædekampagnen”, som kan foregå digitalt via de sociale medier. Hurtigt, let og billigt, for læserne kan fortsætte i det uendelige, blot med lidt nyt brænde på ilden undervejs. Der er tale om en vis lemmingeeffekt, som letter arbejdet med at holde spillet i gang, og hvor eventuelle kritiske røster bliver kvalt og chikaneret i mængden af ”lemminge-likes”, som også frivilligt påtager sig mobningen af kritiske kommentatorer.

Rent praktisk starter journalisten op med at finde nogle småting, som den udvalgte gruppe har udtalt eller gjort – som regel noget helt fredeligt og normalt helt accepteret. Med lidt antydninger om utjekket adfærd og ved hjælp af nogle nedladende negative øgenavne klistret på gruppen, så starter processen – som regel som en lille snebold, der allerede indenfor 24 timer kan blive til en kæmpe digital mobnings lavine.

Framingen sker via de negative billeder, der som nævnt, kan være ”dyrket gennem længere tid” af journalisten. God framing af en gruppe er, som nævnt, ofte opbygget over længere tid og plejet via gentagne opfriskninger.

Hvis journalisten er rigtig heldig, så spiller andre medier med, og med ekstra held kan der også være interesseorganisationer, der pludselig ser en økonomisk eller markedsmæssig fordel i at deltage i smædekampagnen.

Hvis spillet ”Rav i Gaden” kører som journalisten ønsker, ja, så kan det fortsætte i lange tider, uanset om det har nogen som helst basis i fakta eller om der egentlig foreligger noget som helst skadeligt over for samfundet.

Læserne læser jo ofte kun overskrifter, og hvis ”facebook vennen har liket”, ja, så ”liker” man bare videre. Der er sjældent tid til at gå i dybden, og man stoler jo på, hvad aviserne skriver, særligt, hvis medierne skriver noget, som de tidligere har Framet godt.

Jeg kan i øvrigt anbefale følgende links, der også fortæller lidt om dette interessante emne:

https://www.facebook.com/beingliberal.org/videos/687042861479581/?pnref=story

https://www.zetland.dk/historie/sOMV95K1-ae2KvJdE-777bf?utm_source=zetlanddk&utm_medium=social

og i øvrigt er der rigtig mange andre spændende artikler på www.Kommunikationsforum.dk

som jo er et fint og spændende serviceorgan for journalister og politikere, der her kan lære rigtig meget om sprog og påvirkning af mennesker.

Naturligvis kan spillet ”Rav i Gaden” give bagslag, hvis læserne pludselig ikke længere synes om det, men på trods af denne risiko, så er underholdningsværdien jo enorm undervejs, så spillet er altid et forsøg værd for enhver journalist eller politiker, som keder sig eller har en god skjult politisk dagsorden….

Midnight Lullaby

Jeg vågnede i går morges med en sang – det er der egentlig ikke noget nyt i, for det har jeg gjort tit, mit hoved har altid været fuldt af ord, sætninger, strofer og småsange. Men denne her er lidt anderledes. Lidt mere enkel, og så havde den musik med sig. Men, suk, jeg kan ikke skrive eller læse noder, så måske skal jeg bare håbe på, at nogen en dag ringer/skriver til mig, fordi de har lyst til at sætte musik på den. Her til morgen kom så lidt mere til sangen, og måske er den ved at være klar. Det kan også være, at den skal justeres lidt. Den kommer her, for enhver, som har lyst til at læse med.



Midnight Lullaby 



It’s gonna be alright, I’ll stay with you tonight

It’s gonna be alright, there’s nothing we can’t fight

It’s gonna be alright, the grass is lush and green

It’s gonna be alright, there’s nothing to be seen




The wind is on its way down, on this you can rely

The moon is shining through the trees, the stars are on the sky

The night is slowly fading, an owl’s lonely sigh

The dawn will soon be breaking,

and nothing, nothing, nothing, will ever be, ever be

Like the dream you had




The sea has turned its tide, the fish are fine and well

The little baby otter and its mommy play with shells

And sea weed is a perfect place for them to hide and seek

The water’s blue and green and wet, and full of life,

for you to meet

Remember how you laughed at all the lions of the sea,

and nothing, nothing, nothing, will ever be, ever be

Like the dream you had




The eagle flies the mountain’s top, the bear sleeps in the cave

The old and mighty buffalo has courage and is brave

And all the little chipmonks, they are safe within their nests

And the bluebird, he will begin to sing,

as soon as the morning breaks

And nothing, nothing, nothing, will ever be, ever be,

Like the dream you had




Mommy’s sleeping safe and sound, your little brother too,

And all the baby kittens’ in the barn's asleep, like soon we also do

And no one comes to hurt you, cause I will guard the way

For Daddy’ll fetch a better dream and make it nice and stay

And nothing, nothing, nothing, will ever be, will ever be

Like the dream you had




So lay your head on my shoulder and just feel free to cry

And I will give you comfort, and be by you, until the day you die

And we shall live in sunshine and never a worry thought

And time will last forever,

and nothing, nothing, nothing, will be ever be, ever be

Like the dream you had




So I will turn on the night lamp, to shine beside your bed

And I will lay my arm around you, caress your tired head

And whisper gentle words to you and,

warm you till the dream is gone

And I will keep my watch for you, and so the moon and sun

Until the bright new morning dawns,

and will give you, give you, a better dream




Baby, baby, baby, I’ll dry your tears, and I’ll fight your fears

Baby, baby, baby, I’ll dry your tears, and I’ll fight your fears

Baby, baby, baby, I’ll dry your tears, and I’ll fight your fears




Copyright © Lilli Wendt 6. januar 2017

 

Guidet tur i pakkeriet med Julius Langskæg fra Julemandens værksted

Ældre læsere vil nok kunne huske overnisse Julius Langskæg, som vi besøgte for et par år siden for at høre nyt om nye generelle trends i forhold til julegaver, og om hvilke julegaver, der for året var valgt til inspiration for politikerne.

Deres udsendte har i år også været på et lille besøg hos Julius, som beredvilligt tildelte mig lidt af sin kostbare tid, hvor han fulgte mig rundt i pakkeriet, kommenterede og uddybede. Der var stor travlhed over alt, og de mange grå-og rødklædte medarbejdernisser stablede et væld af gaver af forskellig art og størrelser på de store borde, pakkede, indbandt og skrev sedler i ét væk.

Julius førte mig til en start ind i pakkeriet for familieudstyr, og her var der lidt ny og spændende inspiration at hente.

Det lader til at trenden med wellness pakker, meditationsbøger og fordybelse fortsat står højt på ønskesedlerne. Tilsyneladende er der brug for disse særlige gaver, for Julius understregede over for mig, at det ligger ganske højt i prioritering, med yogaøvelser som absolut førende på listen. ”Ak, ja,” sagde Julius trist, ”stressen hærger landet i stor stil”.

Men den sidste nye bølge om fermentering, marathonhækling og håndstrikkede karklude har også fået en solid plads på gavelisten, ligesom to af de nyere protestbøger, som både kræver skridsikkert fodtøj og et godt kendskab til lokalområder, ”Stå Fast” og ”Ståsteder”, er strøget ind på top 10, dog knivskarpt overhalet af den årligt tilbagevendende undervisningsbog i begyndermagi, også kendt som ”Potter-træning”.

For de bekymrede forældre var der en større udvalg af pædagogiske bøger om børn og hvorfor de gør oprør mod deres forældre, og Julius forklarede, at det nok skyldes at de moderne børn nu er mere veluddannede på grund den lange skolegang efter skolereformen. ”De kræver simpelthen mere kvalificeret modspil af deres forældre, så den næste trend i de kommende år”, sagde han, ”bliver nok bøger til børnene, om hvordan de bedst skal kunne få deres forældre til at samarbejde.”

Bløde pakker som lækkert lingeri, hjemmestrikkede huer og sokker var der dog også, og for de friske var der en del spinning- og mountainbike- klæder bilagt diverse måle-armbåndsudstyr. ”Der er virkelig brug for disse sager”, sagde Julius, ”uden dem, så vil mange familier får alt for meget tid sammen, og så går det jo galt.”

For de yngste var der store æsker med magnetisk legetøj, påsat sikkerhedsinformation og ligeledes de årligt tilbagevendende sidste nye legoklodser i alle genrer. Frosne figurer manglede heller ikke, ligeledes var der røde edderkoppemænd, robotdukker og sky-vandrere af ældre model med flyvende transportkapsler.  Der var således ikke nogen mangel på gode udviklende legesager til de små.

En særlig afdeling i familieafdelingen var knyttet til de svageste i samfundet, og her stod stabler af julehjælpspakker med basis fødevarer. ”Trist, meget trist”, sagde Julius. ”Vi havde dog aldrig troet, at sådan noget skulle være julenisse-opgaver. Det bør jo ikke være nødvendigt, og vi har desværre måttet overveje at bestille et lager af svovlstikker til børnegaver til næste år til at have liggende klar, hvis situationen ikke snart bedres”.

Efter turen rundt i familieafdelingen, kom Julius og undertegnede så til den spændende afdeling for politikergaver. Med de nye politiske kombinationer og tilgange, så var der i år blevet tilført et særligt kvalificeret nisseteam, som havde føling med de allersidste nye politiske udmeldinger, ”For,” som Julius sagde, ”så var der i år sket en accelleration i partiernes politikændringer, og det krævede mangeårig nisseekspertise, at se, hvad der gemte sig bag de løbende udmeldinger.

Det store bord for gaver til regeringspolitikerne var således inddelt i flere kategorier, der afspejlede såvel de tre regeringspartiers politikere, som før- og efter-løfter, og som et lille  eksempel på før-løfte-gave pegede Julius på en lille bordmodel af Storebæltsbroen uden broafgiftanlæg, som så nydeligt bandt Fyn og Sjælland sammen. ”Ja, den får vi jo så ikke brug for i år,” sagde han trist.

Lars Løkkes gave var allerede faldet på plads, og Julius fremviste med stor begejstring den drømmescenarie-gave, der var tiltænkt ham, og som var en lille smuk model af en cirkusmanege i karton, hvor sprechtstallmeisteren stod med sin lange pisk i midten. ”Ja, det er jo ment som et lille plaster på såret”, som Julius udtrykte det.

En lille elegant bordregnemaskine, en beholder med hovedpinepiller og en telefonliste med landskaldenumre til Cayman Island, Luxembourg, og andre eksotiske steder var tiltænkt Karsten Lauritzen sammen med en æske gennemsigtige charteques til at holde bilag sammen. ”Ja, der forestår jo et større arbejde i ministeriet for at rede trådene ud,” som Julius udtrykte det.

Pakken til Claus Hjort Frederiksen var skubbet lidt i baggrunden i forhold til de øvrige gaver. Den indeholdt en lille model af en F16 jager bilagt en magnum pose matadormix til at trøstespise på aftenhundelufteture. ”Der mangler jo altid penge i kassen, så vi må jo spare, hvor vi kan”, kommenterede Julius.

Søren Pape Poulsens gave havde givet en del problemer, men til sidst var man i teamet nået frem til et kompromis, og han fik derfor H. C. Andersens eventyr om ”Kejserens Nye Klæder”, så han ikke skulle sætte forventningerne for højt. Den var dog pænt indbundet og uden nævneværdige æselører.

Der havde været en hel del diskussioner om gaven til Anders Samuelsen, og teamet hævdede, at det var helt umuligt at finde en gave, efter han havde ændret drastisk på sin ønskeseddel. I skrivende stund lå der således kun en rulle gavepapir klar til den hastegave, man regnede med skulle vælges og indpakkes Lillejuleaften. Der var dog umiddelbart forslag om en lille model af en stor fin Audi, men også en grundbog i udenrigspolitik havde været omtalt.

For Kristian Jensen havde gavevalget været en del nemmere, da han blot kunne overtage den ubrugte bogsamling  af Pikettys bøger, som Claus Hjort alligevel aldrig havde læst. ”Hvis vi støver dem lidt af, så er de helt så gode som nye”, sagde Julius begejstret, ”og så sparer vi jo på budgettet.”

På Ole Birk Olesens plads lå der en lille handy og elegant brobizz til Storebæltsbroen. ”Vi ved jo naturligvis godt, at han kører gratis som minister,” sagde Julius, ”men, så har han den jo til familiebrug”.

Til Thyra Frank var der et gavekort til en måneds ældremad, frit leveret fra den kommunale plejehjems madordning. ”Hun har så travlt”, sagde Julius, ”og så er det jo en lettelse for hende, at hun ikke behøver at lave mad, når hun kommer hjem.”

Til Esben Lunde Larsen havde teamet valgt en lille praktisk rygsæk og et handy forstørrelsesglas, så han med egne øjne kunne få øje på naturen. Teamet havde været meget enige, om at det var en god ide at motivere ham til research ture uden for Christiansborg, så han bedre kunne fokusere på bæredygtighed og den for naturen nødvendige mangfoldighed i fauna og flora.

Den vanskeligste opgave var til Bertel Haarder. Her var nisseteamet efter lange overvejelser endelig nået frem til en lækker, sort, klassisk notesbog, så han kan starte på at skrive sine erindringer. I tillæg var der en lille pakke grødris og dertil en ekstra tillægsgave en lille marcipangris med sløjfe. ”Vi må gøre lidt for ham i denne svære tid”, udtalte Julius.

Der var endnu en del uafklarede gaveønsker til de resterende regeringspolitikere, så Julius foreslog, at vi gik videre til bordet for oppositionen, hvor endnu et nisseteam var i fuld gang med indpakning. De var næsten færdige med deres arbejde, men vi nåede da at se, at Mette Frederiksen fik en lasso til at indfange løbske partimedlemmer kombineret med en morgenstjerne til at berolige journalister med; at Kristian Thulesen Dahl fik en julesprællemand, som kunne pynte på kontoret, og at Pia Kjærsgaard fik en lille bugtalerdukke, som fint kan placeres nede i salen.

Normalt tager EU nisser sig jo af EU politikergaverne, men Julius havde i år forhandlet sig til et lille ekstrabudget, som han uden at vakle havde tildelt Rina Ronja Kari og sikret en lille let rejse megafon til hende, efter sidste Clements debat. ”Hun har brug for den, når de andre bliver ved med at afbryde hende under debatterne”, som Julius udtrykte det.

Jeg må have brugt for meget tid, for Julius kiggede på sit ur, og hostede let. ”Der er lidt varmt at drikke og friske æbleskiver på mit kontor,” lokkede han med, og jeg forstod jo en fin hentydning, og efter behørig tak for rundvisningen, trak jeg mig tilbage til redaktionen.

Kære Far, tak for alt du gav.

Blade lyser under isen
Frosne roser ved min dør
Støvet hvidt på træer og buske
Isnet skrøbelig og skør


Tyst du ligger efter livet
Værdig, stille, kølig, klar
Til den sidste lange rejse
Sluttet fred med alt du har


Der har været store storme
Angst og voldsomhed og nød
Modet har du måttet finde
Trodset frygt for slag og død


I dit hjerte bar du håbet
Om en verden uden krig
Om at kamp ej var forgæves
At vor verden ku’ blive fri


Fri for ondskab, vold og død
Ingen våben, ingen nød
At engang det ville ske
Verden dette måtte se


Og jeg tænker på en verden
Fuld af blomster, fuld af liv
Og med smukke sommerfugle
Blå som himlen, intet kiv


Og jeg håber og jeg beder
Om at den engang bliver til
Mens jeg ser dig ligge stille
Drejer verden i sit spil


Kære Far, jeg tænker på dig
Mens din sjæl nu er på træk
Mod Pompejis sommerfugle
Vinden bær dig, hurtigt stræk


Og mit hjerte bliver så stille
Knuget sammen, frosset sprød
Mens jeg leder efter modet
Det du gavmildt gav og lød


Blade lyser under isen
Frosne roser ved min dør
Støvet hvidt på træer og buske
Isnet skrøbelig og skør



Til minde om min far, Carsten Dahl, som sov stille ind, mandag den 7. november 2016

 

Om småbørnsvilkår i Danmark

Mens vi venter på 3-parts forhandlingerne…

Vi ved det jo godt, hvor vigtigt det er for et barn at have trygge rammer og opleve kærlig omsorg, så barnet magter at udvikle talenter og mentale evner.

Men alligevel vælger vi som samfund at negligere dette faktum groft…

Eksperterne fortæller os, at når små børn udsættes for stress, så påvirker det barnets indlæringsevne og trivsel, herunder også barnets oplevelse af selvværd og barnets emotionelle udvikling.

Eksperterne fortæller os, at særligt i de formative småbørns år har den tætte tilknytning til barnets forældre overordentlig stor betydning, og i forhold til andre omsorgsgivere og det daglige barnemiljø i daginstitutioner, så er det vigtigt, at barnet har gode og udviklende rammer, der sikrer at barnet føler sig trygt, og at der er uddannede pædagoger nok til at drage omsorg for det.

Gode småbørnsvilkår er essentielle for at udvikle gode samfundsborgere, som kan fungere godt både i forhold til at tage uddannelse, blive innovative og selvstændigt tænkende, og bidrage positivt til samfundet også i arbejdssammenhænge.

Der er altså tale om en ”win-win” situation, når et samfund investerer i gode småbørnsvilkår.

Hvordan forvalter vi så vores viden om gode småbørnsvilkår i Danmark i 2016? Hvad er det for en hverdag, som vi tilbyder små børn og deres forældre?

Fakta

Danske småbørnsforældre leverer rigtig mange arbejdstimer i forhold til småbørnsforældre i andre europæiske lande, hvor der i langt højere grad er tradition for deltidsarbejde for kvinder eller for ikke at arbejde, mens børnene er små. De sammenligningsrapporter om arbejdstid mellem de europæiske lande, som med mellemrum bliver fremført i medierne, ja, disse rapporter sammenligner folk i arbejde uden skelnen til hvor mange timer, der leveres pr. familie. En familiesammenligning af arbejdstid vil for Europa vise, at Danmark ligger helt i den øverste top af flest leverede familiearbejdstimer.

Danske småbørnsforældre har ofte meget lang transporttid, enten via offentlig transport eller i kø på motorveje. Dette skyldes at børnefamilier ofte kun kan finde boliger langt fra arbejdspladsen, samt at det er vanskeligt at finde en bolig, der kan tilgodese kort transporttid for begge forældre. Når far f.eks. arbejder i Køge og mor arbejder i Frederikssund.

I forhold til øvrige nordiske lande, så har Danmark ringere barselvilkår og ringere vilkår for rettigheder for forældreomsorg for småbørn.

Danske daginstitutioner har adskillige lukkedage om året, som fratager småbørnsfamilier mulighed for at placere ferie som samlet familie.

Danske daginstitutioner har meget stramme åbne- og lukketider, som giver størstedelen af fuldtidsarbejdende  småbørnsforældre daglige problemer i forhold til arbejdstid og transporttid,  når der skal afleveres og hentes børn.

Danske daginstitutioner har inden for de seneste år fået så reduceret bemanding, at der nogle steder er tale om forhold, der er sammenlignelige med børneasyl-opbevaring i midten af 1800 tallet, selv om pædagogerne trodsigt kæmper en hård kamp for at gøre det så godt som muligt og for at forebygge skader på ungerne. Men det er svært, når bemandingen helt uden at skelne til arbejdsmiljø og børnetrivsel, kan blive så reduceret, at der i ydertimerne i værste fald kan være så lidt som 1 pædagog til 30-50 børn. Man kan håbe at pædagogen ikke får roskildesyge i ydertimerne, så går det da helt galt…

Samtidig er der fysiske pladsproblemer i mange daginstitutioner, så virus- og bakteriesygdomme har gode muligheder for at nå rundt til samtlige børn og voksne, hvilket giver forøget sygefravær både hos pædagoger og hos småbørnsforældre. Den manglende bemanding og ”bur-børns” forholdene gør, at de små poder bliver stressede, får problemer med indlæring, får problemer med tilknytning, og de bliver let syge.

Overenskomster i Danmark giver dårlige muligheder og manglende rettigheder for deltidsarbejde for småbørnsforældre.

Den stressede hverdag i daginstitutionerne kombineret med småbørnsforældrenes øvrige vilkår medfører naturligvis, at småbørnsforældre bliver frustrerede, og føler sig fanget i en umulig situation, og skilsmissestatistikken giver også her en indikation af problemstillingerne.

Bedsteforældregeneration arbejder for størstedelen stadig mens børnebørnene er små, og mange bedsteforældre bor i andre landsdele. Dette vanskeliggør bedsteforældrepasning af småbørn ved sygdom, både i forhold til transporttid og i forhold til økonomi for transporten – f.eks. koster det 470 kr. pr. gang til ”den særlige bedstemor-afgift til dækning af politiforlig og andre landsdeles trafikanlæg”, hvis Storebæltsbroen skal forceres ved akut pasning af syge børn.

Det er de færreste småbørnsfamilier, der har økonomisk mulighed for at vælge, at den ene forælder går på deltid eller ikke arbejder. Tjek lige diverse overenskomster for ansatte i detailhandel, pædagogmedhjælpere, rengøringspersonale, kontorassistenter, etc. Det er dyrt at leve i Danmark, og særligt boligomkostninger for ejerboliger har været og er stadig massive for den unge børnefamiliegeneration, som købte dyrt før finanskrisen og nu ofte er teknisk insolvente. Samtidig mangler der lejeboliger i udstrakt grad i de større byer. En helt almindelig og beskeden familiebolig i en omegnskommune kræver således 2 fuldtids arbejdsindtægter.

Rigtig mange småbørnsfamilier oplever stress, tidnød, afmagt og en hverdag, som er præget af store modstridende krav og enorme forventninger om fleksibilitet, gratis interessetimer både på arbejdsplads og i daginstitutions- og skolesammenhæng, kombineret med krav om generel høj ”performance” i forhold til job og i forhold til levering af sunde, veldresserede og dygtige børn, både fra arbejdspladsernes side og fra samfundet.

Den i medierne omtalte familietrivsel undersøgelse fra Rockwool Fonden, inkluderer ikke kun småbørnsforældre, men også forældre til store børn og teenagere. Dvs. forældre til børn, der ikke går i daginstitution, som ikke går med ble, som ikke får børnesygdomme, som ikke…. osv. Derfor er denne undersøgelse misvisende.

Florerende fordomme

Tilsyneladende har medier og diverse bloggere i løbet af de seneste år haft en trist dagsorden om at svine småbørnsfamilier mest muligt til. Der bliver i fremstillingen af småbørnsfamilier taget udgangspunkt i forhold, som ikke på nogen måde kan siges at være dokumenterbare som værende gældende for størstedelen af den danske småbørnsfamiliebestand, men kun for en meget lille gruppe af meget højtlønnede familier.

Der hævdes således af medier og diverse bloggere – fuldstændig udokumenteret og helt usagligt – at småbørnsfamilier generelt lægger vægt størst på karriere, at småbørnsfamilier har flere biler, hus, sommerhus, adskillige dyre ferierejser om året, og at forældrene prioriterer cafebesøg, maratonløb og yogaundervisning i stedet for samvær med poderne”.

Ligeledes hævdes det, at småbørnsfamilierne ”bare kan” gå på deltid, og at det er en ”individuel sag”, og at enhver ”bare kan” forhandle sig frem til deltid eller fleksibilitet på arbejdspladsen.

Virkeligheden er en hel del anderledes, og størstedelen af danske småbørnsfamilier har ikke råd til at gå på deltid, og overenskomster giver sjældent deltids-rettigheder. Det koster at have børn i daginstitution, bleer er dyre, og børnetøj, sko m. m samt diverse børne-køretøjer er også dyre, selv om man køber brugt.

Verden vil bedrages, og det er tydeligt, at den grove og uærlige propaganda virker i politisk sammenhæng, og en af de største årsager til at denne propaganda virker, ja, det skyldes, at småbørnsfamilier hverken har tid eller kræfter til at debattere og protestere over for disse urimelige og uretfærdige beskyldninger.

Når Lise på 2 år har holdt dig vågen hele natten med bronkitis efter flere dages influenza, eller vågner med mareridt, eller når Peter på 4 år har knækket sig hele aftenen med børnehavens roskildesyge, så sengetøjet skal skiftes flere gange, eller når Jakob på 5 år har fået lus, når der er overarbejdsopgaver med hjem fra arbejde…. fortsæt selv …. og far har været oppe siden kl. 5.30 for at nå på arbejde kl. 7.00 for at kunne hente inden kl. 17.00, fordi mor er i butik til kl. 18.00 og også arbejder lørdag, ja, så kan det være svært at få overskud til at læse aviser og debattere. Der skal jo også købes ind, laves mad, ryddes op, gøres rent, vaskes tøj, smøres madpakker, købes vinterstøvler og overtræksdragter, pakkes skiftetøj, tørres næser, skiftes ble, sættes plaster på, bades børn, læses godnathistorier, spilles billedlotteri, vaccineres og lægetjekkes, køres til tumlingegymnastik, osv. Ofte er småbørnsforældre så trætte, når ungerne er lagt i seng, tøjvasken er klaret, madpakkerne smurt, at de falder omkuld inden kl. 21.00 for at kunne klare næste dags race. Der er vitterlig ikke meget overskud til cafebesøg eller bare et enkelt fitness besøg. Alle kræfter går til at holde familien oven vande, så hverdagen fungerer. Kun i weekenden kan man have lidt gæster

Så helt almindelige småbørnsfamiliers stemmer høres så godt som ikke i den offentlige debat.

Samfundet – ønsker vi børn?

Egentlig er det vel relevant at samfundet spørger sig selv, om vi ønsker, at der stadig skal fødes børn i Danmark. Som samfund gør vi det i hvert fald meget svært at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen for småbørnsfamilierne.

Som tidligere HR konsulent har jeg set mennesker gå ned med stress, deriblandt småbørnsforældre. Der er tale om hårdtarbejdende, kompetente og loyale medarbejdere, der til slut ikke magtede at få livet til at hænge sammen. Det var trist, både for medarbejderen og dennes familie, som ofte både fik en mental og en arbejdsmæssig nedtur af dimensioner. Det var også trist for virksomheden, som mistede en god medarbejder. Hvis den stressede medarbejdere i stedet for fuldtid kunne have arbejdet deltid mens børnene var små, så kunne virksomheden have haft glæde af medarbejderen i rigtig mange år, og samfundet kunne have været sparet for omkostninger til sygefravær og mentale nedbrud.

Når man kigger sig omkring, så mangler der ikke hænder i samfundet. Det er muligt at der mangler nogle mennesker med enkelte specifikke kompetencer, men der er så rigeligt med ledige hænder generelt, at de fleste jobs meget let besættes, og der samtidig er lang arbejdsløshedskø.

Med de kommende års forventede teknologiske fremskridt via robotteknologi, så kan det let forudsiges, at der til stadighed vil være masser af mennesker uden arbejde. Samtidig viser svenske forsøg med 6 timers arbejdsdage, at det ikke er en umulig drøm at nedsætte arbejdstiden generelt i samfundet for rigtig mange jobtyper, hvilket ville give øget trivsel og mindre nedslidning.

Det virker paradoksalt, at vi som samfund ikke forstår at udnytte disse muligheder for at gøre livet bedre for vore hårdtarbejdende stressede småbørnsfamilier, og giver dem lovmæssig ret til deltid i f.eks. 10 timer pr. uge med supplerende dagpenge indtil børnene bliver 8 år.

Det skulle naturligvis være valgfrit om det var far eller mor, der gik på deltid. Samfundet skal ikke detaillovgive, men i stedet lave rammerne, så familien selv kan bestemme.

Fordelen ved den foreslåede løsning er, at den vil give mulighed for deltids-forælderen til stadighed at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, samtidig med at den vil give det økonomiske fundament til at også lavtlønnede arbejdere har mulighed for at gå på deltid.

Løsningen vil også give mulighed for job-åbninger i virksomheder, og dermed give desperate arbejdsløse flere jobmuligheder.

Samtidig vil det være en særdeles god ide, hvis man gav ”far” mulighed for ekstra fædreorlov i tillæg til den nuværende fædreorlov, da dette vil både styrke barnets tilknytning til ”far” og samtidig styrke parforholdet, så vi kan reducere skilsmisseprocenten for småbørnsfamilier.

Det vil også være i samfundets interesse, hvis vi sikrer, at daginstitutionerne bliver bedre bemandet, og ligeledes bør de fysiske rammer for børnene blive bedre de steder, hvor der er for mange børn på for lidt plads.

Samfundet har ingen problemer med at kræve at den unge generation skal arbejde 10 år mere end alle tidligere generationer. Det mindste vi som samfund så i hvert fald kan gøre, det er så at sikre, at de unge i det mindste kan få lidt tid sammen med deres børn, mens de er små og har allermest brug for det. Det vil gavne både stressniveauet i samfundet, såvel som sikre, at vores samfunds fremtidige borgere kan få en god opvækst.

I lyset af de kommende 3-part forhandlinger, vil det klæde arbejdsmarkedets parter og regeringen at sikre en visionær politik og lovgivning for småbørnsfamiliers vilkår i Danmark fremover.

 

Nytårsfortsæt 2016

Det nye år er startet blæsende og gråt, med en strid østenvind, der får det til at knage i huset. Det er 2016 nu, og vi kom hjem i går sent efter en dejlig nytårsfejring hos familien, så brændeovnen har endnu ikke været i gang, og det er køligt her til morgen. I går på nytårsmorgen, mens vi lidt trætte og  smågabende hyggede omkring morgenbordet med hjemmebagte boller i nytårets glade og farverige landskab af konfetti og guirlander, kom vi, som så mange andre på denne dag, til at snakke nytårsfortsætter.

Der er masser af gode nytårsfortsætter, jeg bør fokusere på, så jeg lagde hurtigt ud med at leve sundere og gå nogle flere ture i skoven. Erfaringen har vist mig, at tidligere nytårsfortsætter under kategorien maratonløb og meget hurtig afvikling af mavedeller meget let druknede og blev henlagt på hittegodskonteret efter få uger, hvor de støvede til på hylderne med årsmærkat og ikke-afhentet skilt. Så jeg er blevet klogere, mere realistisk, mere ydmyg. Jeg kender mine årsgamle og flove tillidsbrud, som i omfang ikke står tilbage for diverse politikere på Christiansborg under hård nærkamp i hundeslagsmålet hos Clemens. Man må være forsigtig, og jeg skal ikke endnu engang tages i at lave løftebrud. Gudskelov er jeg begunstiget med en familie, som ikke tidlig og silde hiver mig det i næsen, hvilket jeg er taknemmelig for.

Taknemmelighed er en sjov ting. Noget jeg ofte glemmer. Jeg tager livet for givet, det at jeg kan gå hver dag i møde med fortrøstning, tryghed og håb. At der også i morgen vil være en ny dag, hvor jeg kan glædes og forundres, begejstres og elske. En ny dag, der også kan indeholde udfordringer og trælse oplevelser, men hvor man kommer igennem og træt kan lægge hovedet på puden og håbe på en bedre dag i morgen.

Måske er det ”det”, som jeg faktisk bør vælge som nytårsfortsæt – at være mere taknemmelig, at huske de gamle råd om hver aften at skrive 3 ting ned, som jeg har været taknemmelig over i løbet af den dag, der er gået. Hver aften at skrive min personlige livs-skibs-log med nogle få ord, mens jeg mentalt aftørrer den gamle sodede petroleumslampe, der hænger og gynger i styrmandsrummet med det blankslidte trægulv og de smukt pudsede navigationsredskaber.

Når jeg læser nyhederne og ser hvordan verden er omkring mig, så giver det perspektiv. I mit lille  hjørne kan der være problemer, sygdom og død, men der er fred, der er skønhed, og der er håb. Jeg har ikke nødigt at flygte, jeg har set ikke min verden falde i grus, og min familie og mine venner er trygge.

Jeg har meget at være taknemmelig for.

Mens jeg kigger ud i den grå forblæste landskab, beder jeg en stille bøn om at verden må blive et bedre sted, så alle kan være trygge, så alle kan få håb, så alle kan få et godt liv.

Så lad snart foråret komme med en blid og venlig vind, med lys og med håb og med forståelse mellem alle os her på kloden. Lad det regne, hvor der mangler regn, lad våbnene ruste, og lad alle, der mangler føde, varme og ly, få tryghed og stillet deres sult.

”Klokken er 10.23, vinden fra øst, bølgerne omkring har været høje men er nu for aftagende, fragten er surret, besætningen er på plads, kursen er sat, og alt mår vel.”

Tak for året der gik.

Godt nytår derude, og må I alle have en god rejse gennem 2016.

Det bliver en god dag

Det bliver en god dag

stod der på Jettes opslagstavle. Med stort printede bogstaver på den seddel, der hang på hendes opslagstavle. Der, midt mellem børnetegninger, kostråd, vægttabeller og information om alskens lægelige sager.

Det fangede mit blik, da jeg sad og snakkede med hende, forleden morgen i hendes konsultation. Jette er min praktiserende læge, som jeg har haft, siden jeg flyttede til Sydfyn. Hun er et venligt og imødekommende menneske med stor empati, og hun vil gerne give alle sine patienter en rigtig god behandling. Det er rart, og jeg er meget glad for hende som læge. Hendes konsultationsrum er hyggeligt, lyst og med stor orden, pæne møbler, billeder, kunstgenstande og en god patientstol ved hendes skrivebord. Man føler sig velkommen.

”Det bliver en god dag” .

Ordene blev ved med at hænge fast i mine tanker, da jeg gik fra lægehuset. Det var som om de lunede og gav en rigtig god begyndelse på dagen. Det var som et mantra, der gav en opløftet stemning, en tro på at alt ville være OK i dag, at jeg kunne tage det helt roligt og bare glæde mig over at være til.

Året i år har ellers budt på rigtig mange strabadser, og egentligt var jeg ikke i specielt godt humør eller havde noget særligt mentalt overskud, så denne min opløftede stemning overraskede mig. Denne besked fra Jettes opslagstavle bed sig fast. Dagen i dag kunne ikke gå galt.

Det gjorde den heller ikke. Det blev en god dag.

Nogle år kan være barske at komme igennem, med sygdom, arbejdsløshed, dødsfald, og andre forhold, som kræver fuld fokus og lægger tunge byrder skuldrene. Krav på krav, og problemer, der tårner sig op. Vægten kan blive så tung, at man glemmer at glæde sig over, som menneske, selv at være til.

Så måske er der brug for sådanne små mantraer til at give det lille pust i hverdagen, som gør at vi bliver ved, selv om livet til tider kan være lidt op ad bakke. Måske er det nødvendigt med at gøre et lille dansetrin, når solen bare skinner og fuglene synger, selv når verden går os allermest imod.

Det kan lyde lidt spøjst, som om man lader ansvaret glide fra sig. Men måske er det lige hvad man blot en gang i mellem har brug for. I en kort stund at lade ansvaret glide fra sig. Holde fri, bare glæde sig over at være til. Tro mig.

Det bliver en god dag.

 

Hvor skal vi hen, du…?

”Hvis vi ikke skifter retning, så ender vi der, hvor vi er på vej hen…”

er der et gammelt kinesisk ordsprog, der siger, og det er jo egentlig helt som det skal være, altså under forudsætning af, at vi virkelig ønsker at komme derhen, hvor vi ender… så enkelt er det!

Når vi kigger på, hvor vi som samfund både lokalt og globalt er på vej hen, så er der rigtig mange  indikatorer, der fortæller, hvor vi havner, hvis vi fortsætter som vi gør nu.

Eksperter inden for alle områder beskriver både i store og små detaljer de forskellige scenarier, der venter os, hvis vi ikke skifter retning. Der er tommetykke rapporter, der fortæller om klimaændringer, miljøkatastrofer, sult og fattigdoms forhold, råvaremangler, sygdomsepidemier, og de urolige sociale tilstande som kan forventes på baggrund af de øvrige faktorer.

Derfor er det nu, mere end nogensinde før så vigtigt, at vi hele tiden har denne viden i baghovedet ved hvert eneste valg, vi gør, både som enkelt individer og som samfund, lokalt og globalt.

Globalt ser det slemt ud.

Tag blot Kina som eksempel med miljøforurening i storskala med giftig luft, giftigt vand, giftig jord, og giftige madvarer. Hele verdens fabrik har svinet så grotesk meget, at der mange steder ikke længere er menneskevenligt at bo. Når kineserne engang rigtig vågner op til realiteterne, så vil de indse, at alverdens ipads og plastic legetøj hverken kan spises eller drikkes, og deres børn kan dårligt trække vejret.

I mange andre dele af fjernøsten må tilsvarende scenarier forventes.

Eller kig sydpå til Afrika. I store dele af kontinentet hærger sult og nød forårsaget af voldelige krige og klimaændringer. Grådighed fra såvel korrupte lokale regimer som internationale virksomheder trækker også deres spor, og flygtningestrømme  nordpå mod det forjættede Europa er allerede store og forventes at blive enorme inden for de kommende år.

Eller kig lokalt, hvor vi ellers priser os stolte af vores indsats.

Se på vores algebefængte have, sunde og bælter, hvor døde områder af havbunden vidner om massive mængder af årelang forurening. Vandboringer over hele landet må lukke på grund af pesticider, så vores ellers så fine drikkevand ikke længere kan bruges.

Bierne dør af sygdomme relateret til overdrevent pesticidforbrug, og sprøjtede monokulturer giver ørkenområder af jord uden naturlige mikrober der kunne give sunde og nødvendige næringsstoffer til planterne.

Massive regnvejr oversvømmer kloakker hvert andet år med store økonomiske konsekvenser.

På arbejdsmarkedet går børnefamilierne ned med stress, mens de arbejdsløse går i hundene med depression og økonomisk vanskelige vilkår.

I daginstitutionerne passer en pædagog op til 60 børn i ydertimerne.

Finanssektoren styrer boligmarkedet og kvæler de små nye virksomheder, men klynker, hvis nogen snakker regulering, samtidig med at de og erhvervslivet med hård hånd sender deres egne jobs ud ad landet og i øvrigt blæser på samfundet, der ellers reddede en vis legemsdel hos dem tidligere.

Rigtig mange landbrug er på randen til fallit. Fiskene forsvinder i havene pga. klimaændringer, grådigt overfiskeri og dårlig udnyttelse af fangsten, hvor vi lader kyllinger spise fisk i stedet for deres naturlige føde, og hvor det, vi ikke lige bruger, bare kasseres. Størstedelen af vore produktionsdyr behandles uden respekt for basal dyrevelfærd, mens alle lukker øjnene for problemet.

Industrien eksporterer arbejdspladser i stor stil eller ansætter billig arbejdskraft på aktivering eller langvejsfra, så arbejdsløshedskøen vokser ved de offentlige kasser, som bliver udhulede af manglende skatteindtægter. Samtidig er der en blind og naiv tiltro fra erhvervslivet om, at det vedblivende kan fastholde et højt dækningsbidrag på varer og tjenesteydelser lokalt, selv om befolkningen og det offentlige bliver fattigere for hver dag.

Det er jo da ellers så indlysende, at når statskassens beholdning skrumper på grund af manglende skatteprovenu og store overførselsudgifter, så er der ikke længere penge til at vælge lokale entreprenører til store byggeprojekter eller penge til at aflønne de mennesker, der skal sikre den nødvendige infrastruktur for at erhvervslivet fungerer  – herunder skoler, daginstitutioner, transport, ældresektor, sundhedsvæsen.

Når befolkningen bliver fattig, så bliver samfundet fattigt.

Imens kæmper politikere drabelige kampe mod hinanden om nu de arbejdsløse er nok motiverede til overleve så de fremover kan trykke lønningerne, eller om Helle har en Gucci taske og Lars drikker fadøl, og vælgerne ser frustreret på manglende samarbejde og manglende visioner for at løse fremtidens problemer.

Der jongleres med regneark fulde af fejl og mangler fra begge sider. Der skjules informationer, der tales nedladende og hånligt, der spændes ben og obstrueres, og journalisternes og kommentatorernes partiskhed skinner igennem i ”såkaldt objektive” interviews og analyser.

Og fra sidelinjen iagttages skuespillet af de egentlige beslutningstagere i samfundet – den lille håndfuld mennesker – som gennem lobbyisme og støttebeløb påvirker udviklingen i deres retning.

Hvem skal vi stole på, hvem ønsker det bedste for os i en fælles fremtid?  Kan vi nøjes med bogholderne og ”nødvendighedens paradigme uden målsætninger og uden medmenneskelige værdier”?

Hvor skal vi hen, du…?

Vi har brug for visioner og drømme om ”noget bedre”. Hvis vi skal hænge sammen som samfund også på langt sigt, må vi kunne ændre og justere, så vi kan tackle problemerne uden at efterlade medborgere i hængedynd og uden at efterlade miljø og ressourcer i kaos.

Vi har brug for en indre vilje til at samarbejde på trods af forskellighed, til at finde løsninger der tilgodeser fællesskabet, til at se muligheder og vende problemstillingerne på hovedet, og vi har brug for at tage hånd om hinanden, så fællesskabet fortsat kan eksistere.

Store ændringer tager tid. Store ændringer kan ikke detaljeres i små regneark, for verden udvikler sig hele tiden, og vores lille land er ikke afsondret fra resten af verden. Store ændringer kræver ændringer i mentalitet, vilje og forståelse for sammenhænge. Store ændringer kræver moralsk vilje til ændring, ikke kun fra borgerne, men fra erhvervsliv, landbrug, finanssektor, politikere, og embedsfolk.

Store ændringer bygges op ”sten for sten”.

Ændringerne starter hos os selv, med et ønske om ændring, med en oprigtig vilje til at forstå og erkende, at ”hvis vi ikke skifter retning, så ender vi der, hvor vi er på vej hen…”

Rosentid

Jeg har en svaghed af de helt store. Jeg er vild med roser.I alle størrelser og former, med og uden duft, og i alle farver. Det er en gammel passion, som jeg har allerede havde som barn, hvor jeg med fryd husker den forførende duft og skønheden af den hvide klatrerose, som voksede uden for vinduerne, hvor jeg boede. Jeg har stadig ikke fundet ud af hvilken rose, det var, for erindringsbilledet er ikke helt så tydelig, som jeg nu kunne have ønsket. Der voksede også den store kinesiske buskrose, som jeg nu ved hedder Hugonis. Den stod med et vandfald af små gule blomster hvert forår. Betagende syn. I den ejendom, som lå modsat, voksede der hybenroser, rugosaroser med store røde, hvide og lilla blomster, og kæmpe orange hyben indeholdende kløpulver.

Mine roser i haven er således mine kæreste plantevenner, og jeg kan derfor ikke lade være med lige at skrive lidt om de kære roser her i denne tid, hvor de kræver lidt særlig omsorg. Så jeg håber I vil bære over med mig, I, som ikke er så heldige at have en lille rosenhave. Man bliver lidt småtosset og overivrig, når man er rosenelsker.

Altså, lidt om rosenomsorg…:

April er det, med milde forårsdage, sol, mælkebøtter, lærkesang og blomstrende mirabeller. Hvilken overflod af gaver, der strømmer os i møde fra naturens hånd, og ikke mindst rosernes fine nye skud giver os forventning om sommerens kommende glæder. En vidunderlig tid.

Det er også den tid, hvor vi knokler med at luge, og hvor vi med rosensaksen i hånden og bævende hjerter skal ud og foretage den nødvendige forårsbeskæring, så roserne kan komme sunde og smukke i blomst i de kommende måneder.

Roser er jo ikke ens – der er vigtige forskelle, der må respekteres, alt efter om det er bedroser, buskroser, eller klatreroser, vi har med at gøre, og hvis man er i tvivl om beskæring, så er rådgivning fra ekspertside en særdeles god ide, og her kan man finde rigtig mange gode råd på Rosenselskabets hjemmeside og ikke mindst i roseneksperten Ernst Jensens bog ”Et liv med roser”, hvor man også kan finde gode råd og grundregler for beskæring, og om stængelsyge og svamp. Der er en sand guldgrube af viden og gode råd i denne bog.

Ernst Jensen skriver i sin bog, at beskæring  af roser bør ske i starten af april, når der ikke længere er udsigt til vedvarende frost eller streng nattefrost. Et par graders nattefrost nogle nætter efter beskæring har dog ikke nogen betydning. Ernst Jensen skriver også, hvor vigtigt det er, at man skal lære af sine roser og af den måde de vokser på, og at når man beskærer, så skal man have dette i baghovedet. På den måde, så bliver  man år for år bedre til at vurdere, hvordan beskæringen skal ske for hver enkelt rose.

Personligt husker jeg selv mine frustrationer i 1980’erne som nybagt rosenejer over klatrerosen Albertine, som jeg troligt beskar hvert forår som alle mine andre roser, men da Albertine kun blomstrer på 2. års skud, så fik jeg aldrig nogen blomster, før jeg tilfældigt faldt over forklaringen i en gammel rosenbog, lånt på biblioteket. Det var naturligvis længe inden jeg kendte til Det Danske Rosenselskab, hvor jeg kunne have fået rigtig ekspertbistand om dette.

Der er et gammelt husråd om beskæring, der lyder, at man kan foretage denne samtidig med at Forsythia buskene kommer i blomst, men jeg vil mene, at dette primært gælder for de hårdføre sorter. Udtynding og beskæring af de tidligt blomstrende og hårdføre buskroser, som f.eks. Albaroser, Pimpinellefolieroser, Damascenerroser og Gallicaroser kan derfor ske allerede i marts, således at buskene når at få en smuk facon inden blomstringen, ligesom de engangsblomstrende klatreroser på dette tidspunkt kan udtyndes, så døde grene fjernes og der stimuleres ny vækst.

Nu, hvor Forsythiabuskene har blomstret længe, og hvor nattefrosten ikke længere truer, så er det tid til også at beskære de sidste rosensorter.

Geografiske forskelle kan klimamæssigt gøre det nødvendigt at beskære tidligere i nogle egne end i andre egne, selv indenfor forholdsvis korte afstande. Således blomstrer roserne ofte meget tidligere mod sydvendte kyster end blot 10-15 km længere inde i landet, og derfor kan en tidlig beskæring være nødvendigt nogle steder i landet.

Husk også, at hvis man ikke nåede forårsgødningen i marts, så gælder det om at være ”vaks ved havelågen ” og skynde sig at få det gjort her i de første dage af april, så roserne har noget at leve af.

Masser af rosenknus til Jer alle derude, med eller uden roser.

Kunsten at være arbejdsløs

Her til aften faldt jeg tilfældigt over et digt, som jeg skrev for et par år siden, mens jeg var arbejdsløs. Nu sidder jeg så i efterlønssikkerhed og tænker tilbage, og tænker på alle de, som stadig søger. Håber de finder en sikker havn. God vind derude!

 

Den nye sygdom

Startede med en let hosten
En vis sårbarhed, som når januarvejret har været tungt gråt i stedet for køligt og klart
Hun trak frakken sammen om sig med en let rysten
Nok bare lidt forkølelse, en smule influenza, ikke noget at tale om
Sorg uden egentligt alibi
Et ubetydeligt rids i huden, som måtte desinficeres
Det skulle nok gro sammen igen
Vigtigere at komme videre
Med iver studerede hun de ugentlige opslag og valgte ud
Der var tilbud mange steder, men ikke lige altid med noget hun kunne bruge
Det var vigtigt ikke at spilde tiden
Ikke spilde energien på noget, som ikke var givtigt, ikke kunne give resultat
Men udbuddet var ikke dækkende
I hendes situation
Det var nødvendigt at sprede sig
Som dagene gik, blev hun mere mat
Slatten, med temporære udfald og nedbrud
Det førte ikke videre, på trods af hendes umage
Hun forstod det ikke, jeg vil jo så gerne, de vil få så meget
Så begyndte det ligesom at krampe i musklerne og trække sammen ved halsen
Lægen sagde hun ikke fejlede noget og anviste sund mad og motion
Blodtrykket var fint, og der var intet at høre på lungerne
Og der var ikke noget i omløb
Hun sov dårligt nu
Drømmeløst, og uden erindring,
Formålsløst, og uden kraft
Dagene gik videre
Brevene hobede sig i elektronisk orden og registrering
Det var vigtigt ikke at stoppe, blive ved, holde dampen oppe
Hvis indsatsen er stor nok, så lykkes det
I centeret bad de hende være kreativ, justere tilgangen, finde nye veje
Hun samarbejdede, samarbejdede, samarbejdede, justerede, justerede, justerede
Sværere var det at finde nye veje
At være kreativ
Flere gange prøvede hun, kastede sig ud i mentale bungyjumps
Elastikken blev strukket, strukket, strukket til bristepunktet
Men stadig forblev hun nøgen og forsvarsløs
Hun måtte bøje hovedet, nakken, ryggen
De ringede fra banken
Overtrukken, uacceptabel, afdrages
Som to brosten i mellemgulvet, tungt, tungere, tungt
Med tråde bredte det sig længere ud i kroppen
Kom det fra lungerne?
Det måtte være kræft, hun var sikker på det
Hun havde hørt om metastaser, kroppens nedlukning, trin for trin
Lægen sagde der ikke var noget at se og mærke
Undersøgelserne viste intet tegn
Hun gik hjem med tyngden og trådene i behold
Om natten vågnede hun igen
Gik rundt i huset, stille uden at vække
Fortrød hun havde sagt ja til at deltage
Men det smittede jo nok ikke, selv om hun følte sig sløj, uoplagt
Måske gik det godt, måske gik det godt,  måske gik det godt
Hvordan går det? Du finder nok noget snart! Du som er så dygtig, god, smart, fantastisk.
Er det så længe siden….
Har du prøvet…..
Min fætter gjorde….
De siger, der er masser af muligheder….
Vil du rejse efter det…
Har du fået nogen hjælp til at….
Kan I klare jer for …
Tag lidt mere citronfromage, jeg har gjort mig sådan en umage.
Med skrælleknive skrælles lag for lag, fra skuldrene og ned
Tilbage er den blødende hud
Ja, men gud fri mig vel, jeg mente det jo ikke personligt
Det var bare af interesse, du behøver vel ikke tage det på den måde
Skal du allerede hjem?
Det måtte være kræft, hun var overbevist
En anerkendt sygdom, man ikke behøvede at være flov over
Men prøverne viste intet tegn
Der kom synsforstyrrelser, det flimrede, det blev duset omkring hende
Hun fik hjertebanken, blev træt, fik åndenød, udmattelse
Lægen sagde, at det nok kun var lidt stress
Omkring hende voksede et gennemsigtigt skumlag, isolationsmateriale
Lydene udefra blev mindre, indefra voksede de, krævende og uophørligt
Af uforklarlige årsager begyndte hun at græde
Dagligt
I timevis kunne tårerne løbe ned ad hendes kinder
Mellem ansøgningerne og de kreative tilgange
Mellem brevene fra banken og rykkerne fra elselskabet, telefonselskabet,
og det bedre selskab
Vi må aktivere dig, siger de i centeret
Og hun sender breve ud med dagens tilbud om gratis arbejdskraft,
hvis de bare vil tage imod
Give plads til alle hendes fantastiske kompetencer,
som hun ikke længere kan huske hun har
Naturligvis gratis, for hvorfor skulle de betale for rester
Hun får jo også sin understøttelse
Hun ligger frit tilgængeligt, klar til brug, helt åben, forsvarsløs
Håber det vil være én, der ikke vil være for slem ved hende
Håber på venlighed, måske en åbning, værdighed, håber
Med hovedet, nakken, ryggen, bøjet
Jeg er klar, siger hun, til hvad som helst, hvor som helst
Hvordan med transport, hvordan med regningerne, banken
Gennemgår tøjet i skabet, som er blevet for slidt og for gråt
Måske er det kræft alligevel, måske kan hun få en diagnose
Det strammer sig sammen i halsen
Med en let rysten tager hun mod den fremstrakte kop kaffe,
som smager tynd og halvlunken
Hun må være glad, selv om det føles sært, ingen rettigheder, ingen løn
Fra på mandag og 4 uger frem, husk du stadig skal søge
Ja naturligvis, siger hun, og tak.