Som Perler på en Snor

Min kære dejlige søster, Maria, og min søde lattermilde kusine, Susanne, udfordrede mig til at deltage i fødselsdagssangkonkurrencen på DR. Modet var ikke i top, så jeg “nåede ikke” at skrive en sang inden tidsfristen. MEN, nu fik jeg så taget mig sammen… for helt kujon vil jeg jo heller ikke kaldes….

Her er den så, og ligesom mine andre sange, ja så mangler den også en melodi, for selv om jeg har melodien i hovedet, så kan jeg jo som nodeblind ikke få den ned på papiret.

Så hermed kære læser, en udfordring til dig, hvis du ellers synes, sangen er det værd, så vil jeg være glad for at få en melodi….

 

Som perler på snor (fødselsdagssang)

 

Omkvæd:
For hvert år er som perler på en snor
Og i hjertet, alle vore minder bor
Og det glimt i dine øjne, og når smilet kommer frem
ja, så skinner solen, den har fundet hjem
ja, så skinner solen, den har fundet hjem

 

1.
Kære du, lige nu, vi sidder her
omkring bordet, og vi smiler, og vi ler
for denne dag er din, du vores kære ven
gid at mange år, vi mødes må igen
Omkvæd…

2.
Endnu en lille perle på din snor
blev lagt til kæden, i dit liv på jord
og vi ønsker dig Tillykke med et kæmpestort Hurra
hæver glasset, til at skåle, er vi klar’
Omkvæd…

3.
Hvad dit nye år må bringe, ved vi ej
Men vi ved, at du har vilje og er sej
Glæderne og sorgerne, ja, de følges ofte ad
Ønsker du får lykkestunder, der gør’ glad
Omkvæd…

4.
Mange minder har vi fælles, som gi’r smil
Når en hverdag kræver pause og et hvil
Mange snakke, har vi haft, både til alvor og til fest,
Tid med dig, synes vi, er bare bedst
Omkvæd…

5.
Hvis dagen din, engang bli’r trist og grå
Drej så perlerne, så håber vi, de må
Lyse op, så de kan skinne, gi’ dig lys igen på vej
Ligesom vores fine perler – dem med dig
Omkvæd…

 

Copyright © Lilli Wendt 15. maj 2018

Svalerne kom

Der kom en lille forårssang til mig her til morgen, som jeg lige har skrevet ned. Jeg har melodien inden i hovedet, men da jeg ikke kan noder, så kan jeg ikke få den ud på papiret. Måske er der nogen, der har en anden god melodi til den…?

 

Svalerne kom 

Jeg stod her ved døren, så bleg og så trist
Den morgen, hvor hjertet var lige ved at brist’
Så tung var den himmel, så grå og fortabt
Så meningsløst livet, jeg ænsed’ det knapt
At vinteren var ovre, var uden værdi
For noget var i stykker, i mig, indeni.

Så var det jeg pludselig, så deres flugt
Ustyrligt, med kvidrende latter, så smukt
De blåsorte vinger strøg hurtigt forbi
Som var de blot tanker, så lette, så fri’
En plet og en pande med rustenrødt skær
Og blåt var det halsbånd, så lange, de fjer.

Betaget jeg stod der, og kiggede på
De flyve atleter, så smukke og små
Med overmod, og, med glæde og sang
De bragte mig forår, i skov og i vang
Og pludselig, syntes, himlen ej grå
der kom nogle sprækker, i lysende, blå.

Og lindetræet, det folded’ sig ud
Med små grønne hjerter i blade og skud
Og under asken, stod vorterod gul
Som pletter af sol, der var hentet i skjul
Fra stendiget lød der, en summende lyd
En humlebi pusled’, og brummed’, af fryd.

Så kom de, de svaler, fra syden de fløj
Den tur var så lang, og må ha’ vær’t drøj
Nu dansed’ de her, på himlen hos mig
Og ledte de tungeste tanker på vej
Mod lysere dage, mod håb og mod gnist
Et træt gammelt hjerte, fik endnu, en frist.

Han kommer imod mig, med spørgende blik
Den tossede kvinde, som han engang fik
Han trykker mig ind mod sin søvnige krop
Og kigger mod lindens, lysgrønne top
Så ser han de svaler, og sammen vi står
Og glæder os begge, at, nu, er det vår.

For vinterens storm, var så kold og så hård
Så trætte, nu, efter mørket, vi står
Men håbet, det vokser, med svalernes flugt
De suser forbi, og alt bliver så smukt
Måske kan vi, også flyve, igen
Og sammen, finde, modet, min ven.

Så kom da den sommer, jeg troede var væk
Og mørket blev stuvet i glemselens sæk
De kæreste venner, kom hjem her til mig
Og med sig de små, bragte glæde og leg
Så bliv nu lidt hos mig, gør sommeren fri
I dejlige svaler, jeg bliver glad, indeni.

 

Copyright © Lilli Wendt 29. april 2018

Så fix det dog …..

 

Kender du det? Du har travlt, eller er vred eller er ked af det, eller er stresset, eller chefen har været urimelig, eller du har økonomiske problemer, eller ungerne er irriterende, eller du har siddet i en bilkø i bagende hede, eller toget brød sammen og du havnet i en kø med fulde togbusser, eller du kæmper mod urimelige vilkår for din gamle mor…… Du har altså fuldt op at gøre med dig selv og din egen verden….

Og så kommer der en person, der beder dig lægge øre til hans problemer – oveni alt det andet, som i fulde mål i dagligdagen kræver dit mentale overskud….

Du er træt, irriteret, sur, vred, frustreret over din egen situation, og så skal du pludselig forholde dig til en andens problemer også

Hvad er din første tanke – dvs. efter at du møjsommeligt har lyttet i flere minutter til personens ørkesløse, stammende og ikke-strukturerede udredninger af problemet?

Så fix det dog ….. Hvor svært kan det være !

Du orker bare ikke den andens problemer. ”Hvorfor skal jeg også tage mig af det”, spørger du dig selv. Han/hende må da selv arbejde for at løse det….

Og personen trækker sig skyndsomt og med dårlig samvittighed, når han/hun mærker din afvisning og din manglende anerkendelse af det problem, som personen har fremsat.

Så din afvisning og din manglende accept af problemstillingen virker, og du kan igen slappe af og koncentrere dig om din egen verden og dine egne frustrationer.

Hvad er det lige der sker….?

For det sker for rigtig mange af os, som normalt regner os selv for meget empatiske og for at have en positiv tilgang til andre mennesker.

Der er rent faktisk tale om en beskyttelses reaktion fra hjernens side mod overbelastning.

Ny forskning offentliggjort i december 2017 fortæller tydeligt, at hjernen reagerer anderledes på andre menneskers problemer, hvis vi selv ”føler os skidt til mode”. Forskningen viser tydelige ændringer i hjernens behandling af andres problemstillinger, når vores følelser er påvirket negativt.

På lignende måde kan hjernen håndtere større belastninger fra omgivelserne, hvis man er i godt humør.

Se link til BBC artikel om emnet:

http://www.bbc.com/future/story/20180115-how-feeling-bad-changes-the-brain

Hvad betyder så dette for vores sociale samspil med andre mennesker?

I en verden hvor stress problemer er en stigende tendens, og hvor dagsordenen i øvrigt let politisk kan manipuleres med via ”framing af udvalgte grupper”, ja så kan dette ikke undgå at influere på vores tilgang til mennesker, der faktisk har helt reelle problemer, men ikke har de nødvendige ressourcer til at sætte disse problemer på dagsordenen.

Vi ser det typisk i den måde, som børnefamilier med ondt i livet, eller overvægtige eller arbejdsløse behandles på.

Der bliver meget let etableret en ”ikke OK status” af børnfamilieforældrene, eller den overvægtige, eller den arbejdsløse, der resulterer i manglende respekt for deres situation og manglende anerkendelse såvel af evner som af indsats.

Tilgangen fra os bliver let: ”hvor svært kan det være …, så fix det dog”….  og herefter: ”hvorfor skal jeg belemres med dine problemer, du er nok bare en doven uduelig person, når det kommer til stykket”.

Med andre ord… hvis man er sur/vred/irriteret/ked af det/stresset… ja så arbejder vores hjerner direkte  imod at have empati over for andre – uanset hvor svære problemer, den anden person har.

Det er dog muligt at træne empatien over for andre, således at den kan bibeholdes, så måske er der lidt håb forude, hvis vi ellers ”orker det”.

 

Vinden tog hende

Vinden tog hende, den gamle farmor.

Som hun sad der på bænken på toppen af bakken, kunne det ikke ses fra huset, at der var tale om et tomt hylster. Hendes arme hang slapt ned, hovedet med det grå tjavsede hår var gledet ned mod den ene skulder, den trætte ryg ligesom stivnet let mod bænkens støttende ryg.

Landskabet lå afventende nedenfor bakken. Stilheden kun afbrudt af den omkringfarende vind, som fik træerne til at knage og vimplen ved huset til at slå imod flagstangen med ujævne slag. Himlen var grå og overskyet, ingen tegn på regn, ingen sol brød igennem.

Vinden tog hende, legede med hende, pustede hende op i vejret, så hun hvirvlede rundt uden fodfæste, blæste hende langs bakkekammen, så hun mistede pusten.

Hun vejede jo intet, eller næsten intet. For hvad vejer tanken, følelsen, minderne, længslen, modet, og alt det andet, der fylder vores liv?

Næsten intet.

Vinden blæste mod det tomme hylster, der på bænken. Formålsløst.

Uanfægtet sad det tilbage med sine celler, sin tyngde, sit billede på hvad der var engang, men ikke længere er. Ventede på at falde fra sig selv, i celler, atomer, til gødning. Fra jord er du kommet, til jord skal du igen blive.

Stadig tog vinden hende, så hun dansede over alle de mange klitroser og hunderoser, som de så møjsommeligt havde sat engang. Så let var hun, at intet holdt hende tilbage.

Så smuk denne dag, så vild og voldsom en vind, så mageløs en rejse, der ventede.

Husker du, spurgte vinden, og hun lo og sang tilbage, mens billederne for forbi med rasende fart, og hun krammede hvert enkelt med den sidste kærlighed.

Hvorhen, hvorhen? Spurgte hun tilbage, men fik kun et latterbrøl til svar, da vinden knækkede grene af det store fyrretræ ved huset, så koglerne spredtes rundt på græsset.

Hvor du vil, lo vinden, mens den vuggede hende tilbage og frem over bakkens sider, og det høje græs, der svajede som var det på prærien.

Men hendes svar hørte jeg ikke, for vinden tog til, og pludselig var hun væk.

Senere blev der stille, og kun hendes tomme hylster var at hente.

Men når vinden blæser, så hører jeg indimellem hendes sang, og det sker, at jeg igen mærker hendes sidste kærlighedskram.

 

 

Copyright © Lilli Wendt 30. marts 2018

Børnefamilieforældre – kan livet nå sammen ?

 

De  ”curler deres børn med at hente og bringe og forkæle ud over alle grænser” hævdes det på et tidspunkt…ØH, ja, det drejer sig altså om de samme børnefamilieforældre som jf. medierne på et andet tidspunkt i øvrigt hævder ikke har tid til deres børn, fordi de bruger for meget tid på sociale medier …. hvordan det så hænger sammen rent praktisk …?

”De opdrager ikke deres børn uden at søge ekspert råd”…. ØH, ja, måske fordi de ikke længere kan bruge tidligere tiders ”kæft, trit og retning og revselsesret” til noget…. Og  sig mig lige, hvorfor er det nu forkert at henvende sig til eksperter, hvis man ønsker at gøre sit bedste…?

”De siger, at de får stress og ikke kan få livet til at hænge sammen, men det passer ikke, det er bare fordi de bruger for meget tid på sociale medier”…. Hmmm, den vender vi lige tilbage til nedenfor!

Der er gang i børnefamilieforældre-udskamningen…. Alle kan ustraffet give deres fordomme og irritation til kende i medierne, der begejstret udpensler enkelttilfælde som om det gælder for hele gruppen, for det er jo godt mediestof, når man kan få befolkningen til at rase mod en gruppe…. Og børnefamilieforældrene selv – ja, de fleste af dem har nok ikke engang tid til at følge med i mediedækningen, og da slet ikke tage del i debatten og forsvare sig.

Rigtig mange børnefamilier i dagens Danmark har nemlig nok at se til. Det er måske ikke alle, men rigtig mange, og årsagerne er flere.

Arbejdstimer – Rockwoolfondens undersøgelse

Det hævdes i en Rockwoolfond undersøgelse fra 2012 med data dækkende ”repræsentative medarbejdere” indsamlet i 2008-2009, at den faktiske arbejdstid aldrig har været lavere i Danmark. Indsamling af data om ”faktisk tid” fandt sted med døgnregistrering af aktivitet hvert 10. minut over nogle dage.

Der står desværre ikke oplyst i rapporten fra Rockwoolfonden om hvordan de ”repræsentative medarbejdere” blev udvalgt, og vi overlades derfor til at gætte om det var virksomheden selv, der udvalgte medarbejderne, eller om Rockwoolfonden udvalgte nogle medarbejdere, der blev kategoriseret som ”repræsentative”.

Der står heller ikke oplyst om de repræsentative medarbejdere havde børn, og hvilken alder evt. børn havde.

Hvis Rockwoolfonden har udvalgt medarbejderne, så må validiteten af ”det repræsentative” være noget usikkert, da Rockwoolfonden jo ikke kan have et detailkendskab til alle virksomhedernes medarbejdere – uanset hvor dygtige deres forskere er.

Hvis virksomhederne selv har udvalgt de repræsentative medarbejdere, så er der en helt indlysende problemstilling i forhold til den undersøgelsesmetode, som Rockwoolfonden i undersøgelsen har ønsket.

Det vil ikke være umiddelbart sandsynligt, at de travleste medarbejdere bliver bedt om at registrere tid, hvert 10. minut, da deres arbejdsopgavers udførelse vil blive voldsomt påvirket. Ikke fordi virksomhederne ønsker at skjule noget, men fordi – der er altså vigtigt arbejde, der skal udføres. Arbejde, der kræver både koncentration og tid.

Jeg kan ikke forestille mig, at en travl projektleder, der skal indføre et nyt IT system i en virksomhed, vil blive bedt om at registrere tid hver 10. minut …. hans/hendes svar på anmodningen ville nok være en pænt formuleret ”skråt op finger”.

Den samme ”skråt op finger” kunne jeg forestille mig at controlleren eller regnskabschefen ville levere, når de ugentlige eller månedlige KPIer til ledelsen eller årsregnskabet skal udføres, eller HR medarbejderen, når der skal gennemgås 800 ansøgninger til et ledigt job og ledelsen beder om lønberegninger for det nye år i morgen, eller tømreren på taget, slagteriarbejderen med akkordmål, eller kundeservice medarbejderen, der skal hekse særlige løsninger, eller pædagogen, der står alene med 25 børn om eftermiddagen og selv skal tisse, eller sygeplejersken, der løber mellem patienterne, eller hjemmehjælperen, der ikke kan nå frem til Fru Jensen fordi Hr. Hansen er faldet og behøver akut hjælp.

Sandsynligheden taler derfor for, at der enten bliver valgt en periode, der ”skønnes fredelig” – dvs. med mindst mulig arbejdsbelastning , eller der bliver valgt medarbejdere, der har en ”fredelig” arbejdsdag som standard. Ingen virksomheder ønsker jo at lægge sig ud med travle medarbejdere, og alle har en interesse i at arbejdet skal udføres.

Det mest interessante ved undersøgelsen er imidlertid tilgangen om at man kan være ”flere steder samtidig”. Tilsyneladende kan f.eks. de 10 minutter, der registreres som kaffepausesnak med kollegaerne på Amager også anvendes til at være sammen med børnene i Taastrup, som i øvrigt er i skole eller børnehave samtidig. Godt gået !

Rigtig mange mennesker arbejder i øvrigt i dag med varierende arbejdstider, og dette medfører at børnefamilier ofte har en særdeles omskiftelig hverdag, hvor fleksibilitet og stram styring er nøgleord, og hvor ugens gang skal detailplanlægges på minuttet for at kunne lykkes. Der er ikke plads til megen slinger i valsen her.

En debattør i Jyllandsposten for nyligt slog glædestrålende alle ugens timer sammen, således at man – jf. min fortolkning af hans regnestykke – blot kunne placere en søndagstime om onsdagen, så var der tid nok til det hele, og at mors/fars vågne timer også kunne give børnetid, selv når lille Mads er lagt i seng. Det vigtige var mors/fars vågne tid ”mere familietid og mindre onlinetid” –  En ny og spændende tilgang, som må kunne trøste enhver forælder, der haster mod lukketiden for afhentning i vuggestuen/børnehaven efter 1½ times pendling og med udsigt til at klare de sidste arbejdsopgaver om aftenen, når ungerne sover efter badningen, vasketøjet er klaret, indkøb er i hus, rengøring er overstået, madpakkerne smurt, og lektielæsningen er overstået for de store.

Pendlertid

Der hænges i motorvejskøer og forsinket offentlig transport i dagens Danmark som aldrig før. Samtidig er afstanden mellem arbejdsplads og hjem blevet længere og længere, og daglig pendlertid på 1-1½ timer hver vej er slet ikke ualmindelig.

At lange pendlertider også er accepteret fra landets øverste ledelse, ja, det vidner fleksibilitets kravene fra Beskæftigelsesministeriet om. Så vidt jeg husker er det 3 timer om dagen, som er kravet til den arbejdsløse i forhold til fleksibilitet til pendling.

Omfanget af pendlertiden er ikke omfattet af Rockwoolfondens undersøgelse.

Trivsel

Der er forskel på om man er forælder til et barn på 1½ år eller et barn på 14 år, men dette tages der tilsyneladende ikke højde for i de trivselsundersøgelser, der foreligger om børnefamilier.

Forskellene drejer sig bl.a. om aktiviteter som for små børn vedrører bringning/afhentning, daglige lukketider og kommuners lukkedage i daginstitutioner, alm. børnesygdomme og florerende roskildesyge/virussygdomme samt bleskift, vaccinationer og generel småbørns omsorg.

Større børn er normalt i stand til selv at transportere sig, de tager selv tøj på, bader selv, og ofte køber de selv deres tøj. De kan også være alene hjemme. Større børn har naturligt også brug for forældreomsorg, men denne omsorg er ofte mere relateret til lektielæsning, aktiv lytning og rådgivning, transport hjælp til fester, og kram.

Online tid

Det er karakteristisk for vores samfund, at flertallet er ”online” i dag, uanset om man er 12 år eller om man er 75 år. Det at være online er nu et livsvilkår, som gør hverdagen lettere, når man skal fortælle sit skolebarn, at det skal hente lillesøster/lillebror fordi toget er forsinket eller motorvejen er sandet til, ligesom det hjælper med at holde forbindelsen til venner og familie med små hurtige MMS/SMS’er eller en opdatering til alle på Facebook, når man ikke har tid til at ringe, men gerne vil være i kontakt alligevel.

Vi mennesker har et stort behov for social omgang. Det er der intet nyt i. Men modsat tidligere tider, så bruger børnefamilieforældre i vor tid ikke 1½ time i telefonen for at opdatere bedstemor om nyt i familien. I stedet får bedstemor en beroligende SMS med ”Alt OK” og “Er lille Tobias ikke sød på billedet”.

At skælde børnefamilieforældre ud for at bruge for meget tid på online medier virker derfor både sært, fordomsfuldt og ubegrundet.

Fakta

Det er dokumenteret at danske kvinder har en højere erhvervsfrekvens (ca. 76,4%),  end rigtig mange sammenlignelige lande i Europa, hvor frekvensen ligger på 40-60%.

I bla. Tyskland, Frankrig og Holland går ”mor” hjemme eller er på deltid, mens børnene er små – dvs. indtil de kommer i skolealderen. Dermed er der ”ro på hjemmefronten”, så ”far” kan bruge lidt flere tid på arbejdspladsen.

Det er også dokumenteret at de andre skandinaviske lande har væsentlig bedre forhold for børnefamilier i relation til pasning af syge børn og barsels/forældreorlov.

Danmarks børnefamilier ligger således i den absolutte top i Europa i forhold til ”fysisk leverede arbejdstimer på arbejdspladsen pr. familie” på omkring 75 timer pr. uge – heri er ikke indregnet ”gratis interessetimer”.

Det kunne være ønskeligt at få bedre statistikker vedr. ”gratis timer”, men i sagens natur, så bliver disse ikke registrerede via lønsystemerne, som leverer data til Danmarks Statistik.

Hvad så ?

Vi kan vælge enten blindt at tro på Rockwoolfondens undersøgelse, og dermed afvise enhver påstand fra børnefamilieforældre om at de har svært ved at få livet til at hænge sammen, eller vi kan vælge at tage børnefamiliernes problemer alvorligt.

I den forbindelse er jeg naturligvis glad for at Minister Mai Mercado prøver at finde løsninger, selv om jeg er meget uenig i hendes løsningsforslag, og jeg synes at disse løsninger er dårlige. Det er ikke smart eller ønskeligt, at hver børnefamilie skal være arbejdsgiver med dertilhørende administration, og der er problemstillinger både vedr. børneattester, rekruttering og manglende pædagogiske kompetencer hos mulige ansøgere. Hendes nuværende forslag kan derfor kun ses som nødløsninger, eller som alternativ løsning for nogle.

En betydelig bedre løsning ville være en gradvis nedtrapning af forældreorloven, således at den ene forælder efter udløb af den nuværende forældreorlov, bagefter ville have ret til deltid med supplerende dagpenge i op til 10 timer pr. uge frem til skolealder indtræder for barnet. Det ville sikre bedst mulige vilkår for barnet i de år, som eksperterne kalder for de vigtigste i børnelivet mht. udvikling af barnet, og samtidig ville det give ro i familielivet, både tidsmæssigt og økonomisk. For selv om mange forældre kunne drømme om deltid lige nu, så kan det være umuligt at få økonomien til at hænge sammen, og i øvrigt mangler der stadig lovmæssig ret til deltid.

At denne løsning samtidig ville kunne skabe åbninger for arbejdsløse jobsøgere i virksomhederne, ja, det er jo ikke så dårligt endda.

Det var bare lige det jeg ville sige …..

Nytårstanker – 1. januar 2018

Her på året 2018’s første dag siler regnen ned på Sydfyns smukke skråninger, og himlen er overskyet grå, dog med enkelte lyseblå striber. Man kan håbe på at det grå forsvinder, og at de blå striber kan være et godt tegn for året der kommer.

Når man sådan ser tilbage, så fylder medierne, politikerne en del i vores bevidsthed – særligt, da deres informationsdækning, deres handlinger og deres beslutninger har ekstrem stor indflydelse på samtlige borgere i dette land. Og hvordan klarede de så deres opgaver med at forvalte dette store ansvar…..?

Der var desværre langt mellem snapsene ….. langt mellem ansvarligheden… langt mellem korrekt nyhedsdækning… langt mellem visioner for vores lille land.

Ser vi på medierne, så var journalistikken i 2018 præget af decideret dovenskab, åndelig armod og grim mobning i stor stil blandt hovedparten af medierne, som bl.a. og for eksempel i stor stil hoppede med på vognen om generel udskamning af samtlige børnefamilier i landet.

Der er her tale om en helt gratis omgang, hvor medierne gejler hinanden op i deres bestræbelser på billige gratis lemminge-likes, for intet er så forrygende morsomt som at vælge en sagesløs, travl og forsvarsløs gruppe og lægge dem for had.

Det er så let, så let, og man kan forestille sig hvordan årets kommende ”vi lægger dem lige for had gruppe” bliver vedtaget under stor munterhed og jubel ved den årlige julefrokost og lige kørt igennem medienetværket, så alle i branchen er enige om denne gratis omgang, der kan sikre dovne stranddage for livstrætte journalister, der ikke gider egentlig anstændig research.

Man bygger kampagnen op gennem året ved hjælp af små enkelt eksempler, som er særligt udvalgt og blæst op til at bevise påstanden, og herefter hiver man et par autoritære eksperter ind og kombinerer dem med et par udlændinge, som med en anden kulturbagage kan overtales til at udtale sig med forfærdelse om hvor slemt det står til i landet. Udskamningen kører med jævne gentagelser over hele året, og når året går på hæld, laver man så en test, hvor man beder læserne bekræfte deres enighed, så man kan se at propagandaen har virket.

Det er naturligvis vigtigt at der ikke på noget tidspunkt kommer rigtig seriøs research frem i medierne om emnet, da udskamningen så kan falde fra hinanden, som Kejserens Nye Klæder, og det er jo ikke meningen….

Princippet er tidligere anvendt overfor arbejdsløse, og det er ekstremt virksomt, og giver en varig udskamnings langtidseffekt overfor den valgte gruppe, som så kan bruges til aktive politiske tryningstiltag over for gruppen. Princippet er i øvrigt også gennem tiderne flittigt brugt af totalitære stater til smædekampagner og til at latterliggøre grupper og løbende indskrænke deres rettigheder, og retorikken er så gammel, at den kan findes i Ciceros taler….

Således var medierne rigtig effektive til at få gjort børnefamilierne til årets helt store sociale medie udskamningsprojekt, og f.eks. BT’s barometer viser at mere end 75% nu mener, at den er helt gal med børnefamilier. Fantastisk propaganda, som man kun kan være målløs over, når man egentlig som udgangspunkt –desværre naivt – troede, at danske journalister havde bare en anelse rygrad og moral. Det er så ikke tilfældet….

Mest interessant er påstanden om den manglende empatiudvikling hos poderne, hvor medierne sjovt nok helt glemmer den overvældende rollemodel, som de selv og politikerne har overfor tidens tendenser.

Med udgangspunkt i ”jeg er mig selv nok fordi jeg er heldig og rask, og så blæser jeg på alle andre – minimalstatstankegangen”, over ”sådan er det jo, bare det ikke går ud over mig” og ”lad os bare score kassen på arvesølvet”, og ”jeg skal lige have min karriere på skinner”, eller den offentlige teenagetilgang ”de må ikke komme ind på mit værelse og se det rod jeg har lavet”, eller den nye autoritære ”skolegangskatekismus”, eller ”lokalpolitikeres gratis lokale fornøjelser”, eller miljøansvarsløshedens ”hvorfor er det vigtigt med rent drikkevand og ikke forurenet natur, og hvad skal vi lige med bier”, ja så er det svært at se, hvor de små poder skulle få set nogle anstændige empati rollemodeller – i hvert fald politisk.

Ja, der var langt mellem snapsene, og det er hamrende trist, når man tænker på, hvor mange rigtig vigtige sager, der blot skøjtes hen over af medierne uden kommentarer, uden korrekt information, og med forkerte og misvisende beregninger. Eksempelvis er medierne ude af stand til simpel hovedregning relateret til finanslovsforslagene, så offentligheden efterlades med forkert og mangelfuld og information. Storebæltsbroens afgiftsnedsættelse er her et indlysende eksempel på at journalister ikke kan regne. For nej, der er ikke tale om nedsættelse, men om at der scores endnu flere penge til statskassen ved at bibeholde toldmuren og malkningen af sagesløse bedstemødre i flere år mellem øst og vest Danmark. Regn selv efter…..

Jeg er squ ikke imponeret ….

Særligt de store landsdækkende medier synes at være uden for pædagogisk rækkevidde, mens dog mindre blade som Fynske Medier og Information stadig har reel journalistik at byde borgerne. Tak til dem.

Hvordan skal det så gå i det nye år…? Ja, svaret blæser i vinden – blandt borgerne i landet. For så længe vi lader os nøje med det, vi får serveret, så vil vi blive taget ved næsen.

Derfor kære venner og læsere… mit håb for det nye år er, at I tager det alvorligt.

Stil krav til medierne! Stil krav til politikerne! Kræv dokumentation! Vær kritiske! Når sagerne bliver stillet for enkelt op, så lugter de….!  Kræv information! Kræv faktuelle beregninger! Lad jer ikke nøje med de småkrummer, som de nærigt drysser på jorden uden sammenhæng, så vi dårligt kan nå at samle dem sammen inden de har vedtaget voldsomme lovændringer.

Jeg ved godt, at I har travlt derude. Derfor er det også vigtigt, at vi er mange om det. Vi kan ikke overlade demokratiet til en elite, der ikke ønsker at vi skal kende virkeligheden. En elite, der mener at borgerne blot er besværlige. Vi er nødt til at stå sammen og stille krav, vi er nødt til at tage os selv, vores liv og vores samfund alvorligt.

Og kære politikere og medier….

Vis ansvarlighed! Vis moral! Vis et reelt ønske om at udføre et ordentlig arbejde!  Vis hvilke værdier, der er jeres åndelige pejlemærker, så vi kan vurdere om I er jeres job værdige!

Udover ”curling” så fyldte ”Me Too” voldsomt meget i medierne i året, der gik, og skal jeg være ærlig, så er jeg glad for at det kommer frem i lyset. Vi bliver nødt til at være mere ”obs” på, om vore handlinger overfor hinanden er ”velkomne” – det er kun en god og sund udvikling at styrke vores opmærksomhed og vores empati, og det har intet med ”skrevne håndfæstninger” at gøre.

Forstå mig ret, jeg er ikke sippet, jeg har boet flere år på et ingeniørkollegium, og jeg har set og oplevet lidt af hvert. Der skal naturligvis være plads til flirt, ligesom både mænd og kvinder kan være ”lidt for meget” over for hinanden.

Men der går en skarp grænse mellem flirt og egentlige overgreb, og det er patetisk, når dette ikke erkendes, men blot skydes til hjørne som ”du er da sart”.

Der er ikke nogen medfødte rettigheder fra nogens side til at gøre overgreb på andre.

Det var bare det jeg ville sige.

Godt Nytår derude og kærlig hilsen.

Rav i gaden – Et spil for journalister og andet godtfolk

Hvad gør journalister, når de keder sig. Når tilværelsen bliver for trist, når nyhedernes kompleksitet bliver for svær og for tung at sætte sig ind i, og der skal noget i spalterne…?

Ja, så starter man da bare det spil, der hedder ”Rav i Gaden”. Herefter kan man læne sig tilbage på kontorstolen og hygge sig med alle reaktionerne fra læserne og fra andre medier, og hvis spillet er ved at gå i stå, ja, så sparker man lige et nyt indspark ind.

Og, hvad er så ”Rav i Gaden” for et slags spil?

Ja, det handler kort sagt om begrebet ”framing” og herefter om en veltilrettelagt “smædekampagne mod en udvalgt gruppe”, en smædekampagne som i moderne tider kører fint og næsten uproblematisk på nettet.

Framing er et spændende begreb og en fantastisk måde at styre befolkningens holdninger på i forhold til hvilke normer og hvilken adfærd, som journalisten i sit spil ønsker at gøre problematisk eller bare latterliggøre.

Det er her vigtigt at understrege, at den pågældende norm og/eller adfærd tidligere før framingen har været helt accepteret for gruppen – ja måske endda har været fremhævet som ønskelig; og endvidere at den pågældende norm og/eller adfærd stadig vil være helt accepteret for andre grupper end lige den udvalgte gruppe.

Heri ligger just det spændende for journalisten, for målet med spillet er jo, at denne adfærd skal fordømmes kun for den valgte gruppe, mens andre grupper frit kan bevare samme adfærd.

Gry Inger Reiter, som har en rigtig god artikel om begrebet framing på Kommunikationsforum.dk Se link:

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/8-eksempler-paa-at-framing-virker-brug-framing-buzzword

Gry Inger Reiter forklarer bl.a., at framing kan ses som et filter, der fremhæver dele af virkeligheden, men samtidig mørklægger andre dele, således at journalisten eller politikeren både bevidst og ubevidst kan styre, hvilke ideer og billeder, der dukker op på læsernes eller tilhørernes nethinder. framing er et særdeles stærkt middel til at rykke ved holdninger i befolkningen overfor grupper eller overfor tiltag, som ønskes gennemført. Framing spiller således en afgørende rolle i vores dagligdag, og dygtigt udført framing kan være overordentlig svær at gennemskue.

Eller tjek Christoffer Riis beskrivelse af framing også på www.kommunikationsforum.dk : se link:

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/hvad-er-forskellen-paa-at-vaere-arbjedsloes-og-jobsoegende

Gennem længere tids bevidst framing kan man opnå at gøre udvalgte grupper til gode prügelknaber, som man let og elegant kan hive frem, når tilværelsen keder journalisten, eller når man ønsker at genopfriske og forstærke framingen, især også af politiske årsager.

Ved valg af gruppe, der skal under behandling, så er det vigtigt i – disse politisk korrekte tider – at undgå de værste faldgruber, så man ikke som journalist skal fremstå uempatisk eller trættende.

Der er visse grupper, der måske nok altid kunne bruges – rygere og overvægtige, men dels er der en vis træthed i befolkningen over brug af rygergruppen som prügelknabe – de har været brugt for tit, og de er underlagt restriktioner allerede; og ligeledes er gruppen af overvægtige svær, fordi der hele tiden dukker irriterende forskningsresultater op, som hævder at overvægt skyldes mere end kost og motion. Derfor ligger de to grupper ikke lige for i forhold til et spil ”Rav i Gaden”, så man må finde andre grupper, der ikke på samme måde nyder godt af politisk korrekthed, men som kan være ”lovligt bytte”.

Når gruppen er udvalgt, så følger næste skridt ”smædekampagnen”, som kan foregå digitalt via de sociale medier. Hurtigt, let og billigt, for læserne kan fortsætte i det uendelige, blot med lidt nyt brænde på ilden undervejs. Der er tale om en vis lemmingeeffekt, som letter arbejdet med at holde spillet i gang, og hvor eventuelle kritiske røster bliver kvalt og chikaneret i mængden af ”lemminge-likes”, som også frivilligt påtager sig mobningen af kritiske kommentatorer.

Rent praktisk starter journalisten op med at finde nogle småting, som den udvalgte gruppe har udtalt eller gjort – som regel noget helt fredeligt og normalt helt accepteret. Med lidt antydninger om utjekket adfærd og ved hjælp af nogle nedladende negative øgenavne klistret på gruppen, så starter processen – som regel som en lille snebold, der allerede indenfor 24 timer kan blive til en kæmpe digital mobnings lavine.

Framingen sker via de negative billeder, der som nævnt, kan være ”dyrket gennem længere tid” af journalisten. God framing af en gruppe er, som nævnt, ofte opbygget over længere tid og plejet via gentagne opfriskninger.

Hvis journalisten er rigtig heldig, så spiller andre medier med, og med ekstra held kan der også være interesseorganisationer, der pludselig ser en økonomisk eller markedsmæssig fordel i at deltage i smædekampagnen.

Hvis spillet ”Rav i Gaden” kører som journalisten ønsker, ja, så kan det fortsætte i lange tider, uanset om det har nogen som helst basis i fakta eller om der egentlig foreligger noget som helst skadeligt over for samfundet.

Læserne læser jo ofte kun overskrifter, og hvis ”facebook vennen har liket”, ja, så ”liker” man bare videre. Der er sjældent tid til at gå i dybden, og man stoler jo på, hvad aviserne skriver, særligt, hvis medierne skriver noget, som de tidligere har Framet godt.

Jeg kan i øvrigt anbefale følgende links, der også fortæller lidt om dette interessante emne:

https://www.facebook.com/beingliberal.org/videos/687042861479581/?pnref=story

https://www.zetland.dk/historie/sOMV95K1-ae2KvJdE-777bf?utm_source=zetlanddk&utm_medium=social

og i øvrigt er der rigtig mange andre spændende artikler på www.Kommunikationsforum.dk

som jo er et fint og spændende serviceorgan for journalister og politikere, der her kan lære rigtig meget om sprog og påvirkning af mennesker.

Naturligvis kan spillet ”Rav i Gaden” give bagslag, hvis læserne pludselig ikke længere synes om det, men på trods af denne risiko, så er underholdningsværdien jo enorm undervejs, så spillet er altid et forsøg værd for enhver journalist eller politiker, som keder sig eller har en god skjult politisk dagsorden….

Midnight Lullaby

Jeg vågnede i går morges med en sang – det er der egentlig ikke noget nyt i, for det har jeg gjort tit, mit hoved har altid været fuldt af ord, sætninger, strofer og småsange. Men denne her er lidt anderledes. Lidt mere enkel, og så havde den musik med sig. Men, suk, jeg kan ikke skrive eller læse noder, så måske skal jeg bare håbe på, at nogen en dag ringer/skriver til mig, fordi de har lyst til at sætte musik på den. Her til morgen kom så lidt mere til sangen, og måske er den ved at være klar. Det kan også være, at den skal justeres lidt. Den kommer her, for enhver, som har lyst til at læse med.



Midnight Lullaby 



It’s gonna be alright, I’ll stay with you tonight

It’s gonna be alright, there’s nothing we can’t fight

It’s gonna be alright, the grass is lush and green

It’s gonna be alright, there’s nothing to be seen




The wind is on its way down, on this you can rely

The moon is shining through the trees, the stars are on the sky

The night is slowly fading, an owl’s lonely sigh

The dawn will soon be breaking,

and nothing, nothing, nothing, will ever be, ever be

Like the dream you had




The sea has turned its tide, the fish are fine and well

The little baby otter and its mommy play with shells

And sea weed is a perfect place for them to hide and seek

The water’s blue and green and wet, and full of life,

for you to meet

Remember how you laughed at all the lions of the sea,

and nothing, nothing, nothing, will ever be, ever be

Like the dream you had




The eagle flies the mountain’s top, the bear sleeps in the cave

The old and mighty buffalo has courage and is brave

And all the little chipmonks, they are safe within their nests

And the bluebird, he will begin to sing,

as soon as the morning breaks

And nothing, nothing, nothing, will ever be, ever be,

Like the dream you had




Mommy’s sleeping safe and sound, your little brother too,

And all the baby kittens’ in the barn's asleep, like soon we also do

And no one comes to hurt you, cause I will guard the way

For Daddy’ll fetch a better dream and make it nice and stay

And nothing, nothing, nothing, will ever be, will ever be

Like the dream you had




So lay your head on my shoulder and just feel free to cry

And I will give you comfort, and be by you, until the day you die

And we shall live in sunshine and never a worry thought

And time will last forever,

and nothing, nothing, nothing, will be ever be, ever be

Like the dream you had




So I will turn on the night lamp, to shine beside your bed

And I will lay my arm around you, caress your tired head

And whisper gentle words to you and,

warm you till the dream is gone

And I will keep my watch for you, and so the moon and sun

Until the bright new morning dawns,

and will give you, give you, a better dream




Baby, baby, baby, I’ll dry your tears, and I’ll fight your fears

Baby, baby, baby, I’ll dry your tears, and I’ll fight your fears

Baby, baby, baby, I’ll dry your tears, and I’ll fight your fears




Copyright © Lilli Wendt 6. januar 2017

 

Guidet tur i pakkeriet med Julius Langskæg fra Julemandens værksted

Ældre læsere vil nok kunne huske overnisse Julius Langskæg, som vi besøgte for et par år siden for at høre nyt om nye generelle trends i forhold til julegaver, og om hvilke julegaver, der for året var valgt til inspiration for politikerne.

Deres udsendte har i år også været på et lille besøg hos Julius, som beredvilligt tildelte mig lidt af sin kostbare tid, hvor han fulgte mig rundt i pakkeriet, kommenterede og uddybede. Der var stor travlhed over alt, og de mange grå-og rødklædte medarbejdernisser stablede et væld af gaver af forskellig art og størrelser på de store borde, pakkede, indbandt og skrev sedler i ét væk.

Julius førte mig til en start ind i pakkeriet for familieudstyr, og her var der lidt ny og spændende inspiration at hente.

Det lader til at trenden med wellness pakker, meditationsbøger og fordybelse fortsat står højt på ønskesedlerne. Tilsyneladende er der brug for disse særlige gaver, for Julius understregede over for mig, at det ligger ganske højt i prioritering, med yogaøvelser som absolut førende på listen. ”Ak, ja,” sagde Julius trist, ”stressen hærger landet i stor stil”.

Men den sidste nye bølge om fermentering, marathonhækling og håndstrikkede karklude har også fået en solid plads på gavelisten, ligesom to af de nyere protestbøger, som både kræver skridsikkert fodtøj og et godt kendskab til lokalområder, ”Stå Fast” og ”Ståsteder”, er strøget ind på top 10, dog knivskarpt overhalet af den årligt tilbagevendende undervisningsbog i begyndermagi, også kendt som ”Potter-træning”.

For de bekymrede forældre var der en større udvalg af pædagogiske bøger om børn og hvorfor de gør oprør mod deres forældre, og Julius forklarede, at det nok skyldes at de moderne børn nu er mere veluddannede på grund den lange skolegang efter skolereformen. ”De kræver simpelthen mere kvalificeret modspil af deres forældre, så den næste trend i de kommende år”, sagde han, ”bliver nok bøger til børnene, om hvordan de bedst skal kunne få deres forældre til at samarbejde.”

Bløde pakker som lækkert lingeri, hjemmestrikkede huer og sokker var der dog også, og for de friske var der en del spinning- og mountainbike- klæder bilagt diverse måle-armbåndsudstyr. ”Der er virkelig brug for disse sager”, sagde Julius, ”uden dem, så vil mange familier får alt for meget tid sammen, og så går det jo galt.”

For de yngste var der store æsker med magnetisk legetøj, påsat sikkerhedsinformation og ligeledes de årligt tilbagevendende sidste nye legoklodser i alle genrer. Frosne figurer manglede heller ikke, ligeledes var der røde edderkoppemænd, robotdukker og sky-vandrere af ældre model med flyvende transportkapsler.  Der var således ikke nogen mangel på gode udviklende legesager til de små.

En særlig afdeling i familieafdelingen var knyttet til de svageste i samfundet, og her stod stabler af julehjælpspakker med basis fødevarer. ”Trist, meget trist”, sagde Julius. ”Vi havde dog aldrig troet, at sådan noget skulle være julenisse-opgaver. Det bør jo ikke være nødvendigt, og vi har desværre måttet overveje at bestille et lager af svovlstikker til børnegaver til næste år til at have liggende klar, hvis situationen ikke snart bedres”.

Efter turen rundt i familieafdelingen, kom Julius og undertegnede så til den spændende afdeling for politikergaver. Med de nye politiske kombinationer og tilgange, så var der i år blevet tilført et særligt kvalificeret nisseteam, som havde føling med de allersidste nye politiske udmeldinger, ”For,” som Julius sagde, ”så var der i år sket en accelleration i partiernes politikændringer, og det krævede mangeårig nisseekspertise, at se, hvad der gemte sig bag de løbende udmeldinger.

Det store bord for gaver til regeringspolitikerne var således inddelt i flere kategorier, der afspejlede såvel de tre regeringspartiers politikere, som før- og efter-løfter, og som et lille  eksempel på før-løfte-gave pegede Julius på en lille bordmodel af Storebæltsbroen uden broafgiftanlæg, som så nydeligt bandt Fyn og Sjælland sammen. ”Ja, den får vi jo så ikke brug for i år,” sagde han trist.

Lars Løkkes gave var allerede faldet på plads, og Julius fremviste med stor begejstring den drømmescenarie-gave, der var tiltænkt ham, og som var en lille smuk model af en cirkusmanege i karton, hvor sprechtstallmeisteren stod med sin lange pisk i midten. ”Ja, det er jo ment som et lille plaster på såret”, som Julius udtrykte det.

En lille elegant bordregnemaskine, en beholder med hovedpinepiller og en telefonliste med landskaldenumre til Cayman Island, Luxembourg, og andre eksotiske steder var tiltænkt Karsten Lauritzen sammen med en æske gennemsigtige charteques til at holde bilag sammen. ”Ja, der forestår jo et større arbejde i ministeriet for at rede trådene ud,” som Julius udtrykte det.

Pakken til Claus Hjort Frederiksen var skubbet lidt i baggrunden i forhold til de øvrige gaver. Den indeholdt en lille model af en F16 jager bilagt en magnum pose matadormix til at trøstespise på aftenhundelufteture. ”Der mangler jo altid penge i kassen, så vi må jo spare, hvor vi kan”, kommenterede Julius.

Søren Pape Poulsens gave havde givet en del problemer, men til sidst var man i teamet nået frem til et kompromis, og han fik derfor H. C. Andersens eventyr om ”Kejserens Nye Klæder”, så han ikke skulle sætte forventningerne for højt. Den var dog pænt indbundet og uden nævneværdige æselører.

Der havde været en hel del diskussioner om gaven til Anders Samuelsen, og teamet hævdede, at det var helt umuligt at finde en gave, efter han havde ændret drastisk på sin ønskeseddel. I skrivende stund lå der således kun en rulle gavepapir klar til den hastegave, man regnede med skulle vælges og indpakkes Lillejuleaften. Der var dog umiddelbart forslag om en lille model af en stor fin Audi, men også en grundbog i udenrigspolitik havde været omtalt.

For Kristian Jensen havde gavevalget været en del nemmere, da han blot kunne overtage den ubrugte bogsamling  af Pikettys bøger, som Claus Hjort alligevel aldrig havde læst. ”Hvis vi støver dem lidt af, så er de helt så gode som nye”, sagde Julius begejstret, ”og så sparer vi jo på budgettet.”

På Ole Birk Olesens plads lå der en lille handy og elegant brobizz til Storebæltsbroen. ”Vi ved jo naturligvis godt, at han kører gratis som minister,” sagde Julius, ”men, så har han den jo til familiebrug”.

Til Thyra Frank var der et gavekort til en måneds ældremad, frit leveret fra den kommunale plejehjems madordning. ”Hun har så travlt”, sagde Julius, ”og så er det jo en lettelse for hende, at hun ikke behøver at lave mad, når hun kommer hjem.”

Til Esben Lunde Larsen havde teamet valgt en lille praktisk rygsæk og et handy forstørrelsesglas, så han med egne øjne kunne få øje på naturen. Teamet havde været meget enige, om at det var en god ide at motivere ham til research ture uden for Christiansborg, så han bedre kunne fokusere på bæredygtighed og den for naturen nødvendige mangfoldighed i fauna og flora.

Den vanskeligste opgave var til Bertel Haarder. Her var nisseteamet efter lange overvejelser endelig nået frem til en lækker, sort, klassisk notesbog, så han kan starte på at skrive sine erindringer. I tillæg var der en lille pakke grødris og dertil en ekstra tillægsgave en lille marcipangris med sløjfe. ”Vi må gøre lidt for ham i denne svære tid”, udtalte Julius.

Der var endnu en del uafklarede gaveønsker til de resterende regeringspolitikere, så Julius foreslog, at vi gik videre til bordet for oppositionen, hvor endnu et nisseteam var i fuld gang med indpakning. De var næsten færdige med deres arbejde, men vi nåede da at se, at Mette Frederiksen fik en lasso til at indfange løbske partimedlemmer kombineret med en morgenstjerne til at berolige journalister med; at Kristian Thulesen Dahl fik en julesprællemand, som kunne pynte på kontoret, og at Pia Kjærsgaard fik en lille bugtalerdukke, som fint kan placeres nede i salen.

Normalt tager EU nisser sig jo af EU politikergaverne, men Julius havde i år forhandlet sig til et lille ekstrabudget, som han uden at vakle havde tildelt Rina Ronja Kari og sikret en lille let rejse megafon til hende, efter sidste Clements debat. ”Hun har brug for den, når de andre bliver ved med at afbryde hende under debatterne”, som Julius udtrykte det.

Jeg må have brugt for meget tid, for Julius kiggede på sit ur, og hostede let. ”Der er lidt varmt at drikke og friske æbleskiver på mit kontor,” lokkede han med, og jeg forstod jo en fin hentydning, og efter behørig tak for rundvisningen, trak jeg mig tilbage til redaktionen.

Kære Far, tak for alt du gav.

Blade lyser under isen
Frosne roser ved min dør
Støvet hvidt på træer og buske
Isnet skrøbelig og skør


Tyst du ligger efter livet
Værdig, stille, kølig, klar
Til den sidste lange rejse
Sluttet fred med alt du har


Der har været store storme
Angst og voldsomhed og nød
Modet har du måttet finde
Trodset frygt for slag og død


I dit hjerte bar du håbet
Om en verden uden krig
Om at kamp ej var forgæves
At vor verden ku’ blive fri


Fri for ondskab, vold og død
Ingen våben, ingen nød
At engang det ville ske
Verden dette måtte se


Og jeg tænker på en verden
Fuld af blomster, fuld af liv
Og med smukke sommerfugle
Blå som himlen, intet kiv


Og jeg håber og jeg beder
Om at den engang bliver til
Mens jeg ser dig ligge stille
Drejer verden i sit spil


Kære Far, jeg tænker på dig
Mens din sjæl nu er på træk
Mod Pompejis sommerfugle
Vinden bær dig, hurtigt stræk


Og mit hjerte bliver så stille
Knuget sammen, frosset sprød
Mens jeg leder efter modet
Det du gavmildt gav og lød


Blade lyser under isen
Frosne roser ved min dør
Støvet hvidt på træer og buske
Isnet skrøbelig og skør



Til minde om min far, Carsten Dahl, som sov stille ind, mandag den 7. november 2016

Copyright © Lilli Wendt 12. november 2016