Decembernat

Decembernat så stille, at hjertet bliver helt tyst
Jeg ligger her i mørket, med længsel i mit bryst
For der er koldt derude, det knuger mark og eng
Men natten den har stjerner, jeg ser dem fra min seng

Decembernat med tanker, om himmel og om jord
En særlig nat for alle, der her på kloden bor
Den nat hvor fryd og glæde, bryder sorg og savn
Decembernat hvor julen, giver glæden navn

Decembernat hvor håbet, tændes i mit sind
En nat med særlig omsorg, der trodser vejr og vind
Jeg tænder lys på bordet, det blafrer ganske let
Jeg kigger ud i mørket, hvor stjerner lyser tæt

Jeg sender mine håb, med stjernefart af sted
Om alt levende på jord, de får kærlighed og fred
Jeg sender mine ønsker, jeg beder en stille bøn
Må alle børn få glæde, må ørkenen blive grøn

Må alle våben ruste, må ingen sulte mer’
Må dyr og planter trives, både her og der
Må alle de der styrer, huske at vi sammen bor
Og hvert et liv er vigtigt, her på denne jord

Jeg sender mine håb, med stjernefart af sted
At alle folk i verden, må få kærlighed og fred
Jeg sender mine håb, jeg beder en stille bøn
At endnu er det muligt, at få en jord så skøn

Decembernat så stille, i Betlehem engang
En særlig stjerne lyste, mens englene de sang
Må stjernen endnu lyse, og varme sjæl og sind
Må hånden ud vi række, og lukke glæden ind

Copyright © Lilli Wendt 3. december 2019

It can’t wait another day

Dedicated to Greta Thunberg and all the children of the earth.

Come with me, the time is up
This insanity must stop
We will never go away
We have courage, we will stay
It’s our earth, it’s our home
Every pebble, every stone
Every square and every range
Stop the damage, things must change
We will never go away
It can’t wait another day

This is our home, so blue and green
With every forest, every stream
With every mountain’s top of snow
Children’s laughter where we go
We don’t have to go to Mars
Shine the sun, and shine the stars
The sky’s so blue, and ocean too
All we need are hearts so true
Make it work, repair the scars
We don’t have to go to Mars

It’s our home, and it’s for loan
We were never meant to own
The abuse has gone berserk
We must stop those crazy jerks
This our earth to us so dear
You must listen, you must hear
It’s our birthright, we must share
It’s our home, so very fair
Clean the water, clean the air
Stop the misuse everywhere

Stop pollution, save the bees
Plant a billion of more trees
Share resources, use the wind
Use the sun, we must begin
To acknowledge, it is true
We must fight the CO2
Join us, help our dying earth
Give the planet a new birth
For our home, so green and blue
Show your heart is brave and true

Come with me, the time is up
This insanity must stop
We will never go away
We have courage, we will stay
It’s our earth, it’s our home
Every pebble, every stone
Every square and every range
Stop the damage, things must change
We will never go away
It can’t wait another day

Copyright © Lilli Wendt 23 september 2019

Happy Anniversary Jørgen

Do you remember the day, so very long ago, so long ago it was….

Do you remember that day and the lovely night
When we made our special vows
My dress so white as snow in the night
Your vest as blue as the sky in twilight
And in my hands…. there was heather, sage and rose

We were our finest show, when we made our special vows
With heather, sage and rose….

The wind it was heavy with thunder and storm
The rain fell from the sky
But suddenly the clouds went away
And the sun shone through to brighten the day
And the light at once … went from cold to warm

And my daddy, yes, he did shed a tear
As a ladybird touched his hand
And everyone smiled, there was music to hear
Nothing to worry, and nothing to fear
And the sandglass … was still so full of sand

Oh, what a beautiful day it was
So much love and so much joy
And late at night, when we tucked in our bed
And held each other tight, as we laid our heads
Future was bright … and life was like a toy

So many dreams we had back then, so much love we had to give,
enough to fill the world …  enough to make us live

But the days have passed and the sand has too,
And life it changes between laughter and fear
And love is something, that we must always woo
But our minds are so simple, it can end in tears
So the broken bowl … must be mended with glue

Now your hair is turning grey and white 
And I’m a woman so old
Though days have passed, and a thousand nights
Your heart’s still warm and your eyes still bright
And still you keep me … from the cold

We have had our little share of the sun
And we have fought both storms and rain
From the golden hours with joy and care
To the darkest times with bleak despair
Much we have lost … but also much we gained

And we have fought each other
and we have fought ourselves
And the sea has been rough and calm
But still you are here, my truest love
And still I reach for you at night … to keep me warm


We were our finest show, when we made our special vows

With heather, sage and rose….

So many dreams we had back then, so much love we had to give,
enough to fill the world, enough to make us live

Copyright © Lilli Wendt 15 september 2019

De smalleste stier

Så kom der lige igen en lille sang til mig her til morgen. Melodien har jeg i mit hoved, men jeg er jo, som I ved, helt uden evner til at få noderne skrevet ned, så hvis I får lyst til at skrive en ny melodi, så vil det være fantastisk. Her er den så. Håber I kan lide den.

For jeg går ad de smalleste stier
Og jeg går der hvor fuglene tier
Og jeg går der hvor solen gik ned
Og stjernerne gemmer sig i tavs afmægtighed

Og jeg går, mens mørket er tungt
Som jeg har gået, siden hjertet var ungt
Og ingen kender vejen til evigheden
Så jeg må lede videre i min jagt på freden

Og jeg kaster min udtjente ham
Hvor skallen er sprukken og inderligt sprød
Og den ligger på jorden itu
og jeg ser at den er både vissen og død

Og jeg viser min skælvende, bløde krop
Og tankerne myldrer til hjernen siger stop
Så sårbar den må modtage hvert slag
Der må komme når mørket engang bliver til dag

Og jeg går ad de smalleste stier
Og jeg går mens fuglene tier
Og jeg går hvor solen går ned
Og jeg går mod min sidste, min sidste evighed

For du vender ryggen til mig
Og du går en helt anden vej
Og sporene krydser vi ikke igen
For intet lys viser vejen derhen

Stjernerne skinner ej mer’
Og jeg træder så stille, for intet jeg ser
Og at snuble hvor stien er smal
Giver mærker så blå efter endnu et fald

Og jeg går ad de smalleste stier
Og jeg går der hvor fuglene tier
Jeg går der hvor solen gik ned
Og stjernerne gemmer sig i tavs afmægtighed

Copyright © Lilli Wendt 27. august 2019

Golden Moments

Så kom der lige en lille sang til mig her til morgen. Melodien har jeg i mit hoved, men jeg er som tidligere nævnt helt uden evner til at få noderne skrevet ned, så hvis I får lyst til at skrive en ny melodi, så vil det være fantastisk. Her er den så. Håber I kan lide den.

Golden Moments 

Dearest friend, I am so glad
Dearest friend, I ever had
Waited so long time for you to come
To see me here

Precious moments here to share
Joy and laughter everywhere
Not a gloomy cloud in sight
We will smile and drink tonight

Golden moments full of joy
Golden moments full of joy

Do not blame me if I hide
All the darkest hours in the night
When my heart is full of grief
Let it go like autumn’s leaves

You should not be sad for me
There is no reason it should be
Life will pass and rain must come
Thunderstorms for me to face alone

I’m so grateful that you’re here
and I feel your warmth and care
You have lots of worries too
and I know there’s nothing I can do

Do not blame me I don’t share
All these hours of despair
I don’t want you to feel sad
Such grey clouds would just be bad

All my problems you cannot solve
There are too many in the bowl
Before your heart so true and kind
I must draw my thickest blinds

Fill the glasses up with wine
Stars are in the sky and shine
Light the candles warm the night
Golden moments, share the light

Golden moments full of joy
Golden moments full of joy

Such golden moments should be free
Of all worries that could ever be
Golden moments, precious times
I will keep them in my mind

In my heart they’ll always stay
When again you go away
Purest gold to keep me warm
Shield me from the toughest storms

Golden moments full of joy
Golden moments full of joy

Copyright © Lilli Wendt 28. juli 2019

I mindet

Stjernerne skinner for mig,
så fint og forunderligt smukt
Så stærkt de lyser på himlen,
at blikket tabes i vrimlen
og drømme tager mig på flugt

Mens jorden drejer så stille, lyser dit billede klart
I nat lyser stjernerne for mig, med tusindtals lysårs fart

Sådan en nat, hvor jeg længes,
efter at sidde ved bord
og høre din gladeste stemme, at lytte til hvert et ord
at se dine øjne lyse, at stryge dig over dit hår
så hæver jeg blikket mod himlen,
hvor stjernerne lysende står

Dog troløs er drømme, og hurtig forbrugt
Så kort de mig varmer, men døren er lukt
og minder er nu, hvad jeg ejer og har
en kiste med skatte, et drømmenes kar
og tungt er mit hjerte, for nu er du væk
ej mer’ skal vi mødes, for din sjæl er på træk

Så hæver jeg blikket mod himlen,
og ser at der lyser mod mig
en særlig stjerne i vrimlen
følger mig trofast på vej
Det er som en tanke så kærlig
når mig fra himlen ned
en hilsen fra dig, mens du danser
I stjernenes evighed

Copyright © Lilli Wendt 3. januar 2019

Vintersolhverv – Julesang

Bringer bud om glæde,
bringer bud til dig og mig,
bringer bud om lyset,
solen er på vej.
Giv os håb, giv os fred, lys for hvert et lille sted.

Bringer bud om venskab,
bringer bud om kærlighed,
bringer fred i sindet,
åbner vore øjne med.
Giv os håb, giv os fred, lad os sprede kærlighed.

Her ved Solhvervstide,
Julen bringer håb,
lærer os at lytte,
hvis om hjælp, der lyder råb.
Giv os håb, giv os fred, overskud at dele med.

Her ved Solhvervstide,
sjælen bliver så stor,
rummer hele verden,
himmel, hav og jord.
Giv os håb, giv os fred, stjernestøv og evighed

Lad os aldrig glemme,
løftet om et bedre liv,
for hvert barn på jorden,
for en verden uden kiv.
Giv os håb, giv os fred, bygge verden op dermed.

Lad os altid huske,
hvert et barn på denne jord,
vi som frø må pleje,
uden omsorg, intet gror.
Giv os håb, giv os fred, alle børn på hvert et sted.

Lad os ønske verden,
en oprigtig julefred,
lad os sammen glædes
ved hvert tegn på kærlighed.
Giv os håb, giv os fred, hjertevarme, hjælpsomhed.

Tag blot mine hænder,
lad os danne krans,
når vi træet tænder,
vil vi gå i juledans.
Giv os håb, giv os fred, mørket svinder, du er med.

Træet lyser for os,
som et vartegn på vor jord,
om at vore drømme,
ej forgæves i os bor.
Giv os håb, giv os fred, jordens børn er kærlighed.

Copyright © Lilli Wendt 10. november 2012

Juleønsker

Forleden blev jeg afæsket mine ønsker til jul. Nu er jeg aldrig rigtig god til at levere ønsker på stående fod, så jeg måtte melde pas og love at vende tilbage. Jo, der er da ting og sager, jeg godt kunne tænke mig. Nogle meget store, andre meget små. Men når jeg nu sidder og kigger ud i regnen, der siler ned over hus og hjem, så er der jo så meget, jeg kan være taknemmelig over, og måske er det så ikke så vigtigt med hvad jeg lige ønsker mig til jul. Jeg har jo både en familie og gode venner, jeg har tag over hovedet, tøj på kroppen, mad i køleskabet, og der er brænde i brændeovnen. Verden er så fuld af problemer, at jeg bliver lidt eftertænksom og jeg vil derfor genbruge et meget gammelt og stort juleønske, som jeg stadig går og håber vil blive opfyldt.  Så derfor får I lige mit gamle juleønske igen – endnu engang. Måske vil I være med på det samme ønske, det tror jeg faktisk de fleste af Jer gerne vil.

 Mine ønsker til Jul

Jeg ønsker, jeg havde en gave at gi’
pakket med sløjfe og julekort i,
at give hvert eneste barn på vor jord
og et ordentlig måltid at sætte på bord.

Jeg ønsker, jeg havde en tryllestav fin
og magiske evner i posen min,
så jeg kunne stoppe hvert eneste skud
der havde kurs mod en sårbar hud.

Jeg ønsker, jeg havde den fineste sne
at drysse på jorden for børn at se,
og tøj, der varmed’ hver lille krop
mens stjernerne lyste kloden op.

Jeg ønsker, jeg havde en medicin
mod sygdom og brud og hovedpin’
så hvert lille barn kunne lege og le
og aldrig frygte smerter og ve.

Jeg ønsker, jeg havde sten og træ
så jeg kunne bygge et hus med læ
til hvert lille barn, der fryser i nat
og sove trygt sku’ hver eneste skat.

Du ønskestjerne, så fin og klar,
mit ønske nu, du fået har,
en tryllestav, du mig sende må
så ønskerne mine, jeg opfyldt kan få.

 

 

Copyright Lilli Wendt 29. november 2018

Helvede retur

Der er kommet sprækker ned til helvede
Svagt anes lysende skær af ild og murren fra rystelser i undergrunden
Dagligt bliver sprækkerne større
Flammerne slikker op langs siderne
Gør sjælene varme
Former stålet i kroppens knogler
Med grådig selvtilfredshed spytter vi på tumberne
Og vender os ligegyldigt bort
De kan rende os
Vi har ingen forpligtelser
Vi er vor egen næste
Hvad skal vi med andre
Der smedes i skarpe tunger
Der rives i sjæle og flås i kød
Vi er dem som vi kerer os om
Hvad rager det os hvis naboen segner
Er Fanden til stede
Eller er det os selv, der har taget rollen
Som vi tog den før
Der er kommet sprækker ned til helvede
Hvad rager det os

 

Copyright © Lilli Wendt 24. oktober 2018

Tillykke til Storebæltsbroen med de 20 år – fødselsdagssang

I dag er det 20 år siden at Storebæltsbroen blev indviet for køretøjer. Den kostede dengang 22,3 milliarder at opføre. I løbet af de 20 år, så har bil- og lastbiltrafikken betalt 45 milliarder i broafgifter og togtrafikken betalt 12,2 milliarder. Totalt er der nu tilbagebetalt hvad der svarer til 58 milliarder kroner eller ca. 3 Storebæltsbroer….. Renten har været i bund i rigtig mange år… Alligevel fastholder politikerne at der udestår 20 milliarder i gæld på broen…… Der er gennem årene trukket 13 milliarder kroner fra broen, heraf til Politiforliget med 9 milliarder kroner i 2007 og hvert år trækkes der penge ud til Molslinjen, til Øresundsbroen, og til Infrastrukturfonden – som f.eks. betalte for Silkeborgmotorvejen og Storstrømsbroen. Afgiften på Storebælt er således rent faktisk en regional særskat på samfærdsel mellem Øst og Vest Danmark, og den hæmmer udvikling og bosætning på tværs af landet. Afgiften er både usolidarisk og asocial. At sige at der mangler tilbagebetaling på broen på 20 milliarder kroner er grov løgn og manipulation af borgerne fra politikernes side. I øvrigt kan det da ikke undre politikerne, når folk ikke ønsker at flytte med arbejdspladserne til Fyn og Jylland, for det koster 400 kr. hver gang bedstemor på den anden side af broen skal passe syge børn… Fjern Storebæltstolden NU!

Tillykke til Storebæltsbroen med de 20 år !
(mel: Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne)

1.
Jeg elsker den bro, som vort land smukt forbinder
fra øst og til vest, og retur samme vej
så sikkert og kønt, horisonten den bryder
et mesterværk skabt, så vor kørsel bliver leg

2.
Jeg elsker den bro, når jeg ser solen stige
mod øst over Storebælts dybgrønne vand
når langbroen når til det midterste rige
ses Sprogø hvor tusinde fugle har stand

3.
Så rejser den højbro sig op over vandet
og sjælen, den gribes af frihedens sang
for her er så skønt, og så inderligt føles
det himmelrum om os, og glemt er al tvang

4.
Jeg elsker den bro, når solen den daler
mod vest med pyloner i rødmende skær
og kører mod eventyrøen, der kalder
mig hjem til min hytte, som jeg haver kær

5.
Men ak, denne glæde med særtold belagt er
og broen er dyr, når vi krydser det bælt
for hvert et besøg skal der graves i lommen
der kræves til kassen, det er ganske fælt

6.
Og kassen har huller, og de fyldes aldrig
for andre skal køre og de kører frit
så broen den malkes til helt andre formål
ja, regningen, kan vi så aldrig bli’ kvit

7.
For der skal jo penge til Storestrømsbroen
og Molslinjen kræver sit årlige pund
og Silkeborgvejen, og gamle forlig, ja,
os brobruger’ får aldrig pause en stund

8.
Og spørger du nu din politikerstemme
hvor meget der endnu skyldes på broen
så svarer de alle, i takt og enstemmigt
at regningen vokser, så dyr er skam broen..

9.
Dog blev de så grebet af gavmilde vinde
og satte så broen ned med lidt ører
så mente de nok, at det ville formilde
de småsure røster, der i medier lod høre

10.
Men ørerne tjener de så fint tilbage
i kroner – for de lagde jo ekstra år på
så det bliver til mere i kassen af malkning
men borgerne tror nu, at de blev hørt på

11.
Jeg under jo andre så gerne den frihed
at krydse en bro eller tunnel med fryd
men det, at de andre, de kører helt gratis,
det gør mig så vred, og jeg synes det er snyd

12.
Hvorfor skal jeg så alene betale,
hvor er de visioner, der bar vores land
om lettere adgang for alle i riget
at færdes på tværs uden skelnen til stand

13.
Jeg elsker den bro, som vort land smukt forbinder
men harmes for jeg bliver snydt, jeg bli’r vred
politikerløgne, de manipulerer
os stedse, og de bliver ved og bli’r ved

14.
Så kære regering, hvornår vil I høre
hav mod til visioner, ophæv nu den told
fra Sjælland til Fyn, så let vi kan køre
find frem nu det mod, så vi fjerner den vold

15.
Du kæreste bro, fra mig, stort TILLYKKE
jeg håber Slotsholmen vil vågne til dåd
den afgift forpester og samfærdsel kvæler
så fjern nu den særtold, lad klogskaben råde