Tillykke til Storebæltsbroen med de 20 år – fødselsdagssang

I dag er det 20 år siden at Storebæltsbroen blev indviet for køretøjer. Den kostede dengang 22,3 milliarder at opføre. I løbet af de 20 år, så har bil- og lastbiltrafikken betalt 45 milliarder i broafgifter og togtrafikken betalt 12,2 milliarder. Totalt er der nu tilbagebetalt hvad der svarer til 58 milliarder kroner eller ca. 3 Storebæltsbroer….. Renten har været i bund i rigtig mange år… Alligevel fastholder politikerne at der udestår 20 milliarder i gæld på broen…… Der er gennem årene trukket 13 milliarder kroner fra broen, heraf til Politiforliget med 9 milliarder kroner i 2007 og hvert år trækkes der penge ud til Molslinjen, til Øresundsbroen, og til Infrastrukturfonden – som f.eks. betalte for Silkeborgmotorvejen og Storstrømsbroen. Afgiften på Storebælt er således rent faktisk en regional særskat på samfærdsel mellem Øst og Vest Danmark, og den hæmmer udvikling og bosætning på tværs af landet. Afgiften er både usolidarisk og asocial. At sige at der mangler tilbagebetaling på broen på 20 milliarder kroner er grov løgn og manipulation af borgerne fra politikernes side. I øvrigt kan det da ikke undre politikerne, når folk ikke ønsker at flytte med arbejdspladserne til Fyn og Jylland, for det koster 400 kr. hver gang bedstemor på den anden side af broen skal passe syge børn… Fjern Storebæltstolden NU!

Tillykke til Storebæltsbroen med de 20 år !
(mel: Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne)

1.
Jeg elsker den bro, som vort land smukt forbinder
fra øst og til vest, og retur samme vej
så sikkert og kønt, horisonten den bryder
et mesterværk skabt, så vor kørsel bliver leg

2.
Jeg elsker den bro, når jeg ser solen stige
mod øst over Storebælts dybgrønne vand
når langbroen når til det midterste rige
ses Sprogø hvor tusinde fugle har stand

3.
Så rejser den højbro sig op over vandet
og sjælen, den gribes af frihedens sang
for her er så skønt, og så inderligt føles
det himmelrum om os, og glemt er al tvang

4.
Jeg elsker den bro, når solen den daler
mod vest med pyloner i rødmende skær
og kører mod eventyrøen, der kalder
mig hjem til min hytte, som jeg haver kær

5.
Men ak, denne glæde med særtold belagt er
og broen er dyr, når vi krydser det bælt
for hvert et besøg skal der graves i lommen
der kræves til kassen, det er ganske fælt

6.
Og kassen har huller, og de fyldes aldrig
for andre skal køre og de kører frit
så broen den malkes til helt andre formål
ja, regningen, kan vi så aldrig bli’ kvit

7.
For der skal jo penge til Storestrømsbroen
og Molslinjen kræver sit årlige pund
og Silkeborgvejen, og gamle forlig, ja,
os brobruger’ får aldrig pause en stund

8.
Og spørger du nu din politikerstemme
hvor meget der endnu skyldes på broen
så svarer de alle, i takt og enstemmigt
at regningen vokser, så dyr er skam broen..

9.
Dog blev de så grebet af gavmilde vinde
og satte så broen ned med lidt ører
så mente de nok, at det ville formilde
de småsure røster, der i medier lod høre

10.
Men ørerne tjener de så fint tilbage
i kroner – for de lagde jo ekstra år på
så det bliver til mere i kassen af malkning
men borgerne tror nu, at de blev hørt på

11.
Jeg under jo andre så gerne den frihed
at krydse en bro eller tunnel med fryd
men det, at de andre, de kører helt gratis,
det gør mig så vred, og jeg synes det er snyd

12.
Hvorfor skal jeg så alene betale,
hvor er de visioner, der bar vores land
om lettere adgang for alle i riget
at færdes på tværs uden skelnen til stand

13.
Jeg elsker den bro, som vort land smukt forbinder
men harmes for jeg bliver snydt, jeg bli’r vred
politikerløgne, de manipulerer
os stedse, og de bliver ved og bli’r ved

14.
Så kære regering, hvornår vil I høre
hav mod til visioner, ophæv nu den told
fra Sjælland til Fyn, så let vi kan køre
find frem nu det mod, så vi fjerner den vold

15.
Du kæreste bro, fra mig, stort TILLYKKE
jeg håber Slotsholmen vil vågne til dåd
den afgift forpester og samfærdsel kvæler
så fjern nu den særtold, lad klogskaben råde

Som Perler på en Snor

Min kære dejlige søster, Maria, og min søde lattermilde kusine, Susanne, udfordrede mig til at deltage i fødselsdagssangkonkurrencen på DR. Modet var ikke i top, så jeg “nåede ikke” at skrive en sang inden tidsfristen. MEN, nu fik jeg så taget mig sammen… for helt kujon vil jeg jo heller ikke kaldes…. Her er den så, og ligesom mine andre sange, ja så mangler den også en melodi, for selv om jeg har melodien i hovedet, så kan jeg jo som nodeblind ikke få den ned på papiret. ….Så hermed kære læser, en udfordring til dig, hvis du ellers synes, sangen er det værd, så vil jeg være glad for at få en melodi….

Som Perler på en Snor (fødselsdagssang)

Omkvæd:
For hvert år er som perler på en snor
Og i hjertet, alle vore minder bor
Og det glimt i dine øjne, og når smilet kommer frem
ja, så skinner solen, den har fundet hjem
ja, så skinner solen, den har fundet hjem

1.
Kære du, lige nu, vi sidder her
omkring bordet, og vi smiler, og vi ler
for denne dag er din, du vores kære ven
gid at mange år, vi mødes må igen
Omkvæd…

2.
Endnu en lille perle på din snor
blev lagt til kæden, i dit liv på jord
og vi ønsker dig Tillykke med et kæmpestort Hurra
hæver glasset, til at skåle, er vi klar’
Omkvæd…

3.
Hvad dit nye år må bringe, ved vi ej
Men vi ved, at du har vilje og er sej
Glæderne og sorgerne, ja, de følges ofte ad
Ønsker du får lykkestunder, der gør’ glad
Omkvæd…

4.
Mange minder har vi fælles, som gi’r smil
Når en hverdag kræver pause og et hvil
Mange snakke, har vi haft, både til alvor og til fest,
Tid med dig, synes vi, er bare bedst
Omkvæd…

5.
Hvis dagen din, engang bli’r trist og grå
Drej så perlerne, så håber vi, de må
Lyse op, så de kan skinne, gi’ dig lys igen på vej
Ligesom vores fine perler – dem med dig
Omkvæd…

 

Copyright © Lilli Wendt 15. maj 2018

Svalerne kom

Der kom en lille forårssang til mig her til morgen, som jeg lige har skrevet ned. Jeg har melodien inden i hovedet, men da jeg ikke kan noder, så kan jeg ikke få den ud på papiret. Måske er der nogen, der har en anden god melodi til den…?

Svalerne Kom 

Jeg stod her ved døren, så bleg og så trist
Den morgen, hvor hjertet var lige ved at brist’
Så tung var den himmel, så grå og fortabt
Så meningsløst livet, jeg ænsed’ det knapt
At vinteren var ovre, var uden værdi
For noget var i stykker, i mig, indeni.

Så var det jeg pludselig, så deres flugt
Ustyrligt, med kvidrende latter, så smukt
De blåsorte vinger strøg hurtigt forbi
Som var de blot tanker, så lette, så fri’
En plet og en pande med rustenrødt skær
Og blåt var det halsbånd, så lange, de fjer.

Betaget jeg stod der, og kiggede på
De flyve atleter, så smukke og små
Med overmod, og, med glæde og sang
De bragte mig forår, i skov og i vang
Og pludselig, syntes, himlen ej grå
der kom nogle sprækker, i lysende, blå.

Og lindetræet, det folded’ sig ud
Med små grønne hjerter i blade og skud
Og under asken, stod vorterod gul
Som pletter af sol, der var hentet i skjul
Fra stendiget lød der, en summende lyd
En humlebi pusled’, og brummed’, af fryd.

Så kom de, de svaler, fra syden de fløj
Den tur var så lang, og må ha’ vær’t drøj
Nu dansed’ de her, på himlen hos mig
Og ledte de tungeste tanker på vej
Mod lysere dage, mod håb og mod gnist
Et træt gammelt hjerte, fik endnu, en frist.

Han kommer imod mig, med spørgende blik
Den tossede kvinde, som han engang fik
Han trykker mig ind mod sin søvnige krop
Og kigger mod lindens, lysgrønne top
Så ser han de svaler, og sammen vi står
Og glæder os begge, at, nu, er det vår.

For vinterens storm, var så kold og så hård
Så trætte, nu, efter mørket, vi står
Men håbet, det vokser, med svalernes flugt
De suser forbi, og alt bliver så smukt
Måske kan vi, også flyve, igen
Og sammen, finde, modet, min ven.

Så kom da den sommer, jeg troede var væk
Og mørket blev stuvet i glemselens sæk
De kæreste venner, kom hjem her til mig
Og med sig de små, bragte glæde og leg
Så bliv nu lidt hos mig, gør sommeren fri
I dejlige svaler, jeg bliver glad, indeni.

 

Copyright © Lilli Wendt 29. april 2018

Midnight Lullaby

Jeg vågnede i går morges med en sang – det er der egentlig ikke noget nyt i, for det har jeg gjort tit, mit hoved har altid været fuldt af ord, sætninger, strofer og småsange. Men denne her er lidt anderledes. Lidt mere enkel, og så havde den musik med sig. Men, suk, jeg kan ikke skrive eller læse noder, så måske skal jeg bare håbe på, at nogen en dag ringer/skriver til mig, fordi de har lyst til at sætte musik på den. Her til morgen kom så lidt mere til sangen, og måske er den ved at være klar. Det kan også være, at den skal justeres lidt. Den kommer her, for enhver, som har lyst til at læse med.



Midnight Lullaby 



It’s gonna be alright, I’ll stay with you tonight

It’s gonna be alright, there’s nothing we can’t fight

It’s gonna be alright, the grass is lush and green

It’s gonna be alright, there’s nothing to be seen




The wind is on its way down, on this you can rely

The moon is shining through the trees, the stars are on the sky

The night is slowly fading, an owl’s lonely sigh

The dawn will soon be breaking,

and nothing, nothing, nothing, will ever be, ever be

Like the dream you had




The sea has turned its tide, the fish are fine and well

The little baby otter and its mommy play with shells

And sea weed is a perfect place for them to hide and seek

The water’s blue and green and wet, and full of life,

for you to meet

Remember how you laughed at all the lions of the sea,

and nothing, nothing, nothing, will ever be, ever be

Like the dream you had




The eagle flies the mountain’s top, the bear sleeps in the cave

The old and mighty buffalo has courage and is brave

And all the little chipmonks, they are safe within their nests

And the bluebird, he will begin to sing,

as soon as the morning breaks

And nothing, nothing, nothing, will ever be, ever be,

Like the dream you had




Mommy’s sleeping safe and sound, your little brother too,

And all the baby kittens’ in the barn's asleep, like soon we also do

And no one comes to hurt you, cause I will guard the way

For Daddy’ll fetch a better dream and make it nice and stay

And nothing, nothing, nothing, will ever be, will ever be

Like the dream you had




So lay your head on my shoulder and just feel free to cry

And I will give you comfort, and be by you, until the day you die

And we shall live in sunshine and never a worry thought

And time will last forever,

and nothing, nothing, nothing, will be ever be, ever be

Like the dream you had




So I will turn on the night lamp, to shine beside your bed

And I will lay my arm around you, caress your tired head

And whisper gentle words to you and,

warm you till the dream is gone

And I will keep my watch for you, and so the moon and sun

Until the bright new morning dawns,

and will give you, give you, a better dream




Baby, baby, baby, I’ll dry your tears, and I’ll fight your fears

Baby, baby, baby, I’ll dry your tears, and I’ll fight your fears

Baby, baby, baby, I’ll dry your tears, and I’ll fight your fears




Copyright © Lilli Wendt 6. januar 2017

 

Kære Far, tak for alt du gav.

Blade lyser under isen
Frosne roser ved min dør
Støvet hvidt på træer og buske
Isnet skrøbelig og skør


Tyst du ligger efter livet
Værdig, stille, kølig, klar
Til den sidste lange rejse
Sluttet fred med alt du har


Der har været store storme
Angst og voldsomhed og nød
Modet har du måttet finde
Trodset frygt for slag og død


I dit hjerte bar du håbet
Om en verden uden krig
Om at kamp ej var forgæves
At vor verden ku’ blive fri


Fri for ondskab, vold og død
Ingen våben, ingen nød
At engang det ville ske
Verden dette måtte se


Og jeg tænker på en verden
Fuld af blomster, fuld af liv
Og med smukke sommerfugle
Blå som himlen, intet kiv


Og jeg håber og jeg beder
Om at den engang bliver til
Mens jeg ser dig ligge stille
Drejer verden i sit spil


Kære Far, jeg tænker på dig
Mens din sjæl nu er på træk
Mod Pompejis sommerfugle
Vinden bær dig, hurtigt stræk


Og mit hjerte bliver så stille
Knuget sammen, frosset sprød
Mens jeg leder efter modet
Det du gavmildt gav og lød


Blade lyser under isen
Frosne roser ved min dør
Støvet hvidt på træer og buske
Isnet skrøbelig og skør



Til minde om min far, Carsten Dahl, som sov stille ind, mandag den 7. november 2016

Copyright © Lilli Wendt 12. november 2016

Det er svært

 

Kære mor, tak for alt det, du gav

Det er svært, at forstå og acceptere,
at livet, det levende er væk,
at pludselig, så findes det ej mere
at sjælen, er fløjet ud på træk.

Forår er det, martsvioler lyser
anemoner, hvide, putter sig i skov
viben kalder på sin mage over engen
solens stråler vækker alt, der sov

Kære Mor, du ligger der så stille
det er ikke til at ku’ forstå
livet, du, så gerne, leve ville
kræfterne ej længere ku’ forslå.

Der er nu så mange ord at sige
mange minder trænger i mig frem
men min stemme bliver så sprød og knækker
og jeg ønsker blot, at du har fundet hjem

Gemt i mig, der ligger disse minder
som en skattekiste i mit sind
når jeg lidt på låget linder
triller tåren på min kind

Du er nu på træk mod lyset
med den lune forårsvind
fri af smerter, fri som fuglen
under solens varme skin

Det er så svært, at forstå og acceptere,
at livet, det levende er væk,
at pludselig, så findes det ej mere
at sjælen, er fløjet ud på træk.

 

Til minde om min mor, Gitte (Birgit) Dahl, som sov stille ind, søndag den 29. marts 2015

 

Copyright © Lilli Wendt 31. marts 2015

 

 

 

Så kom 1. december….:o)

Vi har fået nisser her,
overalt det vrimler,
røde toppe dukker op,
med julestjernestrimler,
kræmmerhusebånd og hank,
julehjerter trimler,
ned fra hylderne så brat,
mens juleklokken bimler.

Risengryn der ligger spredt,
når natten den er omme,
finder vi ved morgengry,
at poserne er tomme,
skabet står med åben dør,
mælken er forsvundet,
smørret ingen finde kan,
kanel og sukker svundet.

Midt om natten står vi op,
lister ind i stuen,
når så blot at se en krop,
dreje rundt med huen,
de små røde lyn vi ser,
borte ud af stuen,
grå var buksen, rød var top,
mørkerød var huen.

Katten spinder højt og glad,
slikker sig om munden,
risengrød i kattens fad,
men nissen er forsvunden,
stryger sig mod vores ben,
mjaver så det synger,
så vi ganske glemmer at,
juletræet gynger.

Så går vi igen til ro,
lukker døren stille,
lader nisser finde bo,
hvor de gerne vil det,
gæstfri må man være jo,
der er plads til mange,
røde huer, halm i sko,
glade nissesange.

Kære julenisser bliv,
her i vores bolig,
vi vil sørge godt for jer,
med grød og øl – så rolig,
duk jer blot, så ej vi ser,
i hvilken krog I gemmer,
Jer… og husk at tal’ så sagte, at,
vi ej hører Jeres stemmer.

Glædelig december

 

Copyright © Lilli Wendt 1. december 2013

Mine ønsker til Jul

 
Jeg ønsker, jeg havde en gave at gi’
pakket med sløjfe og julekort i,
at give hvert eneste barn på vor jord
og et ordentlig måltid at sætte på bord. 
Jeg ønsker, jeg havde en tryllestav fin
og magiske evner i posen min,
så jeg kunne stoppe hvert eneste skud
der havde kurs mod en sårbar hud. 
Jeg ønsker, jeg havde den fineste sne
at drysse på jorden for børn at se,
og tøj, der varmed’ hver lille krop
mens stjernerne lyste kloden op. 
Jeg ønsker, jeg havde en medicin
mod sygdom og brud og hovedpin’
så hvert lille barn kunne lege og le
og aldrig frygte smerter og ve.
Jeg ønsker, jeg havde sten og træ
så jeg kunne bygge et hus med læ
til hvert lille barn, der fryser i nat
og sove trygt sku’ hver eneste skat. 
Du ønskestjerne, så fin og klar,
mit ønske nu, du fået har,
en tryllestav, du mig sende må
så ønskerne mine, jeg opfyldt kan få.
 
 Copyright © Lilli Wendt 10. november 2013

Solhvervssang

 
Vintersolhverv – Julesang
  
Bringer bud om glæde,
bringer bud til dig og mig,
bringer bud om lyset,
solen er på vej.
Giv os håb, giv os fred,
lys for hvert et lille sted.
Bringer bud om venskab,
bringer bud om kærlighed,
bringer fred i sindet,
åbner vore øjne med.
Giv os håb, giv os fred,
lad os sprede kærlighed.
Her ved Solhvervstide,
Julen bringer håb,
lærer os at lytte,
hvis om hjælp, der lyder råb.
Giv os håb, giv os fred,
overskud at dele med.
Her ved Solhvervstide,
sjælen bliver så stor,
rummer hele verden,
himmel, hav og jord.
Giv os håb, giv os fred,
stjernestøv og evighed
Lad os aldrig glemme,
løftet om et bedre liv,
for hvert barn på jorden,
for en verden uden kiv.
Giv os håb, giv os fred,
bygge verden op dermed.
Lad os altid huske,
hvert et barn på denne jord,
vi som frø må pleje,
uden omsorg, intet gror.
Giv os håb, giv os fred,
alle børn på hvert et sted.
Lad os ønske verden,
en oprigtig julefred,
lad os sammen glædes
ved hvert tegn på kærlighed.
Giv os håb, giv os fred,
hjertevarme, hjælpsomhed.
Tag blot mine hænder,
lad os danne krans,
når vi træet tænder,
vil vi gå i juledans.
Giv os håb, giv os fred,
mørket svinder, du er med.
Træet lyser for os,
som et vartegn på vor jord,
om at vore drømme,
ej forgæves i os bor.
Giv os håb, giv os fred,
jordens børn er kærlighed.
 
Copyright © Lilli Wendt 10. november 2012