Det er svært

 

Kære mor, tak for alt det, du gav

Det er svært, at forstå og acceptere,
at livet, det levende er væk,
at pludselig, så findes det ej mere
at sjælen, er fløjet ud på træk.

Forår er det, martsvioler lyser
anemoner, hvide, putter sig i skov
viben kalder på sin mage over engen
solens stråler vækker alt, der sov

Kære Mor, du ligger der så stille
det er ikke til at ku’ forstå
livet, du, så gerne, leve ville
kræfterne ej længere ku’ forslå.

Der er nu så mange ord at sige
mange minder trænger i mig frem
men min stemme bliver så sprød og knækker
og jeg ønsker blot, at du har fundet hjem

Gemt i mig, der ligger disse minder
som en skattekiste i mit sind
når jeg lidt på låget linder
triller tåren på min kind

Du er nu på træk mod lyset
med den lune forårsvind
fri af smerter, fri som fuglen
under solens varme skin

Det er så svært, at forstå og acceptere,
at livet, det levende er væk,
at pludselig, så findes det ej mere
at sjælen, er fløjet ud på træk.

 

Til minde om min mor, Gitte (Birgit) Dahl, som sov stille ind, søndag den 29. marts 2015

 

Copyright © Lilli Wendt 31. marts 2015

 

 

 

Så kom 1. december….:o)

Vi har fået nisser her,
overalt det vrimler,
røde toppe dukker op,
med julestjernestrimler,
kræmmerhusebånd og hank,
julehjerter trimler,
ned fra hylderne så brat,
mens juleklokken bimler.

Risengryn der ligger spredt,
når natten den er omme,
finder vi ved morgengry,
at poserne er tomme,
skabet står med åben dør,
mælken er forsvundet,
smørret ingen finde kan,
kanel og sukker svundet.

Midt om natten står vi op,
lister ind i stuen,
når så blot at se en krop,
dreje rundt med huen,
de små røde lyn vi ser,
borte ud af stuen,
grå var buksen, rød var top,
mørkerød var huen.

Katten spinder højt og glad,
slikker sig om munden,
risengrød i kattens fad,
men nissen er forsvunden,
stryger sig mod vores ben,
mjaver så det synger,
så vi ganske glemmer at,
juletræet gynger.

Så går vi igen til ro,
lukker døren stille,
lader nisser finde bo,
hvor de gerne vil det,
gæstfri må man være jo,
der er plads til mange,
røde huer, halm i sko,
glade nissesange.

Kære julenisser bliv,
her i vores bolig,
vi vil sørge godt for jer,
med grød og øl – så rolig,
duk jer blot, så ej vi ser,
i hvilken krog I gemmer,
Jer… og husk at tal’ så sagte, at,
vi ej hører Jeres stemmer.

Glædelig december

 

Copyright © Lilli Wendt 1. december 2013