Do you remember the day, so very long ago, so long ago it was….

Do you remember that day and the lovely night
When we made our special vows
My dress so white as snow in the night
Your vest as blue as the sky in twilight
And in my hands…. there was heather, sage and rose

We were our finest show, when we made our special vows
With heather, sage and rose….

The wind it was heavy with thunder and storm
The rain fell from the sky
But suddenly the clouds went away
And the sun shone through to brighten the day
And the light at once … went from cold to warm

And my daddy, yes, he did shed a tear
As a ladybird touched his hand
And everyone smiled, there was music to hear
Nothing to worry, and nothing to fear
And the sandglass … was still so full of sand

Oh, what a beautiful day it was
So much love and so much joy
And late at night, when we tucked in our bed
And held each other tight, as we laid our heads
Future was bright … and life was like a toy

So many dreams we had back then, so much love we had to give,
enough to fill the world …  enough to make us live

But the days have passed and the sand has too,
And life it changes between laughter and fear
And love is something, that we must always woo
But our minds are so simple, it can end in tears
So the broken bowl … must be mended with glue

Now your hair is turning grey and white 
And I’m a woman so old
Though days have passed, and a thousand nights
Your heart’s still warm and your eyes still bright
And still you keep me … from the cold

We have had our little share of the sun
And we have fought both storms and rain
From the golden hours with joy and care
To the darkest times with bleak despair
Much we have lost … but also much we gained

And we have fought each other
and we have fought ourselves
And the sea has been rough and calm
But still you are here, my truest love
And still I reach for you at night … to keep me warm

We were our finest show, when we made our special vows
With heather, sage and rose….

So many dreams we had back then, so much love we had to give,
enough to fill the world, enough to make us live

Copyright © Lilli Wendt 15 september 2019

Så kom der lige igen en lille sang til mig her til morgen. Melodien har jeg i mit hoved, men jeg er jo, som I ved, helt uden evner til at få noderne skrevet ned, så hvis I får lyst til at skrive en ny melodi, så vil det være fantastisk. Her er den så. Håber I kan lide den.

For jeg går ad de smalleste stier
Og jeg går der hvor fuglene tier
Og jeg går der hvor solen gik ned
Og stjernerne gemmer sig i tavs afmægtighed

Og jeg går, mens mørket er tungt
Som jeg har gået, siden hjertet var ungt
Og ingen kender vejen til evigheden
Så jeg må lede videre i min jagt på freden

Og jeg kaster min udtjente ham
Hvor skallen er sprukken og inderligt sprød
Og den ligger på jorden itu
og jeg ser at den er både vissen og død

Og jeg viser min skælvende, bløde krop
Og tankerne myldrer til hjernen siger stop
Så sårbar den må modtage hvert slag
Der må komme når mørket engang bliver til dag

Og jeg går ad de smalleste stier
Og jeg går mens fuglene tier
Og jeg går hvor solen går ned
Og jeg går mod min sidste, min sidste evighed

For du vender ryggen til mig
Og du går en helt anden vej
Og sporene krydser vi ikke igen
For intet lys viser vejen derhen

Stjernerne skinner ej mer’
Og jeg træder så stille, for intet jeg ser
Og at snuble hvor stien er smal
Giver mærker så blå efter endnu et fald

Og jeg går ad de smalleste stier
Og jeg går der hvor fuglene tier
Jeg går der hvor solen gik ned
Og stjernerne gemmer sig i tavs afmægtighed

Copyright © Lilli Wendt 27. august 2019

Så kom der lige en lille sang til mig her til morgen. Melodien har jeg i mit hoved, men jeg er som tidligere nævnt helt uden evner til at få noderne skrevet ned, så hvis I får lyst til at skrive en ny melodi, så vil det være fantastisk. Her er den så. Håber I kan lide den.

Golden Moments 

Dearest friend, I am so glad
Dearest friend, I ever had
Waited so long time for you to come
To see me here

Precious moments here to share
Joy and laughter everywhere
Not a gloomy cloud in sight
We will smile and drink tonight

Golden moments full of joy
Golden moments full of joy

Do not blame me if I hide
All the darkest hours in the night
When my heart is full of grief
Let it go like autumn’s leaves

You should not be sad for me
There is no reason it should be
Life will pass and rain must come
Thunderstorms for me to face alone

I’m so grateful that you’re here
and I feel your warmth and care
You have lots of worries too
and I know there’s nothing I can do

Do not blame me I don’t share
All these hours of despair
I don’t want you to feel sad
Such grey clouds would just be bad

All my problems you cannot solve
There are too many in the bowl
Before your heart so true and kind
I must draw my thickest blinds

Fill the glasses up with wine
Stars are in the sky and shine
Light the candles warm the night
Golden moments, share the light

Golden moments full of joy
Golden moments full of joy

Such golden moments should be free
Of all worries that could ever be
Golden moments, precious times
I will keep them in my mind

In my heart they’ll always stay
When again you go away
Purest gold to keep me warm
Shield me from the toughest storms

Golden moments full of joy
Golden moments full of joy

Copyright © Lilli Wendt 28. juli 2019

Stjernerne skinner for mig,
så fint og forunderligt smukt
Så stærkt de lyser på himlen,
at blikket tabes i vrimlen
og drømme tager mig på flugt

Mens jorden drejer så stille, lyser dit billede klart
I nat lyser stjernerne for mig, med tusindtals lysårs fart

Sådan en nat, hvor jeg længes,
efter at sidde ved bord
og høre din gladeste stemme, at lytte til hvert et ord
at se dine øjne lyse, at stryge dig over dit hår
så hæver jeg blikket mod himlen,
hvor stjernerne lysende står

Dog troløs er drømme, og hurtig forbrugt
Så kort de mig varmer, men døren er lukt
og minder er nu, hvad jeg ejer og har
en kiste med skatte, et drømmenes kar
og tungt er mit hjerte, for nu er du væk
ej mer’ skal vi mødes, for din sjæl er på træk

Så hæver jeg blikket mod himlen,
og ser at der lyser mod mig
en særlig stjerne i vrimlen
følger mig trofast på vej
Det er som en tanke så kærlig
når mig fra himlen ned
en hilsen fra dig, mens du danser
I stjernenes evighed

Copyright © Lilli Wendt 3. januar 2019

Bringer bud om glæde,
bringer bud til dig og mig,
bringer bud om lyset,
solen er på vej.
Giv os håb, giv os fred, lys for hvert et lille sted.

Bringer bud om venskab,
bringer bud om kærlighed,
bringer fred i sindet,
åbner vore øjne med.
Giv os håb, giv os fred, lad os sprede kærlighed.

Her ved Solhvervstide,
Julen bringer håb,
lærer os at lytte,
hvis om hjælp, der lyder råb.
Giv os håb, giv os fred, overskud at dele med.

Her ved Solhvervstide,
sjælen bliver så stor,
rummer hele verden,
himmel, hav og jord.
Giv os håb, giv os fred, stjernestøv og evighed

Lad os aldrig glemme,
løftet om et bedre liv,
for hvert barn på jorden,
for en verden uden kiv.
Giv os håb, giv os fred, bygge verden op dermed.

Lad os altid huske,
hvert et barn på denne jord,
vi som frø må pleje,
uden omsorg, intet gror.
Giv os håb, giv os fred, alle børn på hvert et sted.

Lad os ønske verden,
en oprigtig julefred,
lad os sammen glædes
ved hvert tegn på kærlighed.
Giv os håb, giv os fred, hjertevarme, hjælpsomhed.

Tag blot mine hænder,
lad os danne krans,
når vi træet tænder,
vil vi gå i juledans.
Giv os håb, giv os fred, mørket svinder, du er med.

Træet lyser for os,
som et vartegn på vor jord,
om at vore drømme,
ej forgæves i os bor.
Giv os håb, giv os fred, jordens børn er kærlighed.

Copyright © Lilli Wendt 10. november 2012

Forleden blev jeg afæsket mine ønsker til jul. Nu er jeg aldrig rigtig god til at levere ønsker på stående fod, så jeg måtte melde pas og love at vende tilbage. Jo, der er da ting og sager, jeg godt kunne tænke mig. Nogle meget store, andre meget små. Men når jeg nu sidder og kigger ud i regnen, der siler ned over hus og hjem, så er der jo så meget, jeg kan være taknemmelig over, og måske er det så ikke så vigtigt med hvad jeg lige ønsker mig til jul. Jeg har jo både en familie og gode venner, jeg har tag over hovedet, tøj på kroppen, mad i køleskabet, og der er brænde i brændeovnen. Verden er så fuld af problemer, at jeg bliver lidt eftertænksom og jeg vil derfor genbruge et meget gammelt og stort juleønske, som jeg stadig går og håber vil blive opfyldt.  Så derfor får I lige mit gamle juleønske igen – endnu engang. Måske vil I være med på det samme ønske, det tror jeg faktisk de fleste af Jer gerne vil.

 Mine ønsker til Jul

Jeg ønsker, jeg havde en gave at gi’
pakket med sløjfe og julekort i,
at give hvert eneste barn på vor jord
og et ordentlig måltid at sætte på bord.

Jeg ønsker, jeg havde en tryllestav fin
og magiske evner i posen min,
så jeg kunne stoppe hvert eneste skud
der havde kurs mod en sårbar hud.

Jeg ønsker, jeg havde den fineste sne
at drysse på jorden for børn at se,
og tøj, der varmed’ hver lille krop
mens stjernerne lyste kloden op.

Jeg ønsker, jeg havde en medicin
mod sygdom og brud og hovedpin’
så hvert lille barn kunne lege og le
og aldrig frygte smerter og ve.

Jeg ønsker, jeg havde sten og træ
så jeg kunne bygge et hus med læ
til hvert lille barn, der fryser i nat
og sove trygt sku’ hver eneste skat.

Du ønskestjerne, så fin og klar,
mit ønske nu, du fået har,
en tryllestav, du mig sende må
så ønskerne mine, jeg opfyldt kan få.

Copyright Lilli Wendt 29. november 2018

Der er kommet sprækker ned til helvede
Svagt anes lysende skær af ild og murren fra rystelser i undergrunden
Dagligt bliver sprækkerne større
Flammerne slikker op langs siderne
Gør sjælene varme
Former stålet i kroppens knogler
Med grådig selvtilfredshed spytter vi på tumberne
Og vender os ligegyldigt bort
De kan rende os
Vi har ingen forpligtelser
Vi er vor egen næste
Hvad skal vi med andre
Der smedes i skarpe tunger
Der rives i sjæle og flås i kød
Vi er dem som vi kerer os om
Hvad rager det os hvis naboen segner
Er Fanden til stede
Eller er det os selv, der har taget rollen
Som vi tog den før
Der er kommet sprækker ned til helvede
Hvad rager det os

Copyright © Lilli Wendt 24. oktober 2018

Min kære dejlige søster, Maria, og min søde lattermilde kusine, Susanne, udfordrede mig til at deltage i fødselsdagssangkonkurrencen på DR. Modet var ikke i top, så jeg “nåede ikke” at skrive en sang inden tidsfristen. MEN, nu fik jeg så taget mig sammen… for helt kujon vil jeg jo heller ikke kaldes…. Her er den så, og ligesom mine andre sange, ja så mangler den også en melodi, for selv om jeg har melodien i hovedet, så kan jeg jo som nodeblind ikke få den ned på papiret. ….Så hermed kære læser, en udfordring til dig, hvis du ellers synes, sangen er det værd, så vil jeg være glad for at få en melodi….

Som Perler på en Snor (fødselsdagssang)

Omkvæd:
For hvert år er som perler på en snor
Og i hjertet, alle vore minder bor
Og det glimt i dine øjne, og når smilet kommer frem
ja, så skinner solen, den har fundet hjem
ja, så skinner solen, den har fundet hjem

1.
Kære du, lige nu, vi sidder her
omkring bordet, og vi smiler, og vi ler
for denne dag er din, du vores kære ven
gid at mange år, vi mødes må igen
Omkvæd…

2.
Endnu en lille perle på din snor
blev lagt til kæden, i dit liv på jord
og vi ønsker dig Tillykke med et kæmpestort Hurra
hæver glasset, til at skåle, er vi klar’
Omkvæd…

3.
Hvad dit nye år må bringe, ved vi ej
Men vi ved, at du har vilje og er sej
Glæderne og sorgerne, ja, de følges ofte ad
Ønsker du får lykkestunder, der gør’ glad
Omkvæd…

4.
Mange minder har vi fælles, som gi’r smil
Når en hverdag kræver pause og et hvil
Mange snakke, har vi haft, både til alvor og til fest,
Tid med dig, synes vi, er bare bedst
Omkvæd…

5.
Hvis dagen din, engang bli’r trist og grå
Drej så perlerne, så håber vi, de må
Lyse op, så de kan skinne, gi’ dig lys igen på vej
Ligesom vores fine perler – dem med dig
Omkvæd…

Copyright © Lilli Wendt 15. maj 2018

Der kom en lille forårssang til mig her til morgen, som jeg lige har skrevet ned. Jeg har melodien inden i hovedet, men da jeg ikke kan noder, så kan jeg ikke få den ud på papiret. Måske er der nogen, der har en anden god melodi til den…?

Svalerne Kom 

Jeg stod her ved døren, så bleg og så trist
Den morgen, hvor hjertet var lige ved at brist’
Så tung var den himmel, så grå og fortabt
Så meningsløst livet, jeg ænsed’ det knapt
At vinteren var ovre, var uden værdi
For noget var i stykker, i mig, indeni.

Så var det jeg pludselig, så deres flugt
Ustyrligt, med kvidrende latter, så smukt
De blåsorte vinger strøg hurtigt forbi
Som var de blot tanker, så lette, så fri’
En plet og en pande med rustenrødt skær
Og blåt var det halsbånd, så lange, de fjer.

Betaget jeg stod der, og kiggede på
De flyve atleter, så smukke og små
Med overmod, og, med glæde og sang
De bragte mig forår, i skov og i vang
Og pludselig, syntes, himlen ej grå
der kom nogle sprækker, i lysende, blå.

Og lindetræet, det folded’ sig ud
Med små grønne hjerter i blade og skud
Og under asken, stod vorterod gul
Som pletter af sol, der var hentet i skjul
Fra stendiget lød der, en summende lyd
En humlebi pusled’, og brummed’, af fryd.

Så kom de, de svaler, fra syden de fløj
Den tur var så lang, og må ha’ vær’t drøj
Nu dansed’ de her, på himlen hos mig
Og ledte de tungeste tanker på vej
Mod lysere dage, mod håb og mod gnist
Et træt gammelt hjerte, fik endnu, en frist.

Han kommer imod mig, med spørgende blik
Den tossede kvinde, som han engang fik
Han trykker mig ind mod sin søvnige krop
Og kigger mod lindens, lysgrønne top
Så ser han de svaler, og sammen vi står
Og glæder os begge, at, nu, er det vår.

For vinterens storm, var så kold og så hård
Så trætte, nu, efter mørket, vi står
Men håbet, det vokser, med svalernes flugt
De suser forbi, og alt bliver så smukt
Måske kan vi, også flyve, igen
Og sammen, finde, modet, min ven.

Så kom da den sommer, jeg troede var væk
Og mørket blev stuvet i glemselens sæk
De kæreste venner, kom hjem her til mig
Og med sig de små, bragte glæde og leg
Så bliv nu lidt hos mig, gør sommeren fri
I dejlige svaler, jeg bliver glad, indeni.

Copyright © Lilli Wendt 29. april 2018