Jeg har en svaghed af de helt store. Jeg er vild med roser.I alle størrelser og former, med og uden duft, og i alle farver. Det er en gammel passion, som jeg har allerede havde som barn, hvor jeg med fryd husker den forførende duft og skønheden af den hvide klatrerose, som voksede uden for vinduerne, hvor jeg boede. Jeg har stadig ikke fundet ud af hvilken rose, det var, for erindringsbilledet er ikke helt så tydelig, som jeg nu kunne have ønsket. Der voksede også den store kinesiske buskrose, som jeg nu ved hedder Hugonis. Den stod med et vandfald af små gule blomster hvert forår. Betagende syn. I den ejendom, som lå modsat, voksede der hybenroser, rugosaroser med store røde, hvide og lilla blomster, og kæmpe orange hyben indeholdende kløpulver.
Mine roser i haven er således mine kæreste plantevenner, og jeg kan derfor ikke lade være med lige at skrive lidt om de kære roser her i denne tid, hvor de kræver lidt særlig omsorg. Så jeg håber I vil bære over med mig, I, som ikke er så heldige at have en lille rosenhave. Man bliver lidt småtosset og overivrig, når man er rosenelsker.
Altså, lidt om rosenomsorg…:
April er det, med milde forårsdage, sol, mælkebøtter, lærkesang og blomstrende mirabeller. Hvilken overflod af gaver, der strømmer os i møde fra naturens hånd, og ikke mindst rosernes fine nye skud giver os forventning om sommerens kommende glæder. En vidunderlig tid.
Det er også den tid, hvor vi knokler med at luge, og hvor vi med rosensaksen i hånden og bævende hjerter skal ud og foretage den nødvendige forårsbeskæring, så roserne kan komme sunde og smukke i blomst i de kommende måneder.
Roser er jo ikke ens – der er vigtige forskelle, der må respekteres, alt efter om det er bedroser, buskroser, eller klatreroser, vi har med at gøre, og hvis man er i tvivl om beskæring, så er rådgivning fra ekspertside en særdeles god ide, og her kan man finde rigtig mange gode råd på Rosenselskabets hjemmeside og ikke mindst i roseneksperten Ernst Jensens bog ”Et liv med roser”, hvor man også kan finde gode råd og grundregler for beskæring, og om stængelsyge og svamp. Der er en sand guldgrube af viden og gode råd i denne bog.
Ernst Jensen skriver i sin bog, at beskæring af roser bør ske i starten af april, når der ikke længere er udsigt til vedvarende frost eller streng nattefrost. Et par graders nattefrost nogle nætter efter beskæring har dog ikke nogen betydning. Ernst Jensen skriver også, hvor vigtigt det er, at man skal lære af sine roser og af den måde de vokser på, og at når man beskærer, så skal man have dette i baghovedet. På den måde, så bliver man år for år bedre til at vurdere, hvordan beskæringen skal ske for hver enkelt rose.
Personligt husker jeg selv mine frustrationer i 1980’erne som nybagt rosenejer over klatrerosen Albertine, som jeg troligt beskar hvert forår som alle mine andre roser, men da Albertine kun blomstrer på 2. års skud, så fik jeg aldrig nogen blomster, før jeg tilfældigt faldt over forklaringen i en gammel rosenbog, lånt på biblioteket. Det var naturligvis længe inden jeg kendte til Det Danske Rosenselskab, hvor jeg kunne have fået rigtig ekspertbistand om dette.
Der er et gammelt husråd om beskæring, der lyder, at man kan foretage denne samtidig med at Forsythia buskene kommer i blomst, men jeg vil mene, at dette primært gælder for de hårdføre sorter. Udtynding og beskæring af de tidligt blomstrende og hårdføre buskroser, som f.eks. Albaroser, Pimpinellefolieroser, Damascenerroser og Gallicaroser kan derfor ske allerede i marts, således at buskene når at få en smuk facon inden blomstringen, ligesom de engangsblomstrende klatreroser på dette tidspunkt kan udtyndes, så døde grene fjernes og der stimuleres ny vækst.
Nu, hvor Forsythiabuskene har blomstret længe, og hvor nattefrosten ikke længere truer, så er det tid til også at beskære de sidste rosensorter.
Geografiske forskelle kan klimamæssigt gøre det nødvendigt at beskære tidligere i nogle egne end i andre egne, selv indenfor forholdsvis korte afstande. Således blomstrer roserne ofte meget tidligere mod sydvendte kyster end blot 10-15 km længere inde i landet, og derfor kan en tidlig beskæring være nødvendigt nogle steder i landet.
Husk også, at hvis man ikke nåede forårsgødningen i marts, så gælder det om at være ”vaks ved havelågen ” og skynde sig at få det gjort her i de første dage af april, så roserne har noget at leve af.
Masser af rosenknus til Jer alle derude, med eller uden roser.