Kære Far, tak for alt du gav.

Blade lyser under isen
Frosne roser ved min dør
Støvet hvidt på træer og buske
Isnet skrøbelig og skør


Tyst du ligger efter livet
Værdig, stille, kølig, klar
Til den sidste lange rejse
Sluttet fred med alt du har


Der har været store storme
Angst og voldsomhed og nød
Modet har du måttet finde
Trodset frygt for slag og død


I dit hjerte bar du håbet
Om en verden uden krig
Om at kamp ej var forgæves
At vor verden ku’ blive fri


Fri for ondskab, vold og død
Ingen våben, ingen nød
At engang det ville ske
Verden dette måtte se


Og jeg tænker på en verden
Fuld af blomster, fuld af liv
Og med smukke sommerfugle
Blå som himlen, intet kiv


Og jeg håber og jeg beder
Om at den engang bliver til
Mens jeg ser dig ligge stille
Drejer verden i sit spil


Kære Far, jeg tænker på dig
Mens din sjæl nu er på træk
Mod Pompejis sommerfugle
Vinden bær dig, hurtigt stræk


Og mit hjerte bliver så stille
Knuget sammen, frosset sprød
Mens jeg leder efter modet
Det du gavmildt gav og lød


Blade lyser under isen
Frosne roser ved min dør
Støvet hvidt på træer og buske
Isnet skrøbelig og skør



Til minde om min far, Carsten Dahl, som sov stille ind, mandag den 7. november 2016