Ord har altid v\u00e6ret en del af mit liv, fra jeg var ganske lille. Fra min tidligste barndom har jeg haft en konstant str\u00f8m af ord i mit hoved, s\u00e6tninger, historier, digte, sange, ord-billeder.<\/p>\n\n\n\n
Ord har for mig v\u00e6ret lige s\u00e5 naturligt som at tr\u00e6kke vejret. Selv at skrive \u201dmine ord\u201d er den allervigtigste del af mig selv. At bede en AI agent om at skrive \u201dmine ord\u201d ville for mig v\u00e6re som at fjerne mine tanker og sk\u00e6re min hjerne v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n
En af mine venner gjorde mig opm\u00e6rksom p\u00e5, at fordi jeg har oplyst at der er brugt AI til at s\u00e6tte melodier og sangstemme til mine sangtekster, s\u00e5 tror \u201dfolk\u201d at jeg ogs\u00e5 har brugt AI til at skrive teksterne. Det g\u00f8r mig faktisk ked af det, n\u00e5r “folk” tror, at jeg er u\u00e6rlig og snyder. <\/p>\n\n\n\n
Jeg vil derfor pr\u00e6cisere \u2026 Jeg skriver selv mine tekster! Jeg skriver selv mine ord\u201d .<\/p>\n\n\n\n
\u00c5rsagen til at der er AI melodi og AI sangstemme p\u00e5 mine sange, det er at jeg aldrig har l\u00e6rt at spille et instrument, og min sangstemme er for rusten til at den er v\u00e6rd at lytte til.<\/p>\n\n\n\n
Lidt baggrund om mig selv nedenfor – til de, af jer, der ikke har kendt mig fra ung, og som derfor ikke ved, hvad det at skrive gennem tiden har betydet for mig. Jeg har diskuteret lidt med mig selv om det var i orden at fort\u00e6lle at jeg i min skoletid fik p\u00e6n anerkendelse for at skrive, men jeg har valgt at dele denne information med jer for at understrege det faktum, at “mine ord er mine”. Det er derfor ikke en “ny AI hobby” jeg har f\u00e5et, men “reelt skrive h\u00e5ndv\u00e6rk fra egen pen”, som jeg bedriver. Om teksterne er gode eller d\u00e5rlige – ja, den vurdering vil jeg lade v\u00e6re op til mit publikum. <\/p>\n\n\n\n
At skrive har altid v\u00e6ret en helt normal udtryksform i min familie. Min far skrev digte, historier og skuespil, min farmor skrev b\u00f8rneb\u00f8ger, min farfar skrev digte og oversatte udenlandsk litteratur.<\/p>\n\n\n\n
Jeg begyndte at skrive som 13 \u00e5rig \u2013 sjove sk\u00f8re sm\u00e5tekster \u2013 ikke noget s\u00e6rligt. Kun for sjov. Ikke noget, jeg t\u00e6nkte over.<\/p>\n\n\n\n
Men s\u00e5 skiftede jeg skole i 1. real (8. klasse) og fik en danskl\u00e6rer, Jens Barfod (\u201dBaffe\u201d), som ville udfordre hele klassen i starten af skole\u00e5ret. Vi fik en time til at skrive et digt hver is\u00e6r, og pludselig oplevede jeg, hvad ord kan g\u00f8re og den k\u00e6mpe gl\u00e6de, jeg fik ved at skrive ord.<\/p>\n\n\n\n
Jeg husker at jeg indledte digtet med de antal trappetrin, der var fra skoleg\u00e5rden til den etage, p\u00e5 hvilken vores klasse havde lokale. Jeg havde for sjov skyld talt trinene et par uger f\u00f8r, s\u00e5 jeg havde antallet i frisk erindring. Det hed \u201dJeg er bare tr\u00e6t\u201d. <\/p>\n\n\n\n
\u201dBaffe\u201d indsamlede vores digte, og dagen efter ved morgensamlingen l\u00e6ste han mit digt op for alle p\u00e5 gymnasiet. Jeg stod fuldst\u00e6ndig forvirret og meget genert og h\u00f8rte at der blev sagt rosende ord om digtet, og at selv \u00e6ldre elever kommenterede det positivt.<\/p>\n\n\n\n
Det gav mig mod p\u00e5 at skrive mere. Mine danske stile i skolen \u00e6ndrede langsomt karakter, jeg eksperimenterede, nogle stile blev lyriske, andre blev reflekterende. \u201dBaffe\u201d accepterede det, jeg tror han var nysgerrig efter at se hvad vej, mine tekster ville g\u00e5. <\/p>\n\n\n\n
Som teenager var jeg meget optaget af Vietnamkrigen og det var naturligvis i mine tanker, da vi skulle skrive terminsstil i 2. real, og emnet var “Et aktuelt emne, der optager dig”. Der var dejligt stille i gymnastiksalen og ro mellem de enkeltborde, der stod p\u00e5 r\u00e6kke, s\u00e5 tilsynsf\u00f8rende kunne holde \u00f8je med os – og jeg kastede mig over opgaven.<\/p>\n\n\n\n
Jeg smed alle gode r\u00e5d om klassisk stilskrivning v\u00e6k, og jeg skrev i stedet en dystopisk historie om 3 soldater, der vendte hjem fra krigen. S\u00e5 gik jeg hjem, lidt bet\u00e6nkelig og usikker p\u00e5 om det var okay, og om jeg kunne forvente en skideballe og en dumpekarakter. Men b\u00e5de l\u00e6rer og censor kunne lide historien og i stedet indkasserede jeg topkarakter og historien blev trykt i “Oretorpen” der var Ordrup Gymnasiums skoleblad, og den vakte opsigt p\u00e5 skolen. Jeg havde kaldt den: “Tre Sm\u00e5 Soldater” og historien lod jeg starte med et liile vers:<\/p>\n\n\n\n
“Tre sm\u00e5 soldater vendte hjem fra krigen Interesserede kan l\u00e6se terminsstilen i det gamle, slidte eksemplar jeg gemte blandt andet habengut fra min ungdom.<\/p>\n\n\n\n Desv\u00e6rre forlod Baffe skolen \u00e5ret efter, og vi fik ny danskl\u00e6rer, der absolut ikke var interesseret i at jeg eksperimenterede i min stilskrivning. Tv\u00e6rtimod fik jeg udelukkende negative kommentarer. Ikke noget, der gav mod p\u00e5 at inddrage ham i mine mange ord og tanker. Der er jo forskel p\u00e5 l\u00e6rere. Nogle l\u00e6rere er gode til at opmuntre deres elever, mens andre l\u00e6rere kv\u00e6ler de fors\u00f8g, man g\u00f8r og de dr\u00f8mme man har.<\/p>\n\n\n\n Der kom s\u00e5 mange \u00e5r, hvor jeg kun skrev til skrivebordsskuffen, sange til festlige lejligheder og flere p\u00e5begyndte halvf\u00e6rdige romaner. Livet var jo ogs\u00e5 fuld af andre meget vigtige form\u00e5l med studier, mand, barn og arbejde.<\/p>\n\n\n\n Nu er jeg en gammel t\u00f8s med tid og ro til at skrive. Jeg har stadig en str\u00f8m af ord, s\u00e6tninger, historier, digte og sange i mit hoved. Det bobler ud af mig. Det kan ikke bare stoppes, for det er mit udtryk, mine ord, mig som menneske.<\/p>\n\n\n\n Det var bare det jeg ville sige\u2026<\/p>\n\n\n\n Hej og hav en god dag<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Ord har altid v\u00e6ret en del af mit liv, fra jeg var ganske lille. Fra min tidligste barndom har jeg haft en konstant str\u00f8m af ord i mit hoved, s\u00e6tninger, historier, digte, sange, ord-billeder. Ord har for mig v\u00e6ret lige … L\u00e6s resten
Den ene var d\u00f8d, den anden skudt i maven*
og kisten de to bar, den h\u00e6lded’ lidt til siden
for den tredje var halt”<\/em><\/p>\n\n\n\n