<\/p>\n
Gennem landet i dag g\u00e5r en kold vind. Bidende krammer den sig i hj\u00f8rner og kroge. Gennemtr\u00e6ngende og udmarvende, hyler den, snart fra \u00f8st, snart fra vest. Sk\u00f8nt vi dog ellers ligger s\u00e5 smult i l\u00e6, med det fede ler, der giver br\u00f8d og m\u00e6lk, og de fredelige vige, hvorfra der let st\u00e6vnes ud i frugtbar handel.<\/p>\n
S-toget med sin tunge last af t\u00e6tpakkede, frakkekl\u00e6dte pendlere tr\u00e6kker sig fra station til station og har sv\u00e6rt ved at lukke de snekl\u00e6dte d\u00f8r\u00e5bninger, mens k\u00f8en ved Lilleb\u00e6lt og Ish\u00f8j sammenfletningen vrider det sidste overskud ud af morgentr\u00e6tte skatteydere. S\u00e5dan er det jo, hviskes det fra vejbane til lyskryds.<\/p>\n
Over kaffen og det medbragte morgenbr\u00f8d – for receptionisten har f\u00f8dselsdag, udveksles fortrolig sm\u00e5snak inden arbejdet g\u00e5r i gang. Der forarbejdes st\u00e5l, m\u00e6lk, laboratoriepr\u00f8ver og kontoafstemninger i endel\u00f8se r\u00e6kker. Med aftentimer til hj\u00e6lp n\u00e5s det samlede dagsinput til virksomhedens overlevelse, og i feberagtig\u00a0 hast h\u00e5ndterer mobiltelefonen problemer med at hente og bringe. S\u00e5dan er det jo, hviskes det fra kollega til kollega, mens Lotte ovre i marketing g\u00e5r ned med stress og Peter i regnskab skal skilles, men han er jo heller aldrig hjemme.<\/p>\n
Gennem jobcenteret passerer de hver dag, de tiloversblevne h\u00e6nder, som ligger til byrde. Ved sk\u00e6rmen\u00a0 sidder de dagligt og m\u00f8nstrer med ind\u00e6dt desperation og stigende afmagt de sidste opsl\u00e5ede opslag. Form\u00e5lsl\u00f8st g\u00e5r de rundt og kigger p\u00e5 dagens opvask, som vel egentlig kan vente til i eftermiddag. Fra m\u00e5ned til m\u00e5ned vokser de r\u00f8de tal. P\u00e5 bordet ligger u\u00e5bnet post fra banken med sidste udkald. S\u00e5dan er det jo, hviskes det, fra det itusl\u00e5ede, forvr\u00e6ngede budgetskema.<\/p>\n
Madvognen k\u00f8rer rundt med de h\u00e5rde plasticbakker med halvkolde kartofler og st\u00f8rknet sovs til de gamle, som med mismod synker ind i dem selv,\u00a0 n\u00e5r hj\u00e6lperen endnu engang m\u00e5 forklare, at lige i dag har jeg s\u00e5 travlt. De unge m\u00e5tte flytte efter job i Jylland og det er sv\u00e6rt at n\u00e5 til Slagelse. Om aftenen, n\u00e5r vasket\u00f8jet er lagt p\u00e5 plads og ungerne er lagt i seng, hvis vi ikke er for tr\u00e6tte, s\u00e5 skal vi nok ringe. S\u00e5dan er det jo, hviskes det fra den halvspiste kolde mad og den billige r\u00f8de saft.<\/p>\n
P\u00e5 pladsen l\u00f8ber de alene rundt mellem gynger og sandkasse f\u00f8r lukketid, mens der s\u00e6ttes plaster p\u00e5 et bl\u00f8dende kn\u00e6 af en tissetr\u00e6ngende p\u00e6dagog, der k\u00e6mper for at n\u00e5 frem, s\u00e5 hun ikke kommer for sent til afhentning af sit eget barn. S\u00e5dan er det jo, hviskes det fra de sm\u00e5 betuttede ansigter, som venter p\u00e5 far og mor.<\/p>\n
Og fogeden ringer p\u00e5 d\u00f8ren og afleverer brevet om at nu er det slut, og hvor skal flyttebilen k\u00f8re indboet hen, mens b\u00f8rnene forskr\u00e6kket kigger p\u00e5 mor og p\u00e5 far, som m\u00e5 holde sine h\u00e6nder i ro for ikke at sl\u00e5 p\u00e5 verden, som sl\u00e5r alting itu. Og de fleste finder jo altid en l\u00f8sning, n\u00e5r bare de kommer t\u00e6t nok p\u00e5 at dagpengene stopper. S\u00e5dan er det jo.<\/p>\n
I opgangen sidder Lise med sin d\u00e5rlige skulder og ryg, og pr\u00f8ver at forst\u00e5 de nye regler om arbejdspr\u00f8vning og hvorn\u00e5r sygedagpengene stopper. Bag hende ligger store vidder af kontorlandskab og folkeskoler med endel\u00f8se kvadratmeter gulvvask og st\u00f8vsugning. S\u00e5dan er det jo, hviskes det i Rudersdal til de andre kommuner, som finder en l\u00f8sning med billigere arbejdskraft fra \u00f8st, og uden direkte ans\u00e6ttelse.<\/p>\n
Og fra \u00f8verste top siger de, at l\u00f8n og afgifter skal ned, og l\u00e6ngere ned. Helst p\u00e5 indisk og kinesisk niveau siger de, men i det mindste ligesom i Tyskland, hvor folk er s\u00e5 flittige og nogen har flere jobs, mens andre f\u00e5r tilskud af staten, s\u00e5 de stadig har penge til mad, som gudskelov er billigere der. Se, s\u00e5 kan vi f\u00f8lge med og bevare vores velstand og v\u00e6kst. Og \u201ddr\u00f8mme\u201d- modellen siger, at s\u00e5dan er det jo.<\/p>\n
Bag disken i F\u00f8tex og i Netto smiler de under 18 p\u00e5 job, for det er fedt at kunne k\u00f8be den sidste nye i-pad, mens Karen p\u00e5 55 da m\u00e5 kunne forst\u00e5, at hun ikke skal f\u00f8le sig for fin til at tage et job ved kassen, men det er der jo ikke. S\u00e5dan er det jo, hviskes det fra hylde til hylde i det bugnende supermarked, vi m\u00e5 jo spare p\u00e5 l\u00f8nningerne, hvor det er muligt, og hun kan jo bare plukke jordb\u00e6r p\u00e5 Fyn.<\/p>\n
I jordb\u00e6rr\u00e6kker og gartnerier luges og plukkes der til ydmyge l\u00f8nninger af ydmyge folk i \u00f8steurop\u00e6iske biler, som stuver sig sammen for at spare p\u00e5 udgifterne, s\u00e5 der alligevel kan sendes lidt hjem til familien, mens ryggen v\u00e6rker og de dukker sig for vrede blikke, for hvad skal de ellers g\u00f8re. S\u00e5dan er det jo, hviskes det fra r\u00e6kke til r\u00e6kke, vi skal jo ogs\u00e5 leve.<\/p>\n
P\u00e5 taget ligger den polske t\u00f8mrer og knokler aftenen med, og tr\u00e6t er han, s\u00e5 tr\u00e6t, s\u00e5 tr\u00e6t, men pengene skal tjenes, s\u00e5 han bliver ved til han dratter og vender hjem i flere dele, for det med afsk\u00e6rmningen var der ikke tid til. Imens g\u00e5r Andersen forbitret rundt med armene ned langs siden, for han kan ikke leve for den l\u00f8n. S\u00e5dan er det jo, hviskes der fra stillads til stillads, vi m\u00e5 tage det som det er.<\/p>\n
Og boligl\u00e5nets renter og gebyrer s\u00e6ttes op for de, som mangler. Kreditvurdering er n\u00f8dvendig og vi m\u00e5 risikoinddele folk, for banken skal jo overleve. S\u00e5dan er det jo, det har altid v\u00e6ret dyrt at v\u00e6re fattig, og g\u00e6lden vokser. Det er der intet nyt i.<\/p>\n
Hjemme sidder s\u00e5 Hanne med fyresedlen i h\u00e5nden og mangler fast grund under f\u00f8dderne. De sendte hende hjem bagefter fordi hun bare gr\u00e6d og gr\u00e6d. Nu dukker hun sig, hun, som nu skal p\u00e5 overf\u00f8rsel og skamme sig. B\u00f8j hovedet, hvisker det til hende fra alle sider. B\u00f8j hovedet. Du er en byrde. For der er altid jobs til de som vil arbejde, og n\u00e5r du ikke kan fors\u00f8rge dig selv, s\u00e5 m\u00e5 du b\u00f8je nakken, s\u00e5 er du skyldig. S\u00e5dan er det jo.<\/p>\n
P\u00e5 Lind\u00f8 hyler vinden om hj\u00f8rnerne, arbejderne er v\u00e6k. Borte har taget dem, da Kina og Korea med statstilskud tvang markedet \u00f8stover. De m\u00e5tte b\u00f8je nakken, for virksomheden gav op, havde ikke mod p\u00e5 mere og ikke flere ideer, og lukkede dem ned. Bitterhed kan man ikke bruge til noget, men sorgen hersker stadig i Munkebo, selv om livet g\u00e5r videre. S\u00e5dan er det jo.<\/p>\n
Varerne bugner i supermarkedet til p\u00e6ne priser men med tilbud, s\u00e5 ogs\u00e5 Mette p\u00e5 kontanthj\u00e6lp har r\u00e5d til lidt billig leverpostej og en papkylling, hvis hun holder igen med vintert\u00f8j og st\u00f8vler til b\u00f8rnene. Bare hun kunne vinde i Lotto, betale sin g\u00e6ld og flytte til et bedre sted, hvor de kunne v\u00e6re helt i fred for ham, der bankede hende gul og gr\u00f8n. Det er s\u00e5 dyrt med medicin og hun vil s\u00e5 gerne kunne k\u00f8be cola til ungerne og en enkelt pakke Escort til at rulle lidt sm\u00f8ger, s\u00e5 hun kan f\u00f8le, at hun lever. Lidt luksus, hvisker hun for sig selv, mens pengene smuldrer i pungen og de sidste ryger til reparation af k\u00f8leskabet, for s\u00e5dan er det jo.<\/p>\n
P\u00e5 kommunen st\u00e5r s\u00e5 de gamle og klager over at nettet er sv\u00e6rt, og angsten for ikke at kunne forklare sig og forsvare sig dunker i blodet og giver vrede og afmagt. Og den venlige dame ved skranken siger, at de mangler ressourcer , s\u00e5 de m\u00e5 g\u00e5 p\u00e5 kursus p\u00e5 biblioteket, hvor de s\u00e5 parkerer rullatoren, og beder en indre b\u00f8n om snart at d\u00f8. Og fra b\u00f8gernes stille sider omkring dem, hviskes det, at s\u00e5dan er det jo.<\/p>\n
Imens s\u00e5 snakkes der misbrug af ydelser, for vi har jo ikke r\u00e5d til at folk ligger i h\u00e6ngek\u00f8je og bare fiser den af. Der er et hotel p\u00e5 Skagen, hvor de mangler en stuepige. Folk m\u00e5 vise initiativ og mobilitet. Det er vel ingen sag at flytte familien fra landsdel til landsdel, eller tage job i Norge. S\u00e5dan er det jo.<\/p>\n
Og\u00a0 i verden udenfor leves livet med kulos i luften og kemikalier i floderne, og der snakkes begejstret om det store spring, som den asiatiske tiger har taget, og hvor fantastisk v\u00e6ksten er. Se, her kan vi l\u00e6re noget, siges det, og imens hviskes fra kaserne til kaserne i Shanghai, Delhi og Cambodia, at s\u00e5dan er det jo, at livet her er h\u00e5rdt og sv\u00e6rt for de, som knokler.<\/p>\n
I Afrika m\u00f8des de s\u00e5, alle de initiativrige med dr\u00f8mme om diamanter, guld, og landbrugsvarer, og mens befolkningen afm\u00e6gtige ser p\u00e5, \u00a0t\u00f8mmes jorden for v\u00e6rdi og tilbage er s\u00e5 kun slagsm\u00e5l om resterne, og vandringerne mod det forj\u00e6ttende nord begynder. S\u00e5dan er det jo, siges det, vi hj\u00e6lper dem jo blot, og penge vandrer fra h\u00e5nd til h\u00e5nd, s\u00e5 de, der styrer er glade.<\/p>\n
Det lykkelige Arabien henter sm\u00e5 skr\u00f8belige tjenestepiger langtfra, som knokler til lave l\u00f8nninger og d\u00f8jer misbrug og vold, mens milliarderne omveksles til store mercedes, og deres unge m\u00e6nd er vrede og ufagl\u00e6rte og uden arbejde. S\u00e5dan er det jo, hviskes der, sk\u00f8nt der k\u00e6mpes i gaderne.<\/p>\n
Og i syden bliver appelsinerne plukket af udefrakommende m\u00e6nd, som knokler for mad og en seng, s\u00e5 de ikke skal ligge p\u00e5 gaden. Mens Dmitri st\u00e5r i k\u00f8 i Athen for at f\u00e5 gratis medicin, og Juanita g\u00e5r p\u00e5 gaden i Madrid for at bede om et arbejde. Og der hviskes i gader og str\u00e6der om gyldent daggry og indest\u00e6ngt vrede. Men kassen er tom og pengene gemt i Caribien, og s\u00e5dan er det jo.<\/p>\n
Selv i vestens fremmeste land med de mange muligheder soves der nu i biler p\u00e5 parkeringspladser og sulten stilles ved varm suppe fra frivilligk\u00f8kkenet rundt om hj\u00f8rnet. Og i lyset af de store besparelser, der kan opn\u00e5s, s\u00e5 outsources der bare til Kina, for s\u00e5 er der penge til bonus igen, hviskes det p\u00e5 gangene i direktionen. S\u00e5dan er det jo.<\/p>\n
S\u00e5dan er det jo, s\u00e5dan er det jo.<\/p>\n
S\u00e5dan er det jo\u2026.\u00a0 Men beh\u00f8ver det at v\u00e6re s\u00e5dan\u2026?<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Gennem landet i dag g\u00e5r en kold vind. Bidende krammer den sig i hj\u00f8rner og kroge. Gennemtr\u00e6ngende og udmarvende, hyler den, snart fra \u00f8st, snart fra vest. Sk\u00f8nt vi dog ellers ligger s\u00e5 smult i l\u00e6, med det fede … L\u00e6s resten