<\/p>\n
For nogen tid siden blev jeg 59 \u00e5r. Det er i sig selv ikke en begivenhed at fylde et \u00e5r ekstra, s\u00e6rligt n\u00e5r dagen hverken er rund eller p\u00e5 nogen m\u00e5de skels\u00e6ttende for andre mennesker. Men at v\u00e5gne op til en morgen som 59-\u00e5rig er alligevel anderledes, for n\u00e6ste \u00e5r s\u00e5 skifter tallet og vil fremover klart indikere for gud og hvermand, at jeg nu er uigenkaldeligt indtr\u00e5dt i gruppen af seniorer, hvis tid p\u00e5 arbejdsmarkedet i henhold til almindelig praksis i samfundet snart vil rinde ud.<\/p>\n
Igennem \u00e5rene er min mening blevet klart pr\u00e6senteret for mig i form af uddannelse og arbejde. Enkelt og ligetil \u2013 udfordringerne l\u00e5 foran mig som perler p\u00e5 en snor. Tydeligt definerede opgaver, som jeg gjorde mit bedste for at indfri med omsorg, entusiasme og h\u00e5rdt arbejde. Anerkendelse i form af et godt omd\u00f8mme og kontante kroner var den umiddelbare synlige bel\u00f8nning. Meningen \u2013 gl\u00e6den ved arbejdslivet i f\u00e6llesskabet mod samme m\u00e5l og med socialt sammenhold var den endnu vigtigere og mere usynlige bel\u00f8nning.<\/p>\n
Men fremover, s\u00e5 vil det se anderledes ud. Det maner til eftertanke. For hvad nu? Foran ligger dage og \u00e5r, hvor jeg vedblivende vil v\u00e6re sat udenfor det arbejdssamv\u00e6r, som jeg tidligere var naturlig del af. Arbejdsopgaverne vil v\u00e6re v\u00e6k, den skemalagte dag forsvundet, og min betydning p\u00e5 arbejdspladsen vil blive overtaget af et energisk ungt menneske, som venligt l\u00f8fter glasset til den lille reception p\u00e5 min sidste arbejdsdag og \u00f8nsker mig et godt otium.<\/p>\n
N\u00e5r d\u00f8ren s\u00e5 lukker sig efter mig, og jeg stavrer hjem med min blomsterbuket og afskedsgaven fra kollegaerne, s\u00e5 lukker arbejdssamv\u00e6ret ogs\u00e5 sin d\u00f8r. Jeg vil ikke l\u00e6ngere v\u00e6re en del af dem. Ikke l\u00e6ngere v\u00e6re af betydning for\u00a0 dem. Ikke l\u00e6ngere deltage i dagens snak om alt og intet. Ikke l\u00e6ngere v\u00e6re del af den samlede f\u00e6lles mening.<\/p>\n
Tiden, hvor andre dagligt definerede min mening vil v\u00e6re endegyldigt overst\u00e5et snart, og jeg m\u00e5 selv finde frem til, hvad den sidste del af mit liv skal indeholde, og ikke mindst, s\u00e5 m\u00e5 jeg finde frem til mit endegyldige form\u00e5l med det hele \u2013 min overordnede mening.<\/p>\n
Hvorfor er jeg her? Hvad er min mening? Hvad skal jeg kendes p\u00e5 til slut?<\/p>\n
Jeg er ikke helt uforberedt \u2013 jeg har v\u00e6ret ramt f\u00f8r. Oplevet t\u00e6ppet forsvinde under mine f\u00f8dder og meningsl\u00f8sheden gennemtr\u00e6nge mig med en skr\u00e6mmende kraft, der efterlod mig angst, modl\u00f8s og fortvivlet, og ude af stand til at t\u00e6nke klart.<\/p>\n
Arbejdsl\u00f8sheden har haft mig i sit kv\u00e6lende favntag og trukket mig gennem nogle af de m\u00f8rkeste n\u00e6tter og tungeste dage i mit liv, hvor sj\u00e6len blev fl\u00e5et itu, mens afslag p\u00e5 afslag krammede mit sind sammen og efterlod mig bl\u00f8dende og skrammet.<\/p>\n
S\u00e5rene er stadig ikke helt l\u00e6gt \u2013 ligger stadig under tynd hud og s\u00e5rskorperne er alt for lette at fl\u00e5 af. Livsvilk\u00e5r blev \u00e6ndret til ukendelighed, mens selvv\u00e6rd og form\u00e5l blev skr\u00e6llet af, og det kostede kamp at finde en vej tilbage.<\/p>\n
\u201dDisse form\u00e5lsl\u00f8se byrder, som bare ligger i h\u00e6ngek\u00f8jen og dovner\u201d \u2013 siges det i medier og blandt politikere \u2013 og for hver gang fl\u00e5s s\u00e5rene op og jeg ryger tilbage i tusm\u00f8rket, hvor den sorteste afgrund ligger p\u00e5 hver side af den smalle og med vind omsuste skr\u00f8belige h\u00e6ngebro, jeg endnu, lige nu befinder mig p\u00e5.<\/p>\n
Det g\u00f8r ondt. Ordene. Den manglende forst\u00e5else. At v\u00e6re form\u00e5lsl\u00f8s er skr\u00e6mmende. Ikke at have mening for nogen eller noget. At ligge til byrde giver uro og angst. Ikke at have kontrol. En byrde for andre. Der peges fingre af de, som er uden for gruppen – byrderne.<\/p>\n
\u201dHvor m\u00e5 det v\u00e6re dejligt for dig, at du nu kan g\u00e5 p\u00e5 efterl\u00f8n\/pension\u201d \u2013 \u201dhvor m\u00e5 det v\u00e6re dejligt for dig, du som er arbejdsl\u00f8s, s\u00e5dan bare at ligge i h\u00e6ngek\u00f8jen, mens vi andre knokler\u2026\u201d<\/p>\n
Fremover, om f\u00e5 \u00e5r, s\u00e5 vil jeg ikke l\u00e6ngere blive forventet at have en mening for f\u00e6llesskabet. Jeg vil indtr\u00e6de blandt de, som man ikke forventer vil bidrage. Blandt de, som betegnes en byrde. Uden for gruppen.<\/p>\n
De ved ikke hvad de snakker om \u2013 de som er i gruppen, som stadig har mening og form\u00e5l. Gruppen med dagligt knokleri, sammenhold og samv\u00e6r, som giver f\u00e6lles mening og betydning.<\/p>\n
Uden for gruppen er det koldt. Udenfor gruppen st\u00e5r de, som er form\u00e5lsl\u00f8se, og kigger l\u00e6ngselsfuldt ind. Uden for gruppen, st\u00e5r de, som der bliver peget fingre af. Udenfor st\u00e5r de, som betegnes byrder. De st\u00e5r der p\u00e5 risten og kigger ind.<\/p>\n
Jeg har set gamle kollegaer g\u00e5 for tidligt p\u00e5 pension med begejstret mine og forventninger om at kunne feriere i Sydfrankrig eller spille golf resten af livet, og blot 3 m\u00e5neder senere s\u00e5 kom de retur og jagtede den gamle virksomhed med \u00f8nsket om at blive genansat. Ferien blev for lang, savnet blev for dybt.<\/p>\n
At finde sin mening.<\/p>\n
\u00c6rlighed er et krav, hvis det skal lykkes. Man m\u00e5 v\u00e6re \u00e6rlig over for sig selv, hvis det p\u00e5 nogen m\u00e5de skal lykkes at n\u00e5 frem til erkendelse. Kigge tilbage over skulderen og se hvor man fejlede og hvor man n\u00e5ede frem. Kan det give et fingerpeg om retning og form\u00e5l?<\/p>\n
Hvis jeg kigger p\u00e5 godt og skidt i mit liv, hvad var det s\u00e5 der kom til at kendetegne mig? Hvad bar jeg selv videre til andre?<\/p>\n
M\u00e5ske er det at blive \u00e6ldre at ligne med en sidste udfordrende rejse og kamp for at tilgive sig selv for de fejl, man gjorde som uvidende ung, og en rejse i ydmyghed for at forsone sig med de grusomheder, som man i sin uvidende d\u00e5rskab var skyld i.<\/p>\n
At finde sin mening \u2013 ikke kun p\u00e5 rejsen \u2013 men til syvende og sidst, n\u00e5r regnskabet g\u00f8res op, og det ukendte venter.<\/p>\n
Hvad bidrog jeg med? Hvilke spor efterlader jeg? Hvilken betydning gjorde det, at jeg var her? Huskede jeg at lytte? Huskede jeg at anerkende? \u00a0Pegede jeg blot fingre af andre uden at fors\u00f8ge at forst\u00e5?<\/p>\n
For nogle viser meningen sig med overbevisende klarhed pludseligt og uimodsigeligt \u2013 som ved kampen for frihed, der kalder den modigste blandt os frem.<\/p>\n
For andre bygges meningen op, lag p\u00e5 lag, gennem erfaringer og viden, som danner et puslespil, hvor selv de sv\u00e6reste brikker til sidst kan samles og give den endegyldige mening.<\/p>\n
Jeg m\u00e5 lede. Finde frem til den forskel, som jeg naivt og forf\u00e6ngeligt tror var min mening. Inden knokkelmanden kommer, m\u00e5 jeg finde den. Forsone mig med den. Tilgive min egen br\u00f8de og d\u00e5rskab. Blive klogere. Udrette noget positivt til at balancere, s\u00e5 v\u00e6gten ikke tipper over i form\u00e5lsl\u00f8shed.<\/p>\n
Jeg m\u00e5 finde min mening, uanset hvor ussel og ringe den er. Var jeg overhovedet til nogen nytte?<\/p>\n
N\u00e5r min sidste vilje forlader mig, hvad var det s\u00e5 – mit form\u00e5l? N\u00e5r pr\u00e6sten har sagt amen i kirken og kisten med mine jordiske knogler, k\u00f8d og ligskjorte ruller ind i den varme ovn, hvad var s\u00e5 min mening?<\/p>\n
\u201dMin Gud, min Gud, har du forladt mig?\u201d \u2013 sagde Jesus p\u00e5 korset. Spurgte han efter sin mening?<\/p>\n
Vil jeg n\u00e5 frem?<\/p>\n
I Buddhismen siges det, at vi skal genf\u00f8des utallige gange indtil vi opn\u00e5r indsigt, s\u00e5 vi forst\u00e5r. Det er uvidenheden, der g\u00f8r os blinde, vrede, onde og angste. Vi er del af hinanden og altet siges det. Vores mening er at l\u00e6re at forst\u00e5 og vise medf\u00f8lelse.<\/p>\n
Hvordan kan jeg hj\u00e6lpe dig? \u2013 siger de i kundeservice, n\u00e5r jeg kontakter dem.<\/p>\n
Hvordan har jeg v\u00e6ret til nytte? \u2013 sp\u00f8rger jeg mig selv.<\/p>\n
\u201dJeg kan lide at g\u00f8re en forskel\u201d, skriver vi i ans\u00f8gningerne, n\u00e5r vi skal fort\u00e6lle om hvordan vi som mennesker indg\u00e5r i et f\u00e6llesskab med f\u00e6lles m\u00e5l. Vi er stolte af at v\u00e6re gode til at g\u00f8re en forskel. Det kan ses og m\u00e6rkes, at vi indg\u00e5r positivt i f\u00e6llesskabet.<\/p>\n
Tusindvis mennesker holdes i dag uden for f\u00e6llesskabet \u2013 uden de \u00f8nsker det. De er sat p\u00e5 reserveb\u00e6nken. P\u00e5 lavblus, i h\u00f8kasse. M\u00e5ske er der brug for dem om nogle \u00e5r. Indtil da, s\u00e5 m\u00e5 de hutle sig igennem \u201dp\u00e5 sognet\u201d og de bliver peget fingre af. De siger at det er godt for l\u00f8nniveauet i samfundet at der er en arbejdskraftreserve.<\/p>\n
Med r\u00e6dsel i \u00f8jnene oplever de uheldige, hvordan medier og systemet forvandler dem fra gode kompetente og bidragende borgere til pludseligt at opfattes som intetsigende unyttige byrder.<\/p>\n
For mange betyder flere \u00e5rs arbejdsl\u00f8shed \u00f8konomisk ruin, skilsmisse og social deroute. Andre mere heldige kan n\u00f8jes med et overv\u00e6ldende tab af selvv\u00e6rd, depression og karrieretab. Det helt overvejende flertal af arbejdsl\u00f8se har aldrig selv valgt det, men oplevede blot at blive smidt p\u00e5 gaden af arbejdspladsen.<\/p>\n
De er en byrde \u2013 siger politikere og medier. De er dovne, ligger i h\u00e6ngek\u00f8je, ufleksible, nassere, umotiverede \u2013 listen af negativt ladede ord er uendelig lang.<\/p>\n
Sjovt\u00a0 nok, s\u00e5 var de tidligere gode medarbejdere. Kun dette, nu ikke at v\u00e6re i job, adskiller dem fra andre og fra deres tidligere gode omd\u00f8mme.<\/p>\n
F\u00e6llesskabet og de menneskelige relationer er livgivende for os. Vi ville ikke overleve uden. Det giver os sikkerhed, tryghed, social kontakt, anerkendelse og tilh\u00f8rsforhold. Det giver os mening at v\u00e6re en del af f\u00e6llesskabet.<\/p>\n
N\u00e5r mennesker er uheldige og mister deres arbejde, s\u00e5 straffer vi dem ved at s\u00e6tte dem uden for f\u00e6llesskabet. Vi deler ikke vores arbejdsf\u00e6llesskab med dem. Vi undg\u00e5r dem. Vi peger fingre af dem \u2013 fort\u00e6ller dem, at de er d\u00e5rlige mennesker. Vi giver dem penge til at overleve, men vi sikrer os, at det kun er med knaphed, at de overlever. Og v\u00e6rst af alt, s\u00e5 fratager vi dem f\u00e6llesskabets mening.<\/p>\n
At blive arbejdsl\u00f8s og blive sat uden for gruppen, s\u00e5 man ikke l\u00e6ngere kan bidrage, men kun bliver en byrde for andre \u2013 det er en forf\u00e6rdelig og uretf\u00e6rdig straf.<\/p>\n
At blive kaldt en byrde for andre – det er ord, som forkr\u00f8bler og g\u00f8r sj\u00e6len syg.<\/p>\n
Ord er farlige. Ord har magt. Cicero vidste det. Hitler vidste det. Vores politikere og deres spindoktorer er uddannet s\u00e6rligt godt i at vide det. Og medierne er eksperter i at vide det.<\/p>\n
Ord er farlige. Ord skaber billeder. Ord skaber forventninger og fordomme. Du kan tv\u00e6re b\u00f8rn og selv voksne mennesker ud med ord, s\u00e5 de bliver til tabere, og du kan rejse dem op med ord, s\u00e5 de kan vinde hele verden.<\/p>\n
Professor Rosenthal dokumenterede det \u2013 for rigtig mange \u00e5r siden, og hele den systemiske og den anerkendende tankegang og tilgang bygger p\u00e5 det. Alts\u00e5 p\u00e5 den positive m\u00e5de.<\/p>\n
P\u00e5 den negative m\u00e5de, s\u00e5 kan ord skabe syndebukke, skabe had og isolation fra f\u00e6llesskabet, og ord kan skabe sult, vold og krig.<\/p>\n
Det bly, der bliver brugt til blyanter er farligere end det bly, der bliver brugt til kugler. Det vidste man allerede for mange \u00e5r siden. N\u00e5r jeg kommunikerer til dig inddrager jeg dig i min verden \u2013 jeg p\u00e5virker dig. Ikke kun ved mit ordvalg, men ogs\u00e5 ved det jeg ikke fort\u00e6ller. Jeg bygger billeder op, og du bliver draget ind, s\u00e5 du m\u00e5 forholde dig til de billeder, som jeg giver dig. Uanset om billederne er korrekte. Uanset om jeg manipulerer dem.<\/p>\n
Ord har magt, og de som har magt til at viderebringe ord, de har ogs\u00e5 magten til at forme og justere, til at bryde ned eller bygge op. Til at pege ud eller pege frem. Til at inkludere eller ekskludere. Til at skabe hadet og fjendskabet, eller til at inddrage og hj\u00e6lpe. Til at f\u00e5 vores verden til at g\u00e5 i st\u00e5 i nedtrykt pessimisme, eller til at drive begejstring og v\u00e6kst.<\/p>\n
At finde sin mening.<\/p>\n
Det var det jeg kom fra. Finde frem til om jeg, med min gang p\u00e5 jorden, var til nytte eller til skade. Om de ord, som jeg brugte byggede op i stedet for at rive ned. Om det gjorde en positiv forskel, at jeg var her p\u00e5 den lille bl\u00e5 planet.<\/p>\n
Jeg kigger mig omkring i min stue for at finde tegn, og n\u00e5r jeg kigger, s\u00e5 ser jeg mine souvenirs fra de 59 \u00e5r, som jeg har gemt. Sjove, sk\u00e6ve, smukke, klodsede, ukurante, ikke v\u00e6rdifulde i forhold til penge, men fulde af minder. Kan de give mig noget svar i forhold til min mening?<\/p>\n
Ligkl\u00e6der har ingen lommer, var der en bog der hed for mange \u00e5r siden. Man kan ikke tage det med sig, de souvenirs man samler. Store som sm\u00e5. Udl\u00f8bsdatoen for holdbarhed er den dag, du d\u00f8r \u2013 m\u00e5ske endda f\u00f8r. Hvad er de v\u00e6rd, n\u00e5r knokkelmanden svinger leen?<\/p>\n
Hvilken mening tager jeg s\u00e5 med mig derover p\u00e5 den anden side af floden?<\/p>\n
Jeg tr\u00e6kker vejret dybt for at reflektere. Jeg er n\u00e5et skels\u00e5r og alder. Gammel nok nu til at kende forskel p\u00e5 godt og ondt. Gammel nok til at vide, at fred i sj\u00e6len og mening finder jeg kun, n\u00e5r jeg hele tiden har dette i baghovedet.<\/p>\n
Kun latteren og k\u00e6rligheden fra dine k\u00e6re, kun smilet fra dine venner, kun gl\u00e6den ved den hj\u00e6lp du gav de mennesker, som du m\u00f8dte p\u00e5 din vej \u2013 kun dette tager du med dig.<\/p>\n
Kun dette gjorde en forskel, og kun dette gav en mening.<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
For nogen tid siden blev jeg 59 \u00e5r. Det er i sig selv ikke en begivenhed at fylde et \u00e5r ekstra, s\u00e6rligt n\u00e5r dagen hverken er rund eller p\u00e5 nogen m\u00e5de skels\u00e6ttende for andre mennesker. Men at v\u00e5gne op … L\u00e6s resten