Jeg kender en dreng, hvis kat blev k\u00f8rt over i weekenden. Jeg fandt ud af det, fordi han pludselig opf\u00f8rte sig anderledes. Skubbede og slog p\u00e5 de andre i klassen, og reagerede ikke, da jeg sagde, han skulle stoppe. Jeg tog ham ud p\u00e5 gangen og talte med ham. Det var der, han fortalte det. Jeg s\u00e5 smerten i hans \u00f8jne. Jeg s\u00e5 hvordan, han t\u00f8rrede en t\u00e5re bort, da han fortalte om det. Det var stort og vigtigt i hans liv, og jeg kunne se, hvordan han rettede sig op, efter han havde talt om det. Jeg tog ham om skuldrene og sagde, jeg godt kunne forst\u00e5, hvorfor han var ked af det, og at jeg var glad, fordi han havde fortalt det. Nogen gange bliver ting bare for store at b\u00e6re alene. S\u00e5 snakkede vi om, at n\u00e5r man skubber og sl\u00e5r p\u00e5 andre, s\u00e5 bliver de kede af det. Til sidst gik vi ind i klassen igen, og s\u00e5 fortsatte skoledagen, som en ganske almindelig dag.<\/p>\n
Siden skolen startede i august, s\u00e5 har jeg v\u00e6ret daglig st\u00f8tte for 1. klasse, hvor jeg har hjulpet til, hvor det har v\u00e6ret n\u00f8dvendigt, i den udstr\u00e6kning, som mine evner og talenter kunne bidrage. Det har v\u00e6ret en berigende og udviklende rejse i at forst\u00e5 b\u00f8rn og deres hverdag. At forst\u00e5 og huske den skr\u00f8belighed, de medbringer, n\u00e5r de selv skal forst\u00e5 og erfare, hvordan de bedst kan trives med kammerater og undervisning, og ikke mindst, alle de mange regler, vi s\u00e6tter for dem, som s\u00e5 let kan glemmes, n\u00e5r der leges, forhandles og sl\u00e5s.<\/p>\n
Skr\u00f8belige er de, men ogs\u00e5 robuste, ih\u00e6rdige, nysgerrige, k\u00e6rlige, impulsive, fantasifulde, urolige, sjove og til tider gr\u00e6nseoverskridende tr\u00e6ttek\u00e6re.<\/p>\n
N\u00e5r jeg g\u00e5r rundt i klassen og bedst muligt pr\u00f8ver at v\u00e6re til nytte for klassel\u00e6reren og for dem, s\u00e5 oplever jeg tit, hvordan et opmuntrende ord om det, de laver, og en venlig h\u00e5nd p\u00e5 skulderen f\u00e5r dem til at smile, slappe af, f\u00f8le sig trygge. Nogle af dem har det sv\u00e6rt, for der sker mange ting i et barns liv p\u00e5 dets rejse mod at blive voksen, og ikke alle b\u00f8rn har de bedste k\u00e5r at starte ud fra, og selv de b\u00f8rn, som har en tryg base hjemme, ja ogs\u00e5 de kan have brug for at blive set, h\u00f8rt og forst\u00e5et af en voksen i skolen.<\/p>\n
Hvert eneste barn, uanset baggrund, har brug for dagligt at f\u00f8le, at de har v\u00e6rdi, blot fordi de er til. At det ikke er ligegyldigt, om de har det godt. At der er nogen, der er der for dem.<\/p>\n
Mange af dem kan snart l\u00e6se, oven i k\u00f8bet godt. Stadig er der dog en del, hvor koden lige nu er ved at blive kn\u00e6kket, og man kan f\u00f8lge, hvordan de flere og flere gange pludselig oplever, at nu kan de l\u00e6se et nyt ord. Denne befriende og energigivende oplevelse, hvor gl\u00e6den bryder igennem hos dem \u2013 \u201djeg l\u00e6ste\u2026..\u201d<\/p>\n
For hver dag bliver det lettere for dem at forst\u00e5 reglerne. Ikke kun om at sidde stille, r\u00e6kke fingeren op, ikke smide med madpapir eller viskel\u00e6der, men ogs\u00e5 de uskrevne regler og de s\u00e5vel fysiske som mentale brydekampe indbyrdes.<\/p>\n
Skolen er ikke kun l\u00e6ring om abc og tal. Den er ogs\u00e5 et sted, hvor b\u00f8rn l\u00e6rer at lege sammen og at respektere hinandens gode egenskaber. Hverken l\u00e6ring om bogstaver eller l\u00e6ring om at kunne klare sig socialt indbyrdes foreg\u00e5r gnidningsl\u00f8st og problemfrit, og begge dele p\u00e5virker hinanden.<\/p>\n
Der er enkelte dage, hvor jeg tager hjem og er slidt og tr\u00e6t, og h\u00e6s i stemmen. N\u00e5r det har v\u00e6ret sv\u00e6rt at n\u00e5 ind til dem, n\u00e5r der har v\u00e6ret for meget ballade. Men de dage kan t\u00e6lles p\u00e5 \u00e9n h\u00e5nd, for n\u00e5r jeg ser smilet i deres \u00f8jne, og deres gl\u00e6de over, at jeg er der for dem, og at jeg hj\u00e6lper dem – ja s\u00e5 kan jeg da kun holde af de dejlige unger\u2026:o)<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg kender en dreng, hvis kat blev k\u00f8rt over i weekenden. Jeg fandt ud af det, fordi han pludselig opf\u00f8rte sig anderledes. Skubbede og slog p\u00e5 de andre i klassen, og reagerede ikke, da jeg sagde, han skulle stoppe. Jeg … L\u00e6s resten