En gang i mellem, n\u00e5r jeg g\u00e5r tur med hunden, s\u00e5 sker det, at landskabet pludselig st\u00e5r stille. Det er en s\u00e6r fornemmelse, lidt ligesom at g\u00e5 tur i en filmkulisse, hvor jeg og Frida er de eneste akt\u00f8rer, og landskabet ligger ubev\u00e6geligt omkring mig, smukt med bl\u00f8de bakker, skov, og b\u00f8lgende kornmarker, og der er helt tyst. Ikke en vind r\u00f8rer sig, og der er hverken fuglefl\u00f8jt eller bilst\u00f8j.<\/p>\n
P\u00e5 disse tidspunkter, s\u00e5 ved jeg faktisk ikke, om jeg er g\u00e6st i et Truman show, hvor publikum sidder ude p\u00e5 sidelinjen og s\u00e6tter v\u00e6ddem\u00e5l op, om hvorvidt jeg kan klare mig igennem “f\u00f8rste bane” og komme til “n\u00e6ste level”, eller om jeg er en del af et gigantisk illusionsnummer, hvor alt kan forsvinde hvert \u00f8jeblik, det skal v\u00e6re.<\/p>\n
S\u00e5 er det jeg bliver tankefuld, n\u00e6sten ydmyg og l\u00e6nges efter afbrydelser, der kan give mig verden tilbage, som jeg kender den.<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
En gang i mellem, n\u00e5r jeg g\u00e5r tur med hunden, s\u00e5 sker det, at landskabet pludselig st\u00e5r stille. Det er en s\u00e6r fornemmelse, lidt ligesom at g\u00e5 tur i en filmkulisse, hvor jeg og Frida er de eneste akt\u00f8rer, og … L\u00e6s resten