<\/p>\n
K\u00e6re mor, tak for alt det, du gav<\/strong><\/p>\n Det er sv\u00e6rt, at forst\u00e5 og acceptere, For\u00e5r er det, martsvioler lyser K\u00e6re Mor, du ligger der s\u00e5 stille Der er nu s\u00e5 mange ord at sige Gemt i mig, der ligger disse minder Du er nu p\u00e5 tr\u00e6k mod lyset Det er s\u00e5 sv\u00e6rt, at forst\u00e5 og acceptere, <\/p>\n Til minde om min mor, Gitte (Birgit) Dahl, som sov stille ind, s\u00f8ndag den 29. marts 2015<\/em><\/p>\n <\/p>\n Copyright \u00a9 Lilli Wendt 31. marts 2015<\/em><\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" K\u00e6re mor, tak for alt det, du gav Det er sv\u00e6rt, at forst\u00e5 og acceptere, at livet, det levende er v\u00e6k, at pludselig, s\u00e5 findes det ej mere at sj\u00e6len, er fl\u00f8jet ud p\u00e5 tr\u00e6k. For\u00e5r er det, martsvioler … L\u00e6s resten
\nat livet, det levende er v\u00e6k,
\nat pludselig, s\u00e5 findes det ej mere
\nat sj\u00e6len, er fl\u00f8jet ud p\u00e5 tr\u00e6k.<\/p>\n
\nanemoner, hvide, putter sig i skov
\nviben kalder p\u00e5 sin mage over engen
\nsolens str\u00e5ler v\u00e6kker alt, der sov<\/p>\n
\ndet er ikke til at ku\u2019 forst\u00e5
\nlivet, du, s\u00e5 gerne, leve ville
\nkr\u00e6fterne ej l\u00e6ngere ku\u2019 forsl\u00e5.<\/p>\n
\nmange minder tr\u00e6nger i mig frem
\nmen min stemme bliver s\u00e5 spr\u00f8d og kn\u00e6kker
\nog jeg \u00f8nsker blot, at du har fundet hjem<\/p>\n
\nsom en skattekiste i mit sind
\nn\u00e5r jeg lidt p\u00e5 l\u00e5get linder
\ntriller t\u00e5ren p\u00e5 min kind<\/p>\n
\nmed den lune for\u00e5rsvind
\nfri af smerter, fri som fuglen
\nunder solens varme skin<\/p>\n
\nat livet, det levende er v\u00e6k,
\nat pludselig, s\u00e5 findes det ej mere
\nat sj\u00e6len, er fl\u00f8jet ud p\u00e5 tr\u00e6k.<\/p>\n