Her til aften faldt jeg tilf\u00e6ldigt over et digt, som jeg skrev for et par \u00e5r siden, mens jeg var arbejdsl\u00f8s. Nu sidder jeg s\u00e5 i efterl\u00f8nssikkerhed og t\u00e6nker tilbage, og t\u00e6nker p\u00e5 alle de, som stadig s\u00f8ger. H\u00e5ber de finder en sikker havn. God vind derude!<\/p>\n
<\/p>\n
Den nye sygdom<\/strong><\/p>\n <\/p>\n Copyright \u00a9 Lilli Wendt 15. april 2015<\/em><\/p>\n Her til aften faldt jeg tilf\u00e6ldigt over et digt, som jeg skrev for et par \u00e5r siden, mens jeg var arbejdsl\u00f8s. Nu sidder jeg s\u00e5 i efterl\u00f8nssikkerhed og t\u00e6nker tilbage, og t\u00e6nker p\u00e5 alle de, som stadig s\u00f8ger. H\u00e5ber de … L\u00e6s resten Startede med en let hosten<\/h6>\n
En vis s\u00e5rbarhed, som n\u00e5r januarvejret har v\u00e6ret tungt gr\u00e5t i stedet for k\u00f8ligt og klart<\/h6>\n
Hun trak frakken sammen om sig med en let rysten<\/h6>\n
Nok bare lidt fork\u00f8lelse, en smule influenza, ikke noget at tale om<\/h6>\n
Sorg uden egentligt alibi<\/h6>\n
Et ubetydeligt rids i huden, som m\u00e5tte desinficeres<\/h6>\n
Det skulle nok gro sammen igen<\/h6>\n
<\/h6>\n
<\/h6>\n
Vigtigere at komme videre<\/h6>\n
Med iver studerede hun de ugentlige opslag og valgte ud<\/h6>\n
Der var tilbud mange steder, men ikke lige altid med noget hun kunne bruge<\/h6>\n
Det var vigtigt ikke at spilde tiden<\/h6>\n
Ikke spilde energien p\u00e5 noget, som ikke var givtigt, ikke kunne give resultat<\/h6>\n
Men udbuddet var ikke d\u00e6kkende<\/h6>\n
I hendes situation<\/h6>\n
Det var n\u00f8dvendigt at sprede sig<\/h6>\n
<\/h6>\n
<\/h6>\n
Som dagene gik, blev hun mere mat<\/h6>\n
Slatten, med tempor\u00e6re udfald og nedbrud<\/h6>\n
Det f\u00f8rte ikke videre, p\u00e5 trods af hendes umage<\/h6>\n
Hun forstod det ikke, jeg vil jo s\u00e5 gerne, de vil f\u00e5 s\u00e5 meget<\/h6>\n
<\/h6>\n
<\/h6>\n
S\u00e5 begyndte det ligesom at krampe i musklerne og tr\u00e6kke sammen ved halsen<\/h6>\n
L\u00e6gen sagde hun ikke fejlede noget og anviste sund mad og motion<\/h6>\n
Blodtrykket var fint, og der var intet at h\u00f8re p\u00e5 lungerne<\/h6>\n
Og der var ikke noget i oml\u00f8b<\/h6>\n
<\/h6>\n
<\/h6>\n
Hun sov d\u00e5rligt nu<\/h6>\n
Dr\u00f8mmel\u00f8st, og uden erindring,<\/h6>\n
Form\u00e5lsl\u00f8st, og uden kraft<\/h6>\n
<\/h6>\n
<\/h6>\n
Dagene gik videre<\/h6>\n
Brevene hobede sig i elektronisk orden og registrering<\/h6>\n
Det var vigtigt ikke at stoppe, blive ved, holde dampen oppe<\/h6>\n
Hvis indsatsen er stor nok, s\u00e5 lykkes det<\/h6>\n
I centeret bad de hende v\u00e6re kreativ, justere tilgangen, finde nye veje<\/h6>\n
Hun samarbejdede, samarbejdede, samarbejdede, justerede, justerede, justerede<\/h6>\n
Sv\u00e6rere var det at finde nye veje<\/h6>\n
At v\u00e6re kreativ<\/h6>\n
Flere gange pr\u00f8vede hun, kastede sig ud i mentale bungyjumps<\/h6>\n
Elastikken blev strukket, strukket, strukket til bristepunktet<\/h6>\n
<\/h6>\n
<\/h6>\n
Men stadig forblev hun n\u00f8gen og forsvarsl\u00f8s<\/h6>\n
Hun m\u00e5tte b\u00f8je hovedet, nakken, ryggen<\/h6>\n
De ringede fra banken<\/h6>\n
Overtrukken, uacceptabel, afdrages<\/h6>\n
<\/h6>\n
<\/h6>\n
Som to brosten i mellemgulvet, tungt, tungere, tungt<\/h6>\n
Med tr\u00e5de bredte det sig l\u00e6ngere ud i kroppen<\/h6>\n
Kom det fra lungerne?<\/h6>\n
Det m\u00e5tte v\u00e6re kr\u00e6ft, hun var sikker p\u00e5 det<\/h6>\n
Hun havde h\u00f8rt om metastaser, kroppens nedlukning, trin for trin<\/h6>\n
L\u00e6gen sagde der ikke var noget at se og m\u00e6rke<\/h6>\n
Unders\u00f8gelserne viste intet tegn<\/h6>\n
Hun gik hjem med tyngden og tr\u00e5dene i behold<\/h6>\n
<\/h6>\n
<\/h6>\n
Om natten v\u00e5gnede hun igen<\/h6>\n
Gik rundt i huset, stille uden at v\u00e6kke<\/h6>\n
Fortr\u00f8d hun havde sagt ja til at deltage<\/h6>\n
Men det smittede jo nok ikke, selv om hun f\u00f8lte sig sl\u00f8j, uoplagt<\/h6>\n
M\u00e5ske gik det godt, m\u00e5ske gik det godt,\u00a0 m\u00e5ske gik det godt<\/h6>\n
<\/h6>\n
<\/h6>\n
Hvordan g\u00e5r det? Du finder nok noget snart! Du som er s\u00e5 dygtig, god, smart, fantastisk.<\/h6>\n
Er det s\u00e5 l\u00e6nge siden\u2026.<\/h6>\n
Har du pr\u00f8vet\u2026..<\/h6>\n
Min f\u00e6tter gjorde\u2026.<\/h6>\n
De siger, der er masser af muligheder\u2026.<\/h6>\n
Vil du rejse efter det\u2026<\/h6>\n
Har du f\u00e5et nogen hj\u00e6lp til at\u2026.<\/h6>\n
Kan I klare jer for \u2026<\/h6>\n
Tag lidt mere citronfromage, jeg har gjort mig s\u00e5dan en umage.<\/h6>\n
Med skr\u00e6lleknive skr\u00e6lles lag for lag, fra skuldrene og ned<\/h6>\n
Tilbage er den bl\u00f8dende hud<\/h6>\n
Ja, men gud fri mig vel, jeg mente det jo ikke personligt<\/h6>\n
Det var bare af interesse, du beh\u00f8ver vel ikke tage det p\u00e5 den m\u00e5de<\/h6>\n
Skal du allerede hjem?<\/h6>\n
<\/h6>\n
<\/h6>\n
Det m\u00e5tte v\u00e6re kr\u00e6ft, hun var overbevist<\/h6>\n
En anerkendt sygdom, man ikke beh\u00f8vede at v\u00e6re flov over<\/h6>\n
Men pr\u00f8verne viste intet tegn<\/h6>\n
Der kom synsforstyrrelser, det flimrede, det blev duset omkring hende<\/h6>\n
Hun fik hjertebanken, blev tr\u00e6t, fik \u00e5nden\u00f8d, udmattelse<\/h6>\n
L\u00e6gen sagde, at det nok kun var lidt stress<\/h6>\n
<\/h6>\n
<\/h6>\n
Omkring hende voksede et gennemsigtigt skumlag, isolationsmateriale<\/h6>\n
Lydene udefra blev mindre, indefra voksede de, kr\u00e6vende og uoph\u00f8rligt<\/h6>\n
Af uforklarlige \u00e5rsager begyndte hun at gr\u00e6de<\/h6>\n
Dagligt<\/h6>\n
I timevis kunne t\u00e5rerne l\u00f8be ned ad hendes kinder<\/h6>\n
Mellem ans\u00f8gningerne og de kreative tilgange<\/h6>\n
Mellem brevene fra banken og rykkerne fra elselskabet, telefonselskabet,<\/h6>\n
og det bedre selskab<\/h6>\n
<\/h6>\n
<\/h6>\n
Vi m\u00e5 aktivere dig, siger de i centeret<\/h6>\n
Og hun sender breve ud med dagens tilbud om gratis arbejdskraft,<\/h6>\n
hvis de bare vil tage imod<\/h6>\n
Give plads til alle hendes fantastiske kompetencer,<\/h6>\n
som hun ikke l\u00e6ngere kan huske hun har<\/h6>\n
Naturligvis gratis, for hvorfor skulle de betale for rester<\/h6>\n
Hun f\u00e5r jo ogs\u00e5 sin underst\u00f8ttelse<\/h6>\n
<\/h6>\n
<\/h6>\n
Hun ligger frit tilg\u00e6ngeligt, klar til brug, helt \u00e5ben, forsvarsl\u00f8s<\/h6>\n
H\u00e5ber det vil v\u00e6re \u00e9n, der ikke vil v\u00e6re for slem ved hende<\/h6>\n
H\u00e5ber p\u00e5 venlighed, m\u00e5ske en \u00e5bning, v\u00e6rdighed, h\u00e5ber<\/h6>\n
Med hovedet, nakken, ryggen, b\u00f8jet<\/h6>\n
Jeg er klar, siger hun, til hvad som helst, hvor som helst<\/h6>\n
<\/h6>\n
<\/h6>\n
Hvordan med transport, hvordan med regningerne, banken<\/h6>\n
Gennemg\u00e5r t\u00f8jet i skabet, som er blevet for slidt og for gr\u00e5t<\/h6>\n
<\/h6>\n
<\/h6>\n
M\u00e5ske er det kr\u00e6ft alligevel, m\u00e5ske kan hun f\u00e5 en diagnose<\/h6>\n
Det strammer sig sammen i halsen<\/h6>\n
<\/h6>\n
<\/h6>\n
Med en let rysten tager hun mod den fremstrakte kop kaffe,<\/h6>\n
som smager tynd og halvlunken<\/h6>\n
Hun m\u00e5 v\u00e6re glad, selv om det f\u00f8les s\u00e6rt, ingen rettigheder, ingen l\u00f8n<\/h6>\n
Fra p\u00e5 mandag og 4 uger frem, husk du stadig skal s\u00f8ge<\/h6>\n
<\/h6>\n
<\/h6>\n
Ja naturligvis, siger hun,\u00a0og tak.<\/h6>\n
<\/h6>\n
<\/h6>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"