Mellem b\u00f8rn herskede der \u2013 i hvert fald i midten af sidste \u00e5rhundrede \u2013 en uskreven moralkodeks, der sagde, at man i en sl\u00e5skamp ikke slog p\u00e5 dem med briller, og ikke tr\u00e5dte p\u00e5 dem, der l\u00e5 ned. Det var for fejt, og hvis man ikke havde l\u00e6rt det hjemmefra af sine for\u00e6ldre, s\u00e5 skulle de andre unger nok huske at fort\u00e6lle det til \u00e9n.<\/p>\n
Nu var det ikke fordi b\u00f8rn generelt var bedre, venligere eller mere sociale den gang i 1950\u2019erne og 1960\u2019erne, men at sl\u00e5 p\u00e5 dem med briller betragtedes som fejt, fordi b\u00f8rn med briller havde et medf\u00f8dt d\u00e5rligere udgangspunkt og dermed var det ikke en ligev\u00e6rdig kamp.<\/p>\n
Ligeledes var det en uskreven regel, at man ikke tr\u00e5dte p\u00e5 dem, der var faldet omkuld i kampen og ikke lige bare kunne rejse sig og give igen. Der var decideret tab af status, hvis man slog p\u00e5 nogen, som l\u00e5 ned og var ukampdygtige, og de der slog videre og ikke overholdt denne regel, blev betragtet med ringeagt af resten af b\u00f8rneflokken.<\/p>\n
Jeg ved faktisk ikke, hvordan b\u00f8rn nu i det 21. \u00e5rhundrede tackler s\u00e5danne situationer, for meget har \u00e6ndret sig siden i samfundet, og m\u00e5ske medbringer b\u00f8rn ikke den samme moralkodeks hjemmefra l\u00e6ngere. Det kunne v\u00e6re interessant at unders\u00f8ge.<\/p>\n
Mennesket er som bekendt et udpr\u00e6get flokdyr, og hvis man sammenligner os med et andet flokdyr \u2013 hunden – s\u00e5 finder man den samme mekanisme om \u201dikke at tr\u00e6de p\u00e5 den, der ligger ned\u201d. Hvis en hund i et slagsm\u00e5l har overgivet sig, s\u00e5 stopper kampen automatisk. Det med brillerne er nok lidt sv\u00e6rere at unders\u00f8ge i en s\u00e5dan floksammenligning.<\/p>\n
At mennesket er et udpr\u00e6get flokdyr bevirker, at al udst\u00f8delse af flokken er den v\u00e6rste straf, man kan give et menneske. Flokken yder beskyttelse og tryghed, ligesom flokkens iboende viden om f\u00f8desteder kan v\u00e6re lig med overlevelse i sv\u00e6re tider, hvor flokken deler hvad den nedl\u00e6gger af st\u00f8rre byttedyr. Samtidig giver flokken mulighed for social kontakt, og dermed identitet til den enkelte og en essentiel f\u00f8lelsesm\u00e6ssig anerkendelse \u2013 \u201dvi ser dig, du er en del af flokken, du h\u00f8rer til os\u201d.<\/p>\n
Hvorfor\u00a0 er alt dette interessant lige nu for os? <\/strong><\/p>\n Jeg har i de sidste 10 \u00e5r h\u00f8rt mange triste historier om alvorligt syge mennesker (flere af dem med terminal cancer og f\u00e5 m\u00e5neder tilbage at leve i), som i deres sygedagpengeforl\u00f8b er blevet udsat for alvorlige overgreb fra vores velf\u00e6rdssamfund. Mistro, nedbrydende bureaukratisk sagsbehandling, og utallige arbejdspr\u00f8vninger, der kn\u00e6kkede den sidste livsvilje og helt sikkert gjorde de sidste m\u00e5neder til et rent helvede for de p\u00e5g\u00e6ldende, inden de d\u00f8de af sygdom og udmattelse.<\/p>\n Jo, der er blevet sl\u00e5et p\u00e5 \u201ddem med briller.\u201d<\/p>\n P\u00e5 samme m\u00e5de er der i velf\u00e6rdssamfundet efterh\u00e5nden udviklet sig en tilsvarende tendens og m\u00e5de at forholde sig p\u00e5 over for de, som er s\u00e5 uheldige ved tidernes ugunst at miste deres jobs \u2013 de arbejdsl\u00f8se. Det er blevet OK at tr\u00e6de p\u00e5 de \u201dsom ligger ned\u201d.<\/p>\n Mennesker p\u00e5 en arbejdsplads indg\u00e5r naturligt i en \u201darbejdsflok\u201d\u00a0 og nyder den f\u00f8de, tryghed \u00a0og sociale anerkendelse, som flokken giver den enkelte, n\u00e5r den samlet arbejder for et f\u00e6lles m\u00e5l. Stoltheden ved at aflevere veludf\u00f8rte arbejdsopgaver. Gl\u00e6den ved at hjernen f\u00e5r udfordringer. Den faste l\u00f8nseddel, der sikrer f\u00f8den og den element\u00e6re tryghed. Beskyttelsen mod udefrakommende \u2013 \u201dvi st\u00e5r sammen\u201d. Den sociale kontakt over fredags morgenbr\u00f8det, anerkendelsen af f\u00e6lles indsats, julefrokosten, motionsklubben, og hyggen ved de sm\u00e5 bem\u00e6rkninger, n\u00e5r man m\u00f8des p\u00e5 gangen og den daglige ping-pong med kollegaer, som man har arbejdet sammen med i mange \u00e5r.<\/p>\n Samtidig indg\u00e5r mennesker i den almindelige samfundsflok, som gode samfunds- og skatteborgere med rettigheder og status, som g\u00f8r at de kan deltage i samfundets mange aktiviteter p\u00e5 lige fod med hinanden. \u201dDen store flok\u201d.<\/p>\n Ligeledes indg\u00e5r vi forskellige andre mindre \u201dflokke\u201d, som f.eks. med vores venner i \u201dvenneflokke\u201d og i kraft af vores fritidsinteresser i \u201dinteresseflokke\u201d.<\/p>\n N\u00e5r et menneske bliver arbejdsl\u00f8s, s\u00e5 mister det i f\u00f8rste omgang \u201darbejdsflokken\u201d, og da vi bruger halvdelen af vort v\u00e5gne liv p\u00e5 arbejdet, s\u00e5 er dette et meget voldsomt tab, som resulterer i b\u00e5de sorg, angst og frustration over ikke l\u00e6ngere at tilh\u00f8re flokken.<\/p>\n For rigtig manges vedkommende mistes samtidig ofte halvdelen af deres fors\u00f8rgelsesgrundlag, og dette resulterer s\u00e5 i endnu mere angst \u2013 denne gang for om den arbejdsl\u00f8se med familie kan overleve.<\/p>\n Vi taler basis \u201dMaslow\u201d med tab i de laveste 3 niveauer: F\u00f8de, Tryghed, Social kontakt. Dvs. tab af netop de niveauer, som er fundamentalt n\u00f8dvendige for at sikre overlevelse af individet.<\/p>\n Tab af personlig status og selvrealisering sker naturligvis ogs\u00e5, ligesom tab af venner heller ikke er us\u00e6dvanligt, da \u00f8konomi og nedtrykthed hos den arbejdsl\u00f8se ikke er specielt motiverende for festlige aktiviteter, og fordi identitetsgivende arbejdssnak fylder meget \u2013 ogs\u00e5 i vennekredse. Snarere f\u00e5r den arbejdsl\u00f8se meget ofte hurtigt en mismodig f\u00f8lelse af, at han\/hun blot bliver bombarderet med \u201dgode r\u00e5d\u201d og sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved sine bestr\u00e6belser for at f\u00e5 et nyt job.<\/p>\n I m\u00f8det med det offentlige system ligger hovedv\u00e6gten samtidig p\u00e5 kontrol og styring af den arbejdsl\u00f8se, og meget hurtigt mister den arbejdsl\u00f8se f\u00f8lelsen af at have nogen som helst kontrol over sit liv, samtidig med at der oparbejdes en kronisk d\u00e5rlig samvittighed overfor om den indsats man g\u00f8r er god nok. Det er s\u00e5ledes ikke spor us\u00e6dvanligt at arbejdsl\u00f8se v\u00e5gner kl. 3.30 om natten og i m\u00f8rkets ly, mens familien sover, med ildhu kaster sig over den sidste nye opdatering af jobs p\u00e5 nettet, blot for at opdage, at \u2013 nej, der var ikke kommet nye jobs p\u00e5 siden i g\u00e5r aftes ved 23-tiden.<\/p>\n Med fyresedlen i h\u00e5nden og katastrofal mangel p\u00e5 jobs i et dybfrossent arbejdsmarked, s\u00e5 kan den arbejdsl\u00f8se med r\u00e6dsel se frem til b\u00e5de \u00f8konomisk kaos og mulig fremtidig personlig ruin, kombineret med tab af arbejdsidentitet og netv\u00e6rk, og kombineret med mistro og kontrol fra samfundet side.<\/p>\n S\u00e5 arbejdsl\u00f8se har s\u00e5 sandelig travlt med at s\u00f8ge jobs!<\/p>\n Men tilsyneladende er der s\u00e5 politikere og samfundsdebatt\u00f8rer, som frejdigt mener at den arbejdsl\u00f8ses situation er s\u00e5 attr\u00e5v\u00e6rdig, at den arbejdsl\u00f8se ikke har nogen motivation til at finde sig et nyt arbejde\u2026..<\/p>\n Det er vel egentligt ikke s\u00e5 underligt, hvis mange arbejdsl\u00f8se til sidst mister modet og h\u00e6nger lidt med n\u00e6bbet, f\u00e5r stress over deres manglende kontrol af livet, og for nogle, endda, kommer tanken om, at m\u00e5ske skulle man \u201dbare tage billetten\u201d,\u00a0 n\u00e5r nu der alligevel ikke er brug for \u00e9n l\u00e6ngere – ligesom den midaldrende mand, som tog sit liv efter en l\u00e6ngere periode med arbejdsl\u00f8shed, og hvis historie blev beskrevet i Information for nogen tid siden.<\/p>\n S\u00e5dan er situationen for en arbejdsl\u00f8s .<\/p>\n Det er muligt, at man som borger, politiker og samfundsdebatt\u00f8r ikke har lyst til at v\u00e6re \u201dbarmhjertig samaritan\u201d overfor sine mere uheldige medborgere, men kunne man i hvert fald ikke lade v\u00e6re med at tr\u00e6de p\u00e5 de, der ligger ned?<\/p>\n De politikere og samfundsdebatt\u00f8rer, som synes, at enhver skal hytte sit eget skind, har deres frie ret til at mene dette, selv om de naturligvis bliver n\u00f8dt til at acceptere de vilk\u00e5r for beskatning, som flertallet har bestemt, hvis de stadig \u00f8nsker at v\u00e6re en del af den store flok, hvor f\u00e6lles tryghed og sikkerhed for f\u00f8de ogs\u00e5 er g\u00e6ldende – \u00a0skulle de selv komme i n\u00f8d\u2026<\/p>\n De er naturligvis ogs\u00e5 i deres gode ret til at pr\u00f8ve at \u00e6ndre p\u00e5 vilk\u00e5rene, hvis de kan f\u00e5 flertal, s\u00e5 disse vilk\u00e5r bedre matcher deres \u00f8nsker. Det hedder demokrati og det skal vi v\u00e6rne om!<\/p>\n Men at forvr\u00e6nge billedet af de arbejdsl\u00f8se ved billig h\u00e5n og urimelige krav er at forulempe og tr\u00e6de p\u00e5 de mennesker, som allerede \u201dligger ned\u201d \u2013 det er for fejt!<\/p>\n Det er muligt at det skyldes uvidenhed fra visse politikeres side om basal menneskelig psykologi og uvidenhed om, at der mangler jobs alle vegne, og at boligmarkedet sejler i d\u00f8dskurs. Og at det med lige at rive teltp\u00e6lene op for at rejse efter et m\u00e5ske muligt job i Jylland kan risikere at medf\u00f8re totalt sammenbrud i en families samlede \u00f8konomi. Og kan et familieliv i \u00f8vrigt h\u00e6nge sammen med daginstitutionernes \u00e5bningstider, hvis far er i Jylland som teletekniker, og mor er i K\u00f8benhavn med varierende arbejdstider?<\/p>\n Men desv\u00e6rre er der nogle, som \u00f8nsker at skabe en meget negativ holdning i samfundet om at de mennesker, der \u201dligger ned\u201d er ringere mennesker, der fortjener en d\u00e5rlig og ikke v\u00e6rdig behandling.<\/p>\n M\u00e5ske er det fordi, at tanken om, at arbejdsl\u00f8shed, sygdom og \u00f8konomisk ulykke ogs\u00e5 kan ramme dem selv, er ub\u00e6rlig, og m\u00e5 fortr\u00e6nges og afvises. For billedet m\u00e5 ikke krakelere. Derfor mener de, at det er n\u00f8dvendigt at klassificere de uheldige, der kommer i uf\u00f8re, som ringere mennesker, der med rimelighed kan nedg\u00f8res, uds\u00e6ttes for foragt og underl\u00e6gges streng kontrol.<\/p>\n Kun derved, kan illusionen bibeholdes.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Mellem b\u00f8rn herskede der \u2013 i hvert fald i midten af sidste \u00e5rhundrede \u2013 en uskreven moralkodeks, der sagde, at man i en sl\u00e5skamp ikke slog p\u00e5 dem med briller, og ikke tr\u00e5dte p\u00e5 dem, der l\u00e5 ned. Det var … L\u00e6s resten