Der kom en lille for\u00e5rssang til mig her til morgen, som jeg lige har skrevet ned. Jeg har melodien inden i hovedet, men da jeg ikke kan noder, s\u00e5 kan jeg ikke f\u00e5 den ud p\u00e5 papiret. M\u00e5ske er der nogen, der har en anden god melodi til den…?<\/p>\n
Svalerne Kom\u00a0<\/strong><\/p>\n Jeg stod her ved d\u00f8ren, s\u00e5 bleg og s\u00e5 trist S\u00e5 var det jeg pludselig, s\u00e5 deres flugt Betaget jeg stod der, og kiggede p\u00e5 Og lindetr\u00e6et, det folded\u2019 sig ud S\u00e5 kom de, de svaler, fra syden de fl\u00f8j Han kommer imod mig, med sp\u00f8rgende blik For vinterens storm, var s\u00e5 kold og s\u00e5 h\u00e5rd S\u00e5 kom da den sommer, jeg troede var v\u00e6k <\/p>\n Copyright \u00a9 Lilli Wendt 29. april 2018<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Der kom en lille for\u00e5rssang til mig her til morgen, som jeg lige har skrevet ned. Jeg har melodien inden i hovedet, men da jeg ikke kan noder, s\u00e5 kan jeg ikke f\u00e5 den ud p\u00e5 papiret. M\u00e5ske er der … L\u00e6s resten
\nDen morgen, hvor hjertet var lige ved at brist\u2019
\nS\u00e5 tung var den himmel, s\u00e5 gr\u00e5 og fortabt
\nS\u00e5 meningsl\u00f8st livet, jeg \u00e6nsed\u2019 det knapt
\nAt vinteren var ovre, var uden v\u00e6rdi
\nFor noget var i stykker, i mig, indeni.<\/p>\n
\nUstyrligt, med kvidrende latter, s\u00e5 smukt
\nDe bl\u00e5sorte vinger str\u00f8g hurtigt forbi
\nSom var de blot tanker, s\u00e5 lette, s\u00e5 fri\u2019
\nEn plet og en pande med rustenr\u00f8dt sk\u00e6r
\nOg bl\u00e5t var det halsb\u00e5nd, s\u00e5 lange, de fjer.<\/p>\n
\nDe flyve atleter, s\u00e5 smukke og sm\u00e5
\nMed overmod, og, med gl\u00e6de og sang
\nDe bragte mig for\u00e5r, i skov og i vang
\nOg pludselig, syntes, himlen ej gr\u00e5
\nder kom nogle spr\u00e6kker, i lysende, bl\u00e5.<\/p>\n
\nMed sm\u00e5 gr\u00f8nne hjerter i blade og skud
\nOg under asken, stod vorterod gul
\nSom pletter af sol, der var hentet i skjul
\nFra stendiget l\u00f8d der, en summende lyd
\nEn humlebi pusled\u2019, og brummed\u2019, af fryd.<\/p>\n
\nDen tur var s\u00e5 lang, og m\u00e5 ha’ v\u00e6r\u2019t dr\u00f8j
\nNu dansed\u2019 de her, p\u00e5 himlen hos mig
\nOg ledte de tungeste tanker p\u00e5 vej
\nMod lysere dage, mod h\u00e5b og mod gnist
\nEt tr\u00e6t gammelt hjerte, fik endnu, en frist.<\/p>\n
\nDen tossede kvinde, som han engang fik
\nHan trykker mig ind mod sin s\u00f8vnige krop
\nOg kigger mod lindens, lysgr\u00f8nne top
\nS\u00e5 ser han de svaler, og sammen vi st\u00e5r
\nOg gl\u00e6der os begge, at, nu, er det v\u00e5r.<\/p>\n
\nS\u00e5 tr\u00e6tte, nu, efter m\u00f8rket, vi st\u00e5r
\nMen h\u00e5bet, det vokser, med svalernes flugt
\nDe suser forbi, og alt bliver s\u00e5 smukt
\nM\u00e5ske kan vi, ogs\u00e5 flyve, igen
\nOg sammen, finde, modet, min ven.<\/p>\n
\nOg m\u00f8rket blev stuvet i glemselens s\u00e6k
\nDe k\u00e6reste venner, kom hjem her til mig
\nOg med sig de sm\u00e5, bragte gl\u00e6de og leg
\nS\u00e5 bliv nu lidt hos mig, g\u00f8r sommeren fri
\nI dejlige svaler, jeg bliver glad, indeni.<\/p>\n