T\u00e6nk hvis alle mennesker kunne f\u00e5 lov at udvikle deres potentiale og alle ville str\u00e6be efter at g\u00f8re deres bedste for at f\u00e5 et godt samfund!<\/p>\n
Luk lige \u00f8jnene engang og forestil dig en verden med s\u00e5danne mennesker. Hvad skal der til? Vil vi nogensinde n\u00e5 derhen? Ved vi overhovedet, hvordan vi kommer derhen?<\/p>\n
For nogle \u00e5r siden st\u00f8dte jeg p\u00e5 Rosenthal effekten ved et tilf\u00e6lde. Den handler om resultaterne af et eksperiment, som Professor Robert Rosenthal ved University of California udf\u00f8rte i 1960\u2019erne, og som indg\u00e5r i enhver kommende l\u00e6rers pensum i p\u00e6dagogik p\u00e5 seminariet.<\/p>\n
Fors\u00f8gene, som Professor Rosenthal udf\u00f8rte, vedr\u00f8rte folkeskolel\u00e6rere og deres elever p\u00e5 en almindelig skole i en st\u00f8rre by i USA. Eleverne blev testet ved skole\u00e5rets begyndelse, og l\u00e6rerne fik udleveret en liste over de elever, som baseret p\u00e5 testen blev forudsagt til at have stort potentiale for indl\u00e6ring og success. Rent faktisk var navnene p\u00e5 listen blevet udvalgt tilf\u00e6ldigt, men l\u00e6rerne fik ikke dette at vide.<\/p>\n
Ved slutningen af skole\u00e5ret blev eleverne p\u00e5 listen ved test igen sammenlignet med de elever, som ikke var p\u00e5 listen, og det viste sig, at eleverne p\u00e5 listen havde opn\u00e5et en v\u00e6sentlig h\u00f8jere indl\u00e6ring og udvikling af evner, end sammenligningsgruppen. Det viste sig, at overfor de elever, hvis navne stod p\u00e5 listen, havde l\u00e6rerne dels v\u00e6ret mere hj\u00e6lpsomme, dels havde de undervist eleverne i materiale af h\u00f8jere sv\u00e6rhedsgrad; de havde ogs\u00e5 givet eleverne mere tid til at besvare sp\u00f8rgsm\u00e5l og de havde givet en h\u00f8jere grad af personlig tilbagemelding til eleverne. De elever som havde f\u00e5et denne ekstra opm\u00e6rksomhed havde l\u00e6rt mere.<\/p>\n
Det interessante er, at l\u00e6rerne troede at de havde undervist alle elever p\u00e5 samme m\u00e5de, men ved at de havde st\u00f8rre forventninger til de elever, som stod p\u00e5 listen, s\u00e5 gav de disse elever mere positiv opm\u00e6rksomhed, og dette skabte s\u00e5 den h\u00f8jere indl\u00e6ring.<\/p>\n
Rosenthal fors\u00f8gene er blevet eftergjort af andre forskere utallige gange i utallige forskellige sammenh\u00e6ng resulterende i samme resultat.<\/p>\n
Forventningerne til et individ er kritisk bestemmende for hvordan dette individ klarer sig. Indl\u00e6ringsm\u00e6ssigt er det l\u00e6rerens positive (eller ikke positive) forventninger til barnet, der virkelig g\u00f8r en forskel.<\/p>\n
Dr. David L. Cooperrider, som er den vision\u00e6re fader til teorierne bag Appreciative Inquiry, beskriver hvordan vores mentale forst\u00e5elser styrer vore f\u00f8lelser og handlinger, og at ligesom en plante drejer sig mod lyset, har individer og organisationer en tendens til at dreje sig hen i den retning, som deres forestillinger om fremtiden peger.<\/p>\n
Ganske simpelt, s\u00e5 vil ethvert menneske eller enhver \u201dorganiseret gruppe af mennesker\u201d have en naturlig tendens til at dreje sig mod \u201ddet der opleves som lys\u201d \u2013 det heliotropiske princip (Helios st\u00e5r for solen.)<\/p>\n
Det der bliver oplevet som lys, er naturligvis det, som hvert enkelt mennesker oplever at f\u00e5 personlig anerkendelse for. Man kan sige, at det der udstr\u00e5ler lys, er den \u201dl\u00e6rer\u201d, som giver anerkendelsen. En l\u00e6rer kan her v\u00e6re en hvilken som helst person eller gruppe, som individet har relation til. Det kan v\u00e6re en l\u00e6rer i det almindelige undervisningssystem, en formel mentor i erhvervslivet, en sl\u00e6gtning der giver een anerkendelse, eller f.eks. en \u201dsub-gruppe\u201d eller gadebande, hvis anf\u00f8rer har forst\u00e5elsen for at give anerkendelse og tilh\u00f8rsforhold til medlemmerne.<\/p>\n
Dette indeb\u00e6rer, at hvis \u201dlyset\u201d er positivt og konstruktivt i forhold til s\u00e5vel l\u00e6ring som samfund, s\u00e5 vil det give \u201deleven\u201d for\u00f8get l\u00e6ring og konstruktiv berigelse. Hvis \u201dlyset\u201d er negativt i forhold til den l\u00e6ring og de normer, som samfundet \u00f8nsker, s\u00e5 vil det dels resultere i manglende kompetencer og et lavere selvv\u00e6rd hos \u201deleven\u201d, og ogs\u00e5 give en subkultur, der optr\u00e6der modsat de \u00f8nskede normer.<\/p>\n
Principperne er ganske enkle, men set i sammenh\u00e6ng med Rosenthal effekten har de en ganske overv\u00e6ldende indflydelse p\u00e5 individ og samfund, s\u00e5vel positivt som negativt.<\/p>\n
Appreciative Inquiry \u2013 eller AI \u2013 den anerkendende tilgang tager bl.a. udgangspunkt i s\u00e5vel Rosethal effekten som det Heliotropiske Princip. \u00a0Jeg vil skrive mere om AI p\u00e5 et senere tidspunkt\u2026:o)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
T\u00e6nk hvis alle mennesker kunne f\u00e5 lov at udvikle deres potentiale og alle ville str\u00e6be efter at g\u00f8re deres bedste for at f\u00e5 et godt samfund! Luk lige \u00f8jnene engang og forestil dig en verden med s\u00e5danne mennesker. Hvad skal … L\u00e6s resten