For en del \u00e5r siden var jeg efter et arrangement i K\u00f8benhavn p\u00e5 vej hjem med s-toget mod Birker\u00f8d, hvor jeg dengang boede. Det var en sen efter\u00e5rsaften, m\u00f8rk, men stadig mildt i vejret, og jeg sad i mit hj\u00f8rne i kupeen og funderede sm\u00e5filosofisk over livet og de input, som jeg havde f\u00e5et ved m\u00f8det. Et \u00e6ldre \u00e6gtepar sad i et andet hj\u00f8rne, og et par andre rejsende fordelte sig spredt i kupeen.<\/p>\n
Som en lysende slange bugtede s-toget sig ad sporene, fra station til station, planm\u00e6ssigt, trygt og fredeligt, og vi, de rejsende, sad i vor f\u00e6lles rejsetidslomme, adskilt i vore tanker, men sammen i lyset; mens vores anonyme lokof\u00f8rer med professionel omhu s\u00f8rgede for at holde toget p\u00e5 skinnerne i m\u00f8rket udenfor, og for at alle rejsende kom af og p\u00e5 uden problemer, n\u00e5r vi gjorde holdt p\u00e5 de enkelte stationer.<\/p>\n
S-toget til Hiller\u00f8d stopper normalt ikke mellem Lyngby og Holte og er et s\u00e5kaldt gennemk\u00f8rende tog for stationerne Sorgenfri og Virum. Noget der er meget v\u00e6rdsat, n\u00e5r man skal komme hurtigt hjem, s\u00e6rligt efter en lang aften.<\/p>\n
Men dette S-tog, denne aften standsede pludseligt, med et voldsomt ryk og helt uautoriseret, lige efter broen ved Sorgenfri station, og med en stemme helt fordrejet af vrede, afmagt, r\u00e6dsel og sorg h\u00f8rte vi lokof\u00f8reren kr\u00e6nge sin desperation ud.<\/p>\n
Der var sket en p\u00e5k\u00f8rsel \u2013 en person var sprunget ned foran toget. Vi m\u00e5tte regne med, at det ville tage tid, f\u00f8r vi kunne komme videre.<\/p>\n
I \u00e9t nu stod tiden stille i vores oplyste kupe, hvor vi pludselig tr\u00e5dte ud af vore private tanker, og s\u00e5 p\u00e5 hinanden, som var vi v\u00e5gnet op efter en dr\u00f8m og nu befandt os i en ny f\u00e6lles dimension. Som var det liv, vi havde haft f\u00f8r forsvundet, og kun dette grusomme nu var virkeligt. I \u00e9t nu, var vi alle i toget sammen blevet en del af hinandens liv, og vi ville for altid, hver og \u00e9n af os, b\u00e6re p\u00e5 mindet om det menneske, som fuld af smerte br\u00f8d igennem vores personlige forsvarsv\u00e6rk ved sin d\u00f8d.<\/p>\n
Den del af toget, vi sad i, var langt fra f\u00f8rertoget, og vi kunne intet se af ulykken, andet end lys der bev\u00e6gede sig udenfor i m\u00f8rket. Vi var meget stille i den halve time, der gik, f\u00f8r det skrattede over h\u00f8jtaleren igen, og vi fik at vide, at toget snart ville k\u00f8re videre med en ny lokof\u00f8rer. Med blanke \u00f8jne s\u00e5 vi p\u00e5 hinanden, men havde kun f\u00e5 ord for hvad der var h\u00e6ndt. Frygteligt, sagde vi. Den stakkels lokof\u00f8rer, sagde vi. Imens knugede maven sig sammen p\u00e5 os i afmagt og sorg \u2013 at rumme dette var sv\u00e6rt.<\/p>\n
Der er g\u00e5et mange \u00e5r siden nu, og mindet om denne aften gled v\u00e6k i andre h\u00e6ndelser i mit liv, indtil i nat, da jeg v\u00e5gnede, s\u00e5 dukkede den af uforklarlige \u00e5rsager pludselig op og tr\u00e6ngte sig p\u00e5. Den blev v\u00e6sentlig og ukontrollabelt vedkommende, og jeg var tilbage igen og en del af den f\u00e6lles tidslomme, hvor vi rejsende sad i lyset og kiggede ud i m\u00f8rket, mens toget holdt stille efter broen ved Sorgenfri station.<\/p>\n
Hvem var det menneske, der sprang ned foran toget? Hvad skete der med lokof\u00f8reren bagefter? Hvor i deres liv er mine medrejsende nu? Jeg vil aldrig f\u00e5 det at vide.<\/p>\n
Som for mange andre mennesker, s\u00e5 har h\u00e6ndelser i mit eget liv i perioder givet mig m\u00f8rke tanker og sat sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved min oplevelse af min v\u00e6rdi som menneske, og ved mit form\u00e5l, min mening. Tunge tanker, som jeg trodsigt har m\u00e5ttet drive bort. Glade minder og bevidstheden om, at der alligevel, n\u00e5r nu jeg t\u00e6nkte rigtig godt efter, s\u00e5 var nogen, der havde brug for mig lidt endnu, hjalp mig videre. Nogen, der s\u00e5 mig som v\u00e6rende af v\u00e6rdi og form\u00e5l, nogen, der p\u00e5 et tidspunkt havde rakt mig en k\u00e6rlig h\u00e5nd og givet mig et venligt ord.<\/p>\n
M\u00e5ske var det det, der havde manglet for det ulykkelige menneske, som i sin personlige smerte m\u00e5tte standse s-toget den aften efter broen ved Sorgenfri station. En k\u00e6rlig h\u00e5nd og et venligt ord. At blive set som et v\u00e6rdifuldt menneske, med form\u00e5l og mening.<\/p>\n
Hvad skete der i hans\/hendes liv, der n\u00f8dvendiggjorde springet? Var det ulykkelig k\u00e6rlighed, tab af det vigtigste menneske i livet, eller var det mismod og fortvivlelse over \u00f8konomi og manglende job. Var det ensomhed og manglende mod til at bede om hj\u00e6lp, eller var det oplevelsen af aldrig at blive set som v\u00e6rende af nogen v\u00e6rdi.<\/p>\n
Jeg vil aldrig f\u00e5 det at vide, og jeg kan kun g\u00e6tte om det. Faktum er, at det var et menneske, der ikke l\u00e6ngere klarede livet. Et menneske, der ikke l\u00e6ngere kunne finde \u201dsin mening\u201d.<\/p>\n
Den \u00f8strigske professor i neurologi og psykiatri,Viktor Frankl, skrev i sin bog \u2019\u201dPsykologi og Eksistens\u201d om at finde sin mening \u2013 selv under de mest forf\u00e6rdende forhold i Auschwitz. Uden mening, s\u00e5 bliver livet ikke til at leve. Det at have et form\u00e5l, en v\u00e6rdi for andre, at kunne give sit bidrag, uanset hvor stort eller sm\u00e5t det m\u00e5tte v\u00e6re. Uden mening, s\u00e5 kr\u00f8ller sj\u00e6len sammen, og livet bliver sv\u00e6rt.<\/p>\n
Du sp\u00f8rger om det er betydningsfuldt for os andre. Om personen nu ikke blot har f\u00e5et fred for sine problemer, og at vi s\u00e5 blot kan g\u00e5 videre. M\u00e5ske har du ret, m\u00e5ske skal vi blot acceptere at \u201ds\u00e5dan er det\u201d, og vi har hver is\u00e6r et frit valg til, hvad vi \u00f8nsker at bruge vores liv p\u00e5.<\/p>\n
Men det nager mig nu alligevel, for m\u00e5ske var det et menneske, der kunne have gjort en positiv forskel for os alle. Skrevet de smukkeste eventyr, hjulpet det barn p\u00e5 vej, som blev en stor forsker der fandt en vaccine til en forf\u00e6rdelig sygdom, eller gennem sin forst\u00e5else for sindets vildveje have form\u00e5et at f\u00e5 en potentiel terrorist til at se andre mere positive muligheder. Eller m\u00e5ske var det et menneske, som i dagligdagen ved sin k\u00e6rlige omsorg hjalp andre til at f\u00f8le v\u00e6rdi og mening.<\/p>\n
Som mennesker er vi alle forbundne. Hvad vi g\u00f8r, s\u00e6tter spor, og influerer p\u00e5 andres liv. Vi holder hinandens liv i vore h\u00e6nder p\u00e5 godt og ondt.<\/p>\n
Vi rummer hinanden, n\u00e5r vi kan, ligesom vi tr\u00e6kker os v\u00e6k, n\u00e5r vi har brug for et balancehegn for ikke at g\u00f8re hinanden fortr\u00e6d. Som Dalai Lama siger, \u201dkan du ikke g\u00f8re godt, s\u00e5 bestr\u00e6b dig i stedet p\u00e5 ikke at g\u00f8re fortr\u00e6d\u201d.<\/p>\n
Vi s\u00e6tter spor, n\u00e5r vi m\u00f8des p\u00e5 arbejdet, n\u00e5r vi omg\u00e5s vore k\u00e6re, ved de ting vi siger, og de ting vi g\u00f8r. Nogle af os endda \u00e5bent til hele omverdenen gennem medierne. N\u00e5r vi i vrede og afmagt s\u00e5rer, eller n\u00e5r vi spontant og k\u00e6rligt hj\u00e6lper hinanden til nyt livsmod. M\u00e5den vi ser p\u00e5 hinanden, venligt eller afvisende. Med stivnede fordomme eller med vilje til \u00e5benhed.<\/p>\n
N\u00e5r vi omg\u00e5s, ser vi sj\u00e6ldent bagom. Vi har travlt, der er meget der skal n\u00e5s, og i vores dagligdag har vi ikke opm\u00e6rksomhed i overskud. Ikke tid til at sp\u00f8rge i dybden, eller til at sikre at vi kommer hele vejen rundt.<\/p>\n
Men det sker, at hukommelsen uopfordret sender en hilsen til os om en h\u00e6ndelse, som vi havde glemt, og pludselig sk\u00e6rpes vores opm\u00e6rksomhed, s\u00e5 vi med lysende klarhed indser, at det ikke<\/strong> er ligegyldigt, hvilke spor, vi efterlader.<\/p>\n Her i nat, hvor jeg v\u00e5gnede og pludselig i tankerne igen befandt mig i det oplyste s-tog i den m\u00f8rke efter\u00e5rsaften efter broen ved Sorgenfri station, s\u00e5 sp\u00f8rger jeg mig selv.<\/p>\n Hvilke spor s\u00e6tter jeg p\u00e5 min vej?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" For en del \u00e5r siden var jeg efter et arrangement i K\u00f8benhavn p\u00e5 vej hjem med s-toget mod Birker\u00f8d, hvor jeg dengang boede. Det var en sen efter\u00e5rsaften, m\u00f8rk, men stadig mildt i vejret, og jeg sad i mit hj\u00f8rne … L\u00e6s resten