Jeg l\u00e6ste engang en beretning for mange \u00e5r siden om et rejseselskab med amerikanske pensionister, der i bus var p\u00e5 tur gennem en af de dengang allerfattigste byer i Sydamerika, landets navn har jeg glemt.<\/p>\n
Det var varmt og fugtigt, vinduerne i bussen var rullet ned, trafikken var g\u00e5et i st\u00e5, s\u00e5 bussen holdt stille i l\u00e6ngere tid i et kryds, synet af byens myldrende liv var interessant og eksotisk, og flere af pensionisterne hvilede armene p\u00e5 vindueskarmen, mens de pegede p\u00e5 de lokale trafikanter, der selv gestikulerede kraftigt.<\/p>\n
En middelsv\u00e6r, kraftigt svedende \u00e6ldre dame med mange ringe p\u00e5 fingrene pegede ivrigt p\u00e5 en gammel mand, der kom tr\u00e6kkende med en k\u00e6rre med meloner og andre gr\u00f8ntsager, mens hun muntert kommenterede. Hun var s\u00e5 travlt optaget af synet, at hun ikke s\u00e5, at en ung mand med lasede og pjaltede kl\u00e6der var trukket hen mod bussens vinduer. I et nu greb han fat i hendes arm, holdt den fast og skar fingrene af hende for at f\u00e5 hendes ringe. S\u00e5 var han v\u00e6k.<\/p>\n
Beretningen sp\u00f8gte i mange \u00e5r i min hukommelse som en p\u00e5mindelse om, at n\u00e5r et menneske bliver udsat for ekstrem n\u00f8d, s\u00e5 kan det ske, at den naturlige empati til sidst forsvinder, der ellers ville have afholdt det fra at g\u00f8re andre skade.<\/p>\n
For nogen tid siden s\u00e5 jeg s\u00e5 to forskellige dokumentarer p\u00e5 DR, den ene om svindlerne der plyndrede EU, og den anden om den spirende fascisme i Syditalien. Begge dokumentarer gjorde indtryk.<\/p>\n
Vi lever i en tid, som p\u00e5 mange m\u00e5der desv\u00e6rre giver st\u00e6rke mindelser om tiden f\u00f8r 2. verdenskrig, for der er kommet grimme spr\u00e6kker ned til det helvede, der hedder vold og fascisme, b\u00e5de i Europa og p\u00e5 den anden side af Atlanterhavet. Et helvede, som de fleste af os, ikke personligt kender til, for det er s\u00e5 mange \u00e5r siden, at kun de \u00e6ldste har det i frisk erindring. Men et helvede, som de f\u00e6rreste af os kan \u00f8nske sig at opleve.<\/p>\n
Der er nu stigende ulighed i en m\u00e5lestok, der ikke er set siden 1930\u2019erne i Europa, USA og Sydamerika. Der er, og har v\u00e6ret voldsomme krige og n\u00f8d i Mellem\u00f8sten og Afrika. Der er millioner af unge mennesker uden arbejde, og uden h\u00e5b om nogen sinde at kunne stifte familie. Der er bitterhed og der er vrede. Der er \u201dWorking Poor\u201d familier, der trods h\u00e5rdt arbejde, alligevel m\u00e5 overleve p\u00e5 n\u00f8dhj\u00e6lp og hattedamers n\u00e5de, og vi ser sultende b\u00f8rn, og en str\u00f8m af migranter.<\/p>\n
Desv\u00e6rre er der s\u00e5 fra toppen overalt stadig en manglende forst\u00e5else, stor ligegyldighed og en mental afstandstagen over for de svageste. Samtidig ser vi fra toppen en grov udnyttelse af samfund og samfundets midler for egen vindings skyld, og en tilsyneladende afmagt, handlingslammelse og forvirring blandt politikere.<\/p>\n
Klimam\u00e6ssigt og milj\u00f8m\u00e6ssigt er vi som klode samtidig p\u00e5 kanten af afgrunden.<\/p>\n
Er helvede ved at \u00e5bne sig, eller kan vi stadig \u00e6ndre p\u00e5 det….?<\/p>\n
Hvad vi g\u00f8r betyder noget. Vores handlinger g\u00f8r en forskel. Som ringe i vandet. Ikke blot i vores egen lille kreds, men ogs\u00e5 i det omkringliggende samfund. Vores handlinger giver genlyd, b\u00e5de n\u00e5r vi bygger op, og i endnu h\u00f8jere grad, n\u00e5r vi bryder ned.<\/p>\n
Det g\u00e6lder for virksomheder, det g\u00e6lder for banker, det g\u00e6lder for politikere, og det g\u00e6lder for os som enkeltindivider.<\/p>\n
Der er virksomheder, der bygger op. Mange af dem er startet i det sm\u00e5 og med store personlige risici, og med flid og dygtighed, og med daglig st\u00e6dig kamp for at g\u00f8re det bedste, s\u00e5 har de bygget virksomheden op, og vokset sig store. Det er virksomheder, der til enhver tid giver deres ansatte ordentlige og gode forhold og anst\u00e6ndig l\u00f8n, og som anerkender medarbejdernes indsats i det f\u00e6lles m\u00e5l om at sikre virksomhedens succes og overlevelse. Disse virksomheders v\u00e6rdier er kendetegnet ved ordentlighed, skabertrang, og respekt for det omkringliggende samfund.<\/p>\n
Disse virksomheder og menneskene bag dem, har jeg en k\u00e6mpe respekt for. De bygger op og deres virksomheds arbejde skaber positive og konstruktive ringe i samfundet, skaber tryghed, skaber gode arbejdspladser, skaber v\u00e6rdi for os alle.<\/p>\n
P\u00e5 samme vis er der politikere, der bygger op. Skaber f\u00e6llesskab, drager omsorg, og sikrer at der opbygges et samfund, hvor tillid og tryghed for den enkelte er fundamentet, hvor milj\u00f8et bliver tilgodeset, og hvor gode strukturer kan hj\u00e6lpe virksomheder og erhverv til at trives. Hvor der er \u00f8nske om at bygge op og l\u00f8se problemer.<\/p>\n
Disse politikere har jeg ogs\u00e5 k\u00e6mpe respekt for.<\/p>\n
Og s\u00e5 er der de andre….<\/p>\n
Der er virksomheder, der altid er p\u00e5 kant af lovgivningen, altid pr\u00f8ver at score kassen s\u00e5 let som muligt ved at underbetale deres medarbejdere, ved at bl\u00e6se p\u00e5 arbejdsmilj\u00f8, og i \u00f8vrigt snyde og bedrage, hvis det kan bringe dem egen personlig vinding. De mennesker, der st\u00e5r bag disse virksomheder, har kun egen succes som m\u00e5l. Det omkringliggende samfund er for dem kun noget, der kan udnyttes. Menneskene bag disse virksomheder bryder ned. De bryder selvv\u00e6rd og tryghed ned for deres medarbejdere, og de bryder samfundet ned gennem de ringe, som deres handlinger skaber.<\/p>\n
Ligeledes er der banker og advokater, hvor topledelsen har s\u00e5 ringe moral, at de bare groft udnytter samfundet. Hvor f\u00e6llesskabet bliver misbrugt som nyttig malkeko for at skabe profit, og hvor de menige sagesl\u00f8se medarbejdere krummer t\u00e6er og indvendigt raser over ledelsens mangel p\u00e5 anst\u00e6ndighed.<\/p>\n
Og s\u00e5 har vi s\u00e5 ogs\u00e5 politikere, der st\u00e6digt tror, at alting reguleres ved markedskr\u00e6fter, og at hvis bare de st\u00e6rkeste overlever, ja, s\u00e5 kan gribbene jo bare tage resten…<\/p>\n
Med den giftige cocktail s\u00e5 har vi ogs\u00e5 politikere og meningsdannere, der puster til ilden og med deres ord skaber endnu st\u00f8rre spr\u00e6kker ned til helvede.<\/p>\n
Hvad kan vi s\u00e5 g\u00f8re som enkeltpersoner..?<\/p>\n
Ja, det drejer sig om menneskesyn, og det drejer sig om ordentlighed i vores tilgang til verden. Det drejer sig om at \u201dforst\u00e5\u201d og om at \u201dtale imod\u201d, og det drejer sig om og at \u201dbygge op\u201d. Ligeledes drejer det sig om at v\u00e6lge politikere, der \u00f8nsker en god verden og et godt f\u00e6llesskab.<\/p>\n
Hver af os har s\u00e6rlige talenter, som kan bruges positivt og konstruktivt til at g\u00f8re verden bare lidt bedre. Hver enkelt af os har mulighed for at skabe ringe i vandet, til at bygge op i stedet for at bryde ned.<\/p>\n
Hvilke ringe \u00f8nsker vi s\u00e5 at skabe ….?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg l\u00e6ste engang en beretning for mange \u00e5r siden om et rejseselskab med amerikanske pensionister, der i bus var p\u00e5 tur gennem en af de dengang allerfattigste byer i Sydamerika, landets navn har jeg glemt. Det var varmt og fugtigt, … L\u00e6s resten