Det v\u00e6lter ind med informationer mod os \u2013 til tider f\u00f8les det som om man fuldst\u00e6ndig druknes i et fr\u00e5dende hav af nyheder og meninger om alt og alle. Det er uforudsigeligt. Den ene krise f\u00f8lger den anden, holdninger og fakta brydes med rasende fart. Hvad der var sandt i g\u00e5r, bliver der nu stillet sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved i dag. Hvem lyver, og hvem taler sandt? Hvem kan vi stole p\u00e5 ser helheden? Hvem sk\u00f8jter hen over overfladen? Og hvem har en skjult dagsorden med deres bidrag?<\/p>\n
Vi udfordres hele tiden med nye budskaber og nye fakta, og alt vi \u00f8nsker er en smule kontrol, s\u00e5 vi kan tage stilling og selv kan planl\u00e6gge vores personlige liv, s\u00e5 vi ikke havner i uf\u00f8re.<\/p>\n
I dette voldsomme stormvejr af uforudsigeligheder, s\u00e5 fristes vi let til at \u201dputte i kasser\u201d for at f\u00e5 holdepunkter, s\u00e5 vi stadig kan oppeb\u00e6re en f\u00f8lelse af bare et minimum af den kontrol, som er s\u00e5 n\u00f8dvendig for vores egen tryghed.<\/p>\n
Vi henter s\u00e5 vore klapkasser ned fra det mentale loft, folder dem ud og kigger p\u00e5 etiketterne. Nogle af kasserne har vi arvet eller klonet fra vores for\u00e6ldre, bedstefor\u00e6ldre, oldefor\u00e6ldre, venner eller kollegaer, og der er kasser, vi selv m\u00f8jsommeligt har udformet via dyrek\u00f8bte erfaringer eller glade minder.<\/p>\n
L\u00f8bende kommer der s\u00e5 nye kasser til, baseret p\u00e5 de daglige input vi f\u00e5r og de ting, der sker for, og med os, undervejs, og ikke mindst gennem medierne og meningsdannerne. Disse trofaste budbringere af nyheder og holdninger. Vi stoler p\u00e5 dem. Stoler p\u00e5 deres autoritet, og p\u00e5 deres integritet. De har jo erfaring og uddannelse bag sig og kendskab til, hvordan sager skal unders\u00f8ges for at sikre l\u00f8dighed og korrekthed i information. Hvordan kan vi andet end at stole p\u00e5 dem?<\/p>\n
Vi v\u00e6lger dem gennem de medier vi traditionsm\u00e6ssigt s\u00f8ger til for information, og ligeledes gennem de medier vi frav\u00e6lger. Og medierne ordner i kasser for os, sorterer alle nyheder p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 vi ikke beh\u00f8ver at tage stilling p\u00e5 ny. Sk\u00e6rer informationerne og historierne til og fra. Giver os tryghed for at vi kan stole netop p\u00e5 dem. G\u00f8r det let at putte i kasser.<\/p>\n
Kasserne giver os tryghed og f\u00e5r verden til at se mere forudsigelig og enkel ud. De giver os et n\u00f8dvendigt pusterum for bombardementet af fakta og holdninger, s\u00e5 vi kan fokusere p\u00e5 vores eget daglige liv med alle de problemstillinger og udfordringer, som det indeholder.<\/p>\n
S\u00e5 vi putter i kasser og sorterer de input vi f\u00e5r, og de mennesker, som kommer\u00a0 med dem. Det er s\u00e5 dejligt enkelt og ligetil. Giver fred, overskud og energi til at vi kan komme videre og f\u00f8le os sikre i, at vi har den rette holdning, n\u00e5r vi skal tage stilling. S\u00e5 hvorfor unders\u00f8ge yderligere? Samtidig underbygger vi gennem de informationer vi v\u00e6lger at stole p\u00e5, vores eget billede af vores egen identitet, vores grundf\u00e6stede tro p\u00e5 at vi er \u201dOK\u201d.<\/p>\n
Der er \u201dthe good guys\u201d der ligner os, og der er \u201dthe bad guys\u201d, som vi f\u00e5r at vide bare nasser eller skaber problemer. Kasserne skaber vore rammer, s\u00e5 vi ved, hvordan vi automatisk skal forholde os til de ledige, til indvandrere, til rockere, til finanskrisen, til hvad vi skal stemme p\u00e5, og hvilke tiltag vi b\u00f8r st\u00f8tte.<\/p>\n
MEN,<\/p>\n
S\u00e5 sker det at vi udfordres, n\u00e5r der sker noget, som vi ikke umiddelbart kan f\u00e5 stoppet ned i kasserne. N\u00e5r de input vi f\u00e5r, bliver uh\u00e5ndterbare, ikke rigtig passer i st\u00f8rrelse, farve eller form, eller springer op igen, eller til sidst spr\u00e6nger kassen, s\u00e5 alt v\u00e6lter ud, hulter til bulter, og med inciterende kraft kr\u00e6ver vores revurdering. Det sker, n\u00e5r vi opdager, at de informationer, vi oprindelig fik, er ufuldst\u00e6ndige, tilsk\u00e5rne, uden kildekritik, og med skjulte dagsordener. N\u00e5r der mangler noget.<\/p>\n
M\u00e5ske f\u00e5r vi nye fakta \u2013 statistikker, der viser at vi tog fejl. H\u00e5ndgribelige oplevelser \u2013 mennesker, der tr\u00e6der ud \u201di virkeligheden\u201d.<\/p>\n
M\u00e5ske bliver vi selv ramt af finanskrisen og knokler med at finde job. M\u00e5ske bliver vores flittige og hj\u00e6lpsomme kollega ramt af nedsk\u00e6ringer, og bliver til \u201den ledig\u201d, som ikke passer ind i billedet af \u201ddovne samfundsnassere\u201d.<\/p>\n
M\u00e5ske m\u00f8der vi i frokostkantinen den kr\u00e6ftramte sygedagpengemodtager, der er i arbejdspr\u00f8vning, og vi f\u00e5r senere at vide, at hun er d\u00f8d 3 m\u00e5neder senere.<\/p>\n
M\u00e5ske m\u00f8der vi vores gamle skolekammerat som hjeml\u00f8s p\u00e5 en b\u00e6nk i parken, og vi husker med pludselig klarhed, hvordan han altid havde sm\u00e5snavset t\u00f8j, bl\u00e5 m\u00e6rker og ingen madpakke i skolen, og altid blev smidt udenfor d\u00f8ren i timerne.<\/p>\n
M\u00e5ske taber vi hele vores pension, fordi vores tidligere s\u00e5 solide bank krakker, eller m\u00e5ske falder masken af en af samfundets st\u00f8tter, og vi ser en gr\u00e5dighed og egoisme, som vi aldrig ville have kunnet forestille os mulig.<\/p>\n
M\u00e5ske falder vi p\u00e5 gaden og bliver hjulpet af en overtatoveret rocker med uds\u00f8gt omsorg, eller den lokale indvandrergr\u00f8nthandler, der kr\u00e6ver at vaske vores hudafskrabning og s\u00e6tte plaster p\u00e5, samtidig med at han k\u00e6rligt n\u00f8der os til at spise hans tyrkiske konfekt og bedste clementiner.<\/p>\n
M\u00e5ske h\u00f8rer vi en politiker fra det parti, vi normalt ville afsky, overraskende komme med gode l\u00f8sninger til vores problemer og tilbyde os samarbejde.<\/p>\n
M\u00e5ske \u2013 ja m\u00e5ske\u2026<\/p>\n
Billeder krakelerer. M\u00e5ske er verden ikke s\u00e5 firkantet \u2026 M\u00e5ske skulle vi lytte mere, unders\u00f8ge mere, inden vi puttede i kasser\u2026. inden vi tog stilling.<\/p>\n
M\u00e5ske er det det, der til syvende og sidst er meningen med livet.<\/p>\n
At vi skal udfordres for aldrig at tro, at vi har fundet hele sandheden. At n\u00e5r noget bliver fremstillet for enkelt, s\u00e5 f\u00e5r vi ikke det hele billede. At n\u00e5r vi netop tror, at vi ved bedst, s\u00e5 mangler vi stadig at f\u00e5 det sidste afg\u00f8rende input.<\/p>\n
Og, at vi skal forblive \u00e5bne og huske at medbringe denne lille skepsis p\u00e5 vores rejse. At ingen er skyldig f\u00f8r de er d\u00f8mt, og at vi alle kan f\u00e5 brug for at m\u00f8des med venlig \u00e5benhed, uanset hvor vi kommer fra, og hvor vi er i livet.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Det v\u00e6lter ind med informationer mod os \u2013 til tider f\u00f8les det som om man fuldst\u00e6ndig druknes i et fr\u00e5dende hav af nyheder og meninger om alt og alle. Det er uforudsigeligt. Den ene krise f\u00f8lger den anden, holdninger og … L\u00e6s resten