Det \u00f8ser ned, og det har \u00f8set ned i lange tider. Et\nluksusproblem af dimensioner, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 Australien og de forf\u00e6rdelige\nbrande, der har h\u00e6rget i lange tider. Et luksusproblem ogs\u00e5, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5\nat verden stadig er fuld af mennesker, der d\u00f8jer med sult, n\u00f8d og krig. S\u00e5 bliver\nman ydmyg og tankefuld, og s\u00e5 klarer man nok endnu en regnvejrsdag. <\/p>\n\n\n\n
I dag er det 75 \u00e5r siden at de overlevende fanger i Auschwitz\nblev reddet ud af sovjetiske tropper og en forf\u00e6rdelig epoke skulle v\u00e6re\noverst\u00e5et \u2013 \u201daldrig mere\u201d sagde folk og gr\u00e6d, n\u00e5r de s\u00e5 billederne og l\u00e6ste\nhvad Auschwitz stod for. Aldrig mere. Aldrig mere.<\/p>\n\n\n\n
Vi h\u00e5ber stadig og beder for et \u201daldrig mere\u201d. Men vi er s\u00e5\nofte blevet skuffede, n\u00e5r \u201daldrig mere\u201d viser sig ikke at v\u00e6re tilf\u00e6ldet i\nforskellige dele af verden. <\/p>\n\n\n\n
Vi kunne give op, kaste h\u00e5ndkl\u00e6det i ringen og erkl\u00e6re\nmenneskeheden for h\u00e5bl\u00f8s og udenfor p\u00e6dagogisk r\u00e6kkevidde. Det v\u00e6lter ind over\nos og de kommende generationer med problemer, skabt af os selv. Krige og sult, klima\u00e6ndringer,\nerosion og udpint landbrugsjord, mangel p\u00e5 dyrevelf\u00e6rd, forurening med industri,\nkemikalier og plast, og alle de resulterende udfordringer med at br\u00f8df\u00f8de og\nfinde ny plads til de af n\u00f8d migrerende folk.<\/p>\n\n\n\n
Alle generationer har haft deres udfordringer \u2013 det er sandt. Men vores b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn vil inden l\u00e6nge st\u00e5 over for nogle af de vanskeligste problemstillinger, der endnu er set, og vi m\u00e5 erkende, at vi er nogle forbandet d\u00e5rlige rollemodeller, hvis vi ikke tager os sammen nu og hj\u00e6lper til med at l\u00f8se disse problemer ud fra de evner og kompetencer, vi nu hver is\u00e6r har at bidrage med. <\/p>\n\n\n\n
Samtidig r\u00e6kker de redskaber, vi har lige nu, ikke til at l\u00f8se problemerne. I hvert fald ikke, hvis vi ikke indser, at der skal helt nye v\u00e6rdier i spil, og ogs\u00e5 en revurdering af den m\u00e5de, vi m\u00e5ler vores succes og vores resulter i verden. En gent\u00e6nkning af hele den m\u00e5de vi lever p\u00e5 vil v\u00e6re n\u00f8dvendig.<\/p>\n\n\n\n
\u201dTeknologien og videnskaben vil l\u00f8se alle problemer\u201d siges\ndet, men er det sandt? Teknologi og videnskab er redskaber, ligesom en hammer,\nen sav eller en \u00f8kse. Teknologi og videnskab kan bruges til at \u201dbygge op\u201d eller\n\u201drive ned\u201d, alt afh\u00e6ngig af hvem, der styrer redskaberne. Teknologi kan bruges\ntil at bygge v\u00e5ben eller bygge vindm\u00f8ller, og videnskab kan bruges til at finde\nsvar og l\u00f8sninger p\u00e5 sygdomme eller den kan bruges til at \u00f8del\u00e6gge mennesker\nmed grusomme eksperimenter \u2013 som Dr. Mengele gjorde i Auschwitz.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r vi kigger p\u00e5 2. verdenskrig og undrer os over, hvordan\ndet kunne g\u00e5 til, s\u00e5 er noget af det, der springer i \u00f8jnene, det er ulighed, n\u00f8d\nog autoritetstro. Uligheden og n\u00f8den i Tyskland var enorm efter Verseillesfreden\nog den nazistiske bev\u00e6gelse gav mange tyskere et h\u00e5b om at f\u00e5 et bedre liv og\nsamtidig var der had mod de lande, som med erstatningskravene fra 1.\nverdenskrig gjorde det sv\u00e6rt for tyskerne at bygge op. Samtidig var autoritetstro\ni det meste af verden blevet banket ind i alle b\u00f8rn lige fra det \u00f8jeblik, de\nkom til verden og til de faldt p\u00e5 slagmarken. Kombineret med den massive\npropaganda, som nazisterne f\u00f8rte, s\u00e5 gik det s\u00e5 forf\u00e6rdeligt galt med b\u00e5de etik\nog v\u00e6rdier. <\/p>\n\n\n\n
I en debattr\u00e5d fornyligt p\u00e5 FB gruppen \u201dRed Verden\u201d, mente\nen af debatt\u00f8rerne, at videnskabsfolk skulle overtage debatten og alle uden dokumenteret\nnaturvidenskabelig baggrund skulle \u201dtie stille\u201d. Et interessant synspunkt, for\nhvem har ret til at debattere hvordan verden skal reddes? <\/p>\n\n\n\n
Teknologiske og videnskabelige fremskridt er vigtige redskaber\ntil at afhj\u00e6lpe klodens problemer, og der er masser af dygtige engagerede ingeni\u00f8rer\nog naturvidenskabsfolk. Ingen tvivl om det. Men det er mere end naivt at tro,\nat vi andre bare kan l\u00e6ne os tilbage og slappe af. S\u00e5 let g\u00e5r det ikke. <\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r der klones babier i Kina, n\u00e5r der i Sydamerika\noverspr\u00f8jtes k\u00e6mpe omr\u00e5der med pesticider, n\u00e5r skovomr\u00e5der i Amazonas bliver br\u00e6ndt\naf, n\u00e5r ulighed overalt medf\u00f8rer sult, n\u00f8d og hjeml\u00f8shed, n\u00e5r klima\u00e6ndringer\nikke tages alvorligt, n\u00e5r demokratiske regler omg\u00e5s, n\u00e5r \u00f8konomer glemmer at\nforurening medf\u00f8rer tab p\u00e5 naturressourcer, n\u00e5r insekter d\u00f8r i hobetal, n\u00e5r der\nstadig er diktatorer og undertrykkelse, n\u00e5r \u2026. Ja forts\u00e6t selv listen. Der er brug\nfor vores stemmer. Vores \u00e5rv\u00e5genhed. Vores aktive forholden os til problemerne.\n<\/p>\n\n\n\n
For rigtig mange \u00e5r siden bragte Information en kronik med overskriften \u201dSkal tumberne redde verden\u201d\u2026 underforst\u00e5et \u2013 n\u00e5r nu de kloge ikke vil. Det var i den tid, hvor \u00f8kologi og vindm\u00f8ller blev betragtet som komiske d\u00f8gnflue-ideer for hippier. Historien har vist, at b\u00e5de \u00f8kologi og vindm\u00f8ller faktisk havde noget at tilf\u00f8re kloden. S\u00e5 m\u00e5ske har \u201dos tumber\u201d en vigtig opgave med at udvikle nye tanker og ideer, og med at holde “de kloge” fast p\u00e5 m\u00e5let, og med at sikre at etik og v\u00e6rdier ikke bliver glemt. Det er muligt, at \u201dos tumber\u201d ogs\u00e5 indimellem tager fejl og ikke \u201dfatter en meter af materien\u201d, men hvis \u201dos tumber\u201d ikke aktivt deltager, s\u00e5 kan der let overses noget vigtigt. <\/p>\n\n\n\n
Der er derfor brug for hver eneste stemme i debatten og i\nkampen for en bedre verden. Det g\u00e6lder s\u00e5vel en 16 \u00e5rig gymnasieelev ved navn\nGreta Thunberg, en 91 \u00e5rig sprogforsker som Noam Chumsky, en indianerstamme i\nAmazonas og ikke mindst stemmerne fra de overlevende fanger i Auschwitz. <\/p>\n\n\n\n
Det er etikken og v\u00e6rdierne, der skal redde verden \u2013 og ikke\nkun teknologi og videnskab, som blot er redskaberne til at hj\u00e6lpe os. <\/p>\n\n\n\n
Der er ogs\u00e5 brug for din stemme\u2026 <\/p>\n\n\n\n
Godt nyt\u00e5r \u2013 og lad os sammen g\u00f8re verden til et bedre sted !<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Det \u00f8ser ned, og det har \u00f8set ned i lange tider. Et luksusproblem af dimensioner, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 Australien og de forf\u00e6rdelige brande, der har h\u00e6rget i lange tider. Et luksusproblem ogs\u00e5, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 at verden stadig … L\u00e6s resten