Jeg h\u00f8rte, at vinden hviskede dit navn
Det m\u00e5tte v\u00e6re en fejl
Det er for tidligt, t\u00e6nkte jeg
Vi er endnu ikke klar til at lade dig tage af sted
Men mit indre blev fyldt af s\u00e6lsom uro
Dog vinden m\u00e5tte da tage fejl<\/p>\n\n\n\n
Igen forleden h\u00f8rte jeg dit navn
Denne gang mere tydeligt
Og det greb mig om hjertet med sorg
For jeg er endnu ikke klar til at miste
K\u00e6re vind, bad jeg
Fort\u00e6l mig, at jeg har h\u00f8rt fejl<\/p>\n\n\n\n
Men igen hviskede vinden dit navn
\u201dKom med mig\u201d sagde den
Blidt, som om det ikke hastede
Jeg lyttede efter, for at h\u00f8re dit svar
Det kom s\u00e5 stille
\u201djeg er ikke klar\u201d sagde du<\/p>\n\n\n\n
Men skyerne farer hen over himmelen
Hurtigere, stedse hurtigere, hastigt og uden pause
Og vinden bliver st\u00e6rkere
Indtr\u00e6ngende, med st\u00f8rre stemme
\u201dKom med mig\u201d siger den
Som var det blot en almindelig rejse<\/p>\n\n\n\n
Du svarer ikke, stirrer blot ud mod aftenm\u00f8rket
S\u00e5 dybt og vibrerende bl\u00e5t
\u201dJeg er jo ikke klar\u201d t\u00e6nker du
Omkring dig er uro og angst
Bundet sammen med k\u00e6rlighed
i fortvivlede knuder<\/p>\n\n\n\n
M\u00e5nelyset flimrer tr\u00e6ernes silhuetter
Vinden tysner ind i stille tavshed
Lokker dig ud i aftenm\u00f8rket
Hvor flagermusene hvirvler som luftakrobater
Og r\u00e5en fredeligt gr\u00e6sser med sine lam
Mens uglen stryger forbi dig som et k\u00e6rtegn<\/p>\n\n\n\n
Jeg er jo ikke klar
Blot en enkelt aften mere
En sidste aften som denne
Og m\u00e5ske en mere
At holde i h\u00e5nd og se ind i \u00f8jne
Og f\u00f8le sig elsket<\/p>\n\n\n\n
Omkring dig vindens susen – lokkende
\u201dKom med mig \u2013 over tr\u00e6ernes toppe
Gennem engens h\u00f8je efter\u00e5rsgr\u00e6s
Se fuglenes rede fra oven
Sammen vil vi bl\u00e6se r\u00e6ven om \u00f8ret
Mens vi suser af sted\u201d<\/p>\n\n\n\n
Du t\u00f8ver og ser dig omkring
Ser \u00f8jne med afgrundes sorg
For rejsen er din alene
Og hjertet rives itu
Men sindet er tungt og tr\u00e6t
For at tage af sted alene er sv\u00e6rt<\/p>\n\n\n\n
Men vinden lokker og tr\u00e6kker
Fort\u00e6ller om dybbl\u00e5 b\u00f8lger og tangens gyldne rav
\u201dKast din slidte ham\u201d ler den
\u201dVi skal p\u00e5 tur\u201d
Og mens den lokker og ler
S\u00e5 l\u00f8sner du langsomt de allerk\u00e6reste b\u00e5nd
For kroppen er blevet for tr\u00e6t og vinden for st\u00e6rk
Rejsen er pludselig s\u00e5 n\u00e6r
Hvert et minut f\u00f8les s\u00e5 sparsomt
Og hvert et k\u00e6rtegn s\u00e5 inderligt k\u00e6rt
N\u00e5r den sidste styrke skal samles
For at lade vinden bestemme din f\u00e6rd<\/p>\n\n\n\n
Men vid, du min gamle ven
At sk\u00f8nt du m\u00e5 rejse alene
Som stifinder – f\u00f8r vi f\u00f8lger med
S\u00e5 danser du i vore tanker
Med din latter, dit smil og din omsorg
I mindernes evighed<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
Copyright \u00a9 Lilli Wendt, den 29. september 2021<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg h\u00f8rte, at vinden hviskede dit navnDet m\u00e5tte v\u00e6re en fejlDet er for tidligt, t\u00e6nkte jegVi er endnu ikke klar til at lade dig tage af stedMen mit indre blev fyldt af s\u00e6lsom uroDog vinden m\u00e5tte da tage fejl Igen … L\u00e6s resten