\u201dMIK\u201d og \u201dFHT\u201d<\/p>\n
I min families \u00e6ldre generation var den st\u00f8rste skam, der kunne overg\u00e5 familien, hvis der ikke var nok mad til g\u00e6sterne, n\u00e5r man stod som v\u00e6rt. Det skal siges, at der i familien var traditioner for ogs\u00e5 at holde \u00e5bne arrangementer, hvor der ikke n\u00f8dvendigvis var t\u00e6lling p\u00e5 forventet deltagerantal, og det kunne derfor til tider v\u00e6re ganske vanskeligt at beregne det n\u00f8dvendige volumen af l\u00e6kre sager.<\/p>\n
Der eksisterer s\u00e5ledes familieberetninger af s\u00e5danne krisesituationer, og herunder en fort\u00e6lling, hvor selv familiens mest agtv\u00e6rdige tante Vivi, til en st\u00f8rre f\u00f8dselsdag engang med r\u00e6dsel m\u00e5tte opleve, at de ekstra lagkager, som hun havde regnet med stadig stod i k\u00f8kkenet, ja, de var faktisk allerede spist af det f\u00f8rste hold g\u00e6ster, og hun stod nu \u2013 p\u00e5 godt dansk \u2013 med h\u00e5ret i postkassen og potentielt tab af \u00e6re i forhold til g\u00e6stebuddets regler. G\u00e6sterne kom i st\u00f8rre m\u00e6ngder end forudset og gode r\u00e5d var dyre. Tante Vivi var dog en snarr\u00e5dig dame, og \u00e6restab var ikke en del af hendes ordforr\u00e5d, s\u00e5 hun fandt p\u00e5 en l\u00f8sning. Ikke med lagkager, men med noget, der tilsvarende havde en passende spisev\u00e6rdi, som kunne tr\u00e6de i stedet.<\/p>\n
Med udgangspunkt i tante Vivis fortr\u00e6deligheder og andres egne erfaringer, s\u00e5 opstod gradvist den gyldne regel, der tog udgangspunkt i gentagne hurtige rekognosceringer i k\u00f8kkenet fra hele familiens side i l\u00f8bet af festdagen.<\/p>\n
N\u00e5r der var nok, s\u00e5 var budskabet til familiens n\u00e6rmeste medlemmer: \u201dMIK = Mere i K\u00f8kkenet\u201d. P\u00e5 denne m\u00e5de var der signaleret klart, at ogs\u00e5 familien m\u00e5tte f\u00e5 lov at kaste sig over goderne, og dette signal var givet, uden at nogen af g\u00e6sterne p\u00e5 noget tidspunkt anede det fjerneste om eventuelle problemstillinger. Det sidste ville have v\u00e6ret frygteligt pinligt, da man s\u00e5 indirekte villet have p\u00e5virket, hvor meget de k\u00e6re g\u00e6ster kunne tillade sig at spise.<\/p>\n
Hvis der til geng\u00e6ld var lavvande i forsyningerne, og det sk\u00f8nnedes, at der kunne opst\u00e5 mangler, s\u00e5 var beskeden tilsvarende knap, men alligevel utvetydig: \u00a0\u201dFHT = Familien Holder Tilbage\u201d. P\u00e5 denne m\u00e5de var forventningerne klart signaleret, og ve det familiemedlem, som ikke beh\u00f8rigt trak tallerkenen tilbage p\u00e5 standsm\u00e6ssig facon.<\/p>\n
Jeg kom til at t\u00e6nke p\u00e5 denne m\u00e5de at h\u00e5ndtere forsyningskrisen, da jeg i g\u00e5r s\u00e5 pengemagasinet, hvor den uheldige dagpengemodtager kunne im\u00f8dese nogle barske konsekvenser af det skrantende jobmarked og den fremtidige nul-indt\u00e6gt. Det gjorde mig ondt for hende og familien, for der er godt nok ikke \u201dMIK\u201d p\u00e5 arbejdsmarkedet i \u00f8jeblikket. Rent faktisk er der s\u00e5 f\u00e5 krummer, at selv musene d\u00e5rligt kan bliver m\u00e6tte, p\u00e5 trods af deres yderst beskedne og ydmyge tilgang.<\/p>\n
Mange af de jobs, der bliver opsl\u00e5et, bliver jo ogs\u00e5 s\u00f8gt at mennesker i arbejde,\u00a0 og der er ingen \u201dFHT\u201d, der g\u00e6lder i relation til fordeling af goderne. Samtidig er virksomhederne mest interesserede i mennesker, der allerede er i arbejde. Det begr\u00e6nsede antal jobs, der kan ses p\u00e5 Jobindex i \u00f8jeblikket er derfor b\u00e5de attraktive for de, som allerede har taget af lagkagen, og de som sultne m\u00e5 se p\u00e5.<\/p>\n
Misforst\u00e5 mig ikke \u2013 jeg synes det i bund og grund er s\u00e6rdeles fornuftigt, at vi har et arbejdsmarked, hvor mennesker kan flytte rundt mellem jobs og f\u00e5 udfordret deres evner. Det sikrer en god mobilitet og \u00a0en kontinuerlig kompetenceudvikling, b\u00e5de for virksomheder og for medarbejdere.<\/p>\n
Men, det g\u00f8r mig s\u00e5 ondt at se, at vi som Familien Danmark, ikke engang \u00f8nsker at give en s\u00f8lle og skrabet leverpostejsmad \u00a0fra nyt\u00e5r til de, der ikke fik del i lagkagen. At vi som Familien Danmark kan leve med et s\u00e5dant \u00e6restab!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
\u201dMIK\u201d og \u201dFHT\u201d I min families \u00e6ldre generation var den st\u00f8rste skam, der kunne overg\u00e5 familien, hvis der ikke var nok mad til g\u00e6sterne, n\u00e5r man stod som v\u00e6rt. Det skal siges, at der i familien var traditioner for ogs\u00e5 … L\u00e6s resten