Jeg er i g\u00e5r, i dag og i morgen
Jeg er den skygge, der f\u00f8lger mig
ludende, sorgfuldt bebrejdende
og den morgen som toner sig gr\u00e5, trist og regnfuld<\/p>\n\n\n\n
Jeg er den kn\u00e6kkede gren, der h\u00e6nger i de sidste fibre
f\u00f8r stormen med virketrang fl\u00e5r den l\u00f8s
det nedtr\u00e5dte blad, hvor hj\u00f8rnet \u00e6des af slimede orme
de sidste rester af den brune krydderformede r\u00f8rhat<\/p>\n\n\n\n
Jeg er det agern, du holdt op mod\u00a0solen\u00a0i g\u00e5r
hvor dagen gik p\u00e5 h\u00e6ld og vinden pludselig fik fart
de sidste syrlige\u00a0bromb\u00e6r og den skarpe smag af visnende purl\u00f8g
n\u00e5r vinden tager mine grene, s\u00e5 falder de sidste \u00e6bler mod g\u00e5rdspladsens sten<\/p>\n\n\n\n
Nedfald<\/p>\n\n\n\n
og dog, kalder du mig stadig din egen<\/p>\n\n\n\n
Tak.<\/p>\n\n\n\n
Copyright \u00a9 Lilli Wendt<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg er i g\u00e5r, i dag og i morgenJeg er den skygge, der f\u00f8lger migludende, sorgfuldt bebrejdendeog den morgen som toner sig gr\u00e5, trist og regnfuld Jeg er den kn\u00e6kkede gren, der h\u00e6nger i de sidste fibref\u00f8r stormen med virketrang … L\u00e6s resten