{"id":836,"date":"2025-11-24T15:28:07","date_gmt":"2025-11-24T13:28:07","guid":{"rendered":"https:\/\/jordfygning.dk\/?p=836"},"modified":"2025-11-24T15:28:27","modified_gmt":"2025-11-24T13:28:27","slug":"9-folkeretten","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jordfygning.dk\/?p=836","title":{"rendered":"9. Folkeretten"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Mit land, siger du<\/em><br><em>Med hvilken ret<\/em><br><em>Hvem tr\u00e6kker gr\u00e6nserne<\/em><br><em>Hvem bestemmer, hvem der har retten?<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Husker du den gamle b\u00f8rneleg med kridt p\u00e5 asfalten \u2013 \u201djeg melder krig mod\u201d \u2013 hvor det gjaldt om at tilrane sig landomr\u00e5der, og den med st\u00f8rst indtegnede landomr\u00e5de var vinder af legen. Man stod p\u00e5 et ben, lidt usikkert, med kridt i h\u00e5nden og tegnede med kridtet fiktive erobringer af et andet land. En syg ide, men vi legede den alle sammen, alle os unger f\u00f8dt efter 2. verdenskrig.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hvem ejer et land? Hvem har ret til at bestemme over det? Hvor mange \u00e5r skal man have v\u00e6ret bosat i landet? Hvad giver et berettiget krav til et land? Er det nok at en gud i en gammel bog siger at vi har ret til et land? Kan andre lande \u201dgive\u201d et land v\u00e6k p\u00e5 trods af de indbyggere, der allerede bor der? Hvis vi invaderer et andet land, giver det os s\u00e5 ret til at kr\u00e6ve at det land bliver vores?<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den skr\u00f8belige fred efter 2. verdenskrig efterlod mange forkert trukne gr\u00e6nser, ligesom den efterlod et landomr\u00e5de, det nuv\u00e6rende Israel\/Gaza\/Vestbredden i en forf\u00e6rdelig v\u00e6bnet konflikt og med Israels efterf\u00f8lgende voldsomme etniske udrensninger af pal\u00e6stinenserne, de store flygtningelejre og Israels annektering af pal\u00e6stinensiske omr\u00e5der.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Da de store parter ved forhandlingsbordet var f\u00e6rdige med at forhandle, s\u00e5 var store dele af \u00d8steuropa besat af Rusland. Gr\u00e6nserne var derfor kunstige og kun et udtryk for en af stormagterne magtm\u00e6ssig fordeling af landomr\u00e5der, afh\u00e6ngig af hvilken side, de var p\u00e5 under krigen. F\u00f8rst efter 1989 kom der en mere naturlig gr\u00e6nsetr\u00e6kning efter murens fald.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For Danmark var gr\u00e6nsen mod Tyskland i 1920 efter 1. verdenskrig afg\u00f8rende i forhold til at etablere s\u00e5 naturlig en gr\u00e6nse som muligt. Gr\u00e6nsedragningen blev i 1920 gjort fredelig og med demokratisk afs\u00e6t og med udgangspunkt i mindretallets velf\u00e6rd og mindretallets ret til fortsat at tale eget sprog og have eget skolesystem. En god fremtidssikret model, der har vist sig at v\u00e6re funktionsduelig lige siden, og der var efter 2. verdenskrig ingen, der \u00f8nskede at \u00e6ndre p\u00e5 denne gr\u00e6nse.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Man kan s\u00e5ledes med en vis ret h\u00e6vde og med den dansk-tyske gr\u00e6nse som erfaringsgrundlag, at hvis befolkningen i et landomr\u00e5de f\u00f8ler sig som \u201det folk\u201d med en naturlig sprogsammenh\u00f8righed og ditto kultur, og befolkningens \u00f8nsker om gr\u00e6nser respekteres, s\u00e5 vil det p\u00e5 sigt kunne medf\u00f8re fredelige tilstande i verden, s\u00e6rligt hvis evt. mindretals behov til stadighed tilgodeses og respekteres.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kigger man andre steder hen i verden, s\u00e5 ser det meget blakket ud, og det kan til tider synes \u00f8rkesl\u00f8st at diskutere fred og landegr\u00e6nser, og h\u00e5bl\u00f8st at diskutere hvem, der ejer et land. Tall\u00f8se krige og gr\u00e6nsestridigheder gennem tiderne har kr\u00e6vet um\u00e5deligt og ulykkeligt mange menneskeliv, gjort talrige mennesker forarmede og invalide, og kostet enorme summer, der kunne have v\u00e6ret bedre anvendt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Siden Folkeretten blev stadf\u00e6stet i FN efter 2. verdenskrig, s\u00e5 er der beg\u00e5et talrige overtr\u00e6delser og etnisk udrensning af befolkningsgrupper, og FN har ikke haft gennemslagskraften til at stoppe eller forhindre dem.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Folkeretten d\u00e6kker if\u00f8lge opslag p\u00e5 Udenrigsministeriet bl.a. f\u00f8lgende og har sin basis i den fred, som blev indg\u00e5et efter 2. verdenskrig:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>\u201dFolkerettens grundl\u00e6ggende krav til staternes indbyrdes optr\u00e6den udtrykkes i begreberne territorialh\u00f8jhed og suver\u00e6nitet. Det betyder, at stater kun er kompetente til at udfolde deres magtapparat, dvs. den lovgivende, d\u00f8mmende og is\u00e6r ud\u00f8vende magt i form af politi og milit\u00e6r, inden for deres eget territorium.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">FN er som udgangspunkt st\u00e6kket p\u00e5 grund af Sikkerhedsr\u00e5dets sammens\u00e6tning af faste deltagere, som gang p\u00e5 gang nedl\u00e6gger veto. Det kan med rette diskuteres om Sikkerhedsr\u00e5dets sammens\u00e6tning er hensigtsm\u00e6ssig. Da FN ikke har eget milit\u00e6rapparat, s\u00e5 er FN ogs\u00e5 her st\u00e6kket og uden reel varig indflydelse p\u00e5 de konflikter og krige, der foreg\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den International Domstol i Haag er under voldsomt angreb af bl.a. USA, Israel og Rusland, og det er uvist om den f\u00e5r mulighed for at spille nogen afg\u00f8rende rolle, og i hvert fald ikke f\u00f8r engang i fremtiden.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">P\u00e5 mange m\u00e5der ser fremtiden trist og usikker ud. Der er krige og folkedrab rigtig mange steder, og ulmende b\u00e5l, der stadig br\u00e6nder i flere dele af vores verden. Situationen i Gaza og p\u00e5 Vestbredden efter Hamas forf\u00e6rdelige 7. oktober angreb og gidseltagning er voldsomt \u00f8del\u00e6ggende, og med Israels annekteringer, krig mod civilbefolkning og etniske udrensninger er situationen blevet fuldst\u00e6ndig uacceptabel og har l\u00e6nge overskredet ethvert berettiget \u201dselvforsvar\u201d. Den nyligt indg\u00e5ede v\u00e5benhvile er stadig usikker og uafklaret. P\u00e5 samme m\u00e5de er Ruslands langvarige aggression og krigshandlinger overfor Ukraine b\u00e5de ekstrem, imperialistisk og farlig for den samlede europ\u00e6iske sikkerhedssituation, og Rusland er tilsyneladende ikke interesseret i fred, s\u00e5 l\u00e6nge Rusland forventer at kunne erobre mere land. S\u00e5vel Israel som Rusland n\u00e6gter at f\u00f8lge Folkeretten.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ulighed og \u00f8konomisk afmagt er roden til fascisme og diktatur \u2013 dette er noget EU til stadighed skal huske som en mental arv fra 2. verdenskrig.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Fjendebilleder og imperiedr\u00f8mme er s\u00e5 roden til krig og ufred \u2013 desv\u00e6rre godt st\u00f8ttet b\u00e5de af religi\u00f8s ekstremisme og drevet af gr\u00e5dighed efter gratis ressourcer og af enkeltpersoners narcissistiske vanvid.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Game of Thrones TV-serien efter forfatteren George R.R Martins b\u00f8ger beskriver kampen om kontinentet \u201dWesteros\u201d med s\u00e5vel fokus p\u00e5 de herskende klasser som p\u00e5 hvordan \u201dthe little people\u201d bliver kastebolde i deres magtkampe. P\u00e5 mange m\u00e5der minder denne fantasyserie i uhyggelig grad om det 21. \u00e5rhundredes nuv\u00e6rende magtkampe, hvor vores tidligere, efter den 2. verdenskrigs indg\u00e5ede internationale ordens- og spilleregler er sat under voldsomt pres.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Lyspunkterne er dog, at EU samler sig og g\u00f8r sig st\u00e6rkere \u2013 prim\u00e6rt for at undg\u00e5 krig. Samtidig har EU landene en mental bagage fra 2. verdenskrig, der g\u00f8r, at EU som institution som udgangspunkt b\u00f8r v\u00e6re bedre rustet til at genkende de m\u00f8nstre, der kan f\u00f8re til diktatur og fascisme. M\u00e5ske vil EU ogs\u00e5 p\u00e5 sigt kunne h\u00e5ndtere udenrigspolitiske konflikter p\u00e5 en mere neutral m\u00e5de, n\u00e5r EU fremtidigt bliver mindre afh\u00e6ngig af USA&#8217;s NATO-medlemskab.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Vores h\u00e5b kan v\u00e6re at EU vil kunne vise en vej frem, vel at m\u00e6rke, hvis vi som borgere i EU til stadighed vil v\u00e6re opm\u00e6rksomme og agtp\u00e5givende overfor vores egne interne fascistiske tendenser.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Der er desv\u00e6rre politiske str\u00f8mninger i EU, som er anti-demokratiske, og nogle endda rent fascistiske. Disse str\u00f8mninger f\u00f8des l\u00f8bende af ulighed og vanskelige leveforhold for nogle befolkningsgrupper, og det er vigtigt, at EU form\u00e5r at forbedre levevilk\u00e5r for disse grupper. Det er ogs\u00e5 vigtigt at EU kridter banen op i forhold til at sl\u00e5 h\u00e5rdt ned p\u00e5 forenklede fjendebilleder, og EU b\u00f8r ogs\u00e5 holde skarpt \u00f8je med de tendenser, der kan resultere i \u00f8del\u00e6ggelse af vores demokratiske spilleregler.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Mit land, siger duMed hvilken retHvem tr\u00e6kker gr\u00e6nserneHvem bestemmer, hvem der har retten? Husker du den gamle b\u00f8rneleg med kridt p\u00e5 asfalten \u2013 \u201djeg melder krig mod\u201d \u2013 hvor det gjaldt om at tilrane sig landomr\u00e5der, og den med st\u00f8rst &hellip; <a href=\"https:\/\/jordfygning.dk\/?p=836\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"class_list":["post-836","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-haab"],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/836","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=836"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/836\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":837,"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/836\/revisions\/837"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=836"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=836"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=836"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}