{"id":866,"date":"2025-12-13T09:11:28","date_gmt":"2025-12-13T07:11:28","guid":{"rendered":"https:\/\/jordfygning.dk\/?p=866"},"modified":"2025-12-13T09:11:45","modified_gmt":"2025-12-13T07:11:45","slug":"22-haabefulde-nyheder","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jordfygning.dk\/?p=866","title":{"rendered":"22. H\u00e5befulde nyheder"},"content":{"rendered":"\n

De bor i jorden, de sm\u00e5<\/em>
Sp\u00f8jse ser de ud<\/em>
Krible krable, her og der<\/em>
Bittesm\u00e5 og s\u00e5 lidt st\u00f8rre<\/em>
Findes kun, hvor jorden ikke er en \u00f8rken<\/em><\/p>\n\n\n\n

Forleden h\u00f8rte jeg i radioavisen, at det var vedtaget at et st\u00f8rre antal PFAS pesticider ville blive forbudt at anvende fra 2027. Kartoffelavlerne, der bruger mange af denne slags pesticider er nu bekymrede for om hvordan de skal kunne dyrke kartofler til den \u00e5rlige produktion af stivelse, der lige nu bliver anvendt i mange industrielt producerede f\u00f8devarer.<\/p>\n\n\n\n

PFAS kemikalier er dokumenteret farlige for menneskers helbred og kan medf\u00f8re s\u00e5vel cancer, Alzheimers, Parkinsons, hjertekarsygdomme, autoimmune sygdomme som fedme. At PFAS direkte kan medf\u00f8re fedme er desv\u00e6rre ikke s\u00e6rlig kendt i offentligheden endnu, men det er p\u00e5vist i mange forskningsstudier, bl.a. fra Syddansk Universitet. PFAS kan s\u00e5ledes ses som et v\u00e6sentligt element i den omsiggribende fedmeepidemi. Interessant er det, at EU har haft det i kikkerten i rigtig mange \u00e5r som et \u201dobesogen\u201d, og ligeledes at WHO forventer at halvdelen af verdens befolkning er overv\u00e6gtige, n\u00e5r vi n\u00e5r 2050. <\/p>\n\n\n\n

Jeg m\u00e5 derfor erkende, at jeg synes at kartoffelavlerne m\u00e5 finde andre l\u00f8sninger end PFAS kemikalier til at producere kartofler til stivelsesform\u00e5l. Almindelige kartofler til forbrugerne kan produceres \u00f8kologisk, og er blevet det i mange \u00e5r af \u00f8kologiske avlere. Det er mit h\u00e5b, da jeg selv lige som rigtig mange andre er glad for at spise kartofler, at der kan findes nogle gode l\u00f8sninger p\u00e5 problemstillingen. En mulig styrkelse af kartoffelplanternes immunforsvar overfor kartoffelskimmel kunne v\u00e6re en del af l\u00f8sningen, og is\u00e6r br\u00e6nden\u00e6ldevand har en styrkende effekt overfor andre planters immunforsvar, og det kunne v\u00e6re let at anvende via udspr\u00f8jtning i l\u00f8bet af for\u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n

Man kan tale om \u201ddisruption\u201d for kartoffelavlerne, men om en stor forbedring for vores milj\u00f8 og drikkevand, og dermed ogs\u00e5 en stor forbedring for h\u00e5bet om sundhed for kommende generationer.<\/p>\n\n\n\n

Vi slipper desv\u00e6rre ikke helt for PFAS i grundvandet, for PFAS har v\u00e6ret tilladt i s\u00e5 mange \u00e5r, at der er et eftersl\u00e6b af kemikalierne, der stadig n\u00e5r grundvandet.<\/p>\n\n\n\n

Jordens \u201dmikrobiata\u201d er vigtig for planternes evne til at vokse og for at udvikle deres n\u00e6ringsindhold. Det er dokumenteret at vores f\u00f8devarer i n\u00e6ringsindhold er forringet v\u00e6sentligt siden 1950\u2019erne, delvist p\u00e5 grund af sortsvalg af planter, men ogs\u00e5 p\u00e5 grund af jordens forringede frugtbarhed. Den forringede frugtbarhed skyldes overforbrug af kemikalier og overg\u00f8dskning med uorganisk g\u00f8dning, der har sl\u00e5et de gode mikroorganismer ihjel. Hertil kommer mange \u00e5rs pl\u00f8jning, der har eroderet muldjordlaget og \u00f8delagt betingelserne for at mikroorganismerne kunne trives. Man taler nu om en global krise i produktionsjordens frugtbarhed, der vil kunne medf\u00f8re f\u00f8devaremangel overalt p\u00e5 kloden, herunder ogs\u00e5 i EU.<\/p>\n\n\n\n

Det er meget positivt at man nu fra regeringens side vil unders\u00f8ge jordens faktiske beskaffenhed via skoleb\u00f8rns indsamling af jordpr\u00f8ver i Danmark til analyser, det vil v\u00e6re et godt udgangspunkt for senere indsatser.<\/p>\n\n\n\n

Klimaforandringerne er s\u00e5 ogs\u00e5 medskyldige i \u00f8rkendannelse og erosion, og det er overordentlig vigtigt at dette tages alvorligt, hvis vi skal kunne br\u00f8df\u00f8de mennesker og undg\u00e5 voldsomme migrationsb\u00f8lger for\u00e5rsaget af hungersn\u00f8d. Det er de f\u00e6rreste mennesker, der \u00f8nsker at bryde deres liv op og migrere mod en usikker fremtid i en anden kultur, hvor de ikke bydes velkommen og hvor kampen for overlevelse ikke er lettere.<\/p>\n\n\n\n

Der er h\u00e5b, for gode resultater med \u00f8kologisk regenerativt landbrug med stramt styret afgr\u00e6sning ved dyrehold p\u00e5 friland (k\u00f8er, grise, f\u00e5r, geder, h\u00f8ns, kaniner) til g\u00f8dning, kombineret med d\u00e6kafgr\u00f8der, fler\u00e5rige kornsorter og udeladelse af pl\u00f8jning. Det vil kunne vende udviklingen i jordens frugtbarhed. Hvis det samtidig kombineres med plantning af hegn med tr\u00e6er og buske med mellemrum, s\u00e5 vil det v\u00e6re muligt at f\u00e5 biodiversiteten til at stige, og at fugle, bier og andre nyttige insekter vil finde levesteder, s\u00e5 de kan hj\u00e6lpe os med at holde skadedyr i skak. Lige nu unders\u00f8ges det om hvepse via fokuseret indsats og kreativ placering af lokkemad kan bruges som nyttedyr til at spise skadedyrslarver fx p\u00e5 k\u00e5l, s\u00e5 man kan undg\u00e5 at anvende kemikalier.<\/p>\n\n\n\n

Anvendelse af \u00f8kologiske permakulturprincipper, permakulturdesign og skovlandbrug vil ligeledes kunne sikre sunde f\u00f8devarer samtidig med at det vil stoppe jorderosion, forhindre oversv\u00f8mmelser, og give et boost til biodiversiteten, herunder vores best\u00f8vende insekter.<\/p>\n\n\n\n

Den amerikanske landmand, Gabe Brown, fort\u00e6ller i en TED talk om hvordan netop disse nye former for dyrkning har givet hans landbrug en frugtbar jord, overskud p\u00e5 bundlinjen, og i till\u00e6g en god beskyttelse mod de klima\u00e6ndringer, der i stor stil rammer hans naboer.<\/p>\n\n\n\n

Den britisk australske permakulturdesigner, Geoff Lawton, har gennem sin undervisning af tusindvis af elever og gennem sine talrige projekter, bl.a. \u201dGreening the Desert\u201d i Jordans allert\u00f8rreste og varmeste \u00f8rken, vist hvordan vi kan f\u00e5 \u00f8rkenen til at blomstre og jorden til at blive frugtbar igen.<\/p>\n\n\n\n

Den kinesisk-amerikanske journalist og \u00f8kolog, John D. Liu, har gennem sine mange dokumentarprogrammer for bl.a. Verdensbanken vist hvordan store positive \u00e6ndringer kan ske via en m\u00e5lrettet indsats og samarbejde mellem politikere, borgere og eksperter. Se fx dokumentaren om \u201dThe Loess Plateau\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Det giver h\u00e5b at der nu er dokumenterede produktionstyper, der kan sikre gode sunde f\u00f8devarer og et godt vand- og jordmilj\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 nu mangler vi bare fornuftige l\u00f8sninger til finansiering af oml\u00e6gninger globalt, og forst\u00e5else for at oml\u00e6gninger ogs\u00e5 kan vise sig at v\u00e6re fejlslagne da vi taler om nye produktionsmetoder.<\/p>\n\n\n\n

Umiddelbart foresl\u00e5r jeg for Danmark indf\u00f8relse af forskellige typer lavrentel\u00e5n med lang l\u00f8betid og statsgaranti som et tilbud til landm\u00e6ndene, s\u00e5 de kan starte en oml\u00e6gning af deres konventionelle landbrug i fornuftig hastighed og uden frygt for \u00f8konomisk ruin. Samtidig vil det v\u00e6re n\u00f8dvendigt at kigge p\u00e5 hvilken betydning de nuv\u00e6rende bureaukratiske processer har i form af arbejdsbyrde og vurdere, hvilke processer, der faktisk er n\u00f8dvendige og hensigtsm\u00e6ssige.<\/p>\n\n\n\n

Sundhedsm\u00e6ssigt er det efterh\u00e5nden dokumenteret at vi skal spise mange flere gr\u00f8ntsager, frugt, b\u00e6lgfrugter, quinoa og lign. Dette kan medf\u00f8re en n\u00f8dvendig ny tilgang af arbejdskraft til landbruget, s\u00e5 her b\u00f8r der ogs\u00e5 ses p\u00e5 incitamenter til at ans\u00e6tte flere mennesker til evt. nye dyrkningsmetoder. Oml\u00e6gning af landbrug kan m\u00e5ske samtidig have en gavnlig indflydelse p\u00e5 land-by problematikken og v\u00e6re med til at vende affolkningen af landsbyer.<\/p>\n\n\n\n

Det er i \u00f8vrigt veldokumenteret at \u00f8kologisk regenerativt landbrug og permakulturdyrkning sagtens kan br\u00f8df\u00f8de verdens befolkning, hvis vi alle sammen blot sk\u00e6rer en lille smule ned p\u00e5 vores k\u00f8dforbrug. Danmark har altid haft gavn af vores f\u00f8devareproduktion, og personligt er jeg meget taknemmelig for at landbruget har sikret mad p\u00e5 bordet til mig og min familie gennem hele mit lange liv. Landbruget sikrede ogs\u00e5 den danske befolkning mad p\u00e5 bordet gennem den 2. verdenskrig, hvor flere andre landes befolkninger m\u00e5tte g\u00e5 sultne i seng. Lad os sammen hj\u00e6lpe landm\u00e6ndene ind i den nye tid, hvor vi i f\u00e6llesskab sikrer sunde f\u00f8devarer til kommende generationer uden giftige kemikalier og \u00f8del\u00e6ggende pl\u00f8jning.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

De bor i jorden, de sm\u00e5Sp\u00f8jse ser de udKrible krable, her og derBittesm\u00e5 og s\u00e5 lidt st\u00f8rreFindes kun, hvor jorden ikke er en \u00f8rken Forleden h\u00f8rte jeg i radioavisen, at det var vedtaget at et st\u00f8rre antal PFAS pesticider ville … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"class_list":["post-866","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-haab"],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/866","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=866"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/866\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":867,"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/866\/revisions\/867"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=866"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=866"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=866"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}