{"id":886,"date":"2025-12-13T09:33:46","date_gmt":"2025-12-13T07:33:46","guid":{"rendered":"https:\/\/jordfygning.dk\/?p=886"},"modified":"2025-12-13T09:34:02","modified_gmt":"2025-12-13T07:34:02","slug":"32-at-komme-videre","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jordfygning.dk\/?p=886","title":{"rendered":"32. At komme videre"},"content":{"rendered":"\n

Hvis du vil r\u00e6kke mig din h\u00e5nd<\/em>
Og uden ord og krav lytte til mig<\/em>
S\u00e5 kan jeg komme videre<\/em>
Hvis du viser at jeg er v\u00e6rdig til dit \u00f8re og din tid<\/em><\/p>\n\n\n\n

L\u00e5n en skulder til et menneske i n\u00f8d eller krise. Ofte er det at lytte det allervigtigste. Det at blive h\u00f8rt af et andet menneske, der ikke er forudindtaget eller lige afbryder, n\u00e5r det er allermest sv\u00e6rt at formulere, hvad der er galt. Blot det, at f\u00e5 lov at fort\u00e6lle sin historie f\u00f8les som anerkendelse, som v\u00e6rdighed.<\/p>\n\n\n\n

Mennesker er fantastiske \u2013 vi kan bygge hinanden op, og vi kan bryde hinanden ned. Vi t\u00e6nker bare ikke over det til dagligt.<\/p>\n\n\n\n

Vi glemmer at tale p\u00e6nt til hinanden, vi glemmer at vise \u00f8mhed, vi glemmer at vise omsorg. Vi opf\u00f8rer os mod hinanden som vandet, der gradvist nedbryder stenen og huler den ud. N\u00e5r s\u00e5 stenen er nedbrudt og smuldret, ser vi forvirrede ud og forst\u00e5r ikke hvorfor det er sket.<\/p>\n\n\n\n

Dalai Lama siger at hvis du ikke kan g\u00f8re noget godt, s\u00e5 pr\u00f8v s\u00e5 vidt muligt at undg\u00e5 at g\u00f8re ondt. En sv\u00e6r regel, men god at have i baghovedet, n\u00e5r b\u00f8lgerne g\u00e5r h\u00f8jt i ulvetimen og alle er tr\u00e6tte, eller n\u00e5r du overvejer om du lige skal presse den forank\u00f8rende bil og k\u00f8re t\u00e6t p\u00e5 med blink og grimme tilr\u00e5b om at han\/hun er en idiot.<\/p>\n\n\n\n

Det allersv\u00e6reste i livet er nok at v\u00e6re venlig. At huske det. At anerkende det andet menneske foran ens egen n\u00e6se, som \u201dsin n\u00e6ste\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Jeg holder s\u00e5 meget af historien om den barmhjertige samaritaner. For hvem er min n\u00e6ste, og husker jeg dette, n\u00e5r jeg bev\u00e6ger mig i verden? Fort\u00e6llingen om den barmhjertige samaritaner g\u00f8r mig ydmyg, n\u00e5r jeg lige er ved at blive lidt for smart og lidt for hurtig til at glemme mine pejlem\u00e6rker i livet.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan kommer vi videre som samfund, hvis vi har v\u00e6ret i krise?<\/p>\n\n\n\n

I tiden efter 2. verdenskrig l\u00e5 det meste af Europa i ruiner, og der var brug for alle talenter til at bygge op igen. Der var ikke tid til at vente p\u00e5 veluddannede projektledere. Det interessante var s\u00e5, at projektledelse faktisk l\u00e5 dybt i masser af mennesker, der uden at t\u00f8ve kastede sig over opgaverne og gik i gang. N\u00f8dvendigheden gjorde folk innovative og kreative. Der var simpelthen ikke andre muligheder, hvis folk skulle have tag over hovedet hurtigt, og hvis samfundet skulle fungere.<\/p>\n\n\n\n

Jeg husker min mors beretning om dengang den Franske Skole blev bombet, hvor hun s\u00e5 hvordan helt almindelige mennesker sprang til, styrede trafikken, hjalp med at lede i ruinerne, tr\u00f8stede de overlevende og sikrede ambulancer og redningsfolk kunne komme til.<\/p>\n\n\n\n

Vi kan godt, n\u00e5r vi skal, og vi kan meget mere, end vi tror.<\/p>\n\n\n\n

Det giver mig h\u00e5b, n\u00e5r jeg husker s\u00e5danne fort\u00e6llinger. Hvor fortvivlende end situationen er, s\u00e5 er der mennesker, der uden at t\u00f8ve g\u00e5r i gang med at udbedre den, hj\u00e6lpe og lindre.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 h\u00e5bet ligger ogs\u00e5 gemt i fortvivlelse og afmagt. N\u00e5r vi giver h\u00e5bet til hinanden, s\u00e5 bryder glimt af sol igennem, og varmer den kolde jord.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvis du vil r\u00e6kke mig din h\u00e5ndOg uden ord og krav lytte til migS\u00e5 kan jeg komme videreHvis du viser at jeg er v\u00e6rdig til dit \u00f8re og din tid L\u00e5n en skulder til et menneske i n\u00f8d eller krise. … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"class_list":["post-886","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-haab"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/886","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=886"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/886\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":887,"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/886\/revisions\/887"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=886"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=886"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jordfygning.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=886"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}