Hu hej, hvor det går!

Det kører derudad med forrygende fart og toget standser kun på de største stationer, og køreplanen er ikke længere tilgængelig, så det er bare om at holde sig klar, når man vil være passager, og i kurverne slingrer det så voldsomt, at togføreren og konduktørerne bliver helt tummelumske.

De sidste år har vores politikere gjort en dyd ud af at sætte fart på vores reformtogdrift. Der skulle ikke herske tvivl for nogen, om at nu blev der sat ændringer i gang, og den store køreplan lå klar allerede få dage efter den store overtagelse af togdriften i 2011.

Der var store forventninger til reformtoget. Forventninger om at der nu ville blive lagt nye skinner og bygget nye stationer, så alle i de små samfund kunne komme med på vognen. Forventninger om at de, som så groft havde afsporet den hidtidige togdrift ville få en berettiget ørefigen med tilhørende overvågning, således at det kunne sikres, at afsporinger fremover ville høre fortiden til, og der var store forventninger om velgennemtænkte fine nye køreplaner, som ville kunne bringe alle passagerer sikkert frem i god tid og i god behold.

Var det vejrliget, der spillede ind? Kom der is på skinnerne undervejs? Eller blev skinnerne gloende i de varme sommerkurver? Eller var der bare tale om, at togføreren og konduktørerne blev så fartgale, at de glemte passagererne?

Findes der bakspejl eller sidespejl i et reformtog? Spejle, der kan vise de kurver, hvor passagerne faldt af? Spejle, der kan vise, hvor køreplanen mistede sin betydning og senere blev afskrevet som unødvendig for passagerne.

Hu hej, hvor det går! Fart over feltet!

I den første kurve sidste år faldt der mere end 30.000 passagerer af. Ingen ved rigtigt hvordan og hvorhen, og interessen for at tilbyde dem en plads på toget er mere end begrænset. Mange af dem havde faktisk købt udvidet garanti abonnementskort i rigtig mange år, men gyldighedsperioden blev halveret med kort varsel, og så røg de af. Andre af yngre årgang havde glædet sig til at veksle studiekortet med et rigtigt abonnementskort, men fik at vide, at der nu ikke var nogen destination, de kunne tage til.

Forslåede, chokerede og udmattede ligger de affaldne stadig og gisper i kurven, mens de kæmper for at udfylde skemaer og overholde regler.

Togfører og konduktører diskuterer stadig ansvarsplaceringen for at de stadig ligger der og er nu nået frem til, at det dels skyldes den tidligere togledelse, og dels at passagerne må have været dårlige til at holde sig fast.

Den nuværende togledelse forventer, at der årligt vil ryge i tusindvis flere af toget og begrunder det med, at passagerne stadig ikke ved, hvordan de skal holde sig fast undervejs.

I den forbindelse er der blevet etableret enkelte nødforanstaltninger, hvor man anbringer de affaldne i midertidige ståpladser i særlige kreaturvogne, så de kan mærke, at de ikke er rigtigt velkomne.

Reelle destinationer til de affaldne er der desværre ikke mange af, og der er ikke planer om at etablere ekstrabusser, så de affaldne kunne få normal transport.

I den næste kurve blev det besluttet at afskaffe køreplanen, så det nu fremover var op til passagerne selv at gætte sig til, hvordan toget fremover skulle køre. På den måde blev det lettere for togføreren og konduktørerne undervejs at omjustere køreplanen, så de løbende kunne sætte fuld fart på de steder, de ønskede det, uden at nogen kunne brokke sig over køreplanen. Ideen kom sandsynligvis fra nærlæsning af bøger om basis strategier i god krigsførelse i fjendtlige omgivelser.

I den tredje kurve blev udflugtsvognen med skoleklassen og læreren frakoblet det ordinære tog, og  vognen blev herefter koblet til et hurtigtgående godstog med råvarer og produktionsenheder til brug for de større erhvervsvirksomheder. Skoleklassen og læreren er stadig i chok, og planerne for hvor de er på vej hen er endnu ikke fastlagte. Onde tunger vil vide at påstå, at inspirationen til dette skift kom fra Nordkorea.

I den fjerde kurve blev hospitalsvognen afkoblet, og alle de syge blev kørt ud på et sidespor, hvorfra regelmæssig togdrift er et sjældent syn og opvarmning af kupeerne er sparet væk. Helt glemt er de dog ikke, for de lokale småtogsførere har nu lagt en plan sammen med de lokale pillepushere om at inddrage de syges medicin, for noget må der jo gøres, for at de kan blive raske…. Om ikke andet, så vil det reducere medicinomkostningerne på sundhedskontoen, og hvis de syge dør, så vil det resultere i reducerede udbetalinger på længere sigt.

Og sådan fortsatte reformtoget –  i store og små kurver undervejs. Med hastig fart og uden bakspejl og sidespejl. Altid var togfører og konduktører klar til at møde pressen med smil og godt humør, og med friske bemærkninger og hurtige skud fra hoften. Talte pressen om, at Robert støjede lidt på gangen, ja så blev han sat til at samle hundelorte op, og hvis pressen antydede at Carina havde købt for pæne vinterstøvler til ungerne, ja så blev hun og ungerne med det samme sat ned på gulvet i bagagevognen, så de kunne få en bedre forståelse af , hvor de hørte til.

I en af de sidste kurver blev energiforsyningen sat til salg, og en udenlandsk pengestærk opkøber med en kontroversiel fortid blev udvalgt til at overtage denne for landet så essentielle forsyningsvirksomhed.  Den lokale pengestærke pensionskasse forsøgte forgæves ved overbud at bibeholde kontrollen for energiforsyningen i landet, og et eller andet sted må det være sluppet ud til passagerne, at der kan være risiko for glatis på skinnerne i den kurve, vi går ind i. Således er der nu lidt bekymret murren og mumlen i kupeerne.

Ved en generel omlægning blev en del af vognene fra 2. klasse ombygget fra standardklasse til en ny og smart 1. klasse med de blødeste sæder og den fineste service, som togledelsen kunne præstere. Der er stor tilfredshed med de nye forhold her, og togledelsen får megen ros.

Fra togledelsen barsles der nu med store planer om at forbinde de store byer i overlydsfart, så der kan kommes hurtigt frem, og imens reduceres busdriften og lokaltogene i landområderne, for pengene skal jo komme et eller andet sted fra. Så må de vente på landet til det bliver deres tur engang. De skulle jo også hellere være glade for ikke at døje med metro-tinnitus, som de gør i København. Samtidig er det besluttet at bibeholde den store broafgift mellem Sjælland og Fyn, så man kan sikre, at der stadig er penge nok i kassen til den lokale infrastruktur i storbyerne. Det er jo herligt at have en malkeko.

Hu hej hvor det går og toget kører stadig!

Passagerne på 2. klasse er blevet tavse. Forskræmt sidder de og rykker sammen i de tilbageblevne vogne, mens de klamrer sig til bedstemorhåndtag og sæder. Endnu er der lunt og sikkert, men angsten og trætheden bobler i dem. Angsten for at falde af. Trætheden ved mere ekstra arbejde på virksomheden, når der reduceres, lukkes og skilles fra.

Fra tidlig morgen til sen aften pendler de trætte passagerer på togbåndet frem og tilbage til jobbet, mens de nervøst og bekymret piller ved den uundværlige mobiltelefon for at sikre, at ægtefællen kan hente ungerne fra daginstitutionen.

I daginstitutionen bider den sidste pædagog tænderne sammen i forsøg på at holde sig, indtil forældrene kommer, for hun vil ikke gå på toilettet, når hun er alene med ungerne. På hospitalerne løber personalet så stærkt, at de glemmer, hvad de skal nå og går ned med stress og angstanfald. På plejehjem ligger de gamle med dyngvåde bleer, for hænderne, der skulle skifte dem, ja de sidder på nogle af de affaldne, som der ikke længere skønnes at være brug for.

Udenfor hyler vinden, så de, der faldt af, de affaldne, gennemisnes og forkøles. Når toget passerer dem med høj fart i kurven, strækker de deres arme bønfaldende mod toget, uden at blive set af togledelsen. Forhutlede og med bøjede rygge går de til bankerne og beder forgæves om at få adgang til anstændige normale renter, så de kan blive i deres bolig, mens de med rædsel i øjnene ser fogeden luske rundt i nabolaget. For sælge kan de jo ikke.

Fra vinduet ser passagerne ud mod de uheldige, og peger fingre ad dem, mens de rykker sammen i fælles enighed om, at de derude  – de affaldne, må være dårlige mennesker, siden de er faldet af toget, for anden årsag kan der vel ikke være…?

Hu hej hvor det går! Hu hej hvor det går….!