Det nye år er startet blæsende og gråt, med en strid østenvind, der får det til at knage i huset. Det er 2016 nu, og vi kom hjem i går sent efter en dejlig nytårsfejring hos familien, så brændeovnen har endnu ikke været i gang, og det er køligt her til morgen. I går på nytårsmorgen, mens vi lidt trætte og  smågabende hyggede omkring morgenbordet med hjemmebagte boller i nytårets glade og farverige landskab af konfetti og guirlander, kom vi, som så mange andre på denne dag, til at snakke nytårsfortsætter.

Der er masser af gode nytårsfortsætter, jeg bør fokusere på, så jeg lagde hurtigt ud med at leve sundere og gå nogle flere ture i skoven. Erfaringen har vist mig, at tidligere nytårsfortsætter under kategorien maratonløb og meget hurtig afvikling af mavedeller meget let druknede og blev henlagt på hittegodskonteret efter få uger, hvor de støvede til på hylderne med årsmærkat og ikke-afhentet skilt. Så jeg er blevet klogere, mere realistisk, mere ydmyg. Jeg kender mine årsgamle og flove tillidsbrud, som i omfang ikke står tilbage for diverse politikere på Christiansborg under hård nærkamp i hundeslagsmålet hos Clemens. Man må være forsigtig, og jeg skal ikke endnu engang tages i at lave løftebrud. Gudskelov er jeg begunstiget med en familie, som ikke tidlig og silde hiver mig det i næsen, hvilket jeg er taknemmelig for.

Taknemmelighed er en sjov ting. Noget jeg ofte glemmer. Jeg tager livet for givet, det at jeg kan gå hver dag i møde med fortrøstning, tryghed og håb. At der også i morgen vil være en ny dag, hvor jeg kan glædes og forundres, begejstres og elske. En ny dag, der også kan indeholde udfordringer og trælse oplevelser, men hvor man kommer igennem og træt kan lægge hovedet på puden og håbe på en bedre dag i morgen.

Måske er det ”det”, som jeg faktisk bør vælge som nytårsfortsæt – at være mere taknemmelig, at huske de gamle råd om hver aften at skrive 3 ting ned, som jeg har været taknemmelig over i løbet af den dag, der er gået. Hver aften at skrive min personlige livs-skibs-log med nogle få ord, mens jeg mentalt aftørrer den gamle sodede petroleumslampe, der hænger og gynger i styrmandsrummet med det blankslidte trægulv og de smukt pudsede navigationsredskaber.

Når jeg læser nyhederne og ser hvordan verden er omkring mig, så giver det perspektiv. I mit lille  hjørne kan der være problemer, sygdom og død, men der er fred, der er skønhed, og der er håb. Jeg har ikke nødigt at flygte, jeg har set ikke min verden falde i grus, og min familie og mine venner er trygge.

Jeg har meget at være taknemmelig for.

Mens jeg kigger ud i den grå forblæste landskab, beder jeg en stille bøn om at verden må blive et bedre sted, så alle kan være trygge, så alle kan få håb, så alle kan få et godt liv.

Så lad snart foråret komme med en blid og venlig vind, med lys og med håb og med forståelse mellem alle os her på kloden. Lad det regne, hvor der mangler regn, lad våbnene ruste, og lad alle, der mangler føde, varme og ly, få tryghed og stillet deres sult.

”Klokken er 10.23, vinden fra øst, bølgerne omkring har været høje men er nu for aftagende, fragten er surret, besætningen er på plads, kursen er sat, og alt mår vel.”

Tak for året der gik.

Godt nytår derude, og må I alle have en god rejse gennem 2016.