Blade lyser under isen Frosne roser ved min dør Støvet hvidt på træer og buske Isnet skrøbelig og skør Tyst du ligger efter livet Værdig, stille, kølig, klar Til den sidste lange rejse Sluttet fred med alt du har Der har været store storme Angst og voldsomhed og nød Modet har du måttet finde Trodset frygt for slag og død I dit hjerte bar du håbet Om en verden uden krig Om at kamp ej var forgæves At vor verden ku’ blive fri Fri for ondskab, vold og død Ingen våben, ingen nød At engang det ville ske Verden dette måtte se Og jeg tænker på en verden Fuld af blomster, fuld af liv Og med smukke sommerfugle Blå som himlen, intet kiv Og jeg håber og jeg beder Om at den engang bliver til Mens jeg ser dig ligge stille Drejer verden i sit spil Kære Far, jeg tænker på dig Mens din sjæl nu er på træk Mod Pompejis sommerfugle Vinden bær dig, hurtigt stræk Og mit hjerte bliver så stille Knuget sammen, frosset sprød Mens jeg leder efter modet Det du gavmildt gav og lød Blade lyser under isen Frosne roser ved min dør Støvet hvidt på træer og buske Isnet skrøbelig og skør Til minde om min far, Carsten Dahl, som sov stille ind, mandag den 7. november 2016
Copyright © Lilli Wendt 12. november 2016