Så fik jeg lige skrevet en lille sang til manden i mit liv, og så har han med stor tålmodighed igen med kærlig omsorg sat musik og fundet vokal til at synge den via AI. Håber I kan lide den. Sangtekst og og lydfil er nedenfor.
You’re the one
It’s the crack of dawn, and you’re peacefully asleep Fine lines round eyes, leading down your cheek Your hair so grey – really just like mine Guess that came along – came along with time
You’re the one who lets me grow And if I struggle and I’m low You’re the one who lifts me up When the world’s a little tough
You’re the one who holds my hand When I stumble in the sand You’re the one who celebrate’ Every little win I make
You’re the one who gives me space To allow my thoughts to race You’re the one who helps me fight Fear and worries in the night
So much love and so much care Hopes of such I never dared I’m so grateful that you here Hope you’ll always be so near
Thank you dearest for the years All through laughter, smiles and tears Each adventure to new land We’ll set compass hand in hand
Oh, the journey that we’ve shared Every step together dared I will love you till I’ll rest When I face my final quest
So much love and so much care Hopes of such I never dared I’m so grateful that you here Hope you’ll always be so near
It’s the crack of dawn, and you’re peacefully asleep Fine lines round eyes and down your cheek Your hair so grey – really just like mine Guess that came along – came along with time
Så fik jeg lige skrevet en lille vise til Faaborg, og Jørgen, min kære og tålmodige gemal, har igen med kærlig omsorg sat musik og fundet en vokal til at synge den via AI. Håber I kan lide den. Sangtekst og og lydfil er nedenfor.
En lille vise om Faaborg
Der er elverfolk i skoven og der dufter af syren Nøkken sidder tæt ved åen spiller fløjte på en sten Over mosen konen brygger svaleparret flyver frit Mens et dådyr spiser jordbær det jeg havde tænkt var mit.
Jeg går i mine tanker, nyder både mark og skov Ser en glente dykke, efter mus på rov Store skræppeblade, lindetræs allé Brombærhegn langs veje og æbleblomstersne
Mellem sten og græs jeg finder firben, stålorm og en mus De har alle fundet pletter hvor de soler og har hus Og i rosenbusken bygger flere par med fuglefløjt Mens i græsset råen gemmer sig med lam, når det er højt.
På tur jeg går ad banen, med lange raske skridt For toget kommer sjældent, så sporet det er frit Og før jeg når til Faaborg, så dukker Sundet frem Med vandresti og bakker, og siv og rør omkring
Ved fjorden, når jeg kigger kan jeg se så mange ø’er Solen glimter smukt fra oven Bjørnø ligger som markør Der er glade folk, der soler der er børn, der spiller bold og en viking hopper modigt ned i vandet – stadig koldt.
Lille by ved fjorden, klokketårn og smil Her er godt at være, tag et lille hvil Her er grønt og frodigt, kunst og historik Havn og hvalens hale, havnebad og strik.
Men jeg vil nu se det hele går i bakkerne en tur Nyder gyvelduft og udsigt mens en hugorm ta’r en lur Op til Lerbjerg må jeg trave for at se mig lidt omkring Der står en ko og gumler mens dens hale ta’r et sving.
Der er så meget, her i by og land at se Jeg bliver jo helt forpustet, men jeg må jo også le og lege lidt på Gåsebjerg, og se på Sybergs kunst Men også spise vaffelis, det er vist meget sundt.
Tilbage til det fine torv til Faaborg på cafe Danse rundt om Ymerbrønd nyde kage og lidt te Kigge på de smukke huse hvor de snævre gader snor Nyde glæden, se på livet Her på Sydfyn lykken bor.
Men dagen går jo lidt på hæld, så jeg må vende hjem Når solen daler, er det tid, hvis jeg skal nå helt frem For eventyret viser sig, når svaler går til ro og vinden stilner stille af, før jeg når til mit bo
Her til aften, når det mørkner ta’r jeg katten med på tur Vi skal ud og kigge pindsvin uglen vågner af sin lur Og en lille gylden hasselmus Vimser hurtigt rundt i krat Den har travlt at finde føde Nu hvor det er blevet nat.
Der er så tyst, og det er svært at se sig helt omkring og mange gamle sagn fortæller mange sære ting så mørket tyknes hurtigt her og mine sanser gror for gamle guder, vættefolk, på Sydfyn her de bor
Så er der ganske stille nu kun ænder siger rap Mens månen kigger modigt frem danser elverfolk om kap Med de lette fine skygger som man næsten ikke ser Men jeg ved de er derude eventyret findes her.
Så giv mig nu en sommer skøn, giv sjælen ro og hvil Naturen lister stille ind og fylder mig med glade smil Og når jeg så til ro vil gå, og finde dynen frem Så drømmer jeg om elverfolk, og ved, her har jeg hjem’
Så vågnede jeg da lige her til morgen med en lille sangtekst, som Jørgen, min søde og tålmodige gemal, har hjulpet med at sætte musik og vokal til ved hjælp af AI. Lydfil og tekst finder I nedenfor. Håber I kan lide den.
We Just Need a Little Break
Ours were the days When the music came to play Ours were the days When sweet laughter came our way Ours were the nights When gentle touch gave dreams and flight
“Come gently touch my hand I think the world will understand We just need a little break A secret room for us to make”
There’s so much battle all around So much pain and tearing down So much agony and wrath I can hardly draw my breath So much hate and so much pain Seems the world has gone insane
“Come gently touch my hand I think the world will understand We just need a little break A secret room for us to make”
There’s deceit and lies and fear So much violence and tears Anger, jealousy and greed Drives the conflict up with speed And the mighty men who rule Are so broken and so cruel
“Come gently touch my hand I think the world will understand We just need a little break A secret room for us to make”
Yes I know it’s just a break Just a dream for us to take Just a room to make us strong Face whatever comes along Just to build new hope again On how to share the world as friends
“Come gently touch my hand I think the world will understand We just need a little break A secret room for us to make”
Under huden Vokser de lange grå ærmer frem Mønsterstrikket, mørk røde lus, tyndt albuedække Ved håndledskanten indbøjet løs tråd opadstrimlende Efterår – forår, sæk fra fru Jakobsens døtre Fremmed lugt i fremmed tøj Lynlåsen svært ved at lukke
Faldt du igen? De hænger altid lidt under skrævet – når aldrig op De mørkeblå strømpebukser Inderlig længsel mod frihed Uden huller på knæet Stoppet og stoppet
Håret glatter sig fint og tyndt Flagrer i ventilatorens luftbølge Det er varmt på kontoret Mindst 30 grader Mod hegnet står du med de første blå briller Med hånden glatter du din broderi anglaise bluse
Fotografen tager sorthvide billeder Med hegnet som baggrund Forkert anbragt, fanget på ydersiden Bagved ligger ubebygget grund Faretruende fremtid Spark skoene af, de klemmer
Jeg er i går, i dag og i morgen Jeg er den skygge, der følger mig ludende, sorgfuldt bebrejdende og den morgen som toner sig grå, trist og regnfuld
Jeg er den knækkede gren, der hænger i de sidste fibre før stormen med virketrang flår den løs det nedtrådte blad, hvor hjørnet ædes af slimede orme de sidste rester af den brune krydderformede rørhat
Jeg er det agern, du holdt op mod solen i går hvor dagen gik på hæld og vinden pludselig fik fart de sidste syrlige brombær og den skarpe smag af visnende purløg når vinden tager mine grene, så falder de sidste æbler mod gårdspladsens sten
