Decembernat

Decembernat så stille, at hjertet bliver helt tyst
Jeg ligger her i mørket, med længsel i mit bryst
For der er koldt derude, det knuger mark og eng
Men natten den har stjerner, jeg ser dem fra min seng

Decembernat med tanker, om himmel og om jord
En særlig nat for alle, der her på kloden bor
Den nat hvor fryd og glæde, bryder sorg og savn
Decembernat hvor julen, giver glæden navn

Decembernat hvor håbet, tændes i mit sind
En nat med særlig omsorg, der trodser vejr og vind
Jeg tænder lys på bordet, det blafrer ganske let
Jeg kigger ud i mørket, hvor stjerner lyser tæt

Jeg sender mine håb, med stjernefart af sted
Om alt levende på jord, de får kærlighed og fred
Jeg sender mine ønsker, jeg beder en stille bøn
Må alle børn få glæde, må ørkenen blive grøn

Må alle våben ruste, må ingen sulte mer’
Må dyr og planter trives, både her og der
Må alle de der styrer, huske at vi sammen bor
Og hvert et liv er vigtigt, her på denne jord

Jeg sender mine håb, med stjernefart af sted
At alle folk i verden, må få kærlighed og fred
Jeg sender mine håb, jeg beder en stille bøn
At endnu er det muligt, at få en jord så skøn

Decembernat så stille, i Betlehem engang
En særlig stjerne lyste, mens englene de sang
Må stjernen endnu lyse, og varme sjæl og sind
Må hånden ud vi række, og lukke glæden ind

Copyright © Lilli Wendt 3. december 2019