Når vinden tager mig
vil jeg kærtegne hvert et nyudfoldet blad på det store lindetræ
og med begærlighed indsnuse lindeblomsternes duft
mens bierne summer omkring mig

Når vinden tager mig
vil jeg flyve om kap med musvågerne og de hurtige svaler
nænsomt stryge hen over vildkattens pels
og kilde den bag øret, til den irriteret fjerner min usynlige hånd med sin pote

Når vinden tager mig
vil jeg ruske kærligt i klatrerosen
så blomsterbladene drysser som sne
og lægger sig over timian, purløg og persille

Når vinden tager mig
vil jeg hviske dit navn gennem det høje græs
suse dig om ørerne, når du mindst venter det
og kysse dit ansigt med regnvåde tårer

Når vinden tager mig
vil jeg fare ned ad bakken
så rådyr og harer stopper op med store ører
og jeg vil le og suse forbi dem gennem elletræer og hyld

Når vinden tager mig
vil jeg vente omkring hjørnet til du kommer
med længsel og utålmodighed
og lattermildt vil jeg blæse det faldende efterårsløv omkring dig

Når vinden tager mig
vil jeg puste snefnug rundt om huset
så det fyger omkring det og lægger sig i driver
og jeg vil hvirvle sneen op omkring dig, når du henter brænde til ovnen

Når vinden tager mig
så vil jeg sætte mig på din skulder
og stryge dig over din kind for sidste gang
inden jeg blæser helt væk  

Når vinden tager mig
mens jeg danser på bakken
og drages mod den mørke himmel med de lysende stjerner
så vil jeg kigge tilbage, mens jeg suser af sted, og sende dig tusinde kys

Copyright © Lilli Wendt, 4. maj 2021