I dag er det den sidste dag i september og når jeg kigger ud af vinduet, så kan se de fine røde hyben på den store kobberrose, og jeg må erkende, at det er slut med sommeren. Efteråret er kommet med rusk, regn og eftertanke.

Forleden aften gik jeg tur med hunden på bakken. Det var fuldmåne og mine sko blev gennemblødt, for det har ikke været muligt at slå græsset i flere dage på grund af regn, så  det hele var gennemvådt.

Det er nu en særlig oplevelse at gå i månelys, blot med en svag lommelampe, som ikke kan oplyse fuldt og helt, så man går mellem skygger og lys og må føle sig lidt frem. Mens jeg gik der, så jeg pludselig en lys flagrende silhuet, der lydløst strøg op over bakken. En ugle tror jeg. Det lignede bestemt ikke den hurtige og siksakkende flugt fra de små flagermus, som fra tusmørketid hver aften suser rundt om huset og jager insekter.

Lommelygtens skær fangede pludselig en lille runde klump, som krøb sammen under det store egetræ. Piggene strittede vildt i lyset, og Frida kom interesseret hen og snuste. Nå, det var bare et af de små pindsvin – så hun strøg af sted i forvejen.

Vi har nogle stykker af dem – de små pindgrise som manden i mit liv kalder dem. Forleden kom han hjem efter sin tur og pralede med at have set 3 mini og 2 store. Alle tussede rundt, snøftede og gryntede.

De har travlt – vores pindgrise. Det varer ikke længe, før det bliver vinter, og så skal der helst være godt med sul på kroppen for at de kan overleve. Lige nu, så er der masser at spise og vejret er stadig relativt mildt. Men snart kan den første frost komme, og så kan de få brug for lidt tilskud i form af kattetørfoder. De må endelig ikke få mælk eller fløde. Men stil meget gerne frisk vand frem til dem. Særligt når der er tørkeperioder, og når de kommer frem efter vinterdvalen. Mange pindsvin dør nemlig af tørst.

For nogle år siden opdagede vi 3 små forulykkede pindgriseunger, som var skyllet ud over flagstangsbedet under en ordentlig gang styrtregn. De var meget forkomne og havde brug for kompetent og hurtig førstehjælp, særlig da spyfluerne allerede susede rundt om dem.

Vi fik så fat i en pindsvineven i området, som tog hånd om de små, og de 2 af dem overlevede, og blev sat ud næste forår hos os. Derigennem lærte vi pindsvinevennerne at kende.

Pindsvinevennerne kan findes på www.pindsvin.dk og her kan man lære en masse om de små dejlige gæster i haven.

Godt efterår til jer alle derude.