Ligger en del af fremtiden og væksten på landet?

Det lader jo til at klimaændringerne vil tage til, og vi alle må forvente stigende temperaturer og mere dramatisk vejrlig. Det må være forfærdelig barsk for alle de områder, som ligger i risikozoner, og hvor orkaner og stormfloder kan blive hverdagskost, ligesom det må være rædselsfuldt for de landmænd i USA, Ukraine, og Sydeuropa, som nu oplever at afgrøderne ikke længere kan dyrkes på grund af tørke.

Da vi samtidig ved, at f.eks. Kina nedlægger egne landbrug for at kunne tilbyde industrifremstilling af billige produkter, og at de kæmper med en tiltagende forurening af land, vand og jord, så vil vi om nogle år se en meget stor interesse fra såvel Kina som fra mange andre lande for at importere høj kvalitets fødevarer.

Herhjemme i vores kønne lille land, så vil vi nok også komme til at mærke temperaturstigninger og mere voldsomt vejr, men vi er gudskelov så heldige, at vi stadig kan dyrke jorden og endnu ikke har set mange menneskeliv gå tabt i stormfloder.

Samtidig er vores landmænd, gartnere og frugtavlere både veluddannede og dygtige, og i forhold til andre lande, så er vores forurening begrænset, og vi har høj fokus på fremstilling af sunde afgrøder.

Måske vil de temperaturstigninger, der kommer i Danmark, oven i købet kunne give os nye muligheder, som vi ikke lige havde overvejet.

Og, måske kan mulighederne for vækst – igen – ligge inden for landbruget!

I tillæg til de produkter, der nu avles, så kan vi ane et omrids inden for en overskuelig årrække af en mulig fremtidig produktion af helt nye produkter, når klimaet ændres. F.eks. valnødder, mandler hjertenødder, abrikoser, ferskner, nektariner, vindruer, figner, ginseng, hyben, lavendel, kiwi, artiskokker, flere andre slags grøntsager og måske endda oliven og citron.

Og apropos vindruer, så tjek lige det nedenstående link, som fortæller at fremtidens champagne kommer fra England. Hvorfor skulle den ikke kunne komme fra Sydfyn, Skælskør eller Fejø? Allerede nu så kan du jo købe en forrygende Dons mousserende vin fra Skærsøgård ved Kolding.

Rent faktisk var der også champagne vinavl i Danmark ved Furesøen under krigen, i en tid, hvor klimaet var væsentligt mere barsk. Så frisk halm i træskoene – nu skal vi måske have gang i andelsselskaber til om nogle år at lave fællesskaber med produktionsfaciliteter til vindruepresning og vinfremstilling!

http://www.theatlantic.com/international/archive/2012/09/in-the-future-your-champagne-will-come-from-england/262784/

Og det er så kun det første skridt.

Vi kan allerede se en spirende eau de vie og malt whisky produktion, der fortjener markedsføring. Og der er brug for  intensiveret markedsføring af høj kvalitets fødevarer og frugt. Vi har verdens bedste æbler og pærer i Danmark. På heden dyrker de nu super vitaminrige blåbær. Vores agurker smager bedre end de spanske og hollandske, vores tomatavlere er super dygtige  og tomaterne rådner ikke indefra. Vores bær og salatproducenter bruger ikke forurenet vand til vanding, så vi bliver ikke syge af produkterne. Vi har masser af spændende nye gårdbutikker med højkvalitets kød, lækre pølser af lam, okse og bison, tørrede skinker, ost og mælke produkter, som f.eks. rygeost, is og skyr.

Men finansiering, produktionsfaciliteter og markedsføringssupport til de helt store eksportspring og eksporteventyr mangler for de små fødevareproducenter.

Samtidig har markedet i mange år desværre været kendetegnende ved en uhensigtsmæssig monopolagtig struktur, hvor store fødevarevirksomheder gennem store supermarkedskæder har dikteret såvel priser som et meget snævert og lidt trist produktudbud.

Så vi må lige kigge lidt tilbage, for at få inspiration:

Da andelsbevægelsen startede i 1870’erne, så var det baseret på dybe frustrationer over manglende indtjeningsmuligheder kombineret med, at der i høj grad var brug for produktudvikling og produktivitetsforbedring, hvis det danske landbrug skulle klare sig i konkurrencen med andre lande. Som vi alle ved, så lykkedes det ud over al forventning, og vi har haft stor glæde af den massive, ukuelige og kollektive indsats, som blev gjort af fremsynede bønder og husmænd.

Hvis vi nu moderniserer andelsbevægelsen og kombinerer det med muligheder for langfristet finansiering f.eks. med statsgaranti via statsobligationer, så vil vi kunne opdyrke mange nye nicher inden for landbruget, samtidig med at vi vil hjælpe mange dygtige unge landmænd, som lige nu slås med stor gæld.

Det vil trække jobs med sig og kan tiltrække arbejdsløse fra byerne til et nyt liv på landet, hvis vi samtidig stiller krav om almindelig overenskomstdækning, så vi ikke får en trist løndumping med fattigdom til følge.

Det vil selvfølgelig medføre, at vi skal efteruddanne tidligere kontorfolk og industriarbejdere til nye jobområder på landet og naturligvis kræve fokus og efteruddannelseskroner på dette område, men gevinsten vil vise sig i løbet af de kommende år.

Så vil vi måske se valnøddeproduktion på Lolland, champagnefremstilling på Ærø, blomstrende mandeltræer på Als, ferskner og oliven på Fejø…etc. etc.