Et år med AI melodier og sangstemmer, men nu er det slut !

Det har været en spændende rejse med smukke oplevelser for mig at opleve mine sangtekster blive tilsat melodier og sunget. Men nu er det slut. Alle mine reels er nu slettet, og jeg undskylder at min forfængelighed har bevirket at de overhovedet blev delt.

Hvis I har lyst til at læse mine sangtekster, så kan I finde dem her på min blog som sædvanligt. Hvis der er nogen, der har lyst og evner til at sætte en melodi til dem og synge dem, så kontakt mig, så vi kan snakke om det.

For god ordens skyld vil jeg lige understrege, at ALLE mine sangtekster er 100% godt gammeldags skrivehåndværk fra min pen uden nogen brug af AI. Det samme gælder alt, hvad jeg ellers skriver.

Tak til de af jer, som kom med søde kommentarer og kunne lide sangene.

Med kærlig hilsen og hav en god dag.