Det er svært | Jordfygning

Kære mor, tak for alt det, du gav

Det er svært, at forstå og acceptere,
at livet, det levende er væk,
at pludselig, så findes det ej mere
at sjælen, er fløjet ud på træk.

Forår er det, martsvioler lyser
anemoner, hvide, putter sig i skov
viben kalder på sin mage over engen
solens stråler vækker alt, der sov

Kære Mor, du ligger der så stille
det er ikke til at ku’ forstå
livet, du, så gerne, leve ville
kræfterne ej længere ku’ forslå.

Der er nu så mange ord at sige
mange minder trænger i mig frem
men min stemme bliver så sprød og knækker
og jeg ønsker blot, at du har fundet hjem

Gemt i mig, der ligger disse minder
som en skattekiste i mit sind
når jeg lidt på låget linder
triller tåren på min kind

Du er nu på træk mod lyset
med den lune forårsvind
fri af smerter, fri som fuglen
under solens varme skin

Det er så svært, at forstå og acceptere,
at livet, det levende er væk,
at pludselig, så findes det ej mere
at sjælen, er fløjet ud på træk.

Til minde om min mor, Gitte (Birgit) Dahl, som sov stille ind, søndag den 29. marts 2015