Indspark i en urolig tid – brudstykker fra en tankerække

Tro, håb og kærlighed – men størst af alt er kærligheden, skriver Paulus i Det Nye Testamentes 1. Korintherbrev, men har han ret?

Kan vi bruge kærlighed til at fatte håb? Kan vi brug tro til at udvikle kærlighed?

Når verden brænder, når livet bliver voldsomt, når sorg og afmagt overmander os, hvad er så det vigtigste, der bærer os igennem.

Hvad gør, at vi overlever kriser, modgang, angst og sorg?

Jeg vil her udfordre Paulus, for selv om kærlighed er en essentiel drivkraft for os, så er håb det bærende. For uden håb er der intet, der kan sikre vores eksistens, vores mening, vores samhørighed og vores overlevelse her på denne lille blågrønne planet, som vi mennesker gør vores yderste for at ødelægge.

Derfor er mit budskab at håb er grundlaget for menneskets værdighed, eksistens, overlevelse og for kærlighed og samhørighed.

Uden håb, så går det galt.

Som Dante lader skrive over porten til Helvede: ”Her lades alt håb ude”

Med håbet om en fredelig og bedre verden

Lilli Wendt