37. Håbet som en forhindring?

”Fordi vi klynger os til vores håb for fremtiden, fokuserer vi ikke vores energi og evner i nuet. Vi bruger håbet til at tro, at noget bedre vil komme i fremtiden – at freden vil komme, eller Guds rige. Håbet bliver en slags hæmsko. Hvis du kan afholde dig fra at håbe, kan du finde dig selv i nuet og opdage den glæde, som allerede er her.”  Thich Nhat Hahn

Den vietnamesiske buddhist munk og lærer, Thich Nhat Hahn, er kendt for sit arbejde for fred i verden og for sine bøger om buddhistisk filosofi. Han fokuserer på at vores opmærksomhed og energi skal rette sig mod at leve i nuet, og på at opdage glæden og freden inden i os selv og overalt omkring os. Håbet er nødvendigt men ikke nok, vi må være opmærksomme på nuet for at opbygge fred og varig glæde.

At leve i nuet er svært – at fokusere på at være til stede lige nu i øjeblikket uden at blive distraheret, ja det kan synes næsten umuligt. Det må i givet fald kræve en del træning. Men det sker at vi møder mennesker, der har denne evne til fuld opmærksomhed i nuet, når vi er sammen med dem. Det er altid en givende oplevelse og stor glæde.

Vores sind er rastløst, søger hele tiden nye veje, bliver forstyrret så let som ingenting. En stor del af os har nok prøvet at meditere med og uden held. Meditere ved at tømme sindet for indhold, lade tankerne passere uden at holde dem fast, og blot registrere at de har været der.

Det er nok værd at arbejde med for at opnå fred i sindet.

Men for mig, så er håbet stadig det, der driver min mening.