Fortæl mig en historie
om drager, om mod, og om brasilianske sommerfugle
hvis vingeslag vækker bølgerne over Atlanten
så havet slår ind mod molen i Faaborg
og giver mig længsler og drømme om frihed
mens jeg retter på det flyvske hår og halstørklæde
og skuer ind mod byens klokketårn*
hvorfra klokkespillet strømmer ud over torvet
og cafeejeren stiller de første borde og stole frem
og giver en kop varm chokolade til den lille pige med svovlstikkerne
og juletræet så sagte kommer og jeg savner Blichers stemme
i vrimlen af glade turister mellem julegran i byens ophøjede bede
Sig nærmer tiden, hvor vi må vælge,
Er vi til noget?

Mennesker har brug for historier, det er en gammel sandhed. Lige siden vi samledes omkring bålet i førhistorisk tid, så har vi haft brug for historiefortælling til at hjælpe os med at finde mening i vores tilværelse, til trøst, til inspiration, til fornøjelse og et godt grin, til at give os mod og til at overdrage viden og kundskaber til vores børn og børnebørn.

Historier er vigtige. De giver os samhørighed og fællesskabsformål.

Historiefortælling er bundet i fantasi, i erfaringer, i kulturelle fortælleskikke, i mod og i fortælletalent. Men historiefortælling er også et politisk redskab, baseret i fortællerens ønske om enten et status quo eller om en ønsket ændring af retning for fællesskabet.

Når vi hører historier, må vi som individer derfor være opmærksomme på hvilke ønsker, der kan ligge bagved historierne. Kan vil stole på at historierne er valide? Er der justeret på vinkler? Hvilke elementer er medtaget? Hvilke elementer er udeladt?

Hvis du har prøvet at være referent ved et ledelsesmøde, så ved du hvor stærkt at fremhævelser, antydninger, eller udeladelser kan påvirke den videre behandling af de emner, der har været på dagsordenen. En referent er jo den, der skal huske at få alt med – selv om deltagerne naturligt ofte undervejs noterer egne opgaver. Man kan sige, at når ”ilden er slukket”, så er referatet det, der står tilbage på brandtomten. Referatet er ”historien”, der senere bliver til ”sandheden”.

For en del år siden var jeg i Perugia som turist, hvor Maria, min søster, som erfaren og dygtig guide fortalte om byens historie og viste os den ”underjordiske by – Rocca Paulina”.  Efter hans sejr over borgerne i Perugia i en krig om saltressourcer, byggede Pave Paul den 3. til borgernes vrede og fortrydelse et mægtigt fort ovenpå en fjerdedel af byen i Perugia, herunder den del, hvor den mest magtfulde familie havde bopæl Man kan roligt sige at det var en ekstrem magtdemonstration fra sejrherrens side at tildække så stor del af byen med jord og sætte ”sit flag” på toppen – en ultimativ måde at ændre byens grundfortælling.

I disse år ser vi statsoverhoveder over hele verden have en større og større ligegyldighed overfor fakta og sandhed, vi ser løgn og bedrag blive fremlagt til brug for manipulation og for at holde befolkninger i uvidenhed, og vi ser de elendigheder der følger.

Der er en foruroligende udvikling i USA, den er i høj grad drevet af manipulation med sandhed og falske fortællinger. En udvikling vi ikke for blot et år siden ville have troet var mulig. Dagligt kommer triste eksempler fra Donald Trumps side i en jævn strøm med store indskrænkninger af demokratiet, ytringsfriheden og retfærdig rettergang, og spændingerne i USA vokser fra dag til dag.

En gammel traditionel historiefortælling er den om at kvinderne – halvdelen af jordens mennesker – er udset til at være underlagt mændenes forgodtbefindende. Denne historiefortælling med særligt udspring i de 3 monoteistiske religioner har desværre medført utallige lidelser, drab og voldsom undertrykkelse af kvinder gennem tiderne.

En anden traditionel historiefortælling er den om ”karma” i hinduismen, som også gennem tiderne har medført utallige lidelser og undertrykkelse af særlige befolkningsgrupper og samtidig har givet andre befolkningsgrupper særlige goder og fortrin.

Historiefortællinger kan desværre have til formål at opbygge ”dem og os” tilgange med udgangspunkt i at ”dem” er naturligt ringere mennesker” end ”os”, eller at en særlig befolkningsgruppe enten på grund af kropsfarve eller af religiøse årsager mener sig særligt udvalgte og derfor mener at have krav på særlige goder, landområder – eller modsat i negativ sammenhæng – forventes at skulle underordne sig. Den europæiske kolonisering og missionering gennem flere århundreder af andre kontinenter kan ses som et eksempel på denne tilgang og tager også et stærkt afsæt i at skabe denne tankegang.

Som individer må vi hele tiden være opmærksomme i meget høj grad, for med de nye sociale medier og AI, så er manipulation med historiefortælling blevet umådelig let.

Historiefortælling kan groft manipulere mennesker, og et særligt grusomt eksempel er Joseph Goebbels, propagandaminister i Hitlers regering, som var ekspert i manipulation med fakta og sandhed. Hans bidrag til Hitlers ønsker om magt var essentielt i forhold til nazismens fremgang i Tyskland. Uden hans ”historiefortællinger”, så var nazismen sandsynligvis kun blevet til en lille ubetydelig krusning i vandoverfladen.

Det kan synes uoverkommeligt og umuligt at holde agtpågivenheden dagligt i højsædet, men der er bare intet andet valg. Vi må hele tiden være kritiske, opmærksomme og klar til at sætte spørgsmålstegn ved historiefortællinger, der vil føre os i en særlig retning, og hvor vi forføres til at glemme vores indre værdier og pejlemærker. Dette gælder også for den ”arv” af historiefortællinger, som vi er vokset op med og derfor føler os trygge ved, og som for rigtig mange af os derfor synes vanskelige at udfordre.

At være opmærksomme og agtpågivende overfor manipulation med vores tanker, følelser og handlinger er et menneskeligt livsvilkår. Det gjaldt i sin tid for romerne, der hørte på Ciceros taler, og det gælder for os i dag og i morgen.