Hvor er din identitet
Hvor er din vrede
Hvor kan du få afløb
Hvor bliver du set?*
Blev du glemt, overset, negligeret
*Hundset rundt med
Blev din værdighed glemt
Blev dit håb taget fra dig
Lo de blot foragteligt og vendte ryggen til dig
Mens du lå og sprællede i nettet
I rendestenen
og i fortvivlelse
hvem giver dig en mening, identitet, kampgejst?
hvor er din flok?

Gør vi vores medmennesker til medløbere, når vi glemmer at behandle dem med værdighed og sikre at de har et anstændigt liv? Når vi skubber dem ”ud af flokken”.

Mennesker er flokdyr. Vi har brug for ”flokken” for at overleve, vi har brug for flokkens omsorg og anerkendelse. Vi har brug for at identificere os med en flok, der repræsenterer de værdier, vi umiddelbart kan føle er vores, eller som vi kan forføres til at inkludere som værende ”vores”. Vi ønsker ikke at være ensom på savannen mellem rovdyr og uden flokkens sikkerhed.

Hvis du føler at du er blevet ”skubbet ud af flokken”, så kan du være let at forføre. Hvis du er blevet mobbet kontinuerligt, fravalgt på arbejdsmarkedet, altid kommet sidst i køen, har haft økonomisk vanskelige vilkår og haft svært ved at overleve, eller er blevet foragtet og ikke ”set”, så kan summen af afvisninger gøre, at du er i risiko for at føle dig som et menneske, som samfundet ikke finder værdigt. Det kan give grobund for en ulmende, ubevidst vrede i dit sind, når du til stadighed føler at du er blevet behandlet uretfærdigt.

Nogle mennesker går til grunde, opgiver, forsoner sig med at det var de vilkår, de blev budt, og de orker ikke kampen. I andre, der ulmer vreden, usynlig, u-italesat, mens de tilsyneladende bukker nakken.

Så hvor går du hen for at blive set, for at opnå værdighed og anerkendelse, få forståelse, få støtte, få en flok, hvor du kan føle dig som agtet medlem?

Psykopaterne står klar – de vejrer morgenluft og leder efter et let bytte til at indlemme i deres sag. De tilbyder dig ”en flok” med lette løsninger, der udpeger syndebukke og tillader din vrede at få afløb. Hos dem bliver du mødt med forståelse, anerkendelse af din overlevelseskamp, anerkendelse af din indre vrede, og de sikrer, at der bliver pustet til din vrede, så du vil føle at du er nødt til at kæmpe for din nye floks holdninger, overlevelse og anerkendelse, også selv om du egentlig overtræder dine egne grænser.

Hvordan sikrer vi som samfund, at mennesker til stadighed føler sig som en del af samfundets ”flok”, så de ikke bærer på en ulmende vrede, der kan ødelægge samfundet i stedet for at bygge det op?  

Og hvordan tackler vi så bagefter mennesker, der fortryder at de var medløbere til en dårlig sag? Skælder vi dem ud? Eller bygger vi dem op med omsorg og forståelse?

Men der er andre, som bliver medløbere til en dårlig sag. Bevidst eller ubevidst.

Er man succesrigt medlem af samfundet kan man også risikere at blive medløber af en dårlig sag, hvis man på grund af mental dovenskab og uvilje mod at blive udfordret, så bevidst afskærer sig fra anden information, end lige den information, der gør en begejstret og som passer til ens kram.

Bor du i en ”ghetto” – enten en velstandsghetto eller en socialt belastet ghetto, så indvirker begge dele på dine forventninger til resten af samfundet. Ghettoer har det med at skabe fordomme og manglende empati. Ghettoer bygger mure op omkring dem selv med skabelse af særlige spilleregler, særlige fordomme og særlige omgangsformer, der udelukker andre medlemmer af samfundet.

Mennesker kan også risikere at blive medløber af en dårlig sag, hvis de er opdraget så autoritært, at de har uindskrænket tillid til en person eller en organisation, og derfor aldrig vil vove at sætte spørgsmålstegn ved personens eller organisationens holdninger eller formål. Autoritær opdragelse i skoler eller familie er nedbrydende for en persons selvværd og dermed også for personens tillid til egne pejlemærker og værdier.

Det handler om kontinuerligt at udfordre sig selv med spørgsmålet om hvorvidt den sag og de holdninger, man uforvarende er blevet medløber til, rent faktisk er baseret på alle relevante oplysninger og undersøgt fra alle nødvendige vinkler.

Det handler så også om løbende at vurdere, om ens egne indre værdier og pejlemærker rent faktisk er foreneligt med den sag og de holdninger, man forsøges forført med.

Og så er der naturligvis de ”smarte” – de som på destruktiv vis bevidst ødelægger samfundet i deres grådighed ved at blive medløbere af en dårlig sag, fordi de egoistisk vurderer, at de selv vil kunne høste fordele ved at være medløber. Her må Pinocchios ”Jesper Fårekylling” komme på arbejde.