Nej, jeg kan ikke lade være
og jeg synes det er en synd,
at gemme sin sjæl og sin holdning
i skabe og skuffer i løn.
For de vil jo ud og markere
og sætte et aftryk og spor
for retten til at plædere
sin sag for den ganske jord.
Og nej, de er lige så værdige*
som andres med højere røst
selvom den stemme er spinkel
og kejtet den kommer fra bryst.

Har den der råber højst altid ret? Husker vi at inkludere alles stemmer i vores overvejelser, vores beslutninger? Er der nogen, vi altid glemmer at spørge, som vi bare overser? Er der nogen, der er bange for at sige hvad de mener? Fik vi alle indspark og vigtige elementer med?

Der er mennesker, som gennem deres skoletid, deres ungdom, i deres familie eller i andre sammenhæng ”ikke er blevet hørt”, og de kan være usikre og have vanskeligt ved at komme til orde, og dermed kan vi alle miste værdifulde indspark, som måske lige kan være den manglende brik i puslespillet, eller måske det indspark, der giver os ny og vigtig viden.

Den schweiziske psykiater Carl Jung opdagede gennem sin forskning en meget klar forskel mellem mennesker. Nogle mennesker er meget ekstroverte, mens andre mennesker er mere introverte. Ekstroverte mennesker får primært deres energi opladet gennem social omgang med mange andre mennesker. Introverte mennesker får primært deres energi opladet via ”alenetid” eller ved social omgang med meget få mennesker.

Sidder du i en diskussion blandt andre, så er det tit de ekstroverte mennesker, der er vant til at hurtigt at formulere sig mundtligt, der kommer til at holde enetale og sætte dagsorden, mens andre med ”mindre røst” har svært ved at komme til fadet. De meget talende kan have svært ved at være tålmodige overfor de mere introverte, for hvem det er vigtigt først lige at finde de rigtige ord til at udtrykke sig. Det giver en skævhed, en ubalance i samtalen. De ekstroverte bliver let bekræftet i at de har ret og er bedst til at lede ”butikken”, mens de introverte bliver irriterede over at de ikke bliver hørt på trods af de har gode input, og de kan være uenige i såvel beslutninger som holdninger.

En anden forskel på mennesker, som Carl Jung opdagede, er at nogle mennesker er meget detaljeorienterede og andre mennesker er mere intuitive i deres tilgang til verden. Disse forskelle kan også give problemer i samtalen.

Detaljeorienterede mennesker er virkelig dygtige til at huske årstal, kongerækker, knoglenavne, organplaceringer, kemiske data, brugsvejledninger, etc., og det er et talent, som i meget høj grad hjælper dem i jobs, hvor detaljer er altafgørende for opgavernes udførelse. De kan så have en tendens til at fokusere så meget på detaljer, at de overser betydningen af et samlet overblik, og det kan give dem problemer med at forstå sammenhænge.

Intuitive mennesker gennemgår også detaljerne, men fokuserer som oftest hurtigt på at få det samlede overblik – essensen af materien. Herefter glemmer de let detaljer, som de mener er uvæsentlige. Det kan give dem problemer med opgaveløsning.

Når detaljeorienterede mennesker og mennesker med intuitiv tilgang skal diskutere et emne, så bliver mennesker med intuitiv tilgang ofte afkrævet detaljerede data af de detaljeorienterede mennesker. Det giver dels irritation over de ikke længere har disse data tilgængelige i hukommelsen, og også en afmagtsfølelse, fordi, de ikke forstår, at for de detaljeorienterede mennesker, så er detaljerne så umådeligt vigtige, mens de selv mener at det store overblik og essensen af materien er det allermest afgørende. De detaljeorienterede mennesker mener så de intuitive mennesker er utroværdige, når de ikke har detaljerne klar i hukommelsen, mens de intuitive mennesker mener at de detaljeorienterede mennesker spænder ben for den overordnede forståelse af emnet og at de mangler forståelse for essensen af materien.

En tredje forskel, som Carl Jung opdagede er, at nogle mennesker er drevet af følelser, hvor det betyder meget for dem, hvad de oplever som rigtigt og forkert, mens andre mennesker er meget drevet af hvad de kan tænke sig frem til baseret på fakta. Denne forskel kan ligeledes give en del problemer i samtalen fx om moralske emner, hvor den ene part taler om moral baseret på egne følelser, mens den anden part taler om moral baseret på videnskabelig tilgang. Begge dele kan være lige interessant og gavnligt, men det kan unægtelig give nogle konflikter.

En fjerde forskel, som Carl Jung opdagede, er at nogle mennesker er produktionsorienterede, aktive igangsættere, mens andre er mere tøvende og langsomt agerende. Begge parter kan opleve irritation, når de skal arbejde sammen.

Der er ikke tale om at nogle tilgange er rigtige og andre tilgange er forkerte. Det er vigtigt at have in mente, at vi har som samfund brug for alle typer mennesker, som på forskellig vis bidrager til at samfundet kan fungere optimalt. Det understreger bl.a. adskillige ledelsesforskere, fx, Adize i sin PAEI model med de fire lederroller: Producent, Administrator, Entreprenør, Integrator, med den underliggende tese: ”Ingen leder er perfekt – men et team kan være det”.

Carl Jung opdagede mange andre ting i sit arbejde, men de ovenstående ting er virkelig væsentlige i forhold til vores kommunikation indbyrdes og dermed også i forhold til demokratiske principper.

For at vi skal kunne have et samfund, hvor alle vigtige data kommer på bordet, så kræver det at vi er klar over, at vi skal lære at lytte til hinanden med tålmodighed og åbenhed. Vi må lære at forstå og være nysgerrige på hinandens tilgang for at få en konstruktiv samtale og sikre gode beslutninger. Det er ikke altid en let øvelse, og da det samtidig kræver en positiv opfattelse af vores medmennesker, så vil udgangspunktet være at vi bør sætte venlighed og villighed til at forstå hinanden som højeste prioritet. Der er så meget værdi ved denne fremgangsmåde, at det kan give håb for godt demokratisk samarbejde.