”Take me to the magic of the moment
On a glory night
Where the children of tomorrow dream away
In the wind of change”
Var det deres egen sang?
Den bragte så meget håb
Som et boost fuld af glæde
Konspirationsteorier talte om CIA

Husker du ”Wind of Change” følelsen? Min ægtefælle holder virkelig meget af den sang og det håb, der ligger i den, så vi har hørt den rigtig meget, og hver gang har vi fået den fantastiske følelse i kroppen om at der er håb for menneskeheden. Men siden Ruslands invasion af Ukraine, så giver den også blanke øjne og vemod – for er det alt sammen nu tabt?

Der har været konspirationsteorier om at sangen var fabrikeret af CIA som led i propaganda efter murens fald i 1989 og den amerikanske journalist Patrick Radden Keefe har lavet en podcast serie om dette mysterium.

Der er ingen tvivl om det russiske folk og østbloklandene var trætte af deres isolation, deres gamle ladaer og de manglende muligheder for at købe cowboybukser, coca cola og høre vestlig musik. De var trætte af lange fødevarekøer og supermarkeder med dårligt udvalg, og de var trætte af krig.  

Der er heller ingen tvivl om at murens fald gav et helt specielt boost særligt blandt unge mennesker i østbloklandene. Endelig kunne man rejse ud og opleve vesten, de fik et nyt håb.

Om CIA virkelig var ansvarlig for ”Wind of Change” eller det blot er en konspirationsteori må nok stå hen i et mysterium. Hvis de var ansvarlige, så var det nok deres smukkeste bidrag til propaganda nogensinde.

I mit arbejdsliv har jeg haft kollegaer fra mange lande, også fra Rusland, og jeg husker nogle hyggelige møder, hvor Ekaterina eller Katya, som hun kaldte sig, deltog. Hun var et sprællevende menneske, med smil og overskud. Jeg har virkelig svært ved at sætte en ”fjendehat” på hende – i stedet er jeg bekymret for om hun har det godt, og om alle de mennesker, som vi i vesten nåede at blive venner med – om de har det godt. Hvad tænker de nu? Græder de indvendigt?

Jeg har venner i USA og har besøgt USA nogle gange, og der er så smukt mange steder, og jeg har mødt så mange skønne mennesker – generøse og venlige. Jeg følger dagligt med i feeds og nyheder derovre fra. Mange er rystede, frustrerede. Hvordan skal jeg kunne skabe fjendebilleder af amerikanere?

Forleden var jeg sammen med gode venner, hvor den ene for mange år siden havde været gift og bosat i Israel. Han var ulykkelig over situationen i Gaza. ”Min tidligere ægtefælle, der er pacifist, må være fuldstændig forfærdet over sit land” sagde han.

Vi må træde tilbage mentalt, når der etableres fjendebilleder og huske, at der altid vil være mennesker der ikke er en del af et fjendtligt lands ondskab og overgreb. De er med i vores håb om en bedre verden.