Jeg gjorde jo bare mit arbejde
De var jo ikke mennesker
Der var gode procedurer
Så alt gik rigtigt til
Ledelsen sagde jo bare vi skulle
Det var jo kun engang i mellem at vi lukkede spildevandet ud
Kemikalietønderne blev jo gravet ned, så det var vel ok?

Den tyske filosof, Hannah Arendt, fulgte Nürnbergprocesserne efter 2. verdenskrig, og hun skrev om, hvordan det var helt almindelige mennesker, som mente at de var helt uskyldige i de forfærdelige forbrydelser, der skete. De var jo bare medarbejdere ”der fulgte ordrer”. Hun beskrev det som ”ondskabens banalitet”.

Fralæggelse af ansvar er desværre en almindelig sport, hvis man glemmer sine pejlemærker.  At stille spørgsmål ved ordrer kan kræve både kritisk tænkning, mod og hjerte.

Hvis vi opdrager vores børn til at være som får, der viljeløst og uden kritisk sans effektivt kan drives rundt på marken af en dygtig hyrdehund, så får vi et samfund, hvor mennesker kan forbryde sig mod andre mennesker eller mod fællesskabet og blot hævde, at de bare ”fulgte ordrer”.

Autoritær opdragelse giver grobund for totalitær ledelse og diktaturstater. Børn skal opmuntres til kritisk tænkning, hvis vi ønsker et godt og demokratisk samfund.

At være en god medarbejder i en virksomhed eller i det offentlige kræver en vis grad af udførelse af andres ”ordrer”. Det giver normalt ikke de store problemer for medarbejderne, når disse ordrer opleves som både værdige, anstændige og værende til fremme af virksomhedens formål eller ditto til fremme af de etablerede ønsker fra den offentlige administration.

Men – hvis man skal vedblive at være et anstændigt menneske med bibeholdelse af de værdier og pejlemærker, som man har som et anstændigt menneske, så kan man blive nødt til at reagere overfor ordrer, der står i modsætning til det at være ”et anstændigt menneske”.

Der var en sag for en del år siden, hvor en elev var whistleblower i forhold til en virksomhed, der groft forurenede miljøet med voldsomme kemikalieudledninger. Det førte til at virksomheden begærede sig konkurs. Samfundet stod bagefter med en kolossal regning i forhold til oprydning. Vi har ligeledes en sag nu i Randers med omfattende forurening, som Randers kommune nu skal klare oprydningen af med tilhørende omkostninger. For ikke lang tid siden hørte vi om jordforurening med byggemateriale på marker. Det er åbenbart en sport blandt nogle virksomheder at glemme at rydde op efter sig.

Problemet er så desværre at medarbejdere er bange for at miste deres job ved at være whistleblowers. Og tilsyneladende er der så også rigtig mange andre virksomheder, der ved rekruttering fravælger de ansøgere, der har været whistleblowers. Det er en praksis som er både uanstændig og dumt og samfundsnedbrydende og som disse virksomheder bør skamme sig over.

Lovgivningen har desværre tilgodeset virksomheders tankeløse forurening i det sidste århundrede, så rigtig mange virksomheder ansvarsfrit har kunnet forurene miljøet. Det har givet, og giver til stadighed, nogle dyre regninger for samfundet. Lidt spøjst er der så nu virksomheder, der markedsfører sig som ”gode virksomheder” ved at ”påtage sig en mindre del af regningen for deres egen virksomheds mangeårige forurening” og så skal staten klare resten af regningen for oprydningen, mens virksomheden forventer at vi alle klapper i vores små hænder og give dem et fint diplom for god opførsel. Det er decideret kvalmende og teenageagtigt.

Så tag dog ansvar for jeres forurening – ryd op!

Hvis vi kigger på landbrugets forurening, så kan man have en vis forståelse for de enkelte landmænd, der blot har lyttet til den desværre dårlige rådgivning, som ”konsulenter” gennem tiden har givet dem, og der er ingen tvivl om, at der er rigtig mange udfordringer og mange bureaukratiske spilleregler, der skal overholdes for den enkelte landmand.  

Men denne forståelse vil ikke vare ved i længere tid, for med den viden, som nu findes, så må landbruget som erhverv stramme op, finde løsninger og ændre tilgang – sammen med politikerne, bankerne og de miljøeksperter, der kan bidrage. Målet er at vi inden for en rimelig tid får løst kemikalie og kvælstof forurening i forhold til drikkevand, biodiversitet og havmiljø – samtidig med at vi kan bevare en sikker fødevareforsyning i landet med gode og sunde fødevarer.

Ligeledes må fiskeriet som erhverv forstå, at de hav-ressourcer, der findes, skal behandles med omsorg, så der stadig er fiskeri muligt for de kommende generationer.

Hvis vi som samfund skaber større forståelse og direkte kommunikerer de værdier og pejlemærker, vi ønsker skal gælde, så vil det gøre en forskel. Hvis vi samtidig understreger disse værdier i lovgivning og kontrol, så vil det gøre det muligt for kommende generationer at få en rimelig tilværelse med sunde fødevarer, rent drikkevand, mere biodiversitet og bedre styr på forurening.

Det haster og ting tager tid, og der vil være fejl og udfordringer undervejs, og det skal vi være forstående overfor. Men sæt i gang. NU!