De bor i jorden, de små
Spøjse ser de ud
Krible krable, her og der
Bittesmå og så lidt større
Findes kun, hvor jorden ikke er en ørken

Forleden hørte jeg i radioavisen, at det var vedtaget at et større antal PFAS pesticider ville blive forbudt at anvende fra 2027. Kartoffelavlerne, der bruger mange af denne slags pesticider er nu bekymrede for om hvordan de skal kunne dyrke kartofler til den årlige produktion af stivelse, der lige nu bliver anvendt i mange industrielt producerede fødevarer.

PFAS kemikalier er dokumenteret farlige for menneskers helbred og kan medføre såvel cancer, Alzheimers, Parkinsons, hjertekarsygdomme, autoimmune sygdomme som fedme. At PFAS direkte kan medføre fedme er desværre ikke særlig kendt i offentligheden endnu, men det er påvist i mange forskningsstudier, bl.a. fra Syddansk Universitet. PFAS kan således ses som et væsentligt element i den omsiggribende fedmeepidemi. Interessant er det, at EU har haft det i kikkerten i rigtig mange år som et ”obesogen”, og ligeledes at WHO forventer at halvdelen af verdens befolkning er overvægtige, når vi når 2050. 

Jeg må derfor erkende, at jeg synes at kartoffelavlerne må finde andre løsninger end PFAS kemikalier til at producere kartofler til stivelsesformål. Almindelige kartofler til forbrugerne kan produceres økologisk, og er blevet det i mange år af økologiske avlere. Det er mit håb, da jeg selv lige som rigtig mange andre er glad for at spise kartofler, at der kan findes nogle gode løsninger på problemstillingen. En mulig styrkelse af kartoffelplanternes immunforsvar overfor kartoffelskimmel kunne være en del af løsningen, og især brændenældevand har en styrkende effekt overfor andre planters immunforsvar, og det kunne være let at anvende via udsprøjtning i løbet af foråret.

Man kan tale om ”disruption” for kartoffelavlerne, men om en stor forbedring for vores miljø og drikkevand, og dermed også en stor forbedring for håbet om sundhed for kommende generationer.

Vi slipper desværre ikke helt for PFAS i grundvandet, for PFAS har været tilladt i så mange år, at der er et efterslæb af kemikalierne, der stadig når grundvandet.

Jordens ”mikrobiata” er vigtig for planternes evne til at vokse og for at udvikle deres næringsindhold. Det er dokumenteret at vores fødevarer i næringsindhold er forringet væsentligt siden 1950’erne, delvist på grund af sortsvalg af planter, men også på grund af jordens forringede frugtbarhed. Den forringede frugtbarhed skyldes overforbrug af kemikalier og overgødskning med uorganisk gødning, der har slået de gode mikroorganismer ihjel. Hertil kommer mange års pløjning, der har eroderet muldjordlaget og ødelagt betingelserne for at mikroorganismerne kunne trives. Man taler nu om en global krise i produktionsjordens frugtbarhed, der vil kunne medføre fødevaremangel overalt på kloden, herunder også i EU.

Det er meget positivt at man nu fra regeringens side vil undersøge jordens faktiske beskaffenhed via skolebørns indsamling af jordprøver i Danmark til analyser, det vil være et godt udgangspunkt for senere indsatser.

Klimaforandringerne er så også medskyldige i ørkendannelse og erosion, og det er overordentlig vigtigt at dette tages alvorligt, hvis vi skal kunne brødføde mennesker og undgå voldsomme migrationsbølger forårsaget af hungersnød. Det er de færreste mennesker, der ønsker at bryde deres liv op og migrere mod en usikker fremtid i en anden kultur, hvor de ikke bydes velkommen og hvor kampen for overlevelse ikke er lettere.

Der er håb, for gode resultater med økologisk regenerativt landbrug med stramt styret afgræsning ved dyrehold på friland (køer, grise, får, geder, høns, kaniner) til gødning, kombineret med dækafgrøder, flerårige kornsorter og udeladelse af pløjning. Det vil kunne vende udviklingen i jordens frugtbarhed. Hvis det samtidig kombineres med plantning af hegn med træer og buske med mellemrum, så vil det være muligt at få biodiversiteten til at stige, og at fugle, bier og andre nyttige insekter vil finde levesteder, så de kan hjælpe os med at holde skadedyr i skak. Lige nu undersøges det om hvepse via fokuseret indsats og kreativ placering af lokkemad kan bruges som nyttedyr til at spise skadedyrslarver fx på kål, så man kan undgå at anvende kemikalier.

Anvendelse af økologiske permakulturprincipper, permakulturdesign og skovlandbrug vil ligeledes kunne sikre sunde fødevarer samtidig med at det vil stoppe jorderosion, forhindre oversvømmelser, og give et boost til biodiversiteten, herunder vores bestøvende insekter.

Den amerikanske landmand, Gabe Brown, fortæller i en TED talk om hvordan netop disse nye former for dyrkning har givet hans landbrug en frugtbar jord, overskud på bundlinjen, og i tillæg en god beskyttelse mod de klimaændringer, der i stor stil rammer hans naboer.

Den britisk australske permakulturdesigner, Geoff Lawton, har gennem sin undervisning af tusindvis af elever og gennem sine talrige projekter, bl.a. ”Greening the Desert” i Jordans allertørreste og varmeste ørken, vist hvordan vi kan få ørkenen til at blomstre og jorden til at blive frugtbar igen.

Den kinesisk-amerikanske journalist og økolog, John D. Liu, har gennem sine mange dokumentarprogrammer for bl.a. Verdensbanken vist hvordan store positive ændringer kan ske via en målrettet indsats og samarbejde mellem politikere, borgere og eksperter. Se fx dokumentaren om ”The Loess Plateau”.

Det giver håb at der nu er dokumenterede produktionstyper, der kan sikre gode sunde fødevarer og et godt vand- og jordmiljø.

Så nu mangler vi bare fornuftige løsninger til finansiering af omlægninger globalt, og forståelse for at omlægninger også kan vise sig at være fejlslagne da vi taler om nye produktionsmetoder.

Umiddelbart foreslår jeg for Danmark indførelse af forskellige typer lavrentelån med lang løbetid og statsgaranti som et tilbud til landmændene, så de kan starte en omlægning af deres konventionelle landbrug i fornuftig hastighed og uden frygt for økonomisk ruin. Samtidig vil det være nødvendigt at kigge på hvilken betydning de nuværende bureaukratiske processer har i form af arbejdsbyrde og vurdere, hvilke processer, der faktisk er nødvendige og hensigtsmæssige.

Sundhedsmæssigt er det efterhånden dokumenteret at vi skal spise mange flere grøntsager, frugt, bælgfrugter, quinoa og lign. Dette kan medføre en nødvendig ny tilgang af arbejdskraft til landbruget, så her bør der også ses på incitamenter til at ansætte flere mennesker til evt. nye dyrkningsmetoder. Omlægning af landbrug kan måske samtidig have en gavnlig indflydelse på land-by problematikken og være med til at vende affolkningen af landsbyer.

Det er i øvrigt veldokumenteret at økologisk regenerativt landbrug og permakulturdyrkning sagtens kan brødføde verdens befolkning, hvis vi alle sammen blot skærer en lille smule ned på vores kødforbrug. Danmark har altid haft gavn af vores fødevareproduktion, og personligt er jeg meget taknemmelig for at landbruget har sikret mad på bordet til mig og min familie gennem hele mit lange liv. Landbruget sikrede også den danske befolkning mad på bordet gennem den 2. verdenskrig, hvor flere andre landes befolkninger måtte gå sultne i seng. Lad os sammen hjælpe landmændene ind i den nye tid, hvor vi i fællesskab sikrer sunde fødevarer til kommende generationer uden giftige kemikalier og ødelæggende pløjning.