Du er værdig
Jeg tror på dig
Jeg ser dine anstrengelser
Jeg hepper på dig

Den amerikanske psykolog, Robert Rosenthal, gennemførte i 1960’erne en del psykologiske eksperimenter indenfor det amerikanske skolevæsen for at undersøge, hvordan lærernes forventninger til eleverne påvirkede elevernes præstationer.

Det interessante ved eksperimenterne var at lærerne troede at det var eleverne, der blev testet, men i virkeligheden var det samspillet mellem de informationer, som lærerne modtog ved skoleårets start om den enkelte elev i forhold til hvor godt denne elev ville klare sig, og så den måde, som lærerne varetog undervisningen af den specifikke elev.

Enkelte elever blev ved skoleårets start helt tilfældigt udvalgt og beskrevet overfor lærerne som særligt intelligente og værende meget talentfulde. Det viste sig så ved skoleårets slutning, at disse helt tilfældigt udvalgte elever havde præsteret væsentlig bedre end resten af eleverne i deres klasse.

Årsagen til at deres præstationer var bedre end deres klassekammeraters var simpelthen at lærerne ubevidst have givet dem mere opmærksomhed, bedre vejledning, mere opmuntring og vist større forventninger til deres præstationer.

Det er tankevækkende at vores forventninger til andre mennesker har så stor effekt og påvirkning.

Det kan både gøre os ydmyge i forhold til hvordan vi behandler mennesker, og samtidig kan det give os håb om at vi med denne viden kan hjælpe såvel enkeltindivider som vores fællesskab med at sikre, at alle får lov at udvikle deres evner og talenter.