Erstatningsmarcipan med kartofler
Anvendelse af nedfaldne æbler
Konservering af æg
Stikkelsbær på mange måder
Resteretter
Koteletfisken skal redde situationen under kødmanglen
Høkassens hemmeligheder

Da min farmor døde, arvede jeg hendes gamle opskriftsbog, håndskrevet og fyldt med udklip af opskrifter fra aviser. Det er en guldgrube af tidsbilleder samtidig med at jeg her kunne finde opskrifter, brugt af hende under 2. verdenskrig, hvor fødevaremangel pludselig udgjorde et problem for rigtig mange mennesker.

Hvordan sikrer man sine kære sund og god mad i krigstid? Hvordan gør man julen til en fest, når mandler ikke længere er mulige at købe. Hvad gør man, når fødevarer bliver rationerede? Hvordan opbevarer man fødevarer, når elforsyningen ikke længere supporterer køleskabet? Hvordan sparer man på de vigtige energiressourcer, når der kommer rationeringer? Hvad gør man når teenageren skal konfirmeres og gerne vil se pæn ud, og tøj er en mangelvare?

Husmødrene under 2. verdenskrig blev kreative, innovative og sparsommelige. Alt kunne udnyttes, melede kartofler kunne laves til mos til dagligt og marcipan til jul. Æbler, bær og andre danske frugter blev guld værd og kunne laves til saft, syltetøj, supper, desserter, og selv triste grimme skræller kunne anvendes til kogning af sirupper og eddikefremstilling. Kogte æg kunne konserveres i vandglas, ”koteletfisk” (havkat) kunne anvendes i stedet for kød, brændenælder anvendes til suppe, og høkassen var en vigtig medspiller i køkkenet, for at spare på den dyre og rationerede bygas. Sukker og smør var rationerede og skulle strækkes, og svinefedt anvendtes i stor stil. Fedtegrever blev spist langt op i min barndom på rugbrød eller som ”kød” på kartoffelmosen til middag. Kaniner blev tilberedt på mange måder, ligeså sild, svinelever, hjerter, tunger, grisehaler, intet gik til spilde. Kaffe blev som bekendt erstattet med cikorie til den berømte Richs erstatning. Te kunne laves af mynte, citronmelisse og andre urter, hvis rationeringsmærkerne ikke rakte.

Alt kunne spises og kreativiteten var stor, når det gjaldt om at gøre maden indbydende, sund og mættende.

En have var en gave under 2. verdenskrig, for i haven kunne man have frugttræer, bærbuske og grøntsager til eget forbrug. Folk i lejligheder i byerne var dårligere stillet og måtte tage til takke med butikkernes udvalg, som i perioder led under sparsomme leverancer og rationeringer.

På samme måde var kreativiteten nødvendig, når det gjaldt om at få tøj på kroppen, såvel som håndklæder og sengelinned. Alt hvad der var muligt at genbruge af stof blev syet om, gamle uldne trøjer blev trevlet op og strikket til nyt, selv faldskærmsstof kunne anvendes til fx undertøj og brudekjoler. På virksomhedsbasis blev såvel hør som brændenældeproduktion sat i gang til fremstilling af garn til klæder og tovværk til alskens formål. Selv en tobaksproduktion blev sat i gang, og flere steder i landet blev der produceret vin og likører af bær og anden frugt.

Flasker, glas og metal blev samlet sammen, sorteret og solgt til genbrug og omsmeltning. Gamle klude kunne genbruges i papirfremstilling, affaldstræ og tørv kunne anvendes til brændsel. Der kom flere får på marken, så vi kunne få uld til garn, og i folks haver blev det almindeligt at holde høns og kaniner.

Mennesker er af natur opfindsomme og man fandt nye løsninger, der kunne sikre overlevelse. Drømme om nyt tøj, bananer, chokolade og rigtig kaffe måtte sparkes til hjørne. Man måtte nøjes med hvad man havde.

Der ligger en rigdom af viden gemt på vore museer om hvordan vi kan overleve krigs- og krisetider, og det er vigtigt at museumsfolk formidler den viden, så vi mentalt kan ”preppe” os frem til hvordan vi finder brugbare løsninger, så vi kan være klar, hvis forsyningerne svigter, og vi skal overleve.

En af de mest håbefulde trends, der er i dagens Danmark er strikkefællesskaber – strikkecafeer, strikkedage, strikkeklubber, og lignende. Her lader man det gamle strikkehåndværk blomstre med strikkeglade mennesker, der hygger sig med ligesindede, udfordrer sig med nye typer opgaver og deler ud af egen viden og erfaringer. Strikning og andet håndarbejde har samtidig en afstressende meditativ egenskab, som i høj grad gavner det 21. århundredes travle mennesker, der hertil kan glæde sig over smukke og gode slutprodukter, som regel med gode garnkvaliteter, og mulighed for lang holdbarhed.

En anden positiv trend er de nye reparationscafeer, hvor seniorer deler ud af viden og erfaringer samtidig med at de hjælper med reparation af såvel tekniske apparater som møbler, klæder og lign. Det gavner bæredygtighed, reducerer nyindkøb og sparer på vores ressourceforbrug, og de involverede får også glæden ved at lære fra sig og glæden ved socialt samvær.

Det er ovenud vigtigt at vi er i stand til at videreføre gode håndværkstraditioner og viden, så vi kan klare os igennem krisetider, hvor det kan være svært at købe nyt. Et meget væsentligt aspekt er også at sikre en fornuftig anvendelse af naturens ressourcer, der som bekendt ikke er uudtømmelige, og gennem genanvendelse og reparationer så vil forurening og affald også blive reduceret.

Skoler og børnehaver kan gøre en stor forskel her ved at inspirere børn til at prøve at tilberede og smage ”nye” gamle fødevarer, og skolen kan via fokuseret indsats inspirere børn til at udbygge basiskundskaber i sløjd, håndarbejde, elektronik og design.

En obligatorisk køkkenhave grunduddannelse for skolebørn vil også være ønskeligt, hvor fokus ligger på anvendelse af økologiske permakulturprincipper. At lære børn om mad fra jord til bord, at lære dem om sunde fødevarer og deres påvirkning af kroppen, at lære dem om mikroorganismers plads i jordens frugtbarhed og grundregler for kompostering, det er vigtigt for såvel deres sundhed som for mulig overlevelse i svære tider. Samtidig vil de opleve ansvaret og stoltheden ved at så, passe og høste fra egen køkkenhave, og glæden når de hjembringer de første squash, tomater, kartofler eller ærter til familien.

Ovenstående må meget gerne inspirere politikerne og skoleledelserne. Børn, der udfordres på andre områder end bare bogligt, og som bliver mødt med krav om at tage ansvar for f.eks. egen lille køkkenhave, de har det med at ”vokse” og opnå bedre selvværd.

En af de vigtigste erfaringer at tage med fra 2. verdenskrig er, at mennesker, der etablerer fællesskaber har bedre muligheder for overlevelse.

Hvis du deler med andre, så vil andre gerne dele med dig. Samtidig opstår venskaber, omsorg og hygge, der kan give overskud på livskvalitet.

At være kreativ og rykke sammen gav mennesker under 2. verdenskrig håb om overlevelse.