Har du nogen sinde tænkt over, hvordan du arbejder?

Jeg hører til de mennesker, der tænker mens de skriver. Manden i mit liv har det på den helt modsatte måde – han tænker, mens han taler.

Når vi sådan hyggeligt sidder ved skærmen og arbejder på hver sin side af spisebordet, så kan det derfor være lidt spøjst for udenforstående at iagttage vores forskellige tilgange, der kan udmønte sig i, at mens jeg taster løs – så taler manden højt med sig selv og forsøger ihærdigt at inddrage mig som sparringspartner i mere eller mindre komplicerede betragtninger, om hvordan en udviklingsopgave for en kunde skal strikkes sammen.

Således må jeg ind imellem, mere eller mindre modstræbende, lægge mit tastatur til side og med foregiven begejstret interesse og distræt forsøg på glød i øjnene foregive at tage stilling til ret alvorlige sager, som kan have stor indflydelse på dokumenthåndteringen i en kommune, eller et af ham udviklet, og for mig indviklet, dataudtræks- og rapporteringssystem i Visual Basic og Excel.

Misforstå mig ikke, manden i mit liv er udmærket godt klar over, at jeg ikke har den fjerneste forstand på sagerne, og at jeg skruppelløst og med fuldt overlæg glemmer de fortrinlige og udmærkede løsninger i samme øjeblik, som han selv mentalt vender tilbage til sit tastatur.

Han kan bare ikke lade være. Han tænker bare så meget bedre, når han taler.

Til gengæld, så er det overordentlig sjældent, at han benytter slettetasten, når han arbejder ved skærmen. Mentalt er han nemlig kommet frem gennem den mundtlige sparring, så han har nu styr på sin proces, sit design og de koder, han vil anvende.

I samme øjeblik hvor min frigivne sjæl herefter vender tilbage til min egen virkelighed, kravler jeg så ind i min egen skærm og kommunikerer direkte og indtrængende med de sorte bogstavs kombinationer på det hvide baggrundslærred, og mens jeg skriver, så sletter jeg ord tilbage, retter og fortryder og skriver igen. Alt efter hvad mine tanker lige nu og her dikterer. Således er jeg storforbruger af CTRL Z og slettetasten.

Det kan se noget bagvendt ud, og en iagttager vil sandsynligvis tænke, at jeg må være et meget vægelsindet væsen, og mon jeg nogensinde bliver færdig med min tekst. Men sådan er min måde at arbejde på.

Så forskelligt vi end arbejder, så kommer manden og jeg alligevel hver især frem til målet til sidst, og, det er vel i grunden ikke så galt.

Så hvordan arbejder du?