Griber du mig, hvis jeg falder?
Så trøster jeg dig, hvis du er trist
Giver du mig lidt brød, hvis jeg sulter?
Så byder jeg dig til fest, når mit køleskab fyldes
Ser du mig
Eller ser du blot min ydre skal
Ved du hvad der gemmer sig
Bag skallen, med dens bulnede, krakelerede og slidte overflade
Drømme, tanker, håb, levet liv
Hvad vælger du at se

Hvis vi skal kunne leve sammen i et samfund, må vi have tillid til hinanden. Uden tillid, så fungerer intet. Jeg ved godt, at vi er forskellige, men det er okay. Hos dig er græsset slået og sølvtøjet er pudset. Hos mig flyver de vilde bier og mine vinduer trænger til vand og sæbe.

Vi er forskellige, men det er okay. Vi accepterer hinandens forskellighed, fordi vi taler sammen og hjælper hinanden.

Vores fokus afgør om vi kan have et fællesskab. Hvis jeg udelukkende fokuserer på at fremhæve at min tilgang til livet er den rigtige, så afskærer jeg mig fra at lære din tilgang til livet at kende. Jeg bliver fattigere i ånden, fattigere i forståelsen, fattigere på venner.

Hver dag er en gave, som vi kan bruge til noget godt eller noget dårligt.

Hver dag er en øvelse i tillid, en øvelse i at lære, en øvelse i at forstå.

For hver dag med tillid, så tændes der er lys i mørket.

For hver dag med tillid, så tændes der håb.