De ”curler deres børn med at hente og bringe og forkæle ud over alle grænser” hævdes det på et tidspunkt…ØH, ja, det drejer sig altså om de samme børnefamilieforældre som jf. medierne på et andet tidspunkt i øvrigt hævder ikke har tid til deres børn, fordi de bruger for meget tid på sociale medier …. hvordan det så hænger sammen rent praktisk …?
”De opdrager ikke deres børn uden at søge ekspert råd”…. ØH, ja, måske fordi de ikke længere kan bruge tidligere tiders ”kæft, trit og retning og revselsesret” til noget…. Og sig mig lige, hvorfor er det nu forkert at henvende sig til eksperter, hvis man ønsker at gøre sit bedste…?
”De siger, at de får stress og ikke kan få livet til at hænge sammen, men det passer ikke, det er bare fordi de bruger for meget tid på sociale medier”…. Hmmm, den vender vi lige tilbage til nedenfor!
Der er gang i børnefamilieforældre-udskamningen…. Alle kan ustraffet give deres fordomme og irritation til kende i medierne, der begejstret udpensler enkelttilfælde som om det gælder for hele gruppen, for det er jo godt mediestof, når man kan få befolkningen til at rase mod en gruppe…. Og børnefamilieforældrene selv – ja, de fleste af dem har nok ikke engang tid til at følge med i mediedækningen, og da slet ikke tage del i debatten og forsvare sig.
Rigtig mange børnefamilier i dagens Danmark har nemlig nok at se til. Det er måske ikke alle, men rigtig mange, og årsagerne er flere.
Arbejdstimer – Rockwoolfondens undersøgelse
Det hævdes i en Rockwoolfond undersøgelse fra 2012 med data dækkende ”repræsentative medarbejdere” indsamlet i 2008-2009, at den faktiske arbejdstid aldrig har været lavere i Danmark. Indsamling af data om ”faktisk tid” fandt sted med døgnregistrering af aktivitet hvert 10. minut over nogle dage.
Der står desværre ikke oplyst i rapporten fra Rockwoolfonden om hvordan de ”repræsentative medarbejdere” blev udvalgt, og vi overlades derfor til at gætte om det var virksomheden selv, der udvalgte medarbejderne, eller om Rockwoolfonden udvalgte nogle medarbejdere, der blev kategoriseret som ”repræsentative”.
Der står heller ikke oplyst om de repræsentative medarbejdere havde børn, og hvilken alder evt. børn havde.
Hvis Rockwoolfonden har udvalgt medarbejderne, så må validiteten af ”det repræsentative” være noget usikkert, da Rockwoolfonden jo ikke kan have et detailkendskab til alle virksomhedernes medarbejdere – uanset hvor dygtige deres forskere er.
Hvis virksomhederne selv har udvalgt de repræsentative medarbejdere, så er der en helt indlysende problemstilling i forhold til den undersøgelsesmetode, som Rockwoolfonden i undersøgelsen har ønsket.
Det vil ikke være umiddelbart sandsynligt, at de travleste medarbejdere bliver bedt om at registrere tid, hvert 10. minut, da deres arbejdsopgavers udførelse vil blive voldsomt påvirket. Ikke fordi virksomhederne ønsker at skjule noget, men fordi – der er altså vigtigt arbejde, der skal udføres. Arbejde, der kræver både koncentration og tid.
Jeg kan ikke forestille mig, at en travl projektleder, der skal indføre et nyt IT system i en virksomhed, vil blive bedt om at registrere tid hver 10. minut …. hans/hendes svar på anmodningen ville nok være en pænt formuleret ”skråt op finger”.
Den samme ”skråt op finger” kunne jeg forestille mig at controlleren eller regnskabschefen ville levere, når de ugentlige eller månedlige KPIer til ledelsen eller årsregnskabet skal udføres, eller HR medarbejderen, når der skal gennemgås 800 ansøgninger til et ledigt job og ledelsen beder om lønberegninger for det nye år i morgen, eller tømreren på taget, slagteriarbejderen med akkordmål, eller kundeservice medarbejderen, der skal hekse særlige løsninger, eller pædagogen, der står alene med 25 børn om eftermiddagen og selv skal tisse, eller sygeplejersken, der løber mellem patienterne, eller hjemmehjælperen, der ikke kan nå frem til Fru Jensen fordi Hr. Hansen er faldet og behøver akut hjælp.
Sandsynligheden taler derfor for, at der enten bliver valgt en periode, der ”skønnes fredelig” – dvs. med mindst mulig arbejdsbelastning , eller der bliver valgt medarbejdere, der har en ”fredelig” arbejdsdag som standard. Ingen virksomheder ønsker jo at lægge sig ud med travle medarbejdere, og alle har en interesse i at arbejdet skal udføres.
Det mest interessante ved undersøgelsen er imidlertid tilgangen om at man kan være ”flere steder samtidig”. Tilsyneladende kan f.eks. de 10 minutter, der registreres som kaffepausesnak med kollegaerne på Amager også anvendes til at være sammen med børnene i Taastrup, som i øvrigt er i skole eller børnehave samtidig. Godt gået !
Rigtig mange mennesker arbejder i øvrigt i dag med varierende arbejdstider, og dette medfører at børnefamilier ofte har en særdeles omskiftelig hverdag, hvor fleksibilitet og stram styring er nøgleord, og hvor ugens gang skal detailplanlægges på minuttet for at kunne lykkes. Der er ikke plads til megen slinger i valsen her.
En debattør i Jyllandsposten for nyligt slog glædestrålende alle ugens timer sammen, således at man – jf. min fortolkning af hans regnestykke – blot kunne placere en søndagstime om onsdagen, så var der tid nok til det hele, og at mors/fars vågne timer også kunne give børnetid, selv når lille Mads er lagt i seng. Det vigtige var mors/fars vågne tid ”mere familietid og mindre onlinetid” – En ny og spændende tilgang, som må kunne trøste enhver forælder, der haster mod lukketiden for afhentning i vuggestuen/børnehaven efter 1½ times pendling og med udsigt til at klare de sidste arbejdsopgaver om aftenen, når ungerne sover efter badningen, vasketøjet er klaret, indkøb er i hus, rengøring er overstået, madpakkerne smurt, og lektielæsningen er overstået for de store.
Pendlertid
Der hænges i motorvejskøer og forsinket offentlig transport i dagens Danmark som aldrig før. Samtidig er afstanden mellem arbejdsplads og hjem blevet længere og længere, og daglig pendlertid på 1-1½ timer hver vej er slet ikke ualmindelig.
At lange pendlertider også er accepteret fra landets øverste ledelse, ja, det vidner fleksibilitets kravene fra Beskæftigelsesministeriet om. Så vidt jeg husker er det 3 timer om dagen, som er kravet til den arbejdsløse i forhold til fleksibilitet til pendling.
Omfanget af pendlertiden er ikke omfattet af Rockwoolfondens undersøgelse.
Trivsel
Der er forskel på om man er forælder til et barn på 1½ år eller et barn på 14 år, men dette tages der tilsyneladende ikke højde for i de trivselsundersøgelser, der foreligger om børnefamilier.
Forskellene drejer sig bl.a. om aktiviteter som for små børn vedrører bringning/afhentning, daglige lukketider og kommuners lukkedage i daginstitutioner, alm. børnesygdomme og florerende roskildesyge/virussygdomme samt bleskift, vaccinationer og generel småbørns omsorg.
Større børn er normalt i stand til selv at transportere sig, de tager selv tøj på, bader selv, og ofte køber de selv deres tøj. De kan også være alene hjemme. Større børn har naturligt også brug for forældreomsorg, men denne omsorg er ofte mere relateret til lektielæsning, aktiv lytning og rådgivning, transport hjælp til fester, og kram.
Online tid
Det er karakteristisk for vores samfund, at flertallet er ”online” i dag, uanset om man er 12 år eller om man er 75 år. Det at være online er nu et livsvilkår, som gør hverdagen lettere, når man skal fortælle sit skolebarn, at det skal hente lillesøster/lillebror fordi toget er forsinket eller motorvejen er sandet til, ligesom det hjælper med at holde forbindelsen til venner og familie med små hurtige MMS/SMS’er eller en opdatering til alle på Facebook, når man ikke har tid til at ringe, men gerne vil være i kontakt alligevel.
Vi mennesker har et stort behov for social omgang. Det er der intet nyt i. Men modsat tidligere tider, så bruger børnefamilieforældre i vor tid ikke 1½ time i telefonen for at opdatere bedstemor om nyt i familien. I stedet får bedstemor en beroligende SMS med ”Alt OK” og “Er lille Tobias ikke sød på billedet”.
At skælde børnefamilieforældre ud for at bruge for meget tid på online medier virker derfor både sært, fordomsfuldt og ubegrundet.
Fakta
Det er dokumenteret at danske kvinder har en højere erhvervsfrekvens (ca. 76,4%), end rigtig mange sammenlignelige lande i Europa, hvor frekvensen ligger på 40-60%.
I bla. Tyskland, Frankrig og Holland går ”mor” hjemme eller er på deltid, mens børnene er små – dvs. indtil de kommer i skolealderen. Dermed er der ”ro på hjemmefronten”, så ”far” kan bruge lidt flere tid på arbejdspladsen.
Det er også dokumenteret at de andre skandinaviske lande har væsentlig bedre forhold for børnefamilier i relation til pasning af syge børn og barsels/forældreorlov.
Danmarks børnefamilier ligger således i den absolutte top i Europa i forhold til ”fysisk leverede arbejdstimer på arbejdspladsen pr. familie” på omkring 75 timer pr. uge – heri er ikke indregnet ”gratis interessetimer”.
Det kunne være ønskeligt at få bedre statistikker vedr. ”gratis timer”, men i sagens natur, så bliver disse ikke registrerede via lønsystemerne, som leverer data til Danmarks Statistik.
Hvad så ?
Vi kan vælge enten blindt at tro på Rockwoolfondens undersøgelse, og dermed afvise enhver påstand fra børnefamilieforældre om at de har svært ved at få livet til at hænge sammen, eller vi kan vælge at tage børnefamiliernes problemer alvorligt.
I den forbindelse er jeg naturligvis glad for at Minister Mai Mercado prøver at finde løsninger, selv om jeg er meget uenig i hendes løsningsforslag, og jeg synes at disse løsninger er dårlige. Det er ikke smart eller ønskeligt, at hver børnefamilie skal være arbejdsgiver med dertilhørende administration, og der er problemstillinger både vedr. børneattester, rekruttering og manglende pædagogiske kompetencer hos mulige ansøgere. Hendes nuværende forslag kan derfor kun ses som nødløsninger, eller som alternativ løsning for nogle.
En betydelig bedre løsning ville være en gradvis nedtrapning af forældreorloven, således at den ene forælder efter udløb af den nuværende forældreorlov, bagefter ville have ret til deltid med supplerende dagpenge i op til 10 timer pr. uge frem til skolealder indtræder for barnet. Det ville sikre bedst mulige vilkår for barnet i de år, som eksperterne kalder for de vigtigste i børnelivet mht. udvikling af barnet, og samtidig ville det give ro i familielivet, både tidsmæssigt og økonomisk. For selv om mange forældre kunne drømme om deltid lige nu, så kan det være umuligt at få økonomien til at hænge sammen, og i øvrigt mangler der stadig lovmæssig ret til deltid.
At denne løsning samtidig ville kunne skabe åbninger for arbejdsløse jobsøgere i virksomhederne, ja, det er jo ikke så dårligt endda.
Det var bare lige det jeg ville sige …..
