Maj 1995

Lys, der skinner som stjerner,
den aften, det år i maj.
Tanker, der flyver mod glemslens
mørklagte, krogede vej.

Hvor blev de af dine drømme,
tabt bag erindringens slør,
eller gemt i et lukket arkiv,
bag skabets aflåste dør.

Støvet har lagt sig så kærligt,
lindret de ømme sår,
dæmpet den hviskende stemme,
som taler om brugte år.

Tankerne bringer tilbage,
bud fra dit gamle jeg,
vil du så drømmene vække,eller er du stadig for fej ?

              *

Det river og slider og flår,
for drømmene hvisker omkring dig,
og lysende skygger kommer og går
som genfærd fra glemte år.

              *

Men trætheden svøber sin kappe
om dine skuldre og får
de hviskende drømme til atter
at svinde bort til dagen i går.

Og lysene brænder så stille
og varmer den mørke rude
og atter bliver sindet draget
til himlen så natblå derude.

Og dybt i mit indre, så ved jeg
min længsel er evig og sand,
og måske vil jeg modet finde,
og atter tro at jeg kan.

Copyright © Lilli Wendt 4. maj 1995

Vrede

Jeg gemmer en vrede
en vrede så stor
har vokset som svulst
i sindet den bor.

Jeg tager den frem
og drejer den rundt
beundrer dens styrke
dens væv frisk og sundt.

Den vokser og vokser
og breder sig ud
og tiltager sig magten
og byder mig bud.

Den giver mig ordrer
om kamp og om gny
om viljestærk handling
og status og ry.

Men tankefuldt ser jeg
i billeder for mig
hvad handlingen giver
af ufred på vej.

Jeg tager min vrede
beundrer den lidt
et tegn på jeg lever
og blodet er hedt.

Så lægger jeg fra mig
den vrede så stor
og tvinger mit sind
hen hvor freden den bor.

Så lægger jeg våben
og går fra det slag
som kunne have været kæmpet
og vundet i dag.

Copyright © Lilli Wendt 2001

Drømmedeling

Dine øjne er så trætte
og din stemme uden kraft
og jeg står ved siden af dig
havde jeg blot styrke haft.

Til at åbne dine øjne
for det håb der ligger gemt
så at du måske engang
næsten denne sag har glemt.

Men du låser dine døre
smider nøglen væk og går
og jeg leder og jeg leder
og jeg håber at jeg når

at finde denne nøgle
til det gemmested du har
og give dig mine drømme
lidt til låns, til dine de er klar’.

Copyright © Lilli Wendt 2003

Til dig

Jeg er i går, i dag og i morgen
Jeg er den skygge, der følger mig
ludende, sorgfuldt bebrejdende
og den morgen som toner sig grå, trist og regnfuld

Jeg er den knækkede gren, der hænger i de sidste fibre
før stormen med virketrang flår den løs
det nedtrådte blad, hvor hjørnet ædes af slimede orme
de sidste rester af den brune krydderformede rørhat

Jeg er det agern, du holdt op mod solen i går
hvor dagen gik på hæld og vinden pludselig fik fart
de sidste syrlige brombær og den skarpe smag af visnende purløg
når vinden tager mine grene, så falder de sidste æbler mod gårdspladsens sten

Nedfald

og dog, kalder du mig stadig din egen

Tak.

Copyright © Lilli Wendt

Barfrost

Barfrost er det.
Men termometret siger 25 grader udenfor.
Jeg gider ikke mere.
Det må være slut.
Ikke mere fis fra min side.
Man kan vel pådrage sig en dødelig sygdom,
så man kan stå af, uden at nogen taler dårligt om én.
Få lidt medynk på de sidste dage.
Ikke overdrevent, men blot til husbehov.
Til at varme lidt.
Tø rimen af det yderste lag,
så man kan mærke, at det stadig er eftersommer.
Nej siger jeg.
Det er ikke din skyld.
Det blev bare sådan.
Der var ikke mere gods i mig.
Fusen gik af ballonen undervejs.
Ingens skyld.
Jeg havde blot ikke mere med i min bagage.
Manglende talenter, manglende brug, manglende mod.
Jeg kunne blive ved.
Alt er manglende.
I den yderste forstand.
Så hvad skal jeg gøre nu.
Jeg må tænke.
Sætte mig ned og lave planer.
Scenarier, som de kaldte det i firserne.
Husker du – nej det gør du vel ikke.
Lige meget er det vel også.
Det er bare en del af mig, jeg stadig bærer på.
Nu er der kun barfrost.
Vil du have den?

Copyright © Lilli Wendt

I defy

Jeg er den der trodser
stridbart er mit sind
trodser alle teser
river ned hvert spind

Jeg er den der trodser
hver en ting du tror
hver gang du har tillid
til de gamle ord

Jeg er den der trodser
flår ned dit bygningsværk
river hul i drømme
med min vilje stærk

Jeg er den der trodser
intet slipper fri
ser hvis der er sprækker
i dit byggeri

Jeg er den der trodser
du hader mig i blandt
mest når du erkender
hvad jeg sagde var sandt

Jeg er den der trodser
stridbart er mit sind
intet slipper fra mig
itu går hvert et spind

Og når aftenen kommer
du er blevet træt
beder mig så mindelig
om en drøm i nat

Så står jeg ved din side
venter det bliver dag
vender sjæl på vrangen
skræller lag for lag

Jeg er den der trodser
jeg bor i dit sind
trækker væk gardiner
så lyset lukkes ind.

I defy – jeg trodser
trodser og forstår
at der er brug for trodsen
så ej min sjæl forgår.

Copyright © Lilli Wendt 3. marts 2004

Når tilværelsen smuldrer

Når tilværelsen smuldrer
som dårligt indpakkede småkager
håndteret af en sløset bagerekspeditrice
og senere mast mellem de andre varer i indkøbsposen

Når tilværelsen smuldrer
desperat famlende, samlende småstykker og krummer op
for at få det til at ligne noget, undskyldende på fadet
det var jo ikke sådan det var meningen at det skulle have set ud

Når tilværelsen smuldrer
gæsterne, der kigger på den rodede usammenhængende masse
som uelegant forsøger at tage sig ud og går i stykker ved berøring
mens jeg som værtinde forsøger at kigge den anden vej

Når tilværelsen smuldrer
og skal samles op af de forbløffede, irriterede indbudte
som kæmper for at få en sammenhæng i krummeroderiet
så står jeg med lavthængende arme og tavse bemærkninger

Smuldret til ukendelighed

Copyright © Lilli Wendt 3. marts 2004

Markere

Nej, jeg kan ikke lade være
og jeg synes det er en synd,
at gemme sin sjæl og sin holdning
i skabe og skuffer i løn.

For de vil jo ud og markere
og sætte et aftryk og spor
for retten til at plædere
sin sag for den ganske jord.

Og nej, de er ligeså værdige
som andres med højere røst
selv om den stemme er spinkel
og kejtet den kommer fra bryst

Copyright © Lilli Wendt 1998

Dr. Jekyll og mr. Hyde – tanker over det guddommeliges væsen

Den skotske forfatter Robert Louis Stevenson var fascineret af samspillet mellem det gode og det onde i mennesket, og han skrev det berømte mesterværk i 1886 om den gode læge Dr. Jekyll, som via en særlig mikstur forvandler sig til den onde Mr. Hyde. Bogen blev en bestseller, er filmatiseret og selve essensen af bogen var så interessant, at ”Dr. Jekyll og Mr. Hyde” er blevet en del af den vestlige kulturs sproglige og kulturelle arvegods. Bogen handler om menneskets indre splittelse mellem gode og dårlige sider. Den er så afgjort en klassiker, som varmt kan anbefales at læses.

Jeg kom til at tænke på Dr. Jekyll og Mr. Hyde i forbindelse med det nye forslag fra regeringens side om at friholde religioner fra ”utilbørlig kritik og forhånelse”. Det er et forslag, som jeg personligt er fuldstændig imod og som jeg ser som et ” kæmpe øksehug mod ytringsfriheden”. Jeg skal herunder klart redegøre hvorfor.

De tre monoteistiske religioner har alle som udgangspunkt ”Det Gamle Testamente” med dets tilgang og værdisæt i forhold til samfund og i forhold til det guddommelige ”Vorherrre/Jehova/Gud.

”Det Gamle Testamente” har blandt de allerførste skrifter både fortællingen om at Gud ikke ønsker at mennesker skal opnå viden (Adam og Evas berømte æblespisning og afstraffelse), og senere fortællingen, hvor Gud beordrer Abraham til at ofre sin søn for at Abraham skal vise sin kærlighed til Gud, og Abraham adlyder Gud og først da kniven er på vej over Isaks bundne krop, forbarmer Gud sig og stopper Abraham.

Fortællingen giver mig kvalme, afsky og en stærk vrede. Hvad er det for en guddom, der ønsker denne form for underkastelse – jeg kommer til at tænke på bandeledere, mafiosoer, diktatorer, narcissister og psykopater uden empati. Hvordan kan man respektere en sådan guddom? Hvordan kan man i 2023 ønske at indføre en lovgivning, der beskytter sådanne skrifter mod kritik?

Det Gamle Testamente er fuld af sådanne skrifter, hvor underkastelse til Gud er det bærende element, ligesom undertrykkelse og mangel på respekt overfor kvinder gennemsyrer dette testamente, der også opfordrer til had mod homoseksuelle og had mod vantro. Er dette den guddommelige ”Mr. Hyde side”?

Jesus var så oprøreren, der gik imod, og i stedet prædikede næstekærlighed. Hurra for det. Ingen kan beskylde Jesus for at være en “Mr. Hyde”, og verden har nydt godt af de positive og kærlige budskaber, som Jesus kom med. Desværre varede det ikke længe, før Paulus fik gjort kvinder undertrykte igen og degraderet kvinder til andenrangs-kristne, og Johannnes fik skræmt livet af folk med sine ”visioner”.

Ja, der findes også enkelte smukke og positive skrifter i Det Gamle Testamente, men de er få. Skrifter om hvor meget umage, Gud gjorde for at skabe en smuk verden og f.eks. Højsangen, og disse skrifter drukner i fortællingerne om alle de voldsomme krige ført med Guds hånd gennem de ”udvalgte” mod de “vantro”, og den megen hævn, overgreb og undertrykkelse, der sanktioneres af Det Gamle Testamentes ”Gud”.

Det er skamfuldt for den danske folkekirke, at den endnu ikke har taget et principielt oprør med ”Det Gamle Testamente” og dette testamentes gudssyn. Der undervises stadig i fortællingerne i folkeskolen, som om disse fortællinger skal være gældende for det kristne livssyn, og det er en skandale at udsætte sagesløse små børn for denne indoktrinering – også når det foregår med Johannes Møllehaves tekster. Hvorfor skal børn opdrages med stening af kvinder, børnemord af nyfødte, og at man bare ustraffet kan kaste kvinder ud til voldtægt af pøbelen. Ligeledes bør folkekirken tage et seriøst opgør med Paulus (som aldrig dokumenteret mødte Jesus personligt) og et opgør med de præsteforsamlinger, der flere hundrede år efter Jesus død fastlagde ”deres version” af kristendommen.

Mit kendskab til Islam er ikke stort, men den måde, som Islam bliver praktiseret på fortæller mig nok til, at jeg kan se, at underkastelse til Gud, undertrykkelse af kvinder, og had til homoseksuelle og vantro også her er de spilleregler, som skal følges.

Ja, men det er jo bare gamle fortællinger, som vi skal lære af – siges det. Ja, hvad kan vi så lære af disse skrifter? Er det, at vi bare skal underkaste os en Mr. Hyde guddom og glemme at vi er tænkende væsener. Og hvorfor er det så ekstremt vigtigt for regeringen af vi ikke må kritisere indholdet i disse skrifter?

Hvorfor skal herboende iranske kvinder og mænd ikke have lov til at protestere mod den måde, som Islam undertrykker borgere med tortur og drab i Iran?

Hvorfor må jeg ikke lave en happening fremover, hvor jeg brænder f.eks. Det Gamle Testamente og Paulus breve på et bål, fordi indholdet i fortællingerne ønsker at undertrykke min personlige frihed som borger, blot fordi jeg er kvinde?

Betyder en undertrykkende guddom i nogle gamle fortællinger mere for regeringen end borgernes ytringsfrihed?

Tror regeringen naivt at indførelse af en sådan lovgivning vil gøre andet for Danmark end at vise, at vi bare makker ret og lader andre lande styre, hvad vi skal. Ja og vel at mærke ovenikøbet lande, som groft undertrykker deres egen befolkning, som vilkårligt torturerer og dræber deres borgere, og som opfordrer til had og vold mod homoseksuelle og vantro. Jeg tænker, at indførelse af en sådan lovgivning i stedet vil opildne disse lande til at kræve endnu flere indskrænkninger i vores frihed, nu hvor de har set at trusler om terror og vold, ja det bøjer vi os for. Det næste bliver vel så, at det er en hån mod religion af afholde “pride” og have frihed for homoseksuelle, eller at kvinderne i landet bør iføre sig tørklæder for ikke at støde en hår-forskrækket guddom. Hvor langt vil regeringen gå senere hen for at imødekomme deres trusler?

Hvad bliver det næste….

Når nu Danmarks Nazistiske Parti registrerer sig om ”religion”, så må jeg heller ikke brænde Adolf Hitlers ”Mein Kampf” på bål……

Gad vide om jeg må bruge et dørslag til at sætte på et bålsted fremover til at lave popcorn, eller vil det støde den registrerede religion ”Det store Spaghettimonsters” følelser og rettigheder?

 Ja, den danske folkekirke er rummelig, venlig og kærlig – stort set, men der er stadig præster, der ikke vil give hånd til kvinder …. Hvorfor accepteres dette?

Det er bare det jeg ville sige. Endnu er den nye lov ikke vedtaget – og det er mit håb, at regeringen besinder sig. Vores ytringsfrihed har kostet blod og tab af masser af menneskeliv gennem historien – den fortjener at bliv værdsat og beskyttet. Den er dyrebar for vores udvikling som mennesker og for udviklingen af vort samfund.

Óg nej, jeg sympatiserer ikke med Rasmus Paludan – han er en destruktiv snotskovl. Men jeg vil til enhver tid kæmpe for hans ret til at ytre sig. Lad Voltaire blive en inspiration for os alle.

Hej og have en god dag.

Året efter kvindernes oprør i Iran

22-årige Jina Masha Amini døde sidste år, da hun blev tilbageholdt af moral-politiet i Iran.

Der er gået et år nu, et helt år efter kvindernes oprør i Iran, en kamp for den mest basale frihed fra styrets undertrykkelse. Et år, hvor præstestyret i endnu højere grad har strammet grebet om befolkningen og med paranoid tilgang har fængslet, tortureret og dræbt i flæng helt uskyldige mennesker, der blot ønskede at leve et liv i frihed.

Jeg er så inderligt træt af disse præstestyrer, som rundt omkring i verden med en ”hellig bog” i hånden tager magten og undertrykker helt almindelige mennesker og i særlig grad undertrykker kvinder. Et fænomen som historisk set i høj grad har kendetegnet alle de tre store monoteistiske religioner.

Hvad har kvinder dog gjort disse præstemænd, siden de har behov for at undertrykke dem? Er det takken for kærlig omsorg fra kvinders side?

Er det psykologisk set et barnligt forsinket oprør mod deres mor?

Er det et forskruet selvcentreret storhedsvanvid?

Er det en forskruet seksualitet blandet med magtbegær?

Er det magtmisbrug for at holde befolkningen i skak, så den ikke gør oprør? Tænker præstestyrerne, at hvis de giver almindelige mænd hånd- og halsret over deres ægtefælle, så har de uddelegeret så meget magt, at almindelige mænd så finder sig i selv at blive holdt nede af præstestyret? Del og hersk princippet?

Uanset hvad baggrunden er for disse præstestyrers undertrykkelser, så er det vold mod kvinder og vold mod de mænd, der støtter kvinders lige rettigheder.

Disse ”hellige bøger med skrifter mod kvinders rettigheder” er skrevet af mænd, som med manipulerende fortællinger prøver at godtgøre at de må undertrykke kvinders rettigheder. Det er utaknemmelige forskruede mænd, der ikke værdsætter og anerkender kvinders helt basale ret til at være jævnbyrdige i samfundet. Det er mænd med magtbegær og manipulerende grusomhed.

Kristendommen går ikke fri – selv om Jesus havde kvindelige disciple, og Jesus ønskede at kvinder deltog i møder på lige vis med mænd.

Der gik ikke lang tid efter at Jesus var død før Paulus skrev at kvinder skulle forskelsbehandles, så de ikke kunne få lov at tale i menigheden, og i øvrigt skulle kvinder ”tildækkes”. Paulus mente så også, at slaver ubetinget skulle indordne sig deres herrer. Interessant er det i øvrigt, at Paulus ikke personligt havde mødt Jesus. De store kristne præstemøder i de kommende århundreder sikrede så også, at der i endnu højere grad blev undertrykt kvinder, og samtidig sørgede de for, at menigmand også blev undertrykt. Senere tiders abortlovgivning og præventionsforbud har jo så også været et godt våben mod kvinders frihed. Ligesom manglende undervisning og censur.

Dette forskruede magtbegær og tilhørende vold giver mig kvalme og afsky.

Det gør mig vred.